Grass Roots

Sankt Olai Kirke http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Frederiksborg_0039-0289.pdf

Med sit høje tårn er Sankt Olai Kirke meget synlig i bybilledet. Kirken blev grundlagt allerede i 1200-tallet, og den er et af byens vigtigste levn fra middelalderen. I 1961 blev kirken ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør Stift.

Da Erik af Pommern indførte Øresundstolden, begyndte Sankt Olai Kirke en forvandling. Kirken skulle matche Helsingørs voksende betydning for landet, og i 1450, 1521 og 1559 blev kirken udvidet af flere omgange.

I 1600-tallet blev det katolske inventar udskiftet, og kirken er i dag kendt for sine mange borgerlige portrætter.

I begyndelsen af 1600-tallet blev udvidelsen komplet, da det lille kamtakkede tårn i 1614 blev forsynet med et imponerende spir, der var endnu højere end det nuværende spirs 69 meter.

Spiret fik navnet ”Helsingørs jomfru”, og det var byens vartegn indtil 1736, hvor det blæste ned. De næste 162 år stod Sankt Olai uden spir, indtil det nuværende spir blev rejst i 1888.

Siden 1961 har Sankt Olai Kirke haft status af domkirke, da det nordlige Sjælland blev udskilt fra Københavns Stift og gjort til Helsingør stift.

På grund af den senere befolkningsvækst er Helsingør stift i dag Danmarks største. Udover de kirkelige handlinger lægger Skt. Olai også rum til en række klassiske koncerter.

Helligåndskirken

Helligåndskirken, som indtil 1881 bar navnet Helliggeist eller Helliggæst, repræsenterer et væsentligt afsnit af byens historie. Bygningen ligger ud til Amagertorv og Valkendorfsgade. Allerede 1296 opførtes et helligåndshus i København, som var stiftet af Roskilde-bispen Jens Krag. Adskillige af disse helligåndshuse fandtes rundt om i landet, deraf nogle fra før midten af 1200-årene.

Ordenen var stiftet 1198 af Guy de Montpellier. 1204 grundlagde pave Innocens 3. det berømte hospital S. Spirito in Sassia i Rom, hvis første forstander blev Guy de Montpellier, og det blev herefter moderkloster for hospitalsordenen. Den var organiseret som en tiggerorden med sygepleje som hovedopgave. Præsterne levede efter Skt. Augustins regel, og i klostrene var ansat ammer, da man også tog sig af hittebørn. Det antages, at Christian l. 1469 stiftede helligåndsklosteret i København, hvis område var vidtstrakt, fra Amagertorv til Gråbrødretorv og fra Købmagergade til Klosterstræde. Selve klosteret bestod af et firfløjet anlæg omkring en urtegård. I den søndre længe var kirken indrettet, mens den vestlige som endnu er bevaret, tjente som hospitalets sygeafdeling. Fløjen har dog undergået store ombygninger, især i Christian 1.s tid, men rummer rester af middelalderligt murværk. Den blev yderligere hårdt restaureret af professor H. B. Storck. 1918-57 fungerede bygningen som folkebibliotek, men blev derefter istandsat for at kunne tjene diverse kulturelle formål. I underetagen, hvor sygesalen vist nok har været, er to rækker krydshvælv båret af slanke granit piller.

Kirken er antagelig opført i begyndelsen af 1300-årene og som byggematerialer har man anvendt den traditionelle munkesten. Oprindelig stod den som en tre-skibet basilika i fem fag og med et et-fags kor. 1469 lod man koret udvide med to fag og gav det efter gotikkens tradition en polygonal afslutning mod øst. Christian 2. påbegyndte tårnet ved nordsiden af det oprindelige kor, men det blev først afsluttet 1582-94 af Kristoffer Valkendorf.

1530 ændredes hospitalet til en verdslig fattigstiftelse under navnet Byens almindelige Hospital. Helligåndskirken blev i slutningen af 1530rne protestantisk sognekirke, og blandt dens første protestantiske præster var den lærde Niels Hemmingsen. Han erhvervede ca. 1542 sin magistergrad i Wittenberg, hvor Melanchton, en af Luthers nærmeste medarbejdere, havde sit virke. 1543 udnævntes Niels Hemmingsen til professor i græsk ved Københavns Universitet og 1547 fulgte stillingen som sognepræst ved Helliggeist. Hans håndbog i Dogmatik og Moral blev kendt uden for landets grænser.

Som den første af hovedstadens kirker fik Helliggeist 1649 opsat et hollandsk klokkespil, som var på 19 sangklokker og bekostedes af Christian 4. Holberg var ikke begejstret for deres ofte alt for lange bimlen. I Jacob von Tyboe siger Jesper Oldfux: "Han er saa ravgal, at jeg kand bilde ham ind, at han har gjort langt større Bedrifter i Verden end Alexander Magnus, at Printz Absalon er ikke at ligne med ham udi Skønhed, og at hver Gang Sangklokkerne gaar, at det er for et Fruentimmer, som er død af Kiærlighed til ham". Så indbildsk var von Tyboe i hans øjne. 1728 fik branden også fat i tårnet, og for sidste gang hørte borgerne klokkerne spille salmen Afvænd din Vrede, Herre Gud af Naade. Det nuværende klokkespil er fra 1949.

Våbenhuset, som er opført af små røde sten, stammer fra Christian 4.s tid. Den stærkt svungne gavl er i bruksbarok. I portalens gesims ses årstallet 1620 og den har været bestemt for Børsen, men opsattes på Helliggeist omkring 1630. Topstykket bærer Christian 4.s monogram og derover en Helligåndsdue. Kirkens altertavle er udført af Didrick Gercken og skænkedes 1732 af Christian 6. Skulpturerne skyldes Just Wiedewelt. Altertavlen er stærkt påvirket af den tilsvarende i Vor Frelser på Christianshavn, som Nicodemus Tessin tegnede. 1727 leverede Hendrich Krock alterbilledet, hvor Himmelfarten er fremstillet. Hele arrangementet har barokkens vægt på det arkitektoniske og effektfulde.

Helligåndskirken

Helligåndskirken, som indtil 1881 bar navnet Helliggeist eller Helliggæst, repræsenterer et væsentligt afsnit af byens historie. Bygningen ligger ud til Amagertorv og Valkendorfsgade. Allerede 1296 opførtes et helligåndshus i København, som var stiftet af Roskilde-bispen Jens Krag. Adskillige af disse helligåndshuse fandtes rundt om i landet, deraf nogle fra før midten af 1200-årene.

Ordenen var stiftet 1198 af Guy de Montpellier. 1204 grundlagde pave Innocens 3. det berømte hospital S. Spirito in Sassia i Rom, hvis første forstander blev Guy de Montpellier, og det blev herefter moderkloster for hospitalsordenen. Den var organiseret som en tiggerorden med sygepleje som hovedopgave. Præsterne levede efter Skt. Augustins regel, og i klostrene var ansat ammer, da man også tog sig af hittebørn. Det antages, at Christian l. 1469 stiftede helligåndsklosteret i København, hvis område var vidtstrakt, fra Amagertorv til Gråbrødretorv og fra Købmagergade til Klosterstræde. Selve klosteret bestod af et firfløjet anlæg omkring en urtegård. I den søndre længe var kirken indrettet, mens den vestlige som endnu er bevaret, tjente som hospitalets sygeafdeling. Fløjen har dog undergået store ombygninger, især i Christian 1.s tid, men rummer rester af middelalderligt murværk. Den blev yderligere hårdt restaureret af professor H. B. Storck. 1918-57 fungerede bygningen som folkebibliotek, men blev derefter istandsat for at kunne tjene diverse kulturelle formål. I underetagen, hvor sygesalen vist nok har været, er to rækker krydshvælv båret af slanke granit piller.

Kirken er antagelig opført i begyndelsen af 1300-årene og som byggematerialer har man anvendt den traditionelle munkesten. Oprindelig stod den som en tre-skibet basilika i fem fag og med et et-fags kor. 1469 lod man koret udvide med to fag og gav det efter gotikkens tradition en polygonal afslutning mod øst. Christian 2. påbegyndte tårnet ved nordsiden af det oprindelige kor, men det blev først afsluttet 1582-94 af Kristoffer Valkendorf.

1530 ændredes hospitalet til en verdslig fattigstiftelse under navnet Byens almindelige Hospital. Helligåndskirken blev i slutningen af 1530rne protestantisk sognekirke, og blandt dens første protestantiske præster var den lærde Niels Hemmingsen. Han erhvervede ca. 1542 sin magistergrad i Wittenberg, hvor Melanchton, en af Luthers nærmeste medarbejdere, havde sit virke. 1543 udnævntes Niels Hemmingsen til professor i græsk ved Københavns Universitet og 1547 fulgte stillingen som sognepræst ved Helliggeist. Hans håndbog i Dogmatik og Moral blev kendt uden for landets grænser.

Som den første af hovedstadens kirker fik Helliggeist 1649 opsat et hollandsk klokkespil, som var på 19 sangklokker og bekostedes af Christian 4. Holberg var ikke begejstret for deres ofte alt for lange bimlen. I Jacob von Tyboe siger Jesper Oldfux: "Han er saa ravgal, at jeg kand bilde ham ind, at han har gjort langt større Bedrifter i Verden end Alexander Magnus, at Printz Absalon er ikke at ligne med ham udi Skønhed, og at hver Gang Sangklokkerne gaar, at det er for et Fruentimmer, som er død af Kiærlighed til ham". Så indbildsk var von Tyboe i hans øjne. 1728 fik branden også fat i tårnet, og for sidste gang hørte borgerne klokkerne spille salmen Afvænd din Vrede, Herre Gud af Naade. Det nuværende klokkespil er fra 1949.

Våbenhuset, som er opført af små røde sten, stammer fra Christian 4.s tid. Den stærkt svungne gavl er i bruksbarok. I portalens gesims ses årstallet 1620 og den har været bestemt for Børsen, men opsattes på Helliggeist omkring 1630. Topstykket bærer Christian 4.s monogram og derover en Helligåndsdue. Kirkens altertavle er udført af Didrick Gercken og skænkedes 1732 af Christian 6. Skulpturerne skyldes Just Wiedewelt. Altertavlen er stærkt påvirket af den tilsvarende i Vor Frelser på Christianshavn, som Nicodemus Tessin tegnede. 1727 leverede Hendrich Krock alterbilledet, hvor Himmelfarten er fremstillet. Hele arrangementet har barokkens vægt på det arkitektoniske og effektfulde.