Matros Jan Hansen Pynt, 1788–1864 (75 år gammel)
- Navn
- Matros Jan Hansen /Pynt/
- Navnepræfiks
- Matros
- Fornavne
- Jan Hansen
- Efternavn
- Pynt
Folketælling | Anne Hans Pynt 1. juli 1787 ( gammel) |
---|---|
Folketælling | Matros Hans Hansen Pynt 1. juli 1787 ( gammel) |
Folketælling | Styrmand Rasmus Hansen Pynt 1. juli 1787 ( gammel) |
Født | før 12. oktober 1788
41
41 |
Religiøst ægteskab | Anne Pieter Strømberg — Vis familie 19. februar 1809 (20 år gammel) |
Datters fødsel | Anna Jan Pynt 26. juni 1809 (20 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Anna Jan Pynt 2. juli 1809 (20 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Pieter Henriksen Anna Pietersdatter Anna Hansdatter |
Hustrus dødsfald | Anne Pieter Strømberg 16. november 1810 (22 år gammel) Årsag: Tilsyneladende selvmord |
Hustrus begravelse | Anne Pieter Strømberg 2. december 1810 (22 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Ægteskab | Neel Jans — Vis familie efter 1811 (22 år gammel) |
Søns fødsel | Styrmand Jacob Jansen Pynt 30. november 1814 (26 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns dåb | Styrmand Jacob Jansen Pynt 4. december 1814 (26 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: skal nærlæses Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Fars død | Skipper Hans Rasmussen Pynt 16. juni 1816 (27 år gammel) Adresse: Dragør |
Fars begravelse | Skipper Hans Rasmussen Pynt 20. juni 1816 (27 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Søns fødsel | Skibsfører Hans Jansen Pynt 9. januar 1826 (37 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns fødsel | Skibsfører Hans Jansen Pynt 9. januar 1826 (37 år gammel) |
Søns dåb | Skibsfører Hans Jansen Pynt 16. januar 1826 (37 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Styrmand Rasmus H Pynt Ahf Rasmus Pynts ? Søren Johnsons Hustru Matros Pieter And. Sk? alle i Dragør Store Magleby Kirke Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barns ægteskab | Hans Hansen Jans — Anna Jan Pynt — Vis familie 7. februar 1830 (41 år gammel) |
Mors død | Ehm Hans Strømberg 17. september 1830 (41 år gammel) Adresse: Dragør |
Mors begravelse | Ehm Hans Strømberg 21. september 1830 (41 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters fødsel | Syerske Marchen Jan Pynt 23. december 1830 (42 år gammel) |
Datters dåb | Syerske Marchen Jan Pynt 2. januar 1831 (42 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Niels Andersen Tækker? Ane Jan Pyndts Matros Hans Hansen Jans Hustru ? Moritsen Jacob Schmidts ? alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barnebarns fødsel | Ane Hans Jans 22. august 1833 (44 år gammel) |
Barns ægteskab | Smed Dines Bredahl Mangor — Anna Jan Pynt — Vis familie 12. februar 1835 (46 år gammel) Forlovere: Hans I Heins Theijs Jansen, Skomager Note: Brudgommens tidligere Ægteskab er aldeles hævet ifølge Hof- og Stadsretsdom af 24 Februar 1834. Skif… Brudgommens tidligere Ægteskab er aldeles hævet ifølge Hof- og Stadsretsdom af 24 Februar 1834. Skifte efter Hans Hansen Jans var begg... ifølge Birkedommerens Attest af 5te Februar 1835 |
Barnebarns død | Ane Hans Jans 9. april 1835 (46 år gammel) Årsag: Mæslinger |
Barnebarns fødsel | Ane Marie Mangor 22. juni 1835 (46 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Ane Marie Mangor 12. juli 1835 (46 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Benthe Jeppe MogensDatter Tømrermand Ole Hansen Møllers Hustru Fatigforstander Hans Jensen Hein Pigen Gunilde Marie Mangor Pigen Caroline Wilhelmine Munck De 2 første fra Dragøe: De 2 sidste fra Kbhvn Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barnebarns fødsel | Smedemester Hans Peter Mangor 13. oktober 1837 (49 år gammel) |
Barnebarns dåb | Smedemester Hans Peter Mangor 12. november 1837 (49 år gammel) Faddere: Peter Ottosen, Frein Crilles Petersen, Skipper Jan Petersen, Ungkarl Peter Andersen Wass, alle i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barnebarns fødsel | Grovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor 30. september 1839 (50 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Grovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor 1839 (50 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Skibstømmermand Ole Hansen Sund Karen Nielsdatter Skipper Hans Jansen Hans Hustru Ungkarl Hendrik Hans ?ibsen Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Folketælling | 1. februar 1840 (51 år gammel) Adresse: Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 242,330b-c, Vægterstræde 2 ], 350, Forbindelser: Matros Jan Hansen Pynt (51 år gammel) — ham selv Forbindelser: Styrmand Jacob Jansen Pynt (25 år gammel) — søn Forbindelser: Skibsfører Hans Jansen Pynt (14 år gammel) — søn Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (9 år gammel) — datter Vægterstræde 2, Dragør Vægterstræde 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto tilhører Dragør Lokalarkiv. Billedet viser huset i 1961. Matrikel nr. 242 Huset har siden 1600-tallet hørt sammen med de to øst for beliggende matrikelnumre (243b+a, se Strandgade 27-29) og beboet af den samme familie, der i sidste halvdel af 1700-tallet var repræsenteret ved skipper Eibert Andersen og hustru Gerdte Jacob Kurvemager. Deres tre ældste børn flyttede ved deres giftermål andre steder hen, men den yngste datter, Marchen Eibertsdatter, blev i 1784 gift med skipper Jan Pietersen Tiemann og bosatte sig i husets vestlige ende, der siden blev til den selvstændige ejendom matrikel nr. 242 med adressen Vægterstræde 2. Jan Pietersen Tiemann var søn af skippper Pieter Gertsen og hustru Griet Jan Tiemann på Kongevejen 11. Jan og Marchen efterlod sig en datter Neel, som overtog sit barndomshjem. Hun var første gang gift med lodsen Jacob Pietersen Schmidt og anden gang med matros Jan Hansen Pynt. Deres slægt beboede huset til midten af 1800-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet blev huset lagt sammen med den midterste del – matrikel nr. 243b – af den gamle familieejendom. Vægterstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Vægterstræde har rødder tilbage til 1600-tallet. Gaden, der forbinder Strandgade og Von Ostensgade, hed tidligere Pistolstræde. Hvis man regner det sydligste stykke med til gaden, kan den ligesom sin navnefælle i København, minde om formen på en pistol. Nu hører "håndtaget" på pistolen til Hollandsfed. I 1930’erne fik den som andre gader i Dragør navn efter byens gamle erhverv, men ud til gaden boede faktisk byens vægter, Hendrik Crillesen Jans. |
Folketælling | 1. februar 1840 (51 år gammel) |
Folketælling | Neel Jans 1. februar 1840 (51 år gammel) |
Folketælling | Skibsfører Hans Jansen Pynt 1. februar 1840 (51 år gammel) |
Folketælling | Syerske Marchen Jan Pynt 1. februar 1840 (51 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Johanne Hansine Mangor 30. april 1841 (52 år gammel) |
Barnebarns dåb | Johanne Hansine Mangor 23. maj 1841 (52 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: ? Niels Basse Føns Blauenfeldt fra Jylland Trein Crillesdatter af ? Skipper Jan Petersen Jans Enke ? Mariken Jacob Smidt i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Barnebarns fødsel | Martha Christiane Mangor 18. maj 1843 (54 år gammel) |
Barnebarns dåb | Martha Christiane Mangor 11. juni 1843 (54 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Styrmand Peter Andersen Wass Ehm Ian Pynts Theis Iansens Hustru ? Marchen Christians alle i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Hustrus dødsfald | Neel Jans 3. august 1843 (54 år gammel) Adresse: Dragør |
Hustrus begravelse | Neel Jans 7. august 1843 (54 år gammel) |
Barns ægteskab | Styrmand Jacob Jansen Pynt — Marchen Christian Castrup — Vis familie før 1844 (55 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Jan Hendrik Mangor 9. december 1844 (56 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Jan Hendrik Mangor 26. januar 1845 (56 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: ? Jacob Jansen Pynt Marchen Jacob Schmidts Murer Jens Hansens Hustru Ungkarl Hendrik Hansen Mangor alle i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Folketælling | 1. februar 1845 (56 år gammel) Adresse: Strandgade 27/Vægterstræde 2
Matr.Nr. 242,330b-c Forbindelser: Matros Jan Hansen Pynt (56 år gammel) — ham selv Forbindelser: Skibsfører Hans Jansen Pynt (19 år gammel) — søn Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (14 år gammel) — datter Vægterstræde 2. Dragør Vægterstræde 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto: Jørgen D. Petersen. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv. Billedet viser huset i 1961. Matrikel nr. 242 Huset har siden 1600-tallet hørt sammen med de to øst for beliggende matrikelnumre (243b+a, se Strandgade 27-29) og beboet af den samme familie, der i sidste halvdel af 1700-tallet var repræsenteret ved skipper Eibert Andersen og hustru Gerdte Jacob Kurvemager. Deres tre ældste børn flyttede ved deres giftermål andre steder hen, men den yngste datter, Marchen Eibertsdatter, blev i 1784 gift med skipper Jan Pietersen Tiemann og bosatte sig i husets vestlige ende, der siden blev til den selvstændige ejendom matrikel nr. 242 med adressen Vægterstræde 2. Jan Pietersen Tiemann var søn af skippper Pieter Gertsen og hustru Griet Jan Tiemann på Kongevejen 11. Jan og Marchen efterlod sig en datter Neel, som overtog sit barndomshjem. Hun var første gang gift med lodsen Jacob Pietersen Schmidt og anden gang med matros Jan Hansen Pynt. Deres slægt beboede huset til midten af 1800-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet blev huset lagt sammen med den midterste del – matrikel nr. 243b – af den gamle familieejendom. Vægterstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Vægterstræde har rødder tilbage til 1600-tallet. Gaden, der forbinder Strandgade og Von Ostensgade, hed tidligere Pistolstræde. Hvis man regner det sydligste stykke med til gaden, kan den ligesom sin navnefælle i København, minde om formen på en pistol. Nu hører "håndtaget" på pistolen til Hollandsfed. I 1930’erne fik den som andre gader i Dragør navn efter byens gamle erhverv, men ud til gaden boede faktisk byens vægter, Hendrik Crillesen Jans. |
Folketælling | 1. februar 1845 (56 år gammel) |
Søns dødsfald | Styrmand Jacob Jansen Pynt 1. september 1845 (56 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Druknet om natten under fiskeri på Øresund |
Søns begravelse | Styrmand Jacob Jansen Pynt 11. september 1845 (56 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barnebarns fødsel | Lene Jacobine Mangor 24. oktober 1846 (58 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Lene Jacobine Mangor 6. december 1846 (58 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Styrmand Albert Mathiasen Riber Malem. Jørgen Blichmann ? Hans Andersen ? Pige Grith Jan Pynths alle Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Folketælling | 1. februar 1850 (61 år gammel) Adresse: Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 242,330b,c, Vægterstræde 2/Strandgade 27 ], 438, Forbindelser: Smed Dines Bredahl Mangor (41 år gammel) — svigersøn Forbindelser: Anna Jan Pynt (40 år gammel) — datter Forbindelser: Ane Marie Mangor (14 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Smedemester Hans Peter Mangor (12 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Grovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor (10 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Johanne Hansine Mangor (8 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Martha Christiane Mangor (6 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Jan Hendrik Mangor (5 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Lene Jacobine Mangor (3 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Matros Jan Hansen Pynt (61 år gammel) — ham selv |
Folketælling | Johanne Hansine Mangor 1. februar 1850 (61 år gammel) |
Folketælling | Jan Hendrik Mangor 1. februar 1850 (61 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1850 (61 år gammel) |
Family census | Smed Dines Bredahl Mangor — Anna Jan Pynt — Vis familie 1. februar 1850 (61 år gammel) |
Family census | Smed Dines Bredahl Mangor — Anna Jan Pynt — Vis familie 1. februar 1850 (61 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Dine Bredahline Emilie Mangor 10. april 1850 (61 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Dine Bredahline Emilie Mangor 9. juni 1850 (61 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Murer Jens Hansen Ekm Jan Pynths Lars Theis Jensens Hustru Ane Jan Peters ? alle i Dragør |
Barns ægteskab | Skibsfører Hans Jansen Pynt — Grith Pietersdatter — Vis familie før 1854 (65 år gammel) |
Barns ægteskab | Skibsfører Hans Jansen Pynt — Grith Pietersdatter — Vis familie før 1854 (65 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1855 (66 år gammel) Adresse: Store Magleby, Dragør nordre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 5, "Byens Materielhus" nu Dragør Museum, Strandlinien 4 ], 232, Forbindelser: Smed Dines Bredahl Mangor (46 år gammel) — svigersøn Forbindelser: Anna Jan Pynt (45 år gammel) — datter Forbindelser: Smedemester Hans Peter Mangor (17 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Grovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor (15 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Johanne Hansine Mangor (13 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Martha Christiane Mangor (11 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Jan Hendrik Mangor (10 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Lene Jacobine Mangor (8 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Dine Bredahline Emilie Mangor (4 år gammel) — barnebarn Forbindelser: Matros Jan Hansen Pynt (66 år gammel) — ham selv Strandlinien 4, Dragør Strandlinien 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto: Jørgen D. Petersen. Huset rummer i dag Dragør Museum. Den ældste del af huset kan stamme helt tilbage fra 1682. I løbet af 1700-tallet blev bygningen udvidet flere gange og i 1810 blev den omtalt som ”Byens Sejlmager- og Materielhus”. I stueetagen var der dels beboelse, dels pakhus. På 1. sal var der sejlmagerværksted. Dragørs bjergningsvæsen holdt til her. Bjergerne hjalp skibe, der var gået på grund i Øresund, ved at bjerge deres last over i mindre både og pramme. Så blev det grundstødte skib lettere, og kunne komme videre. Da huset blev brugt af bjergningsvæsenet, var der på taget et lille udkigstårn, hvorfra man kunne holde øje med grundstødte skibe i sundet. Tårnet blev fjernet i 1914. I bygningen har der været mødelokale for Dragør Byforstanderskab (datidens kommunalbestyrelse), indtil Dragør Kommune fik sit rådhus på Stationsvej 5 i 1914. Efter i en periode at have været værksted, overtog Dragør Museum huset i 1932 efter en gennemgribende restaurering. Husets snoede skorsten har næppe haft en egentlig funktion, men er en form for udsmykning. Skorstenen er fra slutningen af 1800-tallet, og formentlig bygget af murermester R. P. Guldborg. Strandlinien 4 - før 1914. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv. Byens hus har haft mange funktioner, bl.a. rummede det bjergningsvæsenet, som brugte udkigstårnet på taget for at kunne holde øje med grundstødte skibe. Tårnet blev fjernet i 1914. Byens hus Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk I 1931 skrev læge Poul Dich nedenstående artikel om huset. Den bygger på arkitekt Egil Fischers undersøgelser af bygningens udviklingshistorie og er suppleret med oplysninger fra redaktør Christian Nicolaisen. Det ældste Pakhus Det første man hører om Bygningen forefindes i Byens Regnskaber Aar 1682 hvor man finder anført Anskaffelsen af Egestolper til Byens Pakhus. Det maa formodes, at dette Pakhus har tjent til Oplagsrum for Materiellet, som anvendtes ved Bjergningen, samt for de bjergede Varer, idet Bjergningen netop paa denne Tid begyndte at florere. Den oprindelige Bygnings Længde synes kun at have været tre Fag. Det, der tyder herpaa, er først og fremmest de to Stolper paa Nord- og Sydsiden, som sidder to Fag fra Vestgavlen. I Modsætning til de andre Stolper, med Undtagelse af Hjørnestolperne, er der i disse udskaaret for et Løsholt i Brystningshøjden, som om de tidligere havde været Hjørnestolper. I samme Retning tyder det, at Gulvbrædderne paa Loftet er smallere over disse tre Fag end over de næste to Fag mod Øst og Vest, samt at Vand- eller Gesimsbrædtet er skaaret skraat af 2 Fag fra Vest. Bygningen har sikkert først været opført paa lignende Maade som andre Landbygninger paa den sydlige Del af Amager, med Egetræsbindingsværk paa Kampestenssokkel, lerklinede Vægge og Straatag. Om bindingsværkshuse Det skal i Sammenhæng hermed, til Belysning af det følgende, bringes i Erindring, at man ved den ældste Form for Bindingsværk slet og ret gravede Stolperne ned i Jorden. I Løbet af det 15. og 16. Aarhundrede kom der forskellige Paabud om, at sætte Stolperne paa Sten og ikke jordgrave dem „Skovene til Fordærv" (de maatte jo forholdsvis ofte fornyes, da de raadnede op fra Grunden). I det 18. Aarhundrede sattes Stolperne paa Sten ca. 1 Kvarter over Jorden. I sin mest udviklede Form anbragtes Stolperne paa et vandret Stykke Fodtømmer, "Fodremmen", og denne anbragtes atter paa Sten ca. 1 Kvarter over Jorden. Stenene, hvorpaa Stolper eller Fodrem hviler, kaldes "Syldsten”. Bjælken, som forløber vandret ved Tagskægget kaldes "Tagremmen”. Bjælken imellem Tag- og Fodrem kaldes Løsholt. Afstanden imellem de lodrette Stolper kaldes „Fag”. De firkantede Felter eller Tavl i Væggen imellem Bjælkerne udfyldes paa forskellig Maade, enten med Lerklining om Risfletning, "Vendreværk", eller Udfyldning af Ler uden Fletværk, eller med Strandsten klinede op med Ler. Sidenhen, i den senere Halvdel af det 18. Aarhundrede, lukkedes Felterne undertiden med Teglsten. I Bindingsværkets mest udviklede Former forekommer flere vandrette og lodrette, samt skraa Tømmerstykker. Fodremmen eller Fodtømmeret er et vandret gennemgaaende Stykke Tømmer, som ovenfor beskrevet. Nogle Steder i Danmark findes i Stedet herfor ,"Syldstykker”, det vil sige indskudte Bjælker imellem Stolperne, de lægges paa Sten ligesom Fodremmen og de tjener til at forhindre Stolperne i at glide fra "Syldstenene”. Af andet Fyldtømmer kan nævnes "Skraastivere" , (Skraa baand), endvidere lodret Fyldtømmer "Peblinge.' og "Dokker". De modstaaende Facaders Stolper forenedes ved Tværbjælker, som dannede Loft i Rummene i Stueetagen. Disse Tværbjælkers Ender dannede Bjælkehoveder som ragede frem paa Facaden under Tagskægget. Tagkonstruktionen omfattede i de ældre Bygninger: Rygaasen, et Stykke vandret Tømmer, der ligger øverst i Rygningen og er gennemgaaende i hele Bygningens Længde. Spærfag, hvilende som to Passerben paa den Del af Stolperne, som ragede op over Tagremmen. Spærfagene forenedes et Stykke oppe af tværgaaende "Hanebjælker”. Underlaget for Tagtækket var i Begyndelsen Rafter, det vil sige unge Træer med Barken paa, som anbragtes parallelt med Tagspærene, hvilende paa Aasen og Remmen og paa tværs af hvilke man anbragte Risbøgekviste, som Halmen syedes paa med Pilevidjer eller Halmbaand (Simer). Senere erstattedes Rafterne af Lægterne, som anbragtes paa tværs af Spærfagene. Af særlige Tagkonstruktioner skal nævnes Højremshuset, ogsaa kaldet Udskudshuset, som er karakteriseret derved, at Taget paa den ene eller begge Sider af Huset i en kortere eller længere Udstrækning forlænges udover et Rum, der kaldes Udskudet, en Slags "Sideskib”. Taget strækker sig ofte langt ned mod Jorden, saa Ydervæggen bliver lav. Endvidere Sulehuset, der kendetegnes ved svære Stolper, Suler, (altså: Søjler), som anbragt i Bygningens Længdeakse bar Rygaasen. 1 skovrige Egne, med let Tilgang til Træ, var Bindingsværket altid rigest udviklet. (Se nærmere herom i H. Zangenberg: Danske Bøndergaarde). En spartansk bygning Vender vi efter denne Digression tilbage til vort gamle Pakhus, finder vi, at dette tilhører den mere enkle Bindingsværkstype. Stolperne hviler her paa en Kampestenssokkel. Medens Bindingsværksfagene ellers er 2½ Alen brede, er Fagene her paa Amagers sydlige Del bredere, ca. 3 Alen, som Tegn paa en vis Sparsommelighed med Tømmeret. Lodret Fyldtømmer og „Skraabaand” forefindes ikke. Løsholterne er forskudt i Forhold til hinanden, for at ikke Hjørnestolperne skal svækkes ved to Indskæringer i samme Højde. Medens den almindelige Spærafstand for Tegltag er 3 Fod, regnes Straataget at være saa meget lettere, at det kan taale 5 Fods Spærafstand og her er endda 6 Fods Afstand. Paa Grund af denne store Afstand er Lægterne gjort særlig svære. Baade Spærafstanden og den tidligere nævnte Gesims ved Vandbrædtet tyder saaledes paa, at det ældste Hus har været straatækt. Gavlene har - paa Grund af Husets ringe Længde - næppe været afvalmede, men forsynet med Bræddegavle og Vindskeder. Resten af den ældste Indgang saas, inden Bygningens sidste Restaurering i 1932, i det midterste Fag. I Bræddegavlene har der sandsynligvis været Lemme, som eneste Adgang til Tagrummet. I Byens Regnskaber findes 1775 et Notat om at Byens Kasse modtog 10 Rigsdaler i Pakhusleje. Udvidelse i 1700-tallet - 2. byggestadium Den første Udvidelse bestod antagelig i, at der føjedes to Fag til, baade mod Øst og Vest. I Byens Regnskaber noteredes 1782: Køb af Egestolper til „Byens Hus". Gavlene afvalmedes da op til de gamle Gavlspær, og der sattes en Kvist med Lem i begge Gavle. Taget paa Gavlkvistene og det øvrige Tag var dækket med Straa; derom vidner Kvistenes Byggemaade med Vindskeder. Døren paa Nordsiden er maaske allerede da blevet muret til og det er muligvis Trappestenen fra denne Dør, som nu forefindes ved Sokkelen paa Vestgavlen. Om der her har været en Dør, kan iøvrigt ikke med Sikkerhed afgøres. Maaske stammer Indgangen paa Sydsiden til Loftstrappen fra denne Udvidelse. Døren er ganske vist fornyet, men Vinduet ved Siden af den er ialtfald gammelt og kan have siddet over Løsholtet uden at overskære dette. De lerklinede Vægge var som almindeligt forsynede med Fletværk med lodrette Pinde (Væger), der gik ind i Huller i Rem og Løsholt og vandrette Vidier (Vender), flettet ind derimellem. Om Tidspunktet for Opførelsen af den nordre Kvist er det vanskeligt at udtale sig med Bestemthed. Vindskederne tyder paa, at Huset har været straatækt ved Opførelsen. Det brede Spærfag, der er anbragt her nærmest den gamle Vestgavl, kunde tyde paa, at Kvisten allerede har været paatænkt, muligvis opført ved den første Udvidelse. I samme Retning tyder det, at man i Byens Regnskaber 1789 læser at „Byens Hus” har været udlejet til Sejlmagerværksted. Det maa formentlig have været Loftet der har været udlejet til Værksted, idet Byens Protokol angiver, at Bystuen blev taget i Brug 1790. Et Sejlmagerværksted paa Loftet maa vel som Forudsætning have krævet denne Kvist, som gav god Arbejdsplads og godt Lys til Loftet. Imod denne Tydning kan anføres at nogle Løsholter, som maa antages at være fjernede, da de lerklinede Vægge blev erstattede med Murværk, det vil sige under 3. Byggestadie, er blevet fundne som Overliggere af lodret Karm i den nordlige Kvist; det er dog muligt at de stammer andetsteds fra, eller fra en Reparation. Forlængelse mod øst - 3. byggestadium Den sidste Udvidelse mod Øst fandt antagelig Sted omkring Aar 1800. Bygningen forlængedes da mod Øst, idet Bindingsværksgavlen med det ene Nordfag, de afvalmede Spærfag og Kvisten flyttedes ud i den nye (nuværende) Østgavl. Iøvrigt opførtes Tilbygningen af Murværk, og ved samme Lejlighed har den øvrige Del af Huset maaske, som omtalt ovenfor, faaet de lerklinede Vægge erstattet med Murværk. Der er, som før omtalt, en Mulighed for, at nordre Kvist kan stamme fra det 3. Byggestadium. Denne Kvists Vindskeder og Spærafstanden i den nye østlige Del, der er lige saa stor som Spærafstanden i den vestlige Del, tyder paa at Taget i Begyndelsen af 3. Byggestadium har været straatækt. Det kan ikke med Sikkerhed afgøres, hvornaar Taget i sin Helhed blev tækket om med Tegl. Den sydlige Kvist er utvivlsomt først opført samtidig med at dette fandt Sted. Sandsynligvis stammer Havnekontoret ogsaa fra denne Tid, opført ud for det flyttede Østfag og mellem dette og den gamle Gavl fra 2. Byggestadium anbragtes en Dobbeltport med en Skodde symmetrisk i Forhold til denne paa hver Side. Det karakteristiske og dekorative Beghus stammer antagelig ogsaa fra denne Tid. Over en aaben Ild kogtes her i Jerngryder Beg til Kalfatring af Baadene og de store Skibe, naar de kølhaledes, og Tjære til Tjæring af Tømmer og Fiskegarn. Det synes at fremgaa af Byens Protokol, at Bystuen blev taget i Brug 1790 og at Delingen af Bjergningspengene fandt Sted her. Det er sandsynligt at Udvidelsen mod Øst omkring Aar 1800 er foraarsaget heraf, idet "Bystuen”, "Bylokalet” med sin Forstue og Trapperummet, nu lagde Beslag paa 4 af Bygningens 7 Fag. Det var naturligt at Udvidelsen mod Øst ikke anvendtes til Bystue, men til Oplagsrum, fordi dette derved kom nærmest Havnen, og blandt andet kunde faa Lem i Gavlen mod Øst. Om Udskuddet langs Bygningens Sydside er opført samtidigt eller senere, kan ikke med Sikkerhed afgøres. Sandsynligvis er den dog opført paa dette Tidspunkt bestemt for "Svedekassen”, en Kasse, hvori Træet, der skulde bøjes til Skibsbygningsbrug, blødgjordes ved Indvirkning af Vanddamp. Bystuen Bystuens Forstue blev altsaa i 2. Bygningsstadium indrettet i de 2 østligste Fag af den gamle Bygning med Udgang i det østligste Fag og Vindue i det næste. Ved at afskildre Trappen til Loftet fra Forstuen med et Træskillerum med to Vinduer i, opnaaede man at kunne komme fra Syddøren til Loftet uden at passere Bylokalerne. Selve Bystuen indrettedes i de to Fag vest for Forstuen og forsynedes med to Vinduer mod Syd og Ovn til en ny Skorsten, med den ejendommelige spiralt drejede Skorstenspibe. De to østligste og vestligste Spærfag i den nuværende Bygning er temmelig smalle og erindrer man at Østvalmen er flyttet fra den tidligere Østgavl (2. Byggestadium), ser man at dens 2det Spærfag fra Gavlen har haft sin Plads umiddelbart øst for Skorstenen og langs Trappens Østside. Der har da formodentlig været en bedre Afstivning mellem dette og det næste Spær for Skorstenen, hvis denne og dermed Bystuen har været indrettet allerede inden den sidste Udvidelse, hvilket synes at være Tilfældet. Det fjernede Spærfag langs Skorstenens og Trappens Østside svarer til en Valm, med Fald som den nuværende og ikke fladere end at Skorstenen kunde have været ført op i Rygningen allerede før den sidste Udvidelse. Udkigstårnet Oprindeligt holdt Lodserne Vagt ved Østgavlen af "Byens Hus” indtil Lodshuset og den søndre Smedie opførtes 1823. Udkigstaarnet paa Lodshuset benyttedes først og fremmest af Lodserne, men Skipperne fik dog ogsaa Lov at benytte det. Paa Grund af Uenighed imellem Lodserne og Skipperne byggede Skipperne deres eget Taarn paa Byens Hus. Taarnet, der hvilede paa Tagrygningen, var firkantet og var forsynet med Rækværk. Adgangen til Taarnet har formentlig været fra Trapperummet mod Syd i Stueetagen, men det synes som om man har villet undgaa at komme ind paa det vestlige Loft og at man derfor har skilt Taget nærmest den gamle Østgavl fra ved et Bræddeskillerum og ført en Trappestige gennem en Lem op til dette, hvorfra der atter var Passage ind gennem en Dør til det nye Østloft og derfra til Taarnet. Da Taarnet blev brøstfældigt, og Bjergningerne sjældnere, maatte det nedrives ca. 1910, og Skipperne fik Adgang til det nye fritstaaende Lodstaarn, som Staten lod bygge. Husets indretning Skillerummet, der staar hvor den gamle Østgavl var, er bygget til Erstatning for den flyttede Bindingsværksgavl og med spinklere Stolper end denne. Der er i det afsat Plads til en Dør, der muligvis har givet Forbindelse med Bystuens Forstue, men senere er tilmuret. I Bystuen har der som sagt været en Ovn, muligvis med Kakler bag. Det har ikke været en Bilæggerovn, da Pladsen bag den i Forstuen har været optaget af Skorstenen, men det kan have været en firkantet Ovn af samme Form som Bilæggerovnene, men med Indfyring fra Bystuen - eller en anden gammeldags Kakkelovn. Panelet i Bystuen er med lodrette Brædder foroven og vandrette forneden. I de to sydlige Hjørner har der været Hjørnehylder med Plads for nogle „russiske Træboller", der har været brugt til Pengene, som fordeltes herfra. I Stuens venstre Skillerum fandtes inden sidste Restaurering en tilmuret Dør. Døren, som var en Revledør med Fyldinger mod Stuen, er opbevaret. I Døren til Bystuens Forstue har Udraaberen - Bytjeneren - staaet og kaldt Byens Folk sammen til Uddelingen af Bjergeløn ved at tude i sit Horn. Bystuens Lokaler er bevaret urørt, som Rammen om de for Byens Historie saa minderige Begivenheder vedrørende Bjergningstiden og de Minder der knytter sig til Bygningen i dens Egenskab af Byens gamle Raadhus. Bystyret forsamledes i Bystuen indtil 1914. Efter denne Tid har Bygningen været udlejet til Snedkerværksted og Smedie og forskellige Døre og Vinduer blev indsat paa Bygningens Syd-, Vest- og Nordside. Dragør Museum Efter Museumsforeningens Dannelse i 1930 arbejdede dens Bestyrelse med det Maal for Øje at indrette et Søfarts-, Fiskeri- og Bymuseum i det gamle Raadhus. Foreningen til gamle Bygningers Bevaring støttede Foreningen i dens Formaal, idet Dr. phil. Vilhelm Lorenzen holdt et Foredrag i Museumsforeningen om Dragørs Arkitektur, i hvilket han særligt fremhævede det gamle Raadhus som værdigt til Fredning. Yderligere skænkede Foreningen en Sum som Støtte til Raadhusets Restaurering. Kommunalbestyrelsen overdrog definitivt den gamle Bygning til Museumsforeningen i Foraaret 1932 og bevilgede et Beløb som Bidrag til Tagets Istandsættelse. I Løbet af Sommeren 1932 restaureredes Bygningen under Ledelse af Arkitekt Egil Fischer, hvis Planer i det væsentlige er fulgt under Arbejdet. Hvad Bygningens Ydre angaar, genskabte man dens oprindelige Bindingsværkspræg og dens Karakter af Pakhus, idet man dog paa visse Punkter har valgt en Løsning, der i museumsmæssig Henseende var mere tilfredsstillende end den strengt historisk korrekte. At føre Bygningen tilbage til et bestemt Byggestadium frembød visse Vanskeligheder, man valgte derfor at reproducere Bindingsværket fordi denne Løsning baade genskabte Facadens ældste Struktur og forekom mest dekorativ. Som det vil fremgaa af det foregaaende, er denne Løsning et Kompromis, men alligevel af en saadan Art, at Bygningens oprindelige Udseende delvis bevaredes og en passende Skønhedsvirkning opnaaedes, samtidig med at Bygningen gjordes tjenlig til Museumsbygning. Arkitekt Egil Fischer var mest tilbøjelig til at undlade at sætte Løsholter i, at bevare de vertikale Stolper og foretage Udmuring, blot saaledes at Vinduer og Døre af senere Aargange fjernedes; han vilde paa det nærmeste ved at følge denne Anvisning genskabe Bygningens 3. Byggestadium. Naar Løsholterne alligevel indsattes skete det efter Bestyrelsens Ønske udfra æstetiske Betragtninger, idet man dog ogsaa mente, at det var historisk forsvarligt. Taget underkastedes en grundig Afstivning og Reparation. Den nordre Facade blev delvis nedrevet, idet Vinduer og Døre af senere Aargange blev fjernet, hvorimod de to Vinduer i Gavlen mod Vest bibeholdtes for at faa Lys til Museumsrummene, og i Facaderne indsattes Løsholter paa de gamle Steder. Som Dør til Forstuen indsattes en gammel Revledør som har siddet i Tømrer Kromanns Hus i Strandstræde. Denne Dørtype - med to Halvdøre - med den fintprofilerede Karm og den dekorative Beklædning af Dørfladerne med staffede Brædder, synes at have været almindelig i Smaahusene i Dragør. Som Vindue til Forstuen indkøbtes et gammelt Vindue fra Skomagerhuset paa Hjørnet af Jens Eyberts Plads og Strandgade. Museets indretning Hvad Bygningens Indre angaar skal følgende noteres: Forstuen er i det væsentlige uforandret. Kun er den gamle Revledør i Træskillerummet erstattet med en af de gamle typiske Fyldingsdøre med en fint profileret marmoreret Karm. „Bystuen” er indrettet til „Søfartsstue”. Udstillingsborde er vægfast indbygget i Stuen og de oprindelige Døre er her fjernede for at give Plads for to dekorative Fyldingsdøre, som stammer fra Huset paa Hjørnet af Badstuevælen og Lillegade. I det næste smalle Værelse har man opsat to Paneler, begge stammende fra Dragør. Stuen rummer Broderier, udskaarne Træsager, (Kærestegaver, Karvesnit, Mangle-brædder etc.), samt Billeder af forskellig Art. I de to vestligste Fag har man installeret Jens Eyberts Stue, samt en Vævestue. "Jens Eyberts Stue" er overflyttet fra Jens Eyberts Hus paa Jens Eyberts Plads. Stuen er med stor Omhu overflyttet og installeret i de nøjagtige originale Proportioner. Træloftet, Døren, Alkoveindfatningen og Panelerne er smukt dekorerede i Oliemaling, Loftsdekorationen er nærmest i Rokokostil. Tapetet er bevaret. Man har møbleret Stuen med Møbler og Ting fra hin Tid, for at skabe et Billede af en "Skipperstue”. Om "Jens Eybert", (han hed egentlig Eybertsen ; Eybert var et almindeligt Hollændernavn), ved man, at han var Skipper omkring 1802; han stammede fra Hollænderbyen, og er kendt for at have stiftet et Legat, som endnu uddeles i Dragør. Nabostuen er en Vævestue. Naar man erindrer, at der omkring 1870 var en Væv i saa godt som ethvert Hus i Dragør, er Indrettelsen af dette Rum naturlig. Loftsetagen er gjort disponibel for fremtidige Arrangementer, men er for Øjeblikket nærmest Oplagsrum. For at gøre Tagrummet passabelt maatte de lavtsiddende Hanebjælker fjernes og Tagafstivning foretoges ved Hjælp af Stole anbragt paa Dragere. Det ses af det foregaaende, at Museet til sin Disposition har hele den Del af Huset, som forefandtes inden den sidste Udvidelse omkring Aar 1800. Den øvrige Del benyttes endnu som Oplagsrum for Havnens Materialer, men det vil være naturligt, at ogsaa denne Del med Tiden tilfalder Museet. Dragør Havns huse Dragør Havn har i de sidste Aaringer undergaaet en kendelig Forbedring i skønhedsmæssig Henseende. Mod Nord har man fjernet den hæslige Biograf, og frigjort det gamle Blokhus, som efter sin Restaurering fremtræder i sin fulde Skønhed og falder smukt sammen med Toldhuset og Greisens Pakhus (tidligere Kjempes Hus). Mod Syd ligger der en Gruppe Huse, som i arkitektonisk Henseende er samhørige, nemlig det gamle Raadhus, Havnekontoret, Beghuset, Lodshuset, søndre Smedie og Lodsernes Pakhus, Disse Bygninger er alle smukke og særprægede og uerstattelige i Havnebilledet. Det er at ønske, at Beghuset kan befries for de Nødtørftshuse, der er klistret op ad det paa en skæmmende Maade, ligesom man maa ønske, at den Garagebygning, der skamskænder Raadhusets søndre Facade, snarest vil blive fjernet. Museumsforeningens Indsats bør værdsættes paa rette Maade, igennem en fortsat Renselse af Havnen for skæmmende Bygninger, og det bør forlanges, at man ved fremtidige eventuelle Nybygninger tager passende Hensyn til den Bygningsstil som er fremherskende. Dragør Havn er et Valfartssted for Byens Borgere, Landliggere og Turister, og det bør være alles Opgave at værne om de Værdier og den Attraktion, der ligger i Dragør Havns Skønhed. Minderne om Dragørs Historie og Storhedstid knytter sig især til Havnen: Hansetiden, Skippertiden, Lodstiden og Bjergningen. At værne om dette er ikke blot Museumsforeningens Opgave. Det har ogsaa Bud til Byens Venner, dens Beboere og deres Repræsentation: Kommunalbestyrelsen. |
Folketælling | Johanne Hansine Mangor 1. februar 1855 (66 år gammel) |
Folketælling | Jan Hendrik Mangor 1. februar 1855 (66 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1855 (66 år gammel) |
Folketælling | Dine Bredahline Emilie Mangor 1. februar 1855 (66 år gammel) |
Family census | Smed Dines Bredahl Mangor — Anna Jan Pynt — Vis familie 1. februar 1855 (66 år gammel) |
Family census | Smed Dines Bredahl Mangor — Anna Jan Pynt — Vis familie 1. februar 1855 (66 år gammel) |
Brors dødsfald | Styrmand Rasmus Hansen Pynt 11. februar 1858 (69 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Alderdom |
Brors begravelse | Styrmand Rasmus Hansen Pynt 16. februar 1858 (69 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Barnebarns ægteskab | Slagter Andreas Peter Engel Larsen — Ane Marie Mangor — Vis familie før 1859 (70 år gammel) |
Family census | Smed Dines Bredahl Mangor — Anna Jan Pynt — Vis familie 1. februar 1860 (71 år gammel) |
Family census | Smed Dines Bredahl Mangor — Anna Jan Pynt — Vis familie 1. februar 1860 (71 år gammel) |
Barns ægteskab | Styrmand Jens Petersen Magleby — Syerske Marchen Jan Pynt — Vis familie 14. oktober 1860 (72 år gammel) Forlovere: Peter Petersen Magleby Jens Hansen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barnebarns fødsel | Styrmand Peter Petersen Magleby 17. april 1862 (73 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Styrmand Peter Petersen Magleby 1862 (73 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Matros Peter Petersen Magleby Trein Peter Petersen Magleby Slagter Carl Kindlevs Hustru i Dragør Pigen Ane Crilles Corneliusdatter i Storemagleby Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barnebarns ægteskab | Smedemester Hans Peter Mangor — Ane Peter Wass — Vis familie 14. juli 1862 (73 år gammel) Forlovere: H. C. Berthelsen og Jens Hansen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Død | 12. januar 1864 (75 år gammel) Adresse: Dragør |
Begravelse | 18. januar 1864 (6 dage efter dødsfald) |
far |
1747–1816
Født: før 15. januar 1747 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. juni 1816 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
mor |
1747–1830
Født: før 1. juni 1747
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 17. september 1830 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 10. oktober 1773 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
5 måneder
storebror |
1774–1858
Født: før 20. marts 1774
27
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. februar 1858 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
4 år
storesøster |
1777–
Født: 1777
29
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
6 år
storebror |
1782–
Født: 1782
34
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
4 år
storebror |
1785–
Født: 1785
37
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
4 år
ham selv |
1788–1864
Født: før 12. oktober 1788
41
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. januar 1864 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ham selv |
1788–1864
Født: før 12. oktober 1788
41
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. januar 1864 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru | |
Ægteskab | Ægteskab — efter 1811 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
4 år
søn |
1814–1845
Født: 30. november 1814
26
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. september 1845 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
11 år
søn |
1826–1889
Født: 9. januar 1826
37
38 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 10. februar 1889 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
5 år
datter |
1830–1919
Født: 23. december 1830
42
43 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1919 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ham selv |
1788–1864
Født: før 12. oktober 1788
41
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. januar 1864 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1785–1810
Født: før 18. december 1785
36
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. november 1810 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 19. februar 1809 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
4 måneder
datter |
1809–1875
Født: 26. juni 1809
20
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. juli 1875 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | |
---|---|
Folketælling | Vægterstræde 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto tilhører Dragør Lokalarkiv. Billedet viser huset i 1961. Matrikel nr. 242 Huset har siden 1600-tallet hørt sammen med de to øst for beliggende matrikelnumre (243b+a, se Strandgade 27-29) og beboet af den samme familie, der i sidste halvdel af 1700-tallet var repræsenteret ved skipper Eibert Andersen og hustru Gerdte Jacob Kurvemager. Deres tre ældste børn flyttede ved deres giftermål andre steder hen, men den yngste datter, Marchen Eibertsdatter, blev i 1784 gift med skipper Jan Pietersen Tiemann og bosatte sig i husets vestlige ende, der siden blev til den selvstændige ejendom matrikel nr. 242 med adressen Vægterstræde 2. Jan Pietersen Tiemann var søn af skippper Pieter Gertsen og hustru Griet Jan Tiemann på Kongevejen 11. Jan og Marchen efterlod sig en datter Neel, som overtog sit barndomshjem. Hun var første gang gift med lodsen Jacob Pietersen Schmidt og anden gang med matros Jan Hansen Pynt. Deres slægt beboede huset til midten af 1800-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet blev huset lagt sammen med den midterste del – matrikel nr. 243b – af den gamle familieejendom. Vægterstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Vægterstræde har rødder tilbage til 1600-tallet. Gaden, der forbinder Strandgade og Von Ostensgade, hed tidligere Pistolstræde. Hvis man regner det sydligste stykke med til gaden, kan den ligesom sin navnefælle i København, minde om formen på en pistol. Nu hører "håndtaget" på pistolen til Hollandsfed. I 1930’erne fik den som andre gader i Dragør navn efter byens gamle erhverv, men ud til gaden boede faktisk byens vægter, Hendrik Crillesen Jans. |
Folketælling | Vægterstræde 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto: Jørgen D. Petersen. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv. Billedet viser huset i 1961. Matrikel nr. 242 Huset har siden 1600-tallet hørt sammen med de to øst for beliggende matrikelnumre (243b+a, se Strandgade 27-29) og beboet af den samme familie, der i sidste halvdel af 1700-tallet var repræsenteret ved skipper Eibert Andersen og hustru Gerdte Jacob Kurvemager. Deres tre ældste børn flyttede ved deres giftermål andre steder hen, men den yngste datter, Marchen Eibertsdatter, blev i 1784 gift med skipper Jan Pietersen Tiemann og bosatte sig i husets vestlige ende, der siden blev til den selvstændige ejendom matrikel nr. 242 med adressen Vægterstræde 2. Jan Pietersen Tiemann var søn af skippper Pieter Gertsen og hustru Griet Jan Tiemann på Kongevejen 11. Jan og Marchen efterlod sig en datter Neel, som overtog sit barndomshjem. Hun var første gang gift med lodsen Jacob Pietersen Schmidt og anden gang med matros Jan Hansen Pynt. Deres slægt beboede huset til midten af 1800-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet blev huset lagt sammen med den midterste del – matrikel nr. 243b – af den gamle familieejendom. Vægterstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Vægterstræde har rødder tilbage til 1600-tallet. Gaden, der forbinder Strandgade og Von Ostensgade, hed tidligere Pistolstræde. Hvis man regner det sydligste stykke med til gaden, kan den ligesom sin navnefælle i København, minde om formen på en pistol. Nu hører "håndtaget" på pistolen til Hollandsfed. I 1930’erne fik den som andre gader i Dragør navn efter byens gamle erhverv, men ud til gaden boede faktisk byens vægter, Hendrik Crillesen Jans. |
Folketælling | Strandlinien 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto: Jørgen D. Petersen. Huset rummer i dag Dragør Museum. Den ældste del af huset kan stamme helt tilbage fra 1682. I løbet af 1700-tallet blev bygningen udvidet flere gange og i 1810 blev den omtalt som ”Byens Sejlmager- og Materielhus”. I stueetagen var der dels beboelse, dels pakhus. På 1. sal var der sejlmagerværksted. Dragørs bjergningsvæsen holdt til her. Bjergerne hjalp skibe, der var gået på grund i Øresund, ved at bjerge deres last over i mindre både og pramme. Så blev det grundstødte skib lettere, og kunne komme videre. Da huset blev brugt af bjergningsvæsenet, var der på taget et lille udkigstårn, hvorfra man kunne holde øje med grundstødte skibe i sundet. Tårnet blev fjernet i 1914. I bygningen har der været mødelokale for Dragør Byforstanderskab (datidens kommunalbestyrelse), indtil Dragør Kommune fik sit rådhus på Stationsvej 5 i 1914. Efter i en periode at have været værksted, overtog Dragør Museum huset i 1932 efter en gennemgribende restaurering. Husets snoede skorsten har næppe haft en egentlig funktion, men er en form for udsmykning. Skorstenen er fra slutningen af 1800-tallet, og formentlig bygget af murermester R. P. Guldborg. Strandlinien 4 - før 1914. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv. Byens hus har haft mange funktioner, bl.a. rummede det bjergningsvæsenet, som brugte udkigstårnet på taget for at kunne holde øje med grundstødte skibe. Tårnet blev fjernet i 1914. Byens hus Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk I 1931 skrev læge Poul Dich nedenstående artikel om huset. Den bygger på arkitekt Egil Fischers undersøgelser af bygningens udviklingshistorie og er suppleret med oplysninger fra redaktør Christian Nicolaisen. Det ældste Pakhus Det første man hører om Bygningen forefindes i Byens Regnskaber Aar 1682 hvor man finder anført Anskaffelsen af Egestolper til Byens Pakhus. Det maa formodes, at dette Pakhus har tjent til Oplagsrum for Materiellet, som anvendtes ved Bjergningen, samt for de bjergede Varer, idet Bjergningen netop paa denne Tid begyndte at florere. Den oprindelige Bygnings Længde synes kun at have været tre Fag. Det, der tyder herpaa, er først og fremmest de to Stolper paa Nord- og Sydsiden, som sidder to Fag fra Vestgavlen. I Modsætning til de andre Stolper, med Undtagelse af Hjørnestolperne, er der i disse udskaaret for et Løsholt i Brystningshøjden, som om de tidligere havde været Hjørnestolper. I samme Retning tyder det, at Gulvbrædderne paa Loftet er smallere over disse tre Fag end over de næste to Fag mod Øst og Vest, samt at Vand- eller Gesimsbrædtet er skaaret skraat af 2 Fag fra Vest. Bygningen har sikkert først været opført paa lignende Maade som andre Landbygninger paa den sydlige Del af Amager, med Egetræsbindingsværk paa Kampestenssokkel, lerklinede Vægge og Straatag. Om bindingsværkshuse Det skal i Sammenhæng hermed, til Belysning af det følgende, bringes i Erindring, at man ved den ældste Form for Bindingsværk slet og ret gravede Stolperne ned i Jorden. I Løbet af det 15. og 16. Aarhundrede kom der forskellige Paabud om, at sætte Stolperne paa Sten og ikke jordgrave dem „Skovene til Fordærv" (de maatte jo forholdsvis ofte fornyes, da de raadnede op fra Grunden). I det 18. Aarhundrede sattes Stolperne paa Sten ca. 1 Kvarter over Jorden. I sin mest udviklede Form anbragtes Stolperne paa et vandret Stykke Fodtømmer, "Fodremmen", og denne anbragtes atter paa Sten ca. 1 Kvarter over Jorden. Stenene, hvorpaa Stolper eller Fodrem hviler, kaldes "Syldsten”. Bjælken, som forløber vandret ved Tagskægget kaldes "Tagremmen”. Bjælken imellem Tag- og Fodrem kaldes Løsholt. Afstanden imellem de lodrette Stolper kaldes „Fag”. De firkantede Felter eller Tavl i Væggen imellem Bjælkerne udfyldes paa forskellig Maade, enten med Lerklining om Risfletning, "Vendreværk", eller Udfyldning af Ler uden Fletværk, eller med Strandsten klinede op med Ler. Sidenhen, i den senere Halvdel af det 18. Aarhundrede, lukkedes Felterne undertiden med Teglsten. I Bindingsværkets mest udviklede Former forekommer flere vandrette og lodrette, samt skraa Tømmerstykker. Fodremmen eller Fodtømmeret er et vandret gennemgaaende Stykke Tømmer, som ovenfor beskrevet. Nogle Steder i Danmark findes i Stedet herfor ,"Syldstykker”, det vil sige indskudte Bjælker imellem Stolperne, de lægges paa Sten ligesom Fodremmen og de tjener til at forhindre Stolperne i at glide fra "Syldstenene”. Af andet Fyldtømmer kan nævnes "Skraastivere" , (Skraa baand), endvidere lodret Fyldtømmer "Peblinge.' og "Dokker". De modstaaende Facaders Stolper forenedes ved Tværbjælker, som dannede Loft i Rummene i Stueetagen. Disse Tværbjælkers Ender dannede Bjælkehoveder som ragede frem paa Facaden under Tagskægget. Tagkonstruktionen omfattede i de ældre Bygninger: Rygaasen, et Stykke vandret Tømmer, der ligger øverst i Rygningen og er gennemgaaende i hele Bygningens Længde. Spærfag, hvilende som to Passerben paa den Del af Stolperne, som ragede op over Tagremmen. Spærfagene forenedes et Stykke oppe af tværgaaende "Hanebjælker”. Underlaget for Tagtækket var i Begyndelsen Rafter, det vil sige unge Træer med Barken paa, som anbragtes parallelt med Tagspærene, hvilende paa Aasen og Remmen og paa tværs af hvilke man anbragte Risbøgekviste, som Halmen syedes paa med Pilevidjer eller Halmbaand (Simer). Senere erstattedes Rafterne af Lægterne, som anbragtes paa tværs af Spærfagene. Af særlige Tagkonstruktioner skal nævnes Højremshuset, ogsaa kaldet Udskudshuset, som er karakteriseret derved, at Taget paa den ene eller begge Sider af Huset i en kortere eller længere Udstrækning forlænges udover et Rum, der kaldes Udskudet, en Slags "Sideskib”. Taget strækker sig ofte langt ned mod Jorden, saa Ydervæggen bliver lav. Endvidere Sulehuset, der kendetegnes ved svære Stolper, Suler, (altså: Søjler), som anbragt i Bygningens Længdeakse bar Rygaasen. 1 skovrige Egne, med let Tilgang til Træ, var Bindingsværket altid rigest udviklet. (Se nærmere herom i H. Zangenberg: Danske Bøndergaarde). En spartansk bygning Vender vi efter denne Digression tilbage til vort gamle Pakhus, finder vi, at dette tilhører den mere enkle Bindingsværkstype. Stolperne hviler her paa en Kampestenssokkel. Medens Bindingsværksfagene ellers er 2½ Alen brede, er Fagene her paa Amagers sydlige Del bredere, ca. 3 Alen, som Tegn paa en vis Sparsommelighed med Tømmeret. Lodret Fyldtømmer og „Skraabaand” forefindes ikke. Løsholterne er forskudt i Forhold til hinanden, for at ikke Hjørnestolperne skal svækkes ved to Indskæringer i samme Højde. Medens den almindelige Spærafstand for Tegltag er 3 Fod, regnes Straataget at være saa meget lettere, at det kan taale 5 Fods Spærafstand og her er endda 6 Fods Afstand. Paa Grund af denne store Afstand er Lægterne gjort særlig svære. Baade Spærafstanden og den tidligere nævnte Gesims ved Vandbrædtet tyder saaledes paa, at det ældste Hus har været straatækt. Gavlene har - paa Grund af Husets ringe Længde - næppe været afvalmede, men forsynet med Bræddegavle og Vindskeder. Resten af den ældste Indgang saas, inden Bygningens sidste Restaurering i 1932, i det midterste Fag. I Bræddegavlene har der sandsynligvis været Lemme, som eneste Adgang til Tagrummet. I Byens Regnskaber findes 1775 et Notat om at Byens Kasse modtog 10 Rigsdaler i Pakhusleje. Udvidelse i 1700-tallet - 2. byggestadium Den første Udvidelse bestod antagelig i, at der føjedes to Fag til, baade mod Øst og Vest. I Byens Regnskaber noteredes 1782: Køb af Egestolper til „Byens Hus". Gavlene afvalmedes da op til de gamle Gavlspær, og der sattes en Kvist med Lem i begge Gavle. Taget paa Gavlkvistene og det øvrige Tag var dækket med Straa; derom vidner Kvistenes Byggemaade med Vindskeder. Døren paa Nordsiden er maaske allerede da blevet muret til og det er muligvis Trappestenen fra denne Dør, som nu forefindes ved Sokkelen paa Vestgavlen. Om der her har været en Dør, kan iøvrigt ikke med Sikkerhed afgøres. Maaske stammer Indgangen paa Sydsiden til Loftstrappen fra denne Udvidelse. Døren er ganske vist fornyet, men Vinduet ved Siden af den er ialtfald gammelt og kan have siddet over Løsholtet uden at overskære dette. De lerklinede Vægge var som almindeligt forsynede med Fletværk med lodrette Pinde (Væger), der gik ind i Huller i Rem og Løsholt og vandrette Vidier (Vender), flettet ind derimellem. Om Tidspunktet for Opførelsen af den nordre Kvist er det vanskeligt at udtale sig med Bestemthed. Vindskederne tyder paa, at Huset har været straatækt ved Opførelsen. Det brede Spærfag, der er anbragt her nærmest den gamle Vestgavl, kunde tyde paa, at Kvisten allerede har været paatænkt, muligvis opført ved den første Udvidelse. I samme Retning tyder det, at man i Byens Regnskaber 1789 læser at „Byens Hus” har været udlejet til Sejlmagerværksted. Det maa formentlig have været Loftet der har været udlejet til Værksted, idet Byens Protokol angiver, at Bystuen blev taget i Brug 1790. Et Sejlmagerværksted paa Loftet maa vel som Forudsætning have krævet denne Kvist, som gav god Arbejdsplads og godt Lys til Loftet. Imod denne Tydning kan anføres at nogle Løsholter, som maa antages at være fjernede, da de lerklinede Vægge blev erstattede med Murværk, det vil sige under 3. Byggestadie, er blevet fundne som Overliggere af lodret Karm i den nordlige Kvist; det er dog muligt at de stammer andetsteds fra, eller fra en Reparation. Forlængelse mod øst - 3. byggestadium Den sidste Udvidelse mod Øst fandt antagelig Sted omkring Aar 1800. Bygningen forlængedes da mod Øst, idet Bindingsværksgavlen med det ene Nordfag, de afvalmede Spærfag og Kvisten flyttedes ud i den nye (nuværende) Østgavl. Iøvrigt opførtes Tilbygningen af Murværk, og ved samme Lejlighed har den øvrige Del af Huset maaske, som omtalt ovenfor, faaet de lerklinede Vægge erstattet med Murværk. Der er, som før omtalt, en Mulighed for, at nordre Kvist kan stamme fra det 3. Byggestadium. Denne Kvists Vindskeder og Spærafstanden i den nye østlige Del, der er lige saa stor som Spærafstanden i den vestlige Del, tyder paa at Taget i Begyndelsen af 3. Byggestadium har været straatækt. Det kan ikke med Sikkerhed afgøres, hvornaar Taget i sin Helhed blev tækket om med Tegl. Den sydlige Kvist er utvivlsomt først opført samtidig med at dette fandt Sted. Sandsynligvis stammer Havnekontoret ogsaa fra denne Tid, opført ud for det flyttede Østfag og mellem dette og den gamle Gavl fra 2. Byggestadium anbragtes en Dobbeltport med en Skodde symmetrisk i Forhold til denne paa hver Side. Det karakteristiske og dekorative Beghus stammer antagelig ogsaa fra denne Tid. Over en aaben Ild kogtes her i Jerngryder Beg til Kalfatring af Baadene og de store Skibe, naar de kølhaledes, og Tjære til Tjæring af Tømmer og Fiskegarn. Det synes at fremgaa af Byens Protokol, at Bystuen blev taget i Brug 1790 og at Delingen af Bjergningspengene fandt Sted her. Det er sandsynligt at Udvidelsen mod Øst omkring Aar 1800 er foraarsaget heraf, idet "Bystuen”, "Bylokalet” med sin Forstue og Trapperummet, nu lagde Beslag paa 4 af Bygningens 7 Fag. Det var naturligt at Udvidelsen mod Øst ikke anvendtes til Bystue, men til Oplagsrum, fordi dette derved kom nærmest Havnen, og blandt andet kunde faa Lem i Gavlen mod Øst. Om Udskuddet langs Bygningens Sydside er opført samtidigt eller senere, kan ikke med Sikkerhed afgøres. Sandsynligvis er den dog opført paa dette Tidspunkt bestemt for "Svedekassen”, en Kasse, hvori Træet, der skulde bøjes til Skibsbygningsbrug, blødgjordes ved Indvirkning af Vanddamp. Bystuen Bystuens Forstue blev altsaa i 2. Bygningsstadium indrettet i de 2 østligste Fag af den gamle Bygning med Udgang i det østligste Fag og Vindue i det næste. Ved at afskildre Trappen til Loftet fra Forstuen med et Træskillerum med to Vinduer i, opnaaede man at kunne komme fra Syddøren til Loftet uden at passere Bylokalerne. Selve Bystuen indrettedes i de to Fag vest for Forstuen og forsynedes med to Vinduer mod Syd og Ovn til en ny Skorsten, med den ejendommelige spiralt drejede Skorstenspibe. De to østligste og vestligste Spærfag i den nuværende Bygning er temmelig smalle og erindrer man at Østvalmen er flyttet fra den tidligere Østgavl (2. Byggestadium), ser man at dens 2det Spærfag fra Gavlen har haft sin Plads umiddelbart øst for Skorstenen og langs Trappens Østside. Der har da formodentlig været en bedre Afstivning mellem dette og det næste Spær for Skorstenen, hvis denne og dermed Bystuen har været indrettet allerede inden den sidste Udvidelse, hvilket synes at være Tilfældet. Det fjernede Spærfag langs Skorstenens og Trappens Østside svarer til en Valm, med Fald som den nuværende og ikke fladere end at Skorstenen kunde have været ført op i Rygningen allerede før den sidste Udvidelse. Udkigstårnet Oprindeligt holdt Lodserne Vagt ved Østgavlen af "Byens Hus” indtil Lodshuset og den søndre Smedie opførtes 1823. Udkigstaarnet paa Lodshuset benyttedes først og fremmest af Lodserne, men Skipperne fik dog ogsaa Lov at benytte det. Paa Grund af Uenighed imellem Lodserne og Skipperne byggede Skipperne deres eget Taarn paa Byens Hus. Taarnet, der hvilede paa Tagrygningen, var firkantet og var forsynet med Rækværk. Adgangen til Taarnet har formentlig været fra Trapperummet mod Syd i Stueetagen, men det synes som om man har villet undgaa at komme ind paa det vestlige Loft og at man derfor har skilt Taget nærmest den gamle Østgavl fra ved et Bræddeskillerum og ført en Trappestige gennem en Lem op til dette, hvorfra der atter var Passage ind gennem en Dør til det nye Østloft og derfra til Taarnet. Da Taarnet blev brøstfældigt, og Bjergningerne sjældnere, maatte det nedrives ca. 1910, og Skipperne fik Adgang til det nye fritstaaende Lodstaarn, som Staten lod bygge. Husets indretning Skillerummet, der staar hvor den gamle Østgavl var, er bygget til Erstatning for den flyttede Bindingsværksgavl og med spinklere Stolper end denne. Der er i det afsat Plads til en Dør, der muligvis har givet Forbindelse med Bystuens Forstue, men senere er tilmuret. I Bystuen har der som sagt været en Ovn, muligvis med Kakler bag. Det har ikke været en Bilæggerovn, da Pladsen bag den i Forstuen har været optaget af Skorstenen, men det kan have været en firkantet Ovn af samme Form som Bilæggerovnene, men med Indfyring fra Bystuen - eller en anden gammeldags Kakkelovn. Panelet i Bystuen er med lodrette Brædder foroven og vandrette forneden. I de to sydlige Hjørner har der været Hjørnehylder med Plads for nogle „russiske Træboller", der har været brugt til Pengene, som fordeltes herfra. I Stuens venstre Skillerum fandtes inden sidste Restaurering en tilmuret Dør. Døren, som var en Revledør med Fyldinger mod Stuen, er opbevaret. I Døren til Bystuens Forstue har Udraaberen - Bytjeneren - staaet og kaldt Byens Folk sammen til Uddelingen af Bjergeløn ved at tude i sit Horn. Bystuens Lokaler er bevaret urørt, som Rammen om de for Byens Historie saa minderige Begivenheder vedrørende Bjergningstiden og de Minder der knytter sig til Bygningen i dens Egenskab af Byens gamle Raadhus. Bystyret forsamledes i Bystuen indtil 1914. Efter denne Tid har Bygningen været udlejet til Snedkerværksted og Smedie og forskellige Døre og Vinduer blev indsat paa Bygningens Syd-, Vest- og Nordside. Dragør Museum Efter Museumsforeningens Dannelse i 1930 arbejdede dens Bestyrelse med det Maal for Øje at indrette et Søfarts-, Fiskeri- og Bymuseum i det gamle Raadhus. Foreningen til gamle Bygningers Bevaring støttede Foreningen i dens Formaal, idet Dr. phil. Vilhelm Lorenzen holdt et Foredrag i Museumsforeningen om Dragørs Arkitektur, i hvilket han særligt fremhævede det gamle Raadhus som værdigt til Fredning. Yderligere skænkede Foreningen en Sum som Støtte til Raadhusets Restaurering. Kommunalbestyrelsen overdrog definitivt den gamle Bygning til Museumsforeningen i Foraaret 1932 og bevilgede et Beløb som Bidrag til Tagets Istandsættelse. I Løbet af Sommeren 1932 restaureredes Bygningen under Ledelse af Arkitekt Egil Fischer, hvis Planer i det væsentlige er fulgt under Arbejdet. Hvad Bygningens Ydre angaar, genskabte man dens oprindelige Bindingsværkspræg og dens Karakter af Pakhus, idet man dog paa visse Punkter har valgt en Løsning, der i museumsmæssig Henseende var mere tilfredsstillende end den strengt historisk korrekte. At føre Bygningen tilbage til et bestemt Byggestadium frembød visse Vanskeligheder, man valgte derfor at reproducere Bindingsværket fordi denne Løsning baade genskabte Facadens ældste Struktur og forekom mest dekorativ. Som det vil fremgaa af det foregaaende, er denne Løsning et Kompromis, men alligevel af en saadan Art, at Bygningens oprindelige Udseende delvis bevaredes og en passende Skønhedsvirkning opnaaedes, samtidig med at Bygningen gjordes tjenlig til Museumsbygning. Arkitekt Egil Fischer var mest tilbøjelig til at undlade at sætte Løsholter i, at bevare de vertikale Stolper og foretage Udmuring, blot saaledes at Vinduer og Døre af senere Aargange fjernedes; han vilde paa det nærmeste ved at følge denne Anvisning genskabe Bygningens 3. Byggestadium. Naar Løsholterne alligevel indsattes skete det efter Bestyrelsens Ønske udfra æstetiske Betragtninger, idet man dog ogsaa mente, at det var historisk forsvarligt. Taget underkastedes en grundig Afstivning og Reparation. Den nordre Facade blev delvis nedrevet, idet Vinduer og Døre af senere Aargange blev fjernet, hvorimod de to Vinduer i Gavlen mod Vest bibeholdtes for at faa Lys til Museumsrummene, og i Facaderne indsattes Løsholter paa de gamle Steder. Som Dør til Forstuen indsattes en gammel Revledør som har siddet i Tømrer Kromanns Hus i Strandstræde. Denne Dørtype - med to Halvdøre - med den fintprofilerede Karm og den dekorative Beklædning af Dørfladerne med staffede Brædder, synes at have været almindelig i Smaahusene i Dragør. Som Vindue til Forstuen indkøbtes et gammelt Vindue fra Skomagerhuset paa Hjørnet af Jens Eyberts Plads og Strandgade. Museets indretning Hvad Bygningens Indre angaar skal følgende noteres: Forstuen er i det væsentlige uforandret. Kun er den gamle Revledør i Træskillerummet erstattet med en af de gamle typiske Fyldingsdøre med en fint profileret marmoreret Karm. „Bystuen” er indrettet til „Søfartsstue”. Udstillingsborde er vægfast indbygget i Stuen og de oprindelige Døre er her fjernede for at give Plads for to dekorative Fyldingsdøre, som stammer fra Huset paa Hjørnet af Badstuevælen og Lillegade. I det næste smalle Værelse har man opsat to Paneler, begge stammende fra Dragør. Stuen rummer Broderier, udskaarne Træsager, (Kærestegaver, Karvesnit, Mangle-brædder etc.), samt Billeder af forskellig Art. I de to vestligste Fag har man installeret Jens Eyberts Stue, samt en Vævestue. "Jens Eyberts Stue" er overflyttet fra Jens Eyberts Hus paa Jens Eyberts Plads. Stuen er med stor Omhu overflyttet og installeret i de nøjagtige originale Proportioner. Træloftet, Døren, Alkoveindfatningen og Panelerne er smukt dekorerede i Oliemaling, Loftsdekorationen er nærmest i Rokokostil. Tapetet er bevaret. Man har møbleret Stuen med Møbler og Ting fra hin Tid, for at skabe et Billede af en "Skipperstue”. Om "Jens Eybert", (han hed egentlig Eybertsen ; Eybert var et almindeligt Hollændernavn), ved man, at han var Skipper omkring 1802; han stammede fra Hollænderbyen, og er kendt for at have stiftet et Legat, som endnu uddeles i Dragør. Nabostuen er en Vævestue. Naar man erindrer, at der omkring 1870 var en Væv i saa godt som ethvert Hus i Dragør, er Indrettelsen af dette Rum naturlig. Loftsetagen er gjort disponibel for fremtidige Arrangementer, men er for Øjeblikket nærmest Oplagsrum. For at gøre Tagrummet passabelt maatte de lavtsiddende Hanebjælker fjernes og Tagafstivning foretoges ved Hjælp af Stole anbragt paa Dragere. Det ses af det foregaaende, at Museet til sin Disposition har hele den Del af Huset, som forefandtes inden den sidste Udvidelse omkring Aar 1800. Den øvrige Del benyttes endnu som Oplagsrum for Havnens Materialer, men det vil være naturligt, at ogsaa denne Del med Tiden tilfalder Museet. Dragør Havns huse Dragør Havn har i de sidste Aaringer undergaaet en kendelig Forbedring i skønhedsmæssig Henseende. Mod Nord har man fjernet den hæslige Biograf, og frigjort det gamle Blokhus, som efter sin Restaurering fremtræder i sin fulde Skønhed og falder smukt sammen med Toldhuset og Greisens Pakhus (tidligere Kjempes Hus). Mod Syd ligger der en Gruppe Huse, som i arkitektonisk Henseende er samhørige, nemlig det gamle Raadhus, Havnekontoret, Beghuset, Lodshuset, søndre Smedie og Lodsernes Pakhus, Disse Bygninger er alle smukke og særprægede og uerstattelige i Havnebilledet. Det er at ønske, at Beghuset kan befries for de Nødtørftshuse, der er klistret op ad det paa en skæmmende Maade, ligesom man maa ønske, at den Garagebygning, der skamskænder Raadhusets søndre Facade, snarest vil blive fjernet. Museumsforeningens Indsats bør værdsættes paa rette Maade, igennem en fortsat Renselse af Havnen for skæmmende Bygninger, og det bør forlanges, at man ved fremtidige eventuelle Nybygninger tager passende Hensyn til den Bygningsstil som er fremherskende. Dragør Havn er et Valfartssted for Byens Borgere, Landliggere og Turister, og det bør være alles Opgave at værne om de Værdier og den Attraktion, der ligger i Dragør Havns Skønhed. Minderne om Dragørs Historie og Storhedstid knytter sig især til Havnen: Hansetiden, Skippertiden, Lodstiden og Bjergningen. At værne om dette er ikke blot Museumsforeningens Opgave. Det har ogsaa Bud til Byens Venner, dens Beboere og deres Repræsentation: Kommunalbestyrelsen. |
Begravelse |