Grass Roots

Faddere: Gmd Lars Jørgensen, ? Simon Jensen, Pigen Bodil Christofersdatter, Indsidder Niels Larsens Hustru, alle Skuldelev

Skuldelev kirke

Kirken ligger højt på en bakkekam i byen, tilbagetrukket fra hovedgaden og kan være svær at få øje på.

Historie Den oprindelige romanske del af kirken stammer fra 1100-tallet og består af skib med apsis. I 1400-tallet forlængede man kirkeskibet og i begyndelsen af 1500-tallet opførte man tårnet, og herved blev kirkerummet faktisk fordoblet.

Seværdigheder
Kalkmalerier stammer fra 1425 og blev afdækkede i 1937, men der er flere, der stadig befinder sig bag kalken. De fleste er plante- og bånddekorationer, men der er også enkelte motiver med handling. Over døren ses lykkehjulet. Tre af de oprindeligt fire figurer ses endnu, kongen på vej op, ved magten og sidst på vej ned igen. Den sidste hvor han skulle ligge under hjulet mangler.

Ved de to første figurer findes den latinske indskrift: ”jeg vil regere” og ”jeg regerer”. Et andet maleri forestiller to djævle, der kæmper, den ene med kongekrone! De har forskellige våben, den ene en armbrøst, den anden måske en hellebard. Den ene har desuden hanefødder og den anden hundeører. I øvrigt er der mange mestertegn i hvælvingerne. Disse tegn var signaturen fra maleren, mesteren eller måske giveren af udsmykningen.

Kirkens apsis er blevet renset og fremstår nu i rå frådsten. Når lyset skinner ind gennem vinduerne er der et fantastisk spil i disse sten.

Over alteret, som også er af frådsten hænger et helt enkelt kors. Et tidlige kors med Kristusfigur befinder sig nu på Nationalmuseet i middelalderudstillingen. Det har sandsynligvis hængt i den oprindelige romanske kirke. Den senere altertavle hænger nu bagest i kirken. Den er malet i 1835 af hustruen til kirkens ejer efter en anden altertavle.

Nogle gavle fra tidligere herskabsstole er placeret på bænkene tættest ved koret. På gavlene ses navnene.

Prædikestolen er fra roskildesnedkeren Brix Mechgel fra 1620érne og fint træskærerarbejde. En sjov detalje er fandens oldemor, der skubber folk ned i helvede.

Der er en sjov historie forbundet med kirkeklokken. Inskriptionen fortæller, at den er støbt til Vestby i Skåne i 1608. I Vestby finder man en klokke, der er støbt til Skuldelev. De to klokker er altså forbyttet.

Ved Våbenhuset ses en mindeplade over en fællesgrav fra middelalderen. Her er over 100 soldater begravet. Det har ikke været muligt at datere fundet og altså heller ikke finde ud af, hvilket slag, de er døde i. Der har været utallige slag på fjord som på land pga. middelalderens Kongegård, der lå i Roskilde.

Faddere: Hmd. Ole Peter Nielsen Inds. Anders ? af Skuldelev Pigen Bodil Christophsdatter af Østby

Skuldelev kirke

Kirken ligger højt på en bakkekam i byen, tilbagetrukket fra hovedgaden og kan være svær at få øje på.

Historie

Den oprindelige romanske del af kirken stammer fra 1100-tallet og består af skib med apsis. I 1400-tallet forlængede man kirkeskibet og i begyndelsen af 1500-tallet opførte man tårnet, og herved blev kirkerummet faktisk fordoblet.

Seværdigheder

Kalkmalerier stammer fra 1425 og blev afdækkede i 1937, men der er flere, der stadig befinder sig bag kalken. De fleste er plante- og bånddekorationer, men der er også enkelte motiver med handling. Over døren ses lykkehjulet. Tre af de oprindeligt fire figurer ses endnu, kongen på vej op, ved magten og sidst på vej ned igen. Den sidste hvor han skulle ligge under hjulet mangler.

Ved de to første figurer findes den latinske indskrift: ”jeg vil regere” og ”jeg regerer”. Et andet maleri forestiller to djævle, der kæmper, den ene med kongekrone! De har forskellige våben, den ene en armbrøst, den anden måske en hellebard. Den ene har desuden hanefødder og den anden hundeører. I øvrigt er der mange mestertegn i hvælvingerne. Disse tegn var signaturen fra maleren, mesteren eller måske giveren af udsmykningen.

Kirkens apsis er blevet renset og fremstår nu i rå frådsten. Når lyset skinner ind gennem vinduerne er der et fantastisk spil i disse sten.

Over alteret, som også er af frådsten hænger et helt enkelt kors. Et tidlige kors med Kristusfigur befinder sig nu på Nationalmuseet i middelalderudstillingen. Det har sandsynligvis hængt i den oprindelige romanske kirke. Den senere altertavle hænger nu bagest i kirken. Den er malet i 1835 af hustruen til kirkens ejer efter en anden altertavle.

Nogle gavle fra tidligere herskabsstole er placeret på bænkene tættest ved koret. På gavlene ses navnene.

Prædikestolen er fra roskildesnedkeren Brix Mechgel fra 1620érne og fint træskærerarbejde. En sjov detalje er fandens oldemor, der skubber folk ned i helvede.

Der er en sjov historie forbundet med kirkeklokken. Inskriptionen fortæller, at den er støbt til Vestby i Skåne i 1608. I Vestby finder man en klokke, der er støbt til Skuldelev. De to klokker er altså forbyttet.

Ved Våbenhuset ses en mindeplade over en fællesgrav fra middelalderen. Her er over 100 soldater begravet. Det har ikke været muligt at datere fundet og altså heller ikke finde ud af, hvilket slag, de er døde i. Der har været utallige slag på fjord som på land pga. middelalderens Kongegård, der lå i Roskilde.

Faddere: Gudmor Marie Andresen af Hjørlunde, ? Andersen af Dalby, ? Ole Peder Nielsen af ?, ? Niels Olsen af Skuldelev

Faddere: ? ? Hmd. Lars Christofersen ? Peter Larsen af Skuldøv Hmd. Jens Andersen af Dalby

Fadderne: Grdmd. Hans Olsen Grdmd. Niels Mortensen Lars Christoffersen af Barakkerne

Fadderne: Forældrene Ungk. Jens Peter Larsen Lars Kristoffersen alle af Skoven

Faddere: Pigen Ane Marie Larsen Hsmnd. Lars Kristoffersen Ungkarl P Larsen Faderen alle af Skoven

Forlovere: Husmand Kristoffer Larsen, Skoven Husmand Jens Andersen, Skoven

Fadderne: Gudmor Arbm. Peter Larsens Hustru Ane, Dannebrogg. 46, Mathilde Larsen, Ny Carlsberg 12, Tjenestekarl ? Johannessen, Pederstrup

Sankt Matthæus Kirke, på Vesterbro, Københavns Stift, bygget i 1880. Området hørte oprindeligt til Frederiksberg Kirke, som i sidste halvdel af 1800-tallet slet ikke kunne rumme de mange tilflyttere til nabobydelen Vesterbro.

I 1868 opstod bevægelsen for at få bygget en kirke på Vesterbro, men mangel på kapital udsatte dette, indtil Københavns Magistrat i februar 1876 besluttede at skænke en byggegrund i Valdemarsgade til projektet samt et kontantbeløb på 60.000 kr., såfremt et tilsvarende beløb blev fremskaffet ad privat vej. To år senere nedlagdes grundstenen, og den 7. nov. (Allehelgens søndag) 1880 blev kirken indviet.

Den var tegnet af arkitekt L. Fenger, der også havde tegnet Jacobskirken på Østerbro. Den enorme altertavle på 11 x 9 m blev udført af professor Henrik Olrik og forestiller Jesu Bjergprædiken. I 1978 gennemgik kirken en gennemgribende restaurering, hvor man i vid udstrækning forsøgte at genskabe kirkens indre udseende. Kirkens originale jernklokker blev den 1. nov. 1992 udskiftet med nye af malm.

På begge sider af koret ses en række ældre kirkebænke, der ikke harmonerer med de øvrige bænke i kirken. Da kirken i sin tid skulle bygges, fik sponsorer løfte om, at de ville blive mindet med et porcelænsskilt med deres navn på en af pladserne i kirken- uden dog at denne plads på nogen måde blev sponsorens private. Senere fik kirken mere moderne bænke, og i 1905 blev skiltene fjernet og lagt til side. Ca. 90 senere blev disse genfundet, og af historiske grunde besluttedes det at genplacere dem på nogle af de bevarede oprindelige kirkebænke.

I en lang årrække kunne kirkegængere derimod leje et aflåst stolestade i kirken, som ved fremmøde blev låst op af kirketjeneren. Såfremt lejeren ikke var mødt op inden anden salme, blev stolestadet gjort tilgængelig for andre. Man kan stadig se nøglehullerne til disse på nogle af de midterste stolestader.

Faddere: Arbejdsmand A Johansen (Hustru?), Ballerup Dagmar Olsen, Østerbrogade 46 ?

Fadderne: ? Larsen, Ørstedsvej 19, Arb. Steffensens H, Saxog. 33, Arb. Larsen, Saxog. 43

Faddere: Parcelist Niels Kristensen og Hustru Parcelist Jens Andersen og Frue Kristoffer Larsen alle af Skoven

Forlovere: Kleinsmed Anders Peder Nielsen Garveriarbejder Anders Peder Johannesen