Tischlergefallen Johannes Stasini Fehrenz, 1796–
- Navn
- Tischlergefallen Johannes Stasini /Fehrenz/
- Navnepræfiks
- Tischlergefallen
- Fornavne
- Johannes Stasini
- Efternavn
- Fehrenz
Født | 1796 |
---|---|
Religiøst ægteskab | Elisabeth Regine Wilhelmine Gastmeyer — Vis familie 19. november 1820 (24 år gammel) Abel Cathrine Stiftelse, København Amt Abel Cathrines stiftelse. I sit testamente fra 1675 skænkede Abel Cathrine en del af sin formue til oprettelsen af en stiftelse. Hun var enke efter Hans Hansen, der var proviantskriver på Københavns slot og inspektør over dronning Sofie Amalies godser på Lolland og Falster. Stiftelsen, der blev bygget, bestod af 6´boder´ (en længe på 6 lejligheder) i Dronningens Tværgade (nuværende nr. 39). Som driftskapital skænkede hun sit landgods ved Ålborg (solgt ved auktion i 1722 for 20.900 rdl.) og bestemte, at eventuelt oplagte midler skulle anvendes til udvidelse af stiftelsen. I de følgende år blev der bygget 18 boliger mere samt en kirke. Stiftelsen, oprindelig kaldt ´Abel Cathrines hospital´ eller ´Abel Cathrines boder´, var først underlagt Konventhusdirektionen, som bl.a. bestod af Sjællands biskop, den øverste teologiske professor ved universitetet og to borgmestre. I 1771 blev stiftelsen henlagt under den ´Almindelige plejeanstalt´, der ophævedes allerede i 1781. Herefter kom den under fattigvæsenet, hvor den forblev, indtil den i 1857 overgik til magistratens 1. afdeling. I 1884 blev ejendommen i Dronningens Tværgade solgt, og i det følgende år blev bygningen i Abel Cathrines Gade 13 opført. En lille kirke blev indrettet i nordfløjen. Stiftelsen optog kvinder fra København. I 1949 blev ejendommen afhændet til magistratens 3. afdeling, som brugte den til husvildeasyl. Stiftelsen blev erstattet med 12 friboliger med 1-2 værelser med køkken og w.c. i ´Gammel Kloster´ ved Lersø Parkallé under betegnelsen ´Abel Cathrines friboliger i Gammel Kloster´. Til friboligerne er knyttet en række legater. Om Abel Cathrine Abel Cathrine blev født i 1626 eller 27 i Slesvig eller Holsten, der er usikkerhed herom. Hun var sandsynligvis illegitim datter af den adelige Wolf von der Wisch og en borgerlig jomfru ved navn Mule. Abel Cathrine havde et liv omgivet af samtidens mest prominente personligheder, bl.a. var hun i sin ungdom i tjeneste hos dronning Sofie Amalie, hvis tillid og fortrolighed, hun havde og bevarede gennem livet. Abel Cathrine var blandt én af dronningens betroede, der blev sendt til Blåtårn for at kropsvisitere Leonora Christina. Dette blev senere beskrevet af Leonora Christina i hendes Jammersminde. Hun døde d. 1.1. 1676 i København og blev bisat fra Holmens kirke ved siden af ægtefællen. Af hendes formue testamenterede hun en del til sin slægt, men væsentlige dele af hendes midler gik til legater og stiftelser – herunder Abel Cathrines stiftelse. Kilde: http://www.kbharkiv.dk/wiki/Abel_Cathrines_stiftelse Abel Cathrines Stiftelse blev oprettet i 1675. Den blev opkaldt efter enken Abel Cathrine von der Wisch (1626-1676). Hun var enke efter Hans Hansen, der var proviantskriver på Københavns Slot. Hun havde ved sin død netop fået et bygget et hus til fattige folk og testamenterede en del af sin formue til at fortsætte stiftelsen. Abel Cathrines Stiftelse var én af Københavns finere stiftelser for syge og sengeliggende fattige folk. Den blev også kaldt Abel Cathrines Hospital. Stiftelsen lå i Dronningens Tværgade ved det nuværende nr. 39 og bestod af 6 lejligheder. I årene 1726-1770 blev den udvidet med 18 lejligheder og en kirke. I de første år var stiftelsen underlagt Konventhusdirektionen. Konventhusdirektionen var Københavns fattigdirektion. Den bestyrede de penge, der blev givet til de fattige, og de særlige huse, beregnet til de fattige. Det drejede sig om stiftelser, lejeboder, der blev udlejet til fattige, eller sjæleboder, hvor de fattige fik friboliger. I 1771 blev Den Almindelige Plejeanstalt oprettet. Stiftelsen blev lagt ind under plejeanstalten, men allerede 10 år efter blev plejeanstalten nedlagt. Fra 1781 hørte Abel Cathrines Stiftelse under Københavns Fattigvæsens administration. I 1857 blev Abel Cathrines Stiftelse lagt ind under Magistratens 1. afdeling i Københavns Kommune. I 1884 blev ejendommen i Dronningens Tværgade solgt. Stiftelsen flyttede da til en nyopført bygning i Abel Cathrines Gade 13. I 1949 blev stiftelsen i Abel Cathrines Gade solgt til Magistratens 3. Afdeling. Samtidigt blev stiftelsen nedlagt. Den blev erstattet med 12 friboliger, kaldet Abel Cathrines Friboliger i Gammel Kloster på Lersø Park Allé. Kilde: http://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=2625&laes_mere=ja |
Søns fødsel | Carl Ludwig Emil Fehrenz 10. marts 1821 (25 år gammel) Adresse: Løngängsstr. 134 |
Søns dåb | Carl Ludwig Emil Fehrenz 27. maj 1821 (25 år gammel) Adresse: Løngangsstr. 134 Sankt Petri Kirke, den tyske evangelisk-lutherske menigheds kirke i København siden 1585. En langhuskirke fra midten af 1400-t., der afløste den ældre Sankt Peders Kirke fra 1200-t., blev fra 1585 istandsat af Hans van Steenwinckel d.æ. I 1630'erne tilføjedes to korsarme. Kirken restaureredes efter ødelæggelserne ved bybranden 1728, tårnet forhøjedes, og det høje, kobberklædte spir færdiggjordes i 1757 med Boye Junge (1697-1778) som tømrermester. Kirken rummer bl.a. altermalerier af Hendrik Krock og J.L. Lund. Fra anden halvdel af 1600-t. stammer det store gravkapelanlæg med bygningsfløje omkring en urtehave; her findes gravmæler, sarkofager og epitafier, der er udført af bl.a. Thomas Quellinus og Johannes Wiedewelt. Kirke og gravkapeller blev gennemgribende restaureret 1994-2000 ved arkitekten Hans Munk Hansen (f. 1929). Til kirken er knyttet den nærliggende Sankt Petri Skole og Brødrene Petersens Jomfrukloster (oprindelig stiftet i 1755), begge i Larslejsstræde. |
Søns fødsel | Johannes Peter Christian Fehrenz 7. december 1822 (26 år gammel) Adresse: Borgergade 134
København |
Søns dåb | Johannes Peter Christian Fehrenz 2. marts 1823 (27 år gammel) Adresse: Borgergade 134
København Faddere: Mdm Daliesen Mdm Sievertsen Peter Bro?? Henrik Barg |
Datters fødsel | Anna Marie Franzisca Vilhemine Fehrenz 7. august 1824 (28 år gammel) |
Datters dåb | Anna Marie Franzisca Vilhemine Fehrenz 16. januar 1825 (29 år gammel) Sankt Petri Kirke, den tyske evangelisk-lutherske menigheds kirke i København siden 1585. En langhuskirke fra midten af 1400-t., der afløste den ældre Sankt Peders Kirke fra 1200-t., blev fra 1585 istandsat af Hans van Steenwinckel d.æ. I 1630'erne tilføjedes to korsarme. Kirken restaureredes efter ødelæggelserne ved bybranden 1728, tårnet forhøjedes, og det høje, kobberklædte spir færdiggjordes i 1757 med Boye Junge (1697-1778) som tømrermester. Kirken rummer bl.a. altermalerier af Hendrik Krock og J.L. Lund. Fra anden halvdel af 1600-t. stammer det store gravkapelanlæg med bygningsfløje omkring en urtehave; her findes gravmæler, sarkofager og epitafier, der er udført af bl.a. Thomas Quellinus og Johannes Wiedewelt. Kirke og gravkapeller blev gennemgribende restaureret 1994-2000 ved arkitekten Hans Munk Hansen (f. 1929). Til kirken er knyttet den nærliggende Sankt Petri Skole og Brødrene Petersens Jomfrukloster (oprindelig stiftet i 1755), begge i Larslejsstræde. |
Datters fødsel | Thora Emilie Nielsine Fehrenz 27. juni 1826 (30 år gammel) Adresse: Prinsens ? 373 |
Datters dåb | Thora Emilie Nielsine Fehrenz 15. oktober 1826 (30 år gammel) |
Datters fødsel | Emma Thomasine Friederice Fehrenz 26. september 1828 (32 år gammel) |
Datters dåb | Emma Thomasine Friederice Fehrenz 7. december 1828 (32 år gammel) |
Datters fødsel | Johanne Christiane Ernestine Fehrenz 18. september 1831 (35 år gammel) |
Datters dåb | Johanne Christiane Ernestine Fehrenz 17. juni 1832 (36 år gammel) |
Family census | Elisabeth Regine Wilhelmine Gastmeyer — Vis familie 18. februar 1834 (38 år gammel) Adresse: Rosengade 443A Forbindelser: Carl Ludwig Emil Fehrenz (12 år gammel) — søn —
søn
Forbindelser: Thora Emilie Nielsine Fehrenz (7 år gammel) — datter —
datter
Forbindelser: Emma Thomasine Friederice Fehrenz (5 år gammel) — datter —
datter
Forbindelser: Johanne Christiane Ernestine Fehrenz (2 år gammel) — datter —
datter
Forbindelser: Anna Marie Franzisca Vilhemine Fehrenz (9 år gammel) — datter —
datter
|
Søns fødsel | Johannes Wilhelm Fehrenz 1835 (39 år gammel) |
Søns dåb | Johannes Wilhelm Fehrenz 16. august 1835 (39 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Thora Emilie Frederikke Hansen 23. november 1847 (51 år gammel) |
Barns ægteskab | Grovsmed Hans Hansen — Anna Marie Franzisca Vilhemine Fehrenz — Vis familie 1. december 1847 (51 år gammel) Helligåndskirken, København Amt Helligåndskirken Helligåndskirken, som indtil 1881 bar navnet Helliggeist eller Helliggæst, repræsenterer et væsentligt afsnit af byens historie. Bygningen ligger ud til Amagertorv og Valkendorfsgade. Allerede 1296 opførtes et helligåndshus i København, som var stiftet af Roskilde-bispen Jens Krag. Adskillige af disse helligåndshuse fandtes rundt om i landet, deraf nogle fra før midten af 1200-årene. Ordenen var stiftet 1198 af Guy de Montpellier. 1204 grundlagde pave Innocens 3. det berømte hospital S. Spirito in Sassia i Rom, hvis første forstander blev Guy de Montpellier, og det blev herefter moderkloster for hospitalsordenen. Den var organiseret som en tiggerorden med sygepleje som hovedopgave. Præsterne levede efter Skt. Augustins regel, og i klostrene var ansat ammer, da man også tog sig af hittebørn. Det antages, at Christian l. 1469 stiftede helligåndsklosteret i København, hvis område var vidtstrakt, fra Amagertorv til Gråbrødretorv og fra Købmagergade til Klosterstræde. Selve klosteret bestod af et firfløjet anlæg omkring en urtegård. I den søndre længe var kirken indrettet, mens den vestlige som endnu er bevaret, tjente som hospitalets sygeafdeling. Fløjen har dog undergået store ombygninger, især i Christian 1.s tid, men rummer rester af middelalderligt murværk. Den blev yderligere hårdt restaureret af professor H. B. Storck. 1918-57 fungerede bygningen som folkebibliotek, men blev derefter istandsat for at kunne tjene diverse kulturelle formål. I underetagen, hvor sygesalen vist nok har været, er to rækker krydshvælv båret af slanke granit piller. Kirken er antagelig opført i begyndelsen af 1300-årene og som byggematerialer har man anvendt den traditionelle munkesten. Oprindelig stod den som en tre-skibet basilika i fem fag og med et et-fags kor. 1469 lod man koret udvide med to fag og gav det efter gotikkens tradition en polygonal afslutning mod øst. Christian 2. påbegyndte tårnet ved nordsiden af det oprindelige kor, men det blev først afsluttet 1582-94 af Kristoffer Valkendorf. 1530 ændredes hospitalet til en verdslig fattigstiftelse under navnet Byens almindelige Hospital. Helligåndskirken blev i slutningen af 1530rne protestantisk sognekirke, og blandt dens første protestantiske præster var den lærde Niels Hemmingsen. Han erhvervede ca. 1542 sin magistergrad i Wittenberg, hvor Melanchton, en af Luthers nærmeste medarbejdere, havde sit virke. 1543 udnævntes Niels Hemmingsen til professor i græsk ved Københavns Universitet og 1547 fulgte stillingen som sognepræst ved Helliggeist. Hans håndbog i Dogmatik og Moral blev kendt uden for landets grænser. Som den første af hovedstadens kirker fik Helliggeist 1649 opsat et hollandsk klokkespil, som var på 19 sangklokker og bekostedes af Christian 4. Holberg var ikke begejstret for deres ofte alt for lange bimlen. I Jacob von Tyboe siger Jesper Oldfux: "Han er saa ravgal, at jeg kand bilde ham ind, at han har gjort langt større Bedrifter i Verden end Alexander Magnus, at Printz Absalon er ikke at ligne med ham udi Skønhed, og at hver Gang Sangklokkerne gaar, at det er for et Fruentimmer, som er død af Kiærlighed til ham". Så indbildsk var von Tyboe i hans øjne. 1728 fik branden også fat i tårnet, og for sidste gang hørte borgerne klokkerne spille salmen Afvænd din Vrede, Herre Gud af Naade. Det nuværende klokkespil er fra 1949. Våbenhuset, som er opført af små røde sten, stammer fra Christian 4.s tid. Den stærkt svungne gavl er i bruksbarok. I portalens gesims ses årstallet 1620 og den har været bestemt for Børsen, men opsattes på Helliggeist omkring 1630. Topstykket bærer Christian 4.s monogram og derover en Helligåndsdue. Kirkens altertavle er udført af Didrick Gercken og skænkedes 1732 af Christian 6. Skulpturerne skyldes Just Wiedewelt. Altertavlen er stærkt påvirket af den tilsvarende i Vor Frelser på Christianshavn, som Nicodemus Tessin tegnede. 1727 leverede Hendrich Krock alterbilledet, hvor Himmelfarten er fremstillet. Hele arrangementet har barokkens vægt på det arkitektoniske og effektfulde. |
Barnebarns dåb | Thora Emilie Frederikke Hansen 13. februar 1848 (52 år gammel) Faddere: Forældrene, Emma Fehrenz |
Barnebarns fødsel | Hilda Thomasine Frederikke Fehrents 16. juni 1849 (53 år gammel) Adresse: Havngaden No 40 |
Barnebarns fødsel | Carl Wilhelm Thorvald Hansen 15. august 1849 (53 år gammel) |
Barnebarns dåb | Hilda Thomasine Frederikke Fehrents 19. august 1849 (53 år gammel) Adresse: Havngaden No 40 Faddere: ? ? Møller Holmens Kirke, København Amt Holmens Kirke, i København har sin oprindelse i Frederik 2.s ankersmedje med gavl mod Frederiksholms Kanal, opført af bygmesteren Peter de Dunker 1563. Smedjen blev ombygget af Christian 4., indviet til flådens kirke i 1619 og udvidet til korsform 1641-43 af Leonhard Blasius. Prædikestol og altertavle med overdådigt billedskærerarbejde er hovedværker af Abel Schrøder d.y., udført 1661-62; Lambert Daniel Kastens orgelfacade fra 1728 er bevaret, men værket fornyet flere gange. Det lange barokke gravkapel langs kanalen opførtes 1705-08 af J.C. Ernst og rummer bl.a. Niels Juels kapel og Tordenskjolds sarkofag. Blandt de mange epitafier er et for Niels W. Gade, der var kirkens organist 1858-90. Ved Ludvig Fengers restaurering af kirken 1871-72 opsattes i østgavlen Kongeportalen (1635) fra Roskilde Domkirke. Holmens Kirkegård Holmens Kirkegård, Skibskirkegården, anlagdes ved kirken 1619 og var i brug til 1851. I dag ligger den uden for det gamle Københavns volde, ved Lille Triangel, hvor en kirkegård allerede anlagdes i 1662. Holmens Kirke. Foto: 2007. © Claude David Holmens Kirke. Foto: 2007. Den gældende plan af overkrigskommissær F.C. Schmidt stammer fra 1798. Et berømt mindesmærke er gravhøjen over faldne i Slaget på Reden med Johannes Wiedewelts obelisk (1802). |
Barnebarns dåb | Carl Wilhelm Thorvald Hansen 30. september 1849 (53 år gammel) Faddere: Gudmor Gjæstgiver Jensens Kone, Jomfru Ferend, Gmd. Jens Christiansen, Gmd. Anders Nielsen, Gmd. Anders Andersen |
Barnebarns fødsel | Hans Peter Alfred Hansen 17. december 1850 (54 år gammel) |
Barnebarns dåb | Hans Peter Alfred Hansen 16. februar 1851 (55 år gammel) Faddere: Gudmor Emma Ferenz, Gmd. Peder Madsen, Gmd. Christen Pedersen, resten kan ikke læses. |
Barnebarns fødsel | Johannes Frands ? Hansen 28. august 1852 (56 år gammel) |
Barnebarns dåb | Johannes Frands ? Hansen 14. november 1852 (56 år gammel) Faddere: Gudmor Abelone Pedersdater, Gmd. Peder Madsen, Ane Kirstine Hansdatter, Gmd. Peder Madsen, Gmd. Hans Pedersen, Gmd. Christen Pedersen |
Barnebarns fødsel | Ane Wilhemine Fransiska Hansen 5. oktober 1854 (58 år gammel) |
Barnebarns dåb | Ane Wilhemine Fransiska Hansen 26. november 1854 (58 år gammel) Note: Faddere: moderen, Emma Thomasine Ferens, Gmd. Anders Andersen, Hjulmand Jens Albrechtsen, Gmd. Jens… Faddere: moderen, Emma Thomasine Ferens, Gmd. Anders Andersen, Hjulmand Jens Albrechtsen, Gmd. Jens Christiansen |
Barnebarns fødsel | Hans Carl Hansen 23. september 1856 (60 år gammel) |
Barnebarns dåb | Hans Carl Hansen 23. november 1856 (60 år gammel) Faddere: Ane Balzersdatter, Gmd. Anders Andersen, Gmd. Jens Christiansen, Hjulmand Jens Albrechtsen. |
Barnebarns fødsel | Emma Marie Hansen 20. august 1858 (62 år gammel) |
Barnebarns dåb | Emma Marie Hansen 1858 (62 år gammel) Faddere: Anders Hansen Hustru i VL Pigen Emma Thomasine Ferens i Kh Anders Andersen i VL Hmd Jens Christiansen i Vl Hjulm Jens Albrechtsen i VL |
Barnebarns fødsel | Vilhelm Georg Petersen 1859 (63 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Hansine Frederikke Hansen 17. oktober 1860 (64 år gammel) |
Barnebarns dåb | Hansine Frederikke Hansen 9. december 1860 (64 år gammel) Note: Faddere: Gudmor Husmd. Anders Andersens Hustru, Pigen Jacobine Andersdatter, Husmd. Anders Andersen,… Faddere: Gudmor Husmd. Anders Andersens Hustru, Pigen Jacobine Andersdatter, Husmd. Anders Andersen, Husmd. Jens Christiansen, Hjulmand Jens Albrechtsen |
Barnebarns dåb | Vilhelm Georg Petersen 1860 (64 år gammel) Faddere: Petersen Hans Jørgen Pulius ? Hustru Emma Thomasine Frederikke Fehrens |
Barnebarns fødsel | Carl Emil Petersen 27. november 1861 (65 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Signe Christine Hansen 27. februar 1867 (71 år gammel) |
Barnebarns dåb | Signe Christine Hansen 20. maj 1867 (71 år gammel) Faddere: Gudmor Anders Andersens Hustru, Pigen Thora Hansen, Jordbr. Anders Andersen, Tøm. Jrens Christiansen, Ungkarl Lars Andersen |
Barnebarns ægteskab | Grønthandler Niels Pedersen — Thora Emilie Frederikke Hansen — Vis familie 10. maj 1874 (78 år gammel) best_man: Grovsmed Hans Hansen (58 år gammel) — svigerfar —
far
Note: Forlover uden for familie: Jens Larsen Hersted Vester Kirke, København Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Herstedvester_Kirke |
Barnebarns ægteskab | Arbejdsmand Emil Christian Backe — Hilda Thomasine Frederikke Fehrents — Vis familie 24. juli 1875 (79 år gammel) Forlovere: Rigger Christian Hansen Clausen ? I Larsen Sankt Olai, Frederiksborg Amt Sankt Olai Kirke http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Frederiksborg_0039-0289.pdf Med sit høje tårn er Sankt Olai Kirke meget synlig i bybilledet. Kirken blev grundlagt allerede i 1200-tallet, og den er et af byens vigtigste levn fra middelalderen. I 1961 blev kirken ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør Stift. Da Erik af Pommern indførte Øresundstolden, begyndte Sankt Olai Kirke en forvandling. Kirken skulle matche Helsingørs voksende betydning for landet, og i 1450, 1521 og 1559 blev kirken udvidet af flere omgange. I 1600-tallet blev det katolske inventar udskiftet, og kirken er i dag kendt for sine mange borgerlige portrætter. I begyndelsen af 1600-tallet blev udvidelsen komplet, da det lille kamtakkede tårn i 1614 blev forsynet med et imponerende spir, der var endnu højere end det nuværende spirs 69 meter. Spiret fik navnet ”Helsingørs jomfru”, og det var byens vartegn indtil 1736, hvor det blæste ned. De næste 162 år stod Sankt Olai uden spir, indtil det nuværende spir blev rejst i 1888. Siden 1961 har Sankt Olai Kirke haft status af domkirke, da det nordlige Sjælland blev udskilt fra Københavns Stift og gjort til Helsingør stift. På grund af den senere befolkningsvækst er Helsingør stift i dag Danmarks største. Udover de kirkelige handlinger lægger Skt. Olai også rum til en række klassiske koncerter. |
Datters dødsfald | Anna Marie Franzisca Vilhemine Fehrenz 20. marts 1891 (95 år gammel) |
Begravelse af datter | Anna Marie Franzisca Vilhemine Fehrenz 26. marts 1891 (95 år gammel) |
Død | Ja |
ham selv | |
---|---|
hustru |
1796–
Født: 28. oktober 1796
33
27 — Skt. Petri Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 19. november 1820 — Abel Cathrine Stiltelse Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
4 måneder
søn |
1821–
Født: 10. marts 1821
25
24 — Skt. Petri Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
21 måneder
søn |
1822–
Født: 7. december 1822
26
26 — Skt. Petri Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
20 måneder
datter |
1824–1891
Født: 7. august 1824
28
27 — Skt. Petri Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 20. marts 1891 — Herstedvester Sogn, Smørum Herred, København Amt, DNK |
23 måneder
datter |
1826–
Født: 27. juni 1826
30
29 — Skt. Petri Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
2 år
datter |
1828–
Født: 26. september 1828
32
31 — Skt. Petri Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
3 år
datter |
1831–
Født: 18. september 1831
35
34 — Skt. Petri Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
4 år
søn |
1835–
Født: 1835
39
38 — Skt. Petri Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Religiøst ægteskab | Abel Cathrines stiftelse. I sit testamente fra 1675 skænkede Abel Cathrine en del af sin formue til oprettelsen af en stiftelse. Hun var enke efter Hans Hansen, der var proviantskriver på Københavns slot og inspektør over dronning Sofie Amalies godser på Lolland og Falster. Stiftelsen, der blev bygget, bestod af 6´boder´ (en længe på 6 lejligheder) i Dronningens Tværgade (nuværende nr. 39). Som driftskapital skænkede hun sit landgods ved Ålborg (solgt ved auktion i 1722 for 20.900 rdl.) og bestemte, at eventuelt oplagte midler skulle anvendes til udvidelse af stiftelsen. I de følgende år blev der bygget 18 boliger mere samt en kirke. Stiftelsen, oprindelig kaldt ´Abel Cathrines hospital´ eller ´Abel Cathrines boder´, var først underlagt Konventhusdirektionen, som bl.a. bestod af Sjællands biskop, den øverste teologiske professor ved universitetet og to borgmestre. I 1771 blev stiftelsen henlagt under den ´Almindelige plejeanstalt´, der ophævedes allerede i 1781. Herefter kom den under fattigvæsenet, hvor den forblev, indtil den i 1857 overgik til magistratens 1. afdeling. I 1884 blev ejendommen i Dronningens Tværgade solgt, og i det følgende år blev bygningen i Abel Cathrines Gade 13 opført. En lille kirke blev indrettet i nordfløjen. Stiftelsen optog kvinder fra København. I 1949 blev ejendommen afhændet til magistratens 3. afdeling, som brugte den til husvildeasyl. Stiftelsen blev erstattet med 12 friboliger med 1-2 værelser med køkken og w.c. i ´Gammel Kloster´ ved Lersø Parkallé under betegnelsen ´Abel Cathrines friboliger i Gammel Kloster´. Til friboligerne er knyttet en række legater. Om Abel Cathrine Abel Cathrine blev født i 1626 eller 27 i Slesvig eller Holsten, der er usikkerhed herom. Hun var sandsynligvis illegitim datter af den adelige Wolf von der Wisch og en borgerlig jomfru ved navn Mule. Abel Cathrine havde et liv omgivet af samtidens mest prominente personligheder, bl.a. var hun i sin ungdom i tjeneste hos dronning Sofie Amalie, hvis tillid og fortrolighed, hun havde og bevarede gennem livet. Abel Cathrine var blandt én af dronningens betroede, der blev sendt til Blåtårn for at kropsvisitere Leonora Christina. Dette blev senere beskrevet af Leonora Christina i hendes Jammersminde. Hun døde d. 1.1. 1676 i København og blev bisat fra Holmens kirke ved siden af ægtefællen. Af hendes formue testamenterede hun en del til sin slægt, men væsentlige dele af hendes midler gik til legater og stiftelser – herunder Abel Cathrines stiftelse. Kilde: http://www.kbharkiv.dk/wiki/Abel_Cathrines_stiftelse Abel Cathrines Stiftelse blev oprettet i 1675. Den blev opkaldt efter enken Abel Cathrine von der Wisch (1626-1676). Hun var enke efter Hans Hansen, der var proviantskriver på Københavns Slot. Hun havde ved sin død netop fået et bygget et hus til fattige folk og testamenterede en del af sin formue til at fortsætte stiftelsen. Abel Cathrines Stiftelse var én af Københavns finere stiftelser for syge og sengeliggende fattige folk. Den blev også kaldt Abel Cathrines Hospital. Stiftelsen lå i Dronningens Tværgade ved det nuværende nr. 39 og bestod af 6 lejligheder. I årene 1726-1770 blev den udvidet med 18 lejligheder og en kirke. I de første år var stiftelsen underlagt Konventhusdirektionen. Konventhusdirektionen var Københavns fattigdirektion. Den bestyrede de penge, der blev givet til de fattige, og de særlige huse, beregnet til de fattige. Det drejede sig om stiftelser, lejeboder, der blev udlejet til fattige, eller sjæleboder, hvor de fattige fik friboliger. I 1771 blev Den Almindelige Plejeanstalt oprettet. Stiftelsen blev lagt ind under plejeanstalten, men allerede 10 år efter blev plejeanstalten nedlagt. Fra 1781 hørte Abel Cathrines Stiftelse under Københavns Fattigvæsens administration. I 1857 blev Abel Cathrines Stiftelse lagt ind under Magistratens 1. afdeling i Københavns Kommune. I 1884 blev ejendommen i Dronningens Tværgade solgt. Stiftelsen flyttede da til en nyopført bygning i Abel Cathrines Gade 13. I 1949 blev stiftelsen i Abel Cathrines Gade solgt til Magistratens 3. Afdeling. Samtidigt blev stiftelsen nedlagt. Den blev erstattet med 12 friboliger, kaldet Abel Cathrines Friboliger i Gammel Kloster på Lersø Park Allé. Kilde: http://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=2625&laes_mere=ja |
---|---|
Medie objekt | Abel Cathrines stiftelse. I sit testamente fra 1675 skænkede Abel Cathrine en del af sin formue til oprettelsen af en stiftelse. Hun var enke efter Hans Hansen, der var proviantskriver på Københavns slot og inspektør over dronning Sofie Amalies godser på Lolland og Falster. Stiftelsen, der blev bygget, bestod af 6´boder´ (en længe på 6 lejligheder) i Dronningens Tværgade (nuværende nr. 39). Som driftskapital skænkede hun sit landgods ved Ålborg (solgt ved auktion i 1722 for 20.900 rdl.) og bestemte, at eventuelt oplagte midler skulle anvendes til udvidelse af stiftelsen. I de følgende år blev der bygget 18 boliger mere samt en kirke. Stiftelsen, oprindelig kaldt ´Abel Cathrines hospital´ eller ´Abel Cathrines boder´, var først underlagt Konventhusdirektionen, som bl.a. bestod af Sjællands biskop, den øverste teologiske professor ved universitetet og to borgmestre. I 1771 blev stiftelsen henlagt under den ´Almindelige plejeanstalt´, der ophævedes allerede i 1781. Herefter kom den under fattigvæsenet, hvor den forblev, indtil den i 1857 overgik til magistratens 1. afdeling. I 1884 blev ejendommen i Dronningens Tværgade solgt, og i det følgende år blev bygningen i Abel Cathrines Gade 13 opført. En lille kirke blev indrettet i nordfløjen. Stiftelsen optog kvinder fra København. I 1949 blev ejendommen afhændet til magistratens 3. afdeling, som brugte den til husvildeasyl. Stiftelsen blev erstattet med 12 friboliger med 1-2 værelser med køkken og w.c. i ´Gammel Kloster´ ved Lersø Parkallé under betegnelsen ´Abel Cathrines friboliger i Gammel Kloster´. Til friboligerne er knyttet en række legater. Om Abel Cathrine Abel Cathrine blev født i 1626 eller 27 i Slesvig eller Holsten, der er usikkerhed herom. Hun var sandsynligvis illegitim datter af den adelige Wolf von der Wisch og en borgerlig jomfru ved navn Mule. Abel Cathrine havde et liv omgivet af samtidens mest prominente personligheder, bl.a. var hun i sin ungdom i tjeneste hos dronning Sofie Amalie, hvis tillid og fortrolighed, hun havde og bevarede gennem livet. Abel Cathrine var blandt én af dronningens betroede, der blev sendt til Blåtårn for at kropsvisitere Leonora Christina. Dette blev senere beskrevet af Leonora Christina i hendes Jammersminde. Hun døde d. 1.1. 1676 i København og blev bisat fra Holmens kirke ved siden af ægtefællen. Af hendes formue testamenterede hun en del til sin slægt, men væsentlige dele af hendes midler gik til legater og stiftelser – herunder Abel Cathrines stiftelse. Kilde: http://www.kbharkiv.dk/wiki/Abel_Cathrines_stiftelse Abel Cathrines Stiftelse blev oprettet i 1675. Den blev opkaldt efter enken Abel Cathrine von der Wisch (1626-1676). Hun var enke efter Hans Hansen, der var proviantskriver på Københavns Slot. Hun havde ved sin død netop fået et bygget et hus til fattige folk og testamenterede en del af sin formue til at fortsætte stiftelsen. Abel Cathrines Stiftelse var én af Københavns finere stiftelser for syge og sengeliggende fattige folk. Den blev også kaldt Abel Cathrines Hospital. Stiftelsen lå i Dronningens Tværgade ved det nuværende nr. 39 og bestod af 6 lejligheder. I årene 1726-1770 blev den udvidet med 18 lejligheder og en kirke. I de første år var stiftelsen underlagt Konventhusdirektionen. Konventhusdirektionen var Københavns fattigdirektion. Den bestyrede de penge, der blev givet til de fattige, og de særlige huse, beregnet til de fattige. Det drejede sig om stiftelser, lejeboder, der blev udlejet til fattige, eller sjæleboder, hvor de fattige fik friboliger. I 1771 blev Den Almindelige Plejeanstalt oprettet. Stiftelsen blev lagt ind under plejeanstalten, men allerede 10 år efter blev plejeanstalten nedlagt. Fra 1781 hørte Abel Cathrines Stiftelse under Københavns Fattigvæsens administration. I 1857 blev Abel Cathrines Stiftelse lagt ind under Magistratens 1. afdeling i Københavns Kommune. I 1884 blev ejendommen i Dronningens Tværgade solgt. Stiftelsen flyttede da til en nyopført bygning i Abel Cathrines Gade 13. I 1949 blev stiftelsen i Abel Cathrines Gade solgt til Magistratens 3. Afdeling. Samtidigt blev stiftelsen nedlagt. Den blev erstattet med 12 friboliger, kaldet Abel Cathrines Friboliger i Gammel Kloster på Lersø Park Allé. Kilde: http://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=2625&laes_mere=ja |