Grass Roots

Abel Cathrines stiftelse. I sit testamente fra 1675 skænkede Abel Cathrine en del af sin formue til oprettelsen af en stiftelse. Hun var enke efter Hans Hansen, der var proviantskriver på Københavns slot og inspektør over dronning Sofie Amalies godser på Lolland og Falster. Stiftelsen, der blev bygget, bestod af 6´boder´ (en længe på 6 lejligheder) i Dronningens Tværgade (nuværende nr. 39). Som driftskapital skænkede hun sit landgods ved Ålborg (solgt ved auktion i 1722 for 20.900 rdl.) og bestemte, at eventuelt oplagte midler skulle anvendes til udvidelse af stiftelsen. I de følgende år blev der bygget 18 boliger mere samt en kirke.

Stiftelsen, oprindelig kaldt ´Abel Cathrines hospital´ eller ´Abel Cathrines boder´, var først underlagt Konventhusdirektionen, som bl.a. bestod af Sjællands biskop, den øverste teologiske professor ved universitetet og to borgmestre. I 1771 blev stiftelsen henlagt under den ´Almindelige plejeanstalt´, der ophævedes allerede i 1781. Herefter kom den under fattigvæsenet, hvor den forblev, indtil den i 1857 overgik til magistratens 1. afdeling. I 1884 blev ejendommen i Dronningens Tværgade solgt, og i det følgende år blev bygningen i Abel Cathrines Gade 13 opført. En lille kirke blev indrettet i nordfløjen. Stiftelsen optog kvinder fra København. I 1949 blev ejendommen afhændet til magistratens 3. afdeling, som brugte den til husvildeasyl. Stiftelsen blev erstattet med 12 friboliger med 1-2 værelser med køkken og w.c. i ´Gammel Kloster´ ved Lersø Parkallé under betegnelsen ´Abel Cathrines friboliger i Gammel Kloster´. Til friboligerne er knyttet en række legater.

Om Abel Cathrine

Abel Cathrine blev født i 1626 eller 27 i Slesvig eller Holsten, der er usikkerhed herom. Hun var sandsynligvis illegitim datter af den adelige Wolf von der Wisch og en borgerlig jomfru ved navn Mule. Abel Cathrine havde et liv omgivet af samtidens mest prominente personligheder, bl.a. var hun i sin ungdom i tjeneste hos dronning Sofie Amalie, hvis tillid og fortrolighed, hun havde og bevarede gennem livet. Abel Cathrine var blandt én af dronningens betroede, der blev sendt til Blåtårn for at kropsvisitere Leonora Christina. Dette blev senere beskrevet af Leonora Christina i hendes Jammersminde.

Hun døde d. 1.1. 1676 i København og blev bisat fra Holmens kirke ved siden af ægtefællen. Af hendes formue testamenterede hun en del til sin slægt, men væsentlige dele af hendes midler gik til legater og stiftelser – herunder Abel Cathrines stiftelse.

Kilde: http://www.kbharkiv.dk/wiki/Abel_Cathrines_stiftelse

Abel Cathrines Stiftelse blev oprettet i 1675. Den blev opkaldt efter enken Abel Cathrine von der Wisch (1626-1676). Hun var enke efter Hans Hansen, der var proviantskriver på Københavns Slot. Hun havde ved sin død netop fået et bygget et hus til fattige folk og testamenterede en del af sin formue til at fortsætte stiftelsen.

Abel Cathrines Stiftelse var én af Københavns finere stiftelser for syge og sengeliggende fattige folk. Den blev også kaldt Abel Cathrines Hospital. Stiftelsen lå i Dronningens Tværgade ved det nuværende nr. 39 og bestod af 6 lejligheder. I årene 1726-1770 blev den udvidet med 18 lejligheder og en kirke.

I de første år var stiftelsen underlagt Konventhusdirektionen. Konventhusdirektionen var Københavns fattigdirektion. Den bestyrede de penge, der blev givet til de fattige, og de særlige huse, beregnet til de fattige. Det drejede sig om stiftelser, lejeboder, der blev udlejet til fattige, eller sjæleboder, hvor de fattige fik friboliger.

I 1771 blev Den Almindelige Plejeanstalt oprettet. Stiftelsen blev lagt ind under plejeanstalten, men allerede 10 år efter blev plejeanstalten nedlagt. Fra 1781 hørte Abel Cathrines Stiftelse under Københavns Fattigvæsens administration.

I 1857 blev Abel Cathrines Stiftelse lagt ind under Magistratens 1. afdeling i Københavns Kommune. I 1884 blev ejendommen i Dronningens Tværgade solgt. Stiftelsen flyttede da til en nyopført bygning i Abel Cathrines Gade 13.

I 1949 blev stiftelsen i Abel Cathrines Gade solgt til Magistratens 3. Afdeling. Samtidigt blev stiftelsen nedlagt. Den blev erstattet med 12 friboliger, kaldet Abel Cathrines Friboliger i Gammel Kloster på Lersø Park Allé.

Kilde: http://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=2625&laes_mere=ja

Helligåndskirken

Helligåndskirken, som indtil 1881 bar navnet Helliggeist eller Helliggæst, repræsenterer et væsentligt afsnit af byens historie. Bygningen ligger ud til Amagertorv og Valkendorfsgade. Allerede 1296 opførtes et helligåndshus i København, som var stiftet af Roskilde-bispen Jens Krag. Adskillige af disse helligåndshuse fandtes rundt om i landet, deraf nogle fra før midten af 1200-årene.

Ordenen var stiftet 1198 af Guy de Montpellier. 1204 grundlagde pave Innocens 3. det berømte hospital S. Spirito in Sassia i Rom, hvis første forstander blev Guy de Montpellier, og det blev herefter moderkloster for hospitalsordenen. Den var organiseret som en tiggerorden med sygepleje som hovedopgave. Præsterne levede efter Skt. Augustins regel, og i klostrene var ansat ammer, da man også tog sig af hittebørn. Det antages, at Christian l. 1469 stiftede helligåndsklosteret i København, hvis område var vidtstrakt, fra Amagertorv til Gråbrødretorv og fra Købmagergade til Klosterstræde. Selve klosteret bestod af et firfløjet anlæg omkring en urtegård. I den søndre længe var kirken indrettet, mens den vestlige som endnu er bevaret, tjente som hospitalets sygeafdeling. Fløjen har dog undergået store ombygninger, især i Christian 1.s tid, men rummer rester af middelalderligt murværk. Den blev yderligere hårdt restaureret af professor H. B. Storck. 1918-57 fungerede bygningen som folkebibliotek, men blev derefter istandsat for at kunne tjene diverse kulturelle formål. I underetagen, hvor sygesalen vist nok har været, er to rækker krydshvælv båret af slanke granit piller.

Kirken er antagelig opført i begyndelsen af 1300-årene og som byggematerialer har man anvendt den traditionelle munkesten. Oprindelig stod den som en tre-skibet basilika i fem fag og med et et-fags kor. 1469 lod man koret udvide med to fag og gav det efter gotikkens tradition en polygonal afslutning mod øst. Christian 2. påbegyndte tårnet ved nordsiden af det oprindelige kor, men det blev først afsluttet 1582-94 af Kristoffer Valkendorf.

1530 ændredes hospitalet til en verdslig fattigstiftelse under navnet Byens almindelige Hospital. Helligåndskirken blev i slutningen af 1530rne protestantisk sognekirke, og blandt dens første protestantiske præster var den lærde Niels Hemmingsen. Han erhvervede ca. 1542 sin magistergrad i Wittenberg, hvor Melanchton, en af Luthers nærmeste medarbejdere, havde sit virke. 1543 udnævntes Niels Hemmingsen til professor i græsk ved Københavns Universitet og 1547 fulgte stillingen som sognepræst ved Helliggeist. Hans håndbog i Dogmatik og Moral blev kendt uden for landets grænser.

Som den første af hovedstadens kirker fik Helliggeist 1649 opsat et hollandsk klokkespil, som var på 19 sangklokker og bekostedes af Christian 4. Holberg var ikke begejstret for deres ofte alt for lange bimlen. I Jacob von Tyboe siger Jesper Oldfux: "Han er saa ravgal, at jeg kand bilde ham ind, at han har gjort langt større Bedrifter i Verden end Alexander Magnus, at Printz Absalon er ikke at ligne med ham udi Skønhed, og at hver Gang Sangklokkerne gaar, at det er for et Fruentimmer, som er død af Kiærlighed til ham". Så indbildsk var von Tyboe i hans øjne. 1728 fik branden også fat i tårnet, og for sidste gang hørte borgerne klokkerne spille salmen Afvænd din Vrede, Herre Gud af Naade. Det nuværende klokkespil er fra 1949.

Våbenhuset, som er opført af små røde sten, stammer fra Christian 4.s tid. Den stærkt svungne gavl er i bruksbarok. I portalens gesims ses årstallet 1620 og den har været bestemt for Børsen, men opsattes på Helliggeist omkring 1630. Topstykket bærer Christian 4.s monogram og derover en Helligåndsdue. Kirkens altertavle er udført af Didrick Gercken og skænkedes 1732 af Christian 6. Skulpturerne skyldes Just Wiedewelt. Altertavlen er stærkt påvirket af den tilsvarende i Vor Frelser på Christianshavn, som Nicodemus Tessin tegnede. 1727 leverede Hendrich Krock alterbilledet, hvor Himmelfarten er fremstillet. Hele arrangementet har barokkens vægt på det arkitektoniske og effektfulde.