Grass Roots

Stettinstræde 11 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 53

Jan Pietersen Siebrandt og hustru Grith Bærentsdatter var et ældre ægtepar, der var flyttet hertil fra Store Magleby engang i slutningen af 1600-tallet med deres fire døtre.

Den ældste, Ehm, blev gift med en skomager og bosat i den nordlige ende af huset (nr. 13).

Den næstældste datter Trein var gift tre gange - de to første gange med fremmede folk. Det var jo under krigen, hvor byen i perioder blev oversvømmet af fremmede bådsmænd fra orlogsflåden. Tredie gang blev Trein dog gift med en lokal, Jan Claesen Boer, fra von Ostensgade. Jan Pietersen Siebrandts døtre har nok haft en svaghed for disse orlogsmænd.

Næstyngste datter Anna fandt på denne måde en nordmand, Jesper Hansen, der var født i Kristiania og kom til at virke i mange år som skomager, først i Dragør og siden i Store Magleby.

Yngste datter Leisbeth fik først et uægte barn med en tjenestekarl, som stak af fra hende, men i 1716 fik hun sig en ægtemand ved navn Hans Hansen Greshagen, som måske godt kan lyde lidt nordisk. Da krigen var forbi flyttede de fra Dragør.

Trein og Jan Claesen Boer overtog huset. Jan var skipper. Trein havde en datter fra et tidligere ægteskab, men med Jan fik hun ingen børn.

Det gjorde Jan derimod i sit næste ægteskab efter Treins død. Fem døtre blev det til, hvoraf den næstyngste, Ehm Jansdatter, gift med lodsen Pieter Henrichsen Strømberg overtog huset. Han stammede fra Nørregade 6 og var søn af Henrich Hansen med tilnavnet Strømberg, som omkom i 1759 på St. Thomas.

Dette par fik tre børn, der blev voksne. Den yngste datter Ehm blev gift i 1811 med lodsen Niels Pedersen Magleby og overtog huset. De fik en masse børn.

Stettinstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Stettinstræde hed tidligere Løvstræde.

Det højtliggende areal nord for nr. 6 kaldes Stakhaven. Det har tidligere tilhørt de to gårde i byen (Kongevejsgården og Dragørgård), men ellers har det i flere hundrede år henligget ubebygget.

Nationalmuseet foretog i 1973-75 sammen med daværende lokalarkivar Svend Jans en udgravning og fandt fem byggeperioder dækkende tiden fra ca. 1350 til ca. 1620.

Her fandt man bl.a. resterne af tre huse beliggende med gavlenderne ud til et brolagt stræde, som kan være identisk med det "Nyenstræde", som blev omtalt i 1561, hvor Frederik II forærede slotsfoged Christoffer Mogensen tre byggegrunde der.

Det ene af de udgravede huse har været et stort anseligt bindingsværkshus med kælder og fornemt udstyret med bemalede vægge, dekorerede vinduesglas og kakkelovn med glaserede kakler.

Bebyggelsen i Stettinstræde er gammel. De fleste huse har rod langt ned i 1600-tallet - dog ikke matrikel nr. 56 og 57 (Stettinstræde 5 og 7). Måske kan det tænkes, at her på dette areal tidligere har været holdeplads/vendeplads for de to gårdes arbejdskørsel til og fra Stakhaven. Det er jo ikke for ingenting, at området har dette navn.