Grass Roots

Fogdens Plads 10-12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikelnr. 272

Det er formodentligt matros Peder Madsen, som var bygherren her.

Han stammede vistnok henne fra Byskriverstræde og blev i 1754 gift med Anne Arvedsdatter, datter af matros Arved Hansen fra Kongevejen 22. Han døde i 1757.

I 1759 giftede hun sig med matrosen Niels Albertsen. Han havde gået sine første skridt henne i Skipperstræde 6.

Som indrulleret matros måtte han adskillige gange stå til orlogs. I 1757-58 med orlogsskibet "Neptunus" på et 1½ års togt rundt i Middelhavet. I 1759 med orlogsskibet "Fyhn", også til Middelhavet. Her var han dog så heldig ikke at blive udkommanderet på fregatten "Møen", hvorfra 41 dragørmatroser aldrig vendte tilbage.

Han var også udkommanderet både i 1760, 1761 og 1762. I 1766 blev han endelig slettet af rullen, "formedelst han har skade på sit syn". Herefter kunne han nøjes med at sejle med de hjemlige brændeskuder til sin død i 1772. Hans kone levede til 1789.

Anne og Niels fik en søn og en datter, som nåede frem til giftealderen. Sønnen Peder Nielsen giftede sig til ejendommen Fogdens Plads 2. Det blev datteren Anna, gift med styrmand og skåning Anders Jensen Tækker, som overtog huset.

Fogdens Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

var engang et fugtigt område, som ofte blev oversvømmet, når storme pressede vandet fra Østersøen op i Øresund – og sommetider helt ind i Dragørs gader.

Måske har her engang været gravet ler ligesom på Badstuevælen.

Det har således ikke været attraktivt for de første beboere at slå sig ned her. Det var da også fattigfolk - hovedsagelig matroser - der bosatte sig her, især langs pladsens østside. Dette gælder for øvrigt også for bebyggelsen i Byskriverstræde og den østlige ende af Bymandsgade.

At det var fattigfolk, der boede her, har gjort det vanskeligt at sætte adresser på dem. Folketællingen fra 1787 har nemlig udeladt mange fattige personer (se Birte Hjorth: Dragør i 1700-tallet, s.253). Dette forhold - sammen med manglende oplysninger fra tidlige beboerlister - har vanskeliggjort arbejdet med den topografiske placering af folk, så derfor skal de følgende beboerfortegnelser på de enkelte huse i området tages med et vist forbehold.

Tidligere var pladsen en del af en gade, der hed Store Fiolstræde. Navnet havde ikke nogen lokal tilknytning, men var inspireret af gadenavne i det gamle København.

I 1930’erne fik pladsen navn efter byens foged i årene 1870 til 1899, Isbrandt Peter Schmidt, der sammen med sin kone Trein boede på Fogdens Plads 7. Han var født i 1829 i en familie, hvor mændene igennem generationer havde været lodser. Isbrandt blev dog ikke lods, men fik andel i flere af byens skibe. Bl.a. ejede han briggen ”Augusta”, som i 1877 blev slået til vrag ved Læsø på sin tur hjem fra England med kul.

Isbrandt var i 1875 medstifter af Dragør Skibsfører- og Skibsrederforening, men det er som byens foged, han er mindet i navnet på den plads, hvor han boede.

Byfogeden var i 1700- og 1800-tallet altid valgt blandt byens skippere.

Oprindeligt var Dragør underlagt det særlige styre i Store Magleby, hvor en schout var den øverste myndighedsperson, men efterhånden fik havnebyen lov at vælge sin egen foged til sammen med kredsen af byens mænd at klare en del af sine egne anliggender.

Én af byfogedens opgaver var at organisere korpset af nattevægtere, der i Isbrandt Schmidts tid mødtes i hans hjem på Fogdens Plads, inden de skulle gå deres runde i byen. Vægterne meldte sig klar med ordene ”Vi er her alle”, men var én af den fraværende kunne det lyde: ”Vi er her alle, men Pitter mangler”!