Grass Roots

Jens Eyberts Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Pladsen er opkaldt efter skipper Jens Eybertsen, der levede 1756-1811. Han ejede huset Jens Eyberts Plads 6, som er et karakteristisk byggeri fra 1700-tallets midte.

Pladsen var tidligere en del Store Brøndstræde, som var der gamle navn for den nuværende Sønderstræde. Beboere i gaden søgte i 1910 og flere gange senere kommunalbestyrelsen om at få gadens navn ændret. Måske fordi den gade i København (en sidegade til Gothersgade), hvis navn var blevet ”genbrugt”, ikke hørte til de mest velrenomerede. Her var værtshuse med et tvivlsomt klientel og en del af byens bordeller.

Navnet blev ændret i 1930. Dengang hed pladsen Fischers Plads – måske efter én af beboerne.

I 1942 forsøgte man igen en navneændring, og beboerne foreslog Amsterdamfed eller Ved Sønderenden – men ingen af navnene faldt i Kommunalbestyrelsens smag. Så det blev ved Jens Eybert.

Den østlige side var bebygget i slutningen af 1600-tallet, mens den vestlige og sydlige side formodentlig er kommet til i det første og andet årti af 1700-tallet.

Brønden midt på pladsen var langt op i 1700-tallet byens eneste offentlige brønd, men da man så i slutningen af århundredet fik flere brønde, hed denne herefter "Byens brønd".

I begyndelsen af 1750'erne forlangte amtmanden, at pladsen på byens bekostning blev opfyldt og planeret - og måske også brolagt. Der skulle i hvert fald være mulighed for at køre og vende med heste og vogne.

Når der blev afholdt den årlige session, var amtmanden og andre embedsmænd til stede, og deres vogne skulle parkere således, at de var sikre på at kunne komme derfra igen. I tilfælde af ildebrand skulle flere vogne også nemt kunne komme til og fra brønden.

Jens Eyberts Plads 1 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset til venstre er Jens Eyberts Plads 3. Det høje hus bagved (med åbentstående vindue) er Jens Eyberts Plads 1.

matrikel nr. 112

Matros Peder Pedersen Kylling blev i 1713 gift med Sidse Olufsdatter, og de er nok de første beboere her på stedet.

Han var skåning, og hun var også en fremmed person. Formodentlig er de begyndt som tjenestefolk i Store Magleby. De fik to børn - datteren Kirsten, der blev gift og bosat i Chr. Mølstedsgade, samt sønnen Ole Pedersen Kylling, der blev brygger i København og skænkede ifølge testamente af 6. september 1790 et legat til sin fødeby.

Om Peder er der ikke så meget at berette. I oktober 1759 ankom han til Køge med sin båd på 1 læst medbringende en del kål og gulerødder. Hans hustru døde i 1757, og omkring 1763-64 forsvandt Peder fra byen. Måske er han flyttet ind til København til sønnen. Ved sessionen i februar 1764 blev det oplyst, at han ikke ville sejle mere.

Næste beboere blev skipper Hans Pedersen Svane og hustru Bodil Jacobsdatter. De havde tidligere boet i von Ostensgade 19, men havde overdraget huset til deres ældste søn Jan Hansen Svane, som var blevet gift i 1762.

I oktober 1763 ansøgte Svane om at måtte lægge et "stykke fortorv" til sit hus, som han formodentlig var ved at renovere. Han havde købt og betalt et stykke af nuværende Jens Eyberts Plads af byens to gårdmænd, som havde ret til - men kun sammen med fogden, schouten og amtsforvalteren - at disponere over jorden rundt om byen, men absolut ikke inde i byen.

Der opstod derfor et vældigt ramaskrig fra byforstanderskab, amtsforvalter og amtmand. Den handel skulle gå tilbage, for det var "en plads, som er byen umistelig formedelst kørsel til brønden for at vende med en vogn". Den mand, der boede her tidligere, havde for 30 år siden ansøgt om det samme og fået afslag. Amtsforvalteren mente, at "de tvende dumdristige, enige gårdmænd på Dragør" burde idømmes en bøde.

Skipper Hans Pedersen Svane havde i en periode jagten "Abrahams Offer" på 16 læster. Han døde i 1774, men hustruen Bodil overlevede ham i 20 år. I 1785 fik hun bevilling på handel med urtekramvarer fra huset her, og i 1792 fik hun lov at overdrage denne bevilling til sin datter Sidse Hansdatter.

Sidse var blevet gift i 1775 med skipper Henrich Pietersen, og de havde overtaget huset. Derers datter Gerdte Henrich Pietersen fik efter Sidses død i 1814 tilladelse til at overtage sin mors bevilling til at handle med "fede og tørre varer".

Gerdte var i 1811 blevet gift med skipper Svend Jacobsen Hermann, der stammede fra Vestgrønningen 26-28. Han havde jagten "Den springende Hiort" og sejlede under Englandskrigen med brænde til København - en ikke ufarlig beskæftigelse.

3 uger efter hans bryllup i 1811 blev skibet bordet ud for Stevns af tre bevæbnede mænd i en båd, som derefter sejlede "Den springende Hiort" til Hanøe Bugten ud for Ystad, hvor der lå et engelsk admiralskib. Her var Svend Hermann og hans besætning fanger i en måned, hvorefter de sammen med andre danske krigsfanger blev beordret om bord i et fartøj, som førte dem til København. Men Svend Hermann så aldrig mere "Den springende Hiort".

Svend og Gerdtes datter, Sidse Svend Hermann, og hendes mand Jørgen Jens Rasmussen overtog huset.

I 1855 gik det på andre hænder, idet det blev overtaget af styrmand Henrich Crillesen Palm og senere af hans datter og svigersøn.

Bymandsgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Første mand på stedet her må være skipper Hans Olsen Broder, der i 1756 blev gift med Marchen Claesdatter. Hun stammede fra Store Magleby, mens han var opvokset i Strandstræde 13 i et hus, der havde tilhørt hans morfar.

Han blev styrmand i 1751, og i 1762 blev han medlem af Københavns Skipperlaug og overgik derefter til den københavnske sørulle. Det er formodentlig ham, der i 1767-68 er kaptajn på den 60 læster store københavnske snau "Elisabeth Catharina" med kurs mod Bordeaux og Skt. Petersborg.

I huset boede også Hans' gamle mor, Anna Christensdatter. Hun var første gang gift med skipper Ole Brodersen og anden gang med Claes Christiansen, som druknede i 1737 ved Nienstad sammen med tre andre søfolk fra Dragør. Anna døde i juli 1776.

Hans og Marchen fik to sønner, der blev voksne. Jan blev styrmand og bosat i Bagergangen 1, mens Ole blev navigationslærer og senere overtog huset.

Det vides ikke, hvornår Hans Olsen Broder døde. Han er formodentlig omkommet til søs. Marchen giftede sig igen i 1771 med styrmand Lars Olsen Rebslager, med hvem hun fik en søn, der døde lige efter fødslen.

Lars medbragte i ægteskabet sin gamle far, forhenværende rebslager Ole Guthormsen, mens hans mor, Griet Nielsdatter, var blevet "parkeret" hos Lars' broder, Jacob Olsen Rebslager, henne på Fogdens Plads 7.

Ole og Griet var gamle mennesker, og nu i 1776 lå hun for døden. Det værste var, at de ikke havde været til alters i de sidste 10 år, hvilket de nu bitterligt fortrød. De hævdede, at det var på grund af fattigdom. De klæder, de skulle have på til en sådan altergang, havde de været nødt til at sælge.

Pastor Schmidt i Store Magleby blev tilkaldt, men ville dog ikke straks give hende syndsforladelse, før han havde haft en samtale med hende og erfaret hendes "sjæls tilstand".

Da dette problem var løst, ville de to brødre gerne, at præsten også tog deres far til alters. Men det kunne ikke lade sig gøre, førend den gamle mand havde stået "åbenbart skrifte", hvilket vil sige at han havde bekendt sine synder foran alteret i menighedens påhør. Dette kunne dog undgås, hvis han kunne få en kongelig dispensation.

Pastor Schmidt skrev derfor en ansøgning til Sjællands biskop om dette problem, men svaret kendes ikke. Ole Guthormsen levede til 1793.

Lars døde i 1791 og Marchen i 1798.

Det blev Marchens søn, Ole Hansen Broder, der overtog huset. Han var gift med Johanne Peder Gundersen fra Bymandsgade 30, og efter hendes død i 1813 ægtede han Leisbeth Jansdatter, enke efter styrmand Christian Jensen Schmidt.

Bymandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Lille Kongensgade.

Den vestlige ende er den yngste. Husene her er på den nordlige side opført i 1750'erne, mens dem på den sydlige side stammer fra 1800-tallet.

Husene i gadens østlige ende er opført omkring 1730'erne i udkanten af det haveareal, der siden 1600-tallet strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde.

Blegeri har været levebrødet for en stor del af beboerne her, ligesom i Blegerstræde og Byskriverstræde.

Det var nemlig hovedsagelig i byens sydlige udkant, at blegerfamilierne bosatte sig, for på grund af terrænets fald kunne man her frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe gennem rendestenene ud i stranden.

Blegeriet var et erhverv, som man først hører om i 1750'erne, hvor schouten forbød dragørerne at blege lærred på engene inden for Vierdiget. Men måske er der blevet bleget tidligere.

På det tidspunkt, hvor schouten kom med sine forbud, var Dragørs fælled så godt som udbygget.

Der var ikke flere ledige arealer, hvor man kunne lægge lærredsbaner ud til bleg, hvorefter man har måttet søge andre græsgange.

Det var først i 1810, at Dragør fik mulighed for at erhverve et engareal på 200 tønder land langs kysten syd for byen.

Det er karakteristisk for en del af husene, at nogle har i 1700-tallet været store huse, som siden er blevet delt til mindre beboelser, og andre har været mindre huse, som i 1800-tallet er blevet sammenlagt til en større enhed.

Slippen 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 173

Huset må være bygget omkring 1732 på et haveareal til nabohuset, Strandgade 13.

Det var den ældste datter her, Mainow Larsdatter, som skulle giftes med en gårdmandssøn, Jan Jansen Friis, fra Store Magleby.

Derved blev de to huses beboere i en periode tæt knyttet familiemæssigt, idet Strandgade 13 senere blev overtaget af Mainows halvsøster, Leisbeth Jansdatter.

Jan Jansen Friis har formodentlig været brændeskipper. Han og Mainow fik en datter, Leisbeth, som vistnok er død som barn. Endvidere en søn, der som 14-årig blev indrulleret.

I 1754 var han matros på skibet "Juliane" på 227 læster, men hans videre skæbne kendes ikke.

Midt i 1740'erne må Mainow være blevet enke. Formodentlig er manden omkommet til søs, for han er ikke indført i kirkebogens begravelseliste.

Mainow giftede sig igen i 1747. Det var med matros Rasmus Nielsen Kromann fra Strandlinien 57. De fik året efter et tvillingepar, Jan og Trein. Jan blev kun et par måneder gammel, men Trein blev voksen og gift med Joen Jensen Snedker på E.C.Hammersvej.

Rasmus blev udkommanderet til orlogsflåden et par gange. I 1756 var han med orlogsskibet "Delmenhorst" på et togt til Norge, hvor han om bord købte sig 2½ pund tobak.

I maj 1757 blev han udkommanderet med orlogsskibet "Island", der sammen med "Neptunus" skulle på et togt til Middelhavet og Konstantinopel for at konvojere og beskytte danske handelsskibe. Dette togt kom til at vare 1½ år, og skibene blev ramt af sygdomme, hvorved mange døde. 9 matroser fra Amager omkom.

Rasmus var hjemme igen i den 23. oktober 1758. Denne oplevelse må have givet ham anledning til eftertanke. For ikke at komme i lignende situation igen købte han i januar 1759 en tredjedel part i jagten "St. Peder" på 16 læster med en besætning på en mand og en dreng. Han kunne nu kalde sig skipper og skulle ikke til orlogs mere.

Som nybagt skipper fik Rasmus straks en tjans med at sejle med korn for Generalkommissariatet, men ellers har det været brændesejlads til København. Hans hus var i 1759 på 6½ fag.

Rasmus døde i 1781, mens Mainow levede til 1786. Deres eneste datter, Trein Rasmus Kromann, var som nævnt gift og bosat på E.C.Hammersvej 3 og havde derfor ikke brug for huset, men måske har hun og manden lejet det ud i en tid, for næste beboer var en forhenværende vognmand, Niels Erichsen, der blev betegnet som fattig og uden næringsvej. Han medbragte en kone, Anna Peder Madsen Wærth, samt en 40-årig datter, Leisbeth.

Niels må være død i begyndelsen af 1790'erne, for Leisbeth blev i 1796 gift med styrmand Pieter Pietersen Strømberg, der stammede fra Blegerstræde 16 og herefter stod som ejer af huset. For at få økonomien til at hænge sammen har de lejet en del af huset ud.

I 1801 boede således styrmand Ole Andersen Møller med datter og svigersøn. Han havde tidligere ejet Sønderstræde 6, men det var gået ham ilde her i livet. Den lille familie flyttede senere til Strandlinien 12 (gadegrunden). En anden logerende var arbejdsmand Anders Pedersen Lund.

Leisbeth døde i 1809 og nogle måneder senere giftede Strømberg sig med den 34-årige Mainow Ole Blaes fra Strandstræde 1.

Strømberg døde i 1835, mens Mainow levede en del år endnu. Tilsyneladende flyttede hun ind i nabohuset, Strandgade 13, og senere til Strandstæde 5, hvor hun levede af at spinde. Men hvem, der kom til at bebo Slippen 4 i de følgende år, hersker der nogen tvivl om - ja så meget, så selv oplysningerne i Amager Birks realregistre er modstridende med hensyn til hvem, der var husets ejer.

Men man må gå ud fra, at huset i 1852 blev overtaget af lodsen Jacob Jensen Borg, der et par år efter rev det ned og byggede den ejendom, som ligger der i dag.

Slippen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne lille stump gade på 3-4 huse har altid heddet Slippen. Det er ikke de epokegørende begivenheder, der har fundet sted her - bortset fra, at det var i nr. 3, at den store ildebrand i 1842 opstod. Den lagde 18 huse mere eller mindre i aske.