Grass Roots

http://danmarkskirker.natmus.dk/maribo/fuglse-kirke/

Fuglse kirke

Ret fremtrædende på en lille, stejl bakke i det ellers temmelig flade landskab ligger Fuglse kirke. Den oprindelige romanske kirke var mod slutningen af 1500-tallet så forfalden, at den helt måtte ombygges, og intet af det oprindelige murværk er tilbage, derimod sidder nogle af de oprindelige sokkelsten rundt om i det nuværende murværk. I sin nuværende skikkelse er kirken en ren renæssancebygning, bestående af kor og skib med tårn i vest og begravelseskapeller mod nord og syd, oprindelig oprettet af herregårdene Kærstrup og Søholt. Senere er der ved tårnets vestside tilføjet et lille våbenhus. Det slanke, spåntækte spir er efter en lynbrand i 1903 blevet fornyet, ligesom det øverste af tårnets murværk. Tårnet står i blank mur, men det øvrige af kirken er kalket lyserød.

Den anselige altertavle et er godt renæssancearbejde fra 1610, i midtfeltet er indsat en glimrende kopi af Jordaens Hyrdernes tilbedelse. Døbefonten er romansk, hugget i én granitsten med dobbelt skaftring. Prædikestolen er i renæssance fra omkring 1600. Der er flere interessante epitafier og gravsten i kirken og gravkapellerne.

Kilde: De danske Kirker, Lolland-Falster-Møn, Gads Forlag 1968

http://danmarkskirker.natmus.dk/maribo/fuglse-kirke/

Fuglse kirke

Ret fremtrædende på en lille, stejl bakke i det ellers temmelig flade landskab ligger Fuglse kirke. Den oprindelige romanske kirke var mod slutningen af 1500-tallet så forfalden, at den helt måtte ombygges, og intet af det oprindelige murværk er tilbage, derimod sidder nogle af de oprindelige sokkelsten rundt om i det nuværende murværk. I sin nuværende skikkelse er kirken en ren renæssancebygning, bestående af kor og skib med tårn i vest og begravelseskapeller mod nord og syd, oprindelig oprettet af herregårdene Kærstrup og Søholt. Senere er der ved tårnets vestside tilføjet et lille våbenhus. Det slanke, spåntækte spir er efter en lynbrand i 1903 blevet fornyet, ligesom det øverste af tårnets murværk. Tårnet står i blank mur, men det øvrige af kirken er kalket lyserød.

Den anselige altertavle et er godt renæssancearbejde fra 1610, i midtfeltet er indsat en glimrende kopi af Jordaens Hyrdernes tilbedelse. Døbefonten er romansk, hugget i én granitsten med dobbelt skaftring. Prædikestolen er i renæssance fra omkring 1600. Der er flere interessante epitafier og gravsten i kirken og gravkapellerne.

Kilde: De danske Kirker, Lolland-Falster-Møn, Gads Forlag 1968

http://danmarkskirker.natmus.dk/maribo/fuglse-kirke/

Fuglse kirke

Ret fremtrædende på en lille, stejl bakke i det ellers temmelig flade landskab ligger Fuglse kirke. Den oprindelige romanske kirke var mod slutningen af 1500-tallet så forfalden, at den helt måtte ombygges, og intet af det oprindelige murværk er tilbage, derimod sidder nogle af de oprindelige sokkelsten rundt om i det nuværende murværk. I sin nuværende skikkelse er kirken en ren renæssancebygning, bestående af kor og skib med tårn i vest og begravelseskapeller mod nord og syd, oprindelig oprettet af herregårdene Kærstrup og Søholt. Senere er der ved tårnets vestside tilføjet et lille våbenhus. Det slanke, spåntækte spir er efter en lynbrand i 1903 blevet fornyet, ligesom det øverste af tårnets murværk. Tårnet står i blank mur, men det øvrige af kirken er kalket lyserød.

Den anselige altertavle et er godt renæssancearbejde fra 1610, i midtfeltet er indsat en glimrende kopi af Jordaens Hyrdernes tilbedelse. Døbefonten er romansk, hugget i én granitsten med dobbelt skaftring. Prædikestolen er i renæssance fra omkring 1600. Der er flere interessante epitafier og gravsten i kirken og gravkapellerne.

Kilde: De danske Kirker, Lolland-Falster-Møn, Gads Forlag 1968

Sankt Nikolai Kirke er byen Nakskovs største kirke og ligger på det vestlige Lolland. Oprindeligt stod der en romansk teglkirke fra begyndelsen af 1200-tallet på stedet, hvoraf kun den sydøstlige del af den nuværende kirke stammer herfra. Man havde omkring år 1400 planer om at bygge en katedral i købstaden, men som ombygningsarbejdet skred frem måtte man opgive pga. pengemangel og en voldsom bybrand i 1420. Sankt Nikolai Kirke var over 200 år om at blive færdiggjort i 1650´erne og kom derfor til at bestå af flere stilarter. I sin helhed fremtræder den dog overvejende som et gotisk bygningsværk og er viet til Sankt Nikolaus der regnes som de søfarendes skytshelgen. Kirkens tårn er 70 m højt og kan ses over lang afstand på det flade Lolland.

Den rødbrune murstensbygning består foruden selve kirkeskibet af koret mod øst og tårnet mod vest. Skibet har to sideskibe med hvælvinger og seks vinduer på hver side, mens det høje hovedskib har tre hvælvinger med tre vinduer på siderne. De to kirkerum adskilles af seks piller og seks buer. Kirkens kor er tresidet med en takket gavl, og gulvet er højere beliggende end den øvrige del af kirkegulvet. Man byggede i 1898 en marmortrappe op til koret.

Altertavlen stammer fra 1657 og er et billedskærerarbejde udført i barok stil med fire afdelinger af Kristi passionshistorie som centrum samt apostlene udskåret på siderne.

Prædikestolen er udført af billedskæreren Jørgen Ringnis i 1630 og fremstår både forgyldt og farverig. Der findes fem relieffer på den, der viser Abrahams ofring af sin søn Isak, slangen der frister Kristus i ørkenen, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Lydhimlen over stolen viser Giveren og Hustru.

Kirkens tårn har skiftet udseende flere gange op gennem historien. Dets oprindelige høje spir blev i 1587 ramt af et lyn og måtte efter en del år nedtages i 1617. Året efter rejstes et nyt spir, men dette blæste omkuld under en storm i 1625. Herefter gav man tårnet et hættelignende spir med et afkortet spidstag, som Kong Frederik 4. under et besøg i Nakskov efter sigende skulle have sagt om: "Aldrig har jeg set saa stor en mand med saa lille en hat "! Lynet slog ned i spiret 1687 og i 1700-tallet fik tårnet takkede gavle, der blev taget ned efter endnu et lynnedslag i 1822. Først omkring år 1900 lod man arkitekt H.C. Glahn færdiggøre bygningsværket der nu fik blændinger, "fejlvendte" kamtaksgavle og et 30 m højt kobberspir. Siden fuldendelsen i 1906 har tårnet bevaret sit udseende.

Sankt Nikolai Kirke er byen Nakskovs største kirke og ligger på det vestlige Lolland. Oprindeligt stod der en romansk teglkirke fra begyndelsen af 1200-tallet på stedet, hvoraf kun den sydøstlige del af den nuværende kirke stammer herfra. Man havde omkring år 1400 planer om at bygge en katedral i købstaden, men som ombygningsarbejdet skred frem måtte man opgive pga. pengemangel og en voldsom bybrand i 1420. Sankt Nikolai Kirke var over 200 år om at blive færdiggjort i 1650´erne og kom derfor til at bestå af flere stilarter. I sin helhed fremtræder den dog overvejende som et gotisk bygningsværk og er viet til Sankt Nikolaus der regnes som de søfarendes skytshelgen. Kirkens tårn er 70 m højt og kan ses over lang afstand på det flade Lolland.

Den rødbrune murstensbygning består foruden selve kirkeskibet af koret mod øst og tårnet mod vest. Skibet har to sideskibe med hvælvinger og seks vinduer på hver side, mens det høje hovedskib har tre hvælvinger med tre vinduer på siderne. De to kirkerum adskilles af seks piller og seks buer. Kirkens kor er tresidet med en takket gavl, og gulvet er højere beliggende end den øvrige del af kirkegulvet. Man byggede i 1898 en marmortrappe op til koret.

Altertavlen stammer fra 1657 og er et billedskærerarbejde udført i barok stil med fire afdelinger af Kristi passionshistorie som centrum samt apostlene udskåret på siderne.

Prædikestolen er udført af billedskæreren Jørgen Ringnis i 1630 og fremstår både forgyldt og farverig. Der findes fem relieffer på den, der viser Abrahams ofring af sin søn Isak, slangen der frister Kristus i ørkenen, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Lydhimlen over stolen viser Giveren og Hustru.

Kirkens tårn har skiftet udseende flere gange op gennem historien. Dets oprindelige høje spir blev i 1587 ramt af et lyn og måtte efter en del år nedtages i 1617. Året efter rejstes et nyt spir, men dette blæste omkuld under en storm i 1625. Herefter gav man tårnet et hættelignende spir med et afkortet spidstag, som Kong Frederik 4. under et besøg i Nakskov efter sigende skulle have sagt om: "Aldrig har jeg set saa stor en mand med saa lille en hat "! Lynet slog ned i spiret 1687 og i 1700-tallet fik tårnet takkede gavle, der blev taget ned efter endnu et lynnedslag i 1822. Først omkring år 1900 lod man arkitekt H.C. Glahn færdiggøre bygningsværket der nu fik blændinger, "fejlvendte" kamtaksgavle og et 30 m højt kobberspir. Siden fuldendelsen i 1906 har tårnet bevaret sit udseende.

I 1416 blev munke fra Vadstena-klostret sendt til Maribo, der på det tidspunkt dog hed Skimminge, for at grundlægge et kloster. I 1536 blev klostret ophævet. Efter at den gamle bykirke var brændt ned i 1596, fik klosterkirken status som byens kirke. Da Lolland-Falster i 1804 blev et selvstændigt stift, fik kirken omsider status som domkirke. Igennem det 19. århundrede blev domkirken sikret mod forfald op til flere gange, og det nuværende tårn blev tilbygget. I domkirkens krypt blev kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt begravet, men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat på det ukendte sted, hvor hendes husbond Corfitz Ulfeldt i forvejen lå begravet jf. historikeren Palle Lauring.[Kilde mangler]

I 1416 blev munke fra Vadstena-klostret sendt til Maribo, der på det tidspunkt dog hed Skimminge, for at grundlægge et kloster. I 1536 blev klostret ophævet. Efter at den gamle bykirke var brændt ned i 1596, fik klosterkirken status som byens kirke. Da Lolland-Falster i 1804 blev et selvstændigt stift, fik kirken omsider status som domkirke. Igennem det 19. århundrede blev domkirken sikret mod forfald op til flere gange, og det nuværende tårn blev tilbygget. I domkirkens krypt blev kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt begravet, men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat på det ukendte sted, hvor hendes husbond Corfitz Ulfeldt i forvejen lå begravet jf. historikeren Palle Lauring.[Kilde mangler]

I 1416 blev munke fra Vadstena-klostret sendt til Maribo, der på det tidspunkt dog hed Skimminge, for at grundlægge et kloster. I 1536 blev klostret ophævet. Efter at den gamle bykirke var brændt ned i 1596, fik klosterkirken status som byens kirke. Da Lolland-Falster i 1804 blev et selvstændigt stift, fik kirken omsider status som domkirke. Igennem det 19. århundrede blev domkirken sikret mod forfald op til flere gange, og det nuværende tårn blev tilbygget. I domkirkens krypt blev kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt begravet, men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat på det ukendte sted, hvor hendes husbond Corfitz Ulfeldt i forvejen lå begravet jf. historikeren Palle Lauring.[Kilde mangler]

I 1416 blev munke fra Vadstena-klostret sendt til Maribo, der på det tidspunkt dog hed Skimminge, for at grundlægge et kloster. I 1536 blev klostret ophævet. Efter at den gamle bykirke var brændt ned i 1596, fik klosterkirken status som byens kirke. Da Lolland-Falster i 1804 blev et selvstændigt stift, fik kirken omsider status som domkirke. Igennem det 19. århundrede blev domkirken sikret mod forfald op til flere gange, og det nuværende tårn blev tilbygget. I domkirkens krypt blev kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt begravet, men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat på det ukendte sted, hvor hendes husbond Corfitz Ulfeldt i forvejen lå begravet jf. historikeren Palle Lauring.[Kilde mangler]

Torslunde kirke

Den lille røde munkestenskirke består af senromansk kor og skib med et nyt tårn ved vestenden. Dette er opført 1868 i forbindelse med en ret hårdhændet restaurering af det øvrige ved arkitekt Ove Petersen. På sydsiden af koret ses en lille, tilmuret præstedør og i østgavlen er der et tilmuret rundbuevindue. Øvrige vinduer og døre er nyere. Indgangen er fra sydsiden af det lille tårn. Altertavlen er en såkaldt katekismustavle fra 1582, døbefonten af granit er fra middelalderen. Et fornemt unggotisk korbuekrucifiks er nu i Maribo Stiftsmuseum. Prædikestolen i højrenæssance fra 1610 har oprindelig været placeret tværs over korbuen som en såkaldt lektoriestol.