Grass Roots

Lodsstræde 1-3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 204 og 203

Den første kendte beboer her er skåningen Hans Henrichsen Kylling. Hans kone hed Karen Evertsdatter, og det kan måske også godt lyde ret skånsk.

Ifølge skattelisten fra 1705 tyder det ikke på, at tilværelsen har været så rosenrød i det lille hus. Pastor Hummer anførte her: ”Hans Henrichsens kone haver vel 2 væve, men derhos 6 små børn, af hvilke den ældste er en elendig krøbling. Samme kvinde laver og fremmelig til barsel med det 7. barn, så at hun i sommer formedelst svaghed haver intet kunne udrette”.

Det syvende barn, Svend, blev født i januar 1706 og døde ½ år senere. Pesten i 1711 tog både Karen og tre af børnene.

Hans Henrichsen Kyllings næste kone, Maritje Friderichsdatter, fødte ham seks børn. Selv døde han i 1733. Det blev en af døtrene, Karen Hansdatter, og hendes mand, Peder Jensen, som overtog huset.

Peder Jensen tog Kylling-navnet til sig. Han var født ca. 1720 i Skåne. Karen og Peder fik otte børn, hvoraf tre nåde frem til giftealderen.

Peder var matros, havde i 27 år stået til rådighed for orlogsflåden og havde flere gange været udkommanderet. Han levede til 1805, mens Karen var død i 1780.

Deres datter Anna blev gift med Niels Jensen Diver og bosat i Stormgade. En søn, Jens, døde allerede som 15-årig, men nåede dog en tur som skibsdreng til Præstø med skipper Erich Hansen Jyde.

Datteren Marchen blev gift med Peder Nielsen Castrup og bosat i Lybækstræde.

Det blev datteren Johanne, gift med Søren Henrichsen Giørling, der blev boende i huset sammen med den gamle Peder Kylling. Denne Søren stammede fra København og var allerede død før 1801.

De fik en datter, Karen, som i 1806 blev gift med Morten Pedersen Vægter. Men da Karen allerede døde efter 2 års ægteskab, flyttede Morten hen i Byskriverstræde til et nyt ægteskab.

Tilbage sad enken Johanne. Hendes søster, Marchen, der i 1802 var blevet enke, flyttede ind. Hun medbragte sin søn, matros Anders Pedersen Castrup, gift i 1808 med Marchen Peder Olin, men på et tidspunkt må dette par have fået nok af det familiære bofællesskab og flyttede til Skipperstræde 3, hvor de lejede sig ind.

Engang i det andet årti af 1800-tallet blev der sat matrikelnumre på husene i Dragør. Man ser da, at med hensyn til Peder Kyllings gamle hus, der i 1759 var på 5½ fag, var den vestre ende blevet til matrikel nr. 203 på 3½ fag og ejet af Jacob Mariager, mens den østre ende var blevet til matrikel nr. 204 på 3 fag og ejet af Anders Pedersen Castrup.

På et tidspunkt købte Anne Jan Pietersen Tysk den vestre ende af huset. Hun var enke efter matros Jacob Chr. Wordinger, men i 1810 blev hun gift med matros Johan Nielsen, med hvem hun i 1813 fik datteren Marchen.

I 1815, da Anne igen var enke, giftede hun sig med styrmand Jacob Andersen Mariager og fik i 1816 en datter Trein, men da barnet blev døbt, var Jacob omkommet på en rejse til Norge.

I 1817 giftede Anne sig for fjerde gang. Det var med en 26-årig matros, Anders Jensen Mørk. Med ham fik hun to piger, der begge døde som små.

Denne Anders var mere sejlivet end hans forgængere. I 1824, mens han var på langfart i et par år, fik Anne en datter, Ellen, med en tjenestekarl fra Store Magleby. Barnet blev imidlertid kun 3 måneder gammel.

Men ikke nok med det. I 1827 fik Anne en datter, Cecilie, med matros Poul Nielsen Kromann. Anne må formodentlig have savnet den periodevise udskiftning af partnere, som hun havde været vant til fra sine unge dage.

I 1817 flyttede Peter Iversen Tersløf ind med hustru Ahlt Dalstrøm og et par børn. De havde tidligere boet i Sønderstræde 5a.

Han var en af de militærpersoner, som Englandskrigen havde bragt til Dragør og som faldt for en dragørpige.

Han blev siden hen betegnet som arbejdsmand og indsidder, selv om han vitterlig har ejet matrikel nr. 204. Han døde i 1836, men konen og en datter, Inger, blev boende.

I 1840’erne og 1850’erne boede de to enker, Ane Jan Tysk og Ahlt Dalstrøm, her med deres døtre.

I 1872 blev Anes halvdel solgt til bådfører Johan Schrøder, mens Peter Iversens datter fortsatte med at bebo den østre ende. I 1920 kom begge huse under samme ejer.

Lodsstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Lodsstræde hed tidligere Lille Fiolstræde.

De nordlige huse har rod ned i 1600-tallet. Strædets sydøstlige del har været domineret af det store haveareal, som strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde.

Måske har adgangsforholdene til de sydlige huse af denne grund været besværliggjort, for det er i dag ikke muligt at klarlægge, hvor langt mod vest disse haver har strakt sig.

Bjergerlav 9 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den østlige ende af gamle Peder Svendsen Raagaards hus (se under Bjergerlav 7) blev - formodentlig omkring 1780 - overtaget af skåningen Pieter Sørensen, der sommetider kaldtes snedker og til andre tider sømand, men måske var han lidt af begge dele.

Han var blevet gift med Malene Andersdatter, som heller ikke var her fra sognet. De fik otte børn, hvoraf Anders og Jens døde som spæde og Johan omkom ved et forlis i 1804, mens Anders, Elne, Anna, Søren og Trein alle blev gifte og hjemfarne. Malene Andersdatter og Pieter Sørensen Snedker døde henholdsvis 1831 og 1832.

Det blev den yngste datter, Trein, og hendes mand, Hans Olsen Taarnby, der overtog ejerskabet af huset, og siden hen deres datter og svigersøn Peder Pedersen Malm.

Men i 1835 flyttede Hans og Trein til Strandlinien 16, hvor Hans oprettede en vognmandsforretning. De lod Treins søster Ane, enke efter matros Friderich Johnsen Besser, med alle sine børn flytte ind i huset.

Bjergerlav Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Gaden Bjergerlav er opkaldt efter Dragør bjergningsvæsen, der var organiseret i et lav.

Bjergerlav hed tidligere Lille Grønnegade, men den blev også kaldt Sladregaden, fordi Dragørs koner yndede at holde til her ved hjørnet af Vestgrønningen - dels for at holde øje med deres gæs, der græssede på Vestgrønningen, og dels for at høre den nyeste snak om, hvad der foregik i byen.

Gennem 1700- og 1800-tallet har her boet en del folk fra Skåne, ligesom en del snedkere her har fundet sig en bopæl.

Meget tyder på, at denne smalle gyde oprindelig har været en reberbane, og at byens to første rebslagere har boet her omkring. Det drejer sig om perioden fra midten af 1720'erne til et stykke ind i 1760'erne.

I 1741, da der blev bygget en ny skole til byen (Vestgrønningen 5), oplystes det, at den var beliggende omtrent midt imellem smedehuset (nuværende Dragørhjørnet) og rebslagerhuset, som formodentlig har været en træbygning på fælleden for enden af reberbanen.

Den lille plads i Bjergerlavs østlige ende kan man forestille sig, at rebslageren har brugt til forskelligt grej samt lagerplads for diverse tovruller. Er denne teori om reberbanens placering rigtig, har man muligvis en forklaring på Bjergerlavs lidt besynderlige facon.

I april 1988 blev den sydlige side af Bjergerlav raseret ved en pyromanbrand, som også gik ud over en del andre stråtækte huse i byen. Der blev sat ild til i alt 10 huse i byen, som herefter blev genopført i deres oprindelige skikkelse.