Grass Roots

https://da.wikipedia.org/wiki/Angel http://da.wikipedia.org/wiki/Stenbjergkirke http://da.wikipedia.org/wiki/Kv%C3%A6rn_(Tyskland)

Rasch, Claus, 1639-1705, Politimester, blev født 22. Avg. 1639 paa Vesterholm i Angel som Søn af Peter R., hvis Farmoder Anna skal have været en Datter af den fra Nederlandenes Historie bekjendte Grev Egmont, og Cathrine Steinberg. Som 18aarig Knøs lagde han Grunden til sin Karriere, i det han, da den danske Hær 1657 trak sig tilbage gjennem Halvøen, fik Lejlighed til «at bevise Kong Frederik III sin Dyd og Tapperhed», hvorefter han kom til Kjøbenhavn, under hvis Belejring han 1659 avancerede til Underofficer.

Christoffer Gabel blev opmærksom paa ham og tog ham til sin Sekretær; herved kom han i Berøring med Kongen, i hvis Yndest han steg saa hurtig, at han allerede 1662 blev Slotsskriver paa Kjøbenhavns Slot og snart efter Amtsforvalter i Nyborg og Tranekjær Amter med Bopæl i Nyborg, for hvis Magistrat han 1664 stilledes i Spidsen som Præsident. Senere blev han tillige Landkommissær i Fyn. Ved sit af Omstændighederne paaskyndede Giftermaal (25. Juni 1664) med Sognepræstens, Provst Mads Lerches, 45aarige Enke, Elisabeth Scheffer (f. 26. Febr. 1619), Datter af Raadmand i Nyborg Anders Hansen S. og Kirsten Eriksdatter, vandt han baade Formue og Svogerskab med Byens første Familier.

1669 kjøbte R. Bondegaarden Bagnegaard (Bavnegaard), som han kaldte Raschenberg, 1672 erhvervede han i Forening med Nyborg Magistratspersoner Slotsjorderne, af hvilke han 1674 blev Eneejer, og ved heldige Kjøb af Jordegods fik han efterhaanden samlet saa meget, at han 1690 kunde faa Raschenberg anerkjendt som Sædegaard.

I mange Aar var han tillige Medejer af Harridslevgaard. Med samme Dygtighed, hvormed han samlede sit Gods, styrede han det; han bragte det i en blomstrende Tilstand, og for Plantninger og Havevæsen viste han stor Omhu. Men allerede den Maade, hvorpaa han havde erhvervet de værdifulde Slotsjorder, var saa underfundig, at Byens Borgerskab havde al mulig Grund til at bebrejde ham, at han ikke havde sørget for, at Byen kom i Besiddelse af disse Jorder, hvis Afsavn den endnu den Dag i Dag maa beklage, og siden gav R. Borgerskabet rig Anledning til Klage; thi havesyg og despotisk, som han var, tillod han sig alle Slags Overgreb over for Byen, hvis Vel han var sat til at fremme; han tilegnede sig Brugen af Jorder, han ingen Ret havde til, afspærrede offentlige Færdselsveje osv., tiltog sig kort sagt saa mange Friheder, at Byen til sidst var nødsaget til at indgive Klage over ham til Kongen, der lod Sagen undersøge af en Kommission, hvis Dom 1699, Aaret efter stadfæstet af Højesteret, i alt væsentligt gik R. imod.

Til Erindring om Sagens heldige Udfald stiftede 4 Raadmænd og 8 Borgere et Legat for trængende. Ved denne Tid var R. imidlertid ikke længere Byens Præsident. Da Politivæsenet 1682 organiseredes, kaldte Kongen ham ved en egenhændig Ordre til at overtage Embedet som Politimester ikke alene for Kjøbenhavn, men for hele Landet, samt til at sidde i Højesteret. 1684 blev han tillige Borgmester i Hovedstaden samt Assessor i Kommercekollegiet. 1690 blev han Kancelliraad, 1697 Justitsraad og 1700 Etatsraad; 1702 fik han Sæde i Politiretten. Vaabenbrev havde han erhvervet 1680. Der er ingen Tvivl om, at R. i mange Maader udfyldte sin Plads som Politichef tilfredsstillende; hans administrative Evner i Forbindelse med hans Hurtighed, Hensynsløshed og noget plumpe Gemytlighed passede godt til Embedet og Tidens Krav, men hans Naturel medførte ogsaa, at han idelig kom paa Kant med andre Avtoriteter, og med Aarene voxede vistnok hans mange Forretninger ham noget over Hovedet, hvilket ikke er til at undres over, da alene de mangfoldige Kommissioner, han fik Sæde i, syntes at maatte kunne tage en Mands Tid. 1691 fritoges han da for at sidde i Højesteret og for at opvarte i Raadstuen som Borgmester. Af den Regeringskommission, Kongen nedsatte under Krigsforholdene 1700, var R. ogsaa Medlem. Han var i sine sidste Aar noget svagelig og havde fra 1701 J. B. Ernst (IV, 574) til Medhjælper. Jævnlig opholdt han sig paa Raschenberg, hvor han døde 8. Jan. 1705. Som en af R.s Ejendommeligheder omtales hans sjældne Evne til at taale stærke Drikke, og bekjendt er Fortællingen om, hvorledes han blev hentet op til Hove for at drikke om Kap med en sachsisk Herre, der i dette Stykke havde overvundet alle andre; men R. drak ham tappert under Bordet og fik til Belønning af Kongen en Sum Penge eftergiven.

Efter sin Hustrus Død (19. Sept. 1690) ægtede R. 23. Okt. 1695 Anna Margrethe Lorentzen, Kjøbmand Johan Henrik Nørcks Enke; hun ægtede siden (7. Marts 1709) Kapitajn Erik Flemming Ulfeldt og døde 1710 (begravet i Nyborg 28. Febr.).

Sorterup, C. R.s Lefnetz Ihukommelse (1705). Mule, Ligpræd. ov. Elsebeth Scheffer. Personalhist. Tidsskr. I, 278 ff. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. V og VI. Danske Herregaarde XII: Juelsberg. Staggemeier, Jordebog for Nyborg Købstad II.

G. L. Wad.

Amtsforvalter over Nyborg og Tranekær samt til præsident i Nyborg købstad

I 1671 skulle der sælges ud af Nyborg Ladegårds gods. Byen, der var trængt oven på krigen mod svenskerne, skulle have jorderne tilbudt først, men ved en noget mistænkelig handel blev det i stedet en vis Claus Rasch, der fik godset på hænderne. Han opførte herregården Raschenberg, som i 1690 blev anerkendt som hovedgård.

Claus Rasch var den første amtsforvalter for Nyborg og Tranekær amter og havde to år tidligere af kronen købt en bondegård ved navn Bavnegården. Den lå, hvor det nuværende Juelsberg ligger, og han kaldte stedet Raschenberg. Det lykkedes Rasch – bl.a. via erhvervelsen af det tidligere ladegårdsgods og via et giftermål – at samle et betydeligt areal i tilknytning til gården. I løbet af få år havde han således erhvervet nok til, at Raschenberg kunne få kgl. stadfæstelse som hovedgård. Claus Rasch byggede en hovedbygning af bindingsværk, hvis udseende man ikke længere kender. Han genopbyggede godsets gårde og sørgede desuden for gode forhold for sine fæstere, men fik i kraft af den ovennævnte handel et lidt tvivlsomt eftermæle. Efter hans død var gården i nogle år på skiftende hænder, hvorefter den i 1771 blev købt af Gregers Christian Juel, der i sin karriere beklædte flere forskellige poster i centraladministrationen. Han nåede at påbegynde en ny hovedbygning, inden han døde i en alder af blot 38 år i 1776.

Byggeriet gik dog ikke i stå, idet hans enke, Amalie Christiane Raben, herefter varetog ledelsen af ikke blot byggeri, men også af godset. Det omfattede da hele fire Sognekirker samt Sprogø, der imidlertid stadig fungerede som station for de rejsende, som skulle krydse Storebælt. Den nye klassicistiske hovedbygning var i to stokværk med et trefags midterparti, der oprindelig havde en afrundet afslutning foroven. Bygmestrene var først G. D. Tschierscke, og siden G. E. Rosenberg, som især stod for det indre. Ved den nye hovedbygning anlagde man en romantisk have med et tempel, der stadig står på en høj lige ud for havesalen.

Gregers Christian Juels enke oprettede i 1797 stamhuset Juelsberg, og Juelsberg ejes også i dag af Juel-slægten. Det er muligt at overnatte på Juelsberg, som har værelser til udlejning, og der er adgang for offentligheden til haven.

Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. 1777 Aunslev-Sogn, hvis Kirke ligger ved Landeveien paa Marken, og ved Kirken er et Hospital. Man siger, at Kirken er kaldet Aunslev eller Avindslev efter en Kiæmpe, som blev kaldet Avind eller Misundelse, fordi ingen torde vove sig imod ham; og vises den Høy, hvori han skal ligge begraven. Til Sognet hører Aunslevbye, som har 25 smaa og store Gaarde. Skalkendrup, hvor Præstegaarden ligger, har 12 store og smaa Gaarde, saa og 6 Huse. Aaskougaarde, 2 Gaarde.

Grønholt, een Gaard, eet Huus. Agetved, har 16 Boels-Huse. Reistrup, har 12 Gaarde, 3 Huse. Knurrenborg, eet Huus.

Rystrup, et Skovhuus. Kirkendrup, har 9 Gaarde, 3 Huse. Skrøbeshauge, 1 Boel, 1 Huus.

Raskenberg, en Herregaard, oprettet mod Enden af forrige Aarhundrede af en liden Gaard kaldet Vagnergaard, hvortil daværende Eier Klaus Rask, Præsident i Nyeborg, kiøbte Nyeborgslots-Ladegaardsgrunde, som strække sig lige ind til Staden Nyeborg, Hvorpaa denne Herregaard blev kaldet efter hans Navn, Raskenberg, hvortil er en anseelig Avling, 4 Kirker og flere Tiender, har skiønt Bøndergods, ligeledes skiøn ung Skov af Eeg og Bøg; dens Hovedgaardstaxt er 66 Tdr. 3 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 1 Td. 3 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb. Denne Herregaard har tilforn hørt til Nyeborgkirke, men er efter kongelig Befaling nu henlagt til Aunslevkirke. Under Raskenberg henhører den lille Øe Sprog eller Sprogøe i Beltet.

Landkommissær over Fyn og benådedes 2. juni 1680 med adelig hjelm og skjold.

13. december 1682 beskikkedes Claus Rasch, f. 1639, til politimester i København og senere hele Danmark. http://www.politi.dk/Koebenhavn/da/omos/om_politikredsen/historie/Historie.htm#SubHeader3

Borgmester i Hovedstaden samt Assessor i Kommercekollegiet

1690 blev han kancelliråd

1702 fik han Sæde i Politiretten.

https://da.wikipedia.org/wiki/Jørgen_Jørgensen_Sorterup