Grass Roots

Langelands Gøngehøvding

Fra Foreningen for Langelænderes medlemsblad - Langelænderen.

Wardinghausen - Langelands Gøngehøvding Langeland 1659 Af Arne Navne Mange af dem der har aner på Langeland tilbage i 1600-tallet, har måske stødt på slægten Wardinghausen. En kærkommen gave til slægtsforskere, da kirkebøgerne ofte mangler her, og man er overladt til personer, som på den ene eller anden måde har gjort sig så bemærket, at andre har skrevet om dem. Dette gælder også for H.C. Wardinghausen, der er min tip6 oldefar. Den følgende artikel er en samling af beretninger om familien Wardinghausen og forholdene på Langeland i sidste halvdel af 1600-tallet. Hans Christoffer Wardinghausen Han var født 19. juni 1635 i Rendsborg i Tyskland, hvor faderen hed Johannes Wardinghausen (1603-1675). Hans havde 3 søskende, Christian, Joachim og Gert, hvis senere voksenliv ikke er kendt. H.C. Wardinghausen fik en militær uddannelse og nævnes i 1658 som løjtnant i Hans Adolph Buchvalds rytterkompani, hvor han havde 51 mand under sig. Han lå dengang på Samsø. Samme år udnævnes han til kaptajnløjtnant i oberst Körbers regiment. Körber var dengang kommandant i Nakskov, og havde desuden befaling til at ordne Langelands forsvar. Det var ved den lejlighed, at Wardinghausen kom til Langeland og blev tilknyttet krigskommissær og landsdommer Vincents Steensen på Stensgård. Svenskekrigen 1657 - 60 Den danske konge hed dengang Frederik III, der regerede landet fra 1648- 1670. Han erklærede i 1657 Sverige krig. Det fik den svenske konge, Karl Gustav, der på det tidspunkt lå med sin hær i Nordtyskland, til at drage mod København. På grund af en hård isvinter, kunne dette ske via Langeland på tilfrosne bælter. Det blev en hård tid for langelænderne, da hæren efterlod sig et land, der var forpint og udplyndret. Da hæren nærmede sig København, indgik kongen i 1658 en fredsaftale, med tab af Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm samt Bohus og Trondheim i Norge. Det var ved den lejlighed kong Karl Gustav skænkede Langeland som et grevskab til Corfitz Ulfeldt. Svenskerne beholdt dog en mindre hær på Langeland, som imidlertid blev fordrevet inden svenskerne brød den indgået fredsaftale, og nu ville give Danmark det endelige dødsstød. Det var ved denne sidste aktion, at bl.a. kaptajnløjtnant Wardinghausen kom til Langeland, og var med til at fordrive de sidste svenskere og efterfølgende forsvare øen mod nye svenske angreb. De langelandske bønder deltog aktivt i øens forsvar med adelen i spidsen. ”Langelands nationalhelt”, den tapre landsdommer Vincent Steensen til Stensgård fandt heltedøden, mens hans trofaste officerer, hvoraf den berømteste var kaptajn Wardinghausen, førte langelænderne til flere afgørende sejre. Øen måtte dog overgive sig, og svenskerne blev først standset ved København, som de forgæves belejrede. Ved fredsslutningen i 1660, fik Danmark- Norge både Trondheim len og Bornholm tilbage, men ikke de øvrige tabte områder fra fredsaftalen i 1658. Langelands Gøngehøvding Wardinghausen blev til sidst hårdt såret, man mente dødeligt, og faldt i svensk fangenskab. Men han kom sig, og efter krigen tog han igen til Langeland og giftede sig med sin ungdomskæreste, Maria Dorthea Nissen. Wardinghausen afløste sin svigerfar som inspektør ved grevskabet, og han omtaltes som en god mand, der lånte de forarmede bønder en del penge, som han aldrig fik tilbage. Efter krigen var de ruinerede gårde omtrent værdiløse, men Wardinghausen forventede atter bedre tider og købte derfor Polleholm i Lindelse, en gård i Kædeby og en i Simmerbølle - alt i alt 25 tdr. hartkorn. Polleholm nedarvedes i hans efterslægt i 140 år. Wardinghausen blev, efter svigerfaderens død, tolder i Rudkøbing til sin egen død i 1695. Han var meget afholdt af langelænderne - både i krig og fred. Han var kundskabsrig, klog, hjælpsom, en livsglad langelænder og man glemte ikke, at han hørte til de trofaste kæmper. Derfor fik han tilnavnet ”Langelands Gøngehøvding”. Skiftesamlinger efter ham viser at han, trods sin store børneflok, de dårlige tider og sin store velgørenhed, havde forstået at arbejde sig frem til velstand. Han efterlod sig landejendomme med i alt 20 tdr. hartkorn, en større gård i Rudkøbing, et større fartøj og et pragtfuldt indbo, hvor der særlig nævnes en del smykker af guld og sølv. Boets midler på 2466 rd. deltes mellem enken og børnene. Wardinghausens efterkommere Som nævnt blev Wardinghausen gift med Maria Dorthea Nissen, der var datter af tolder og inspektør ved Grevskabet Langeland, Thomas Nissen. I periode 1666 til 1689 fik de 10 børn (5 drenge og 5 piger). Thomas Wardinghausen (1666-1707) blev i 1706 ansat som assistent ved Det Kgl. octr. Dansk- Vestindisk-Guinesiske Kompani og udgik i november samme år med skibet Christianus Qvitus til fortet Christiansborg i Guina, hvor han senere døde. Han efterlod sig ingen børn. Hans Christoffer Wardinghausen (1667-1708) blev medejer af Polleholm, som han senere solgte, og ved hans død kunne hans gæld ikke dækkes. Han efterlod sig en søn, født udenfor ægteskab, der døde som ung. Christian Henrich Wardinghausen Født 1671 og blev senere skibsredder, men led store tab under de svenske kapringer i 1710, hvor han mistede et skib ved Møn med fødevarer for over 3000 rd., og et skib i Nordsøen med en ladning til en værdi af 1500 rigsdaler. Han efterlod sig en søn, der døde barnløs. Dorothea Cathrine Wardinghausen Født 1673. Hendes mand var præst i Simmerbølle. Han døde fattig og hun fragik arv og gæld efter ham. De havde 13 børn, som de efter de tiders urimelige skattelove måtte betale familieskat for. Da manden dør, fik hun kun ringe pension af efterfølgeren pastor Peder Pedersen, der var gift med hendes datter, og som sad i side 8 af 93 lige så ringe kår. Datteren dør tidligt, og efterlader sig flere små børn. I 1726 boede Dorothea som fattig præsteenke i Rudkøbing. Elisabeth Marie Wardinghausen Født 1675 og gift med Peder Hansen der var lærer og hører ved latinskolen. De fik ingen børn. I 1704 købte de en gård i Simmerbølle af kaptajn Wardinghausens enke, altså hans svigermor Maria Dorthea Nissen. Efter mandens død blev Elisabeth boende på gården i en årrække. Hun flyttede derefter til Rudkøbing, hvor hun vedblev at være enke. I 1726 kalder hun sig en fattig enke i slet stand. Charlotte Amalie Wardinghausen Født 1678 og var kun 24 år, da hun blev enke første gang. Ved skiftet efter Hans Steffensen var boets overskud på 97 rbd, der deles imellem enken og børnene. Hun bliver gift igen med enkemand og birkedommer Erich Erichen fra Hou. De får ingen børn sammen. I 1726 boede hun som fattig enke i Rudkøbing. Hun fortalte dengang, at hendes mand var meget rig, da han var birkedommer, indtil han blev fuldmægtig hos salig Grev Friderich v. Ahlefeldt. Der lod han bygge nogle skibe, hvortil han udlagde af sine egne midler, hvorfor Greven gav ham to steder på Hou

• afgiftsfri på livstid. Charlotte havde ventet, at greven skulle give hende det ene sted på livstid. Men han bortbyttede disse steder med herregården Nygård, og man fratog hende alt gods og formue. Augusta Margrethe Wardinghausen (1680-1743) blev gift med Niels Iversen, der var proprietær til Østergård, hvorfra slægten Klæsøe nedstammer. N. Iversen udstykker Guldborg i Illebølle og solgte hovedparcellen til sin broder, Kierud Iversen. Men Niels beholdt dog den store, jordegne gård og var en velhavende mand. Augusta dør 1743 og efterlader sig 10 børn. Friderich Wardinghausen (1680-1709) var først handelsmand i Rudkøbing, hvor han ejede en gård, men flyttede derefter til Bergen i Norge, hvor han døde. I hans dødsbo var der en del fine klæder, sølvknapper mm. Gården i Rudkøbing og hans løsøre blev solgt ved auktion for 407 Rbd., men hans gæld var 351 Rbd. Overskuddet blev skænket hans moder til hjælp til hendes alderdom. Fridrich efterlod sig ingen børn. Sophie Gertrud Wardinghausen (1686-1759) blev gift med Hans Lauritsen Schibbygger, der var skibsbygger i sin ungdom og blev en velhavende mand. Efter vielsen købte han Polleholm af sin hustrus slægtninge og boede der til sin død i 1758. Sophie døde 1759. Nicolaj Wardinghausen Født 1689 opholdt sig en tid i Rudkøbing, men er formodentlig død i Rusland. I krigen mod Sverige 1709-20 tjente han kongen som søkaptajnløjtnant og gik derefter i moskovitisk tjeneste. Han efterlod sig en søn, der var købmand i København, og fra ham nedstammer slægten Wardinghausen. Den eneste gren af Wardinghausens efterslægt, der har bevaret stamfaderens navn og slægtsnavn. Henvisninger Bidrag til Langelands Historie af Vilh. Lütken (1909 genoptrykt 1979). Oplysninger betræffende Rudkøbing Kjøbstad af P. Rasmussen (1849). Langelands sognes personalehistorie og stedbeskrivelse af Harald Kiers. Hans Christopher Wardinghausen af Carlin Klæsøe (1946). Arne Navne (Langelænderen 619 - 2011