Matros Jan Hansen Pynt, 17881864 (75 år gammel)

Navn
Matros Jan Hansen /Pynt/
Navnepræfiks
Matros
Fornavne
Jan Hansen
Efternavn
Pynt
FolketællingAnne Hans Pynt
1. juli 1787 ( gammel)
FolketællingMatros Hans Hansen Pynt
1. juli 1787 ( gammel)
FolketællingStyrmand Rasmus Hansen Pynt
1. juli 1787 ( gammel)
Født før 12. oktober 1788 41 41
Religiøst ægteskabAnne Pieter StrømbergVis familie
19. februar 1809 (20 år gammel)
Datters fødselAnna Jan Pynt
26. juni 1809 (20 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbAnna Jan Pynt
2. juli 1809 (20 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Pieter Henriksen Anna Pietersdatter Anna Hansdatter

Hustrus dødsfaldAnne Pieter Strømberg
16. november 1810 (22 år gammel)
Årsag: Tilsyneladende selvmord
Hustrus begravelseAnne Pieter Strømberg
2. december 1810 (22 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

ÆgteskabNeel JansVis familie
efter 1811 (22 år gammel)
Søns fødselStyrmand Jacob Jansen Pynt
30. november 1814 (26 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbStyrmand Jacob Jansen Pynt
4. december 1814 (26 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: skal nærlæses

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Fars dødSkipper Hans Rasmussen Pynt
16. juni 1816 (27 år gammel)
Adresse: Dragør
Fars begravelseSkipper Hans Rasmussen Pynt
20. juni 1816 (27 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Søns fødselSkibsfører Hans Jansen Pynt
9. januar 1826 (37 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns fødselSkibsfører Hans Jansen Pynt
9. januar 1826 (37 år gammel)
Søns dåbSkibsfører Hans Jansen Pynt
16. januar 1826 (37 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Styrmand Rasmus H Pynt Ahf Rasmus Pynts ? Søren Johnsons Hustru Matros Pieter And. Sk? alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Redaktionen

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barns ægteskabHans Hansen JansAnna Jan PyntVis familie
7. februar 1830 (41 år gammel)
Mors dødEhm Hans Strømberg
17. september 1830 (41 år gammel)
Adresse: Dragør
Mors begravelseEhm Hans Strømberg
21. september 1830 (41 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselSyerske Marchen Jan Pynt
23. december 1830 (42 år gammel)
Datters dåbSyerske Marchen Jan Pynt
2. januar 1831 (42 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Niels Andersen Tækker? Ane Jan Pyndts Matros Hans Hansen Jans Hustru ? Moritsen Jacob Schmidts ? alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barnebarns fødselAne Hans Jans
22. august 1833 (44 år gammel)
Barns ægteskabSmed Dines Bredahl MangorAnna Jan PyntVis familie
12. februar 1835 (46 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Hans I Heins Theijs Jansen, Skomager

Note: Brudgommens tidligere Ægteskab er aldeles hævet ifølge Hof- og Stadsretsdom af 24 Februar 1834. Skif…

Brudgommens tidligere Ægteskab er aldeles hævet ifølge Hof- og Stadsretsdom af 24 Februar 1834. Skifte efter Hans Hansen Jans var begg... ifølge Birkedommerens Attest af 5te Februar 1835

Barnebarns dødAne Hans Jans
9. april 1835 (46 år gammel)
Årsag: Mæslinger
Barnebarns fødselAne Marie Mangor
22. juni 1835 (46 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbAne Marie Mangor
12. juli 1835 (46 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Benthe Jeppe MogensDatter Tømrermand Ole Hansen Møllers Hustru Fatigforstander Hans Jensen Hein Pigen Gunilde Marie Mangor Pigen Caroline Wilhelmine Munck De 2 første fra Dragøe: De 2 sidste fra Kbhvn

Note:

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barnebarns fødselSmedemester Hans Peter Mangor
13. oktober 1837 (49 år gammel)
Barnebarns dåbSmedemester Hans Peter Mangor
12. november 1837 (49 år gammel)
Note: Faddere:

Faddere: Peter Ottosen, Frein Crilles Petersen, Skipper Jan Petersen, Ungkarl Peter Andersen Wass, alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barnebarns fødselGrovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor
30. september 1839 (50 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbGrovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor
1839 (50 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skibstømmermand Ole Hansen Sund Karen Nielsdatter Skipper Hans Jansen Hans Hustru Ungkarl Hendrik Hans ?ibsen

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Folketælling 1. februar 1840 (51 år gammel)
Adresse: Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 242,330b-c, Vægterstræde 2 ], 350,
Forbindelser: Matros Jan Hansen Pynt (51 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Neel Jans (52 år gammel) — hustru
Forbindelser: Styrmand Jacob Jansen Pynt (25 år gammel) — søn
Forbindelser: Skibsfører Hans Jansen Pynt (14 år gammel) — søn
Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (9 år gammel) — datter
Vægterstræde 2, Dragør
Vægterstræde 2, Dragør

Note: Vægterstræde 2

Vægterstræde 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Foto tilhører Dragør Lokalarkiv.

Billedet viser huset i 1961.

Matrikel nr. 242

Huset har siden 1600-tallet hørt sammen med de to øst for beliggende matrikelnumre (243b+a, se Strandgade 27-29) og beboet af den samme familie, der i sidste halvdel af 1700-tallet var repræsenteret ved skipper Eibert Andersen og hustru Gerdte Jacob Kurvemager.

Deres tre ældste børn flyttede ved deres giftermål andre steder hen, men den yngste datter, Marchen Eibertsdatter, blev i 1784 gift med skipper Jan Pietersen Tiemann og bosatte sig i husets vestlige ende, der siden blev til den selvstændige ejendom matrikel nr. 242 med adressen Vægterstræde 2.

Jan Pietersen Tiemann var søn af skippper Pieter Gertsen og hustru Griet Jan Tiemann på Kongevejen 11.

Jan og Marchen efterlod sig en datter Neel, som overtog sit barndomshjem. Hun var første gang gift med lodsen Jacob Pietersen Schmidt og anden gang med matros Jan Hansen Pynt. Deres slægt beboede huset til midten af 1800-tallet.

I begyndelsen af 1900-tallet blev huset lagt sammen med den midterste del – matrikel nr. 243b – af den gamle familieejendom.

Note: Vægterstræde

Vægterstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Vægterstræde har rødder tilbage til 1600-tallet.

Gaden, der forbinder Strandgade og Von Ostensgade, hed tidligere Pistolstræde. Hvis man regner det sydligste stykke med til gaden, kan den ligesom sin navnefælle i København, minde om formen på en pistol. Nu hører "håndtaget" på pistolen til Hollandsfed.

I 1930’erne fik den som andre gader i Dragør navn efter byens gamle erhverv, men ud til gaden boede faktisk byens vægter, Hendrik Crillesen Jans.

Folketælling 1. februar 1840 (51 år gammel)
FolketællingNeel Jans
1. februar 1840 (51 år gammel)
FolketællingSkibsfører Hans Jansen Pynt
1. februar 1840 (51 år gammel)
FolketællingSyerske Marchen Jan Pynt
1. februar 1840 (51 år gammel)
Barnebarns fødselJohanne Hansine Mangor
30. april 1841 (52 år gammel)
Barnebarns dåbJohanne Hansine Mangor
23. maj 1841 (52 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: ? Niels Basse Føns Blauenfeldt fra Jylland Trein Crillesdatter af ? Skipper Jan Petersen Jans Enke ? Mariken Jacob Smidt i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Barnebarns fødselMartha Christiane Mangor
18. maj 1843 (54 år gammel)
Barnebarns dåbMartha Christiane Mangor
11. juni 1843 (54 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Styrmand Peter Andersen Wass Ehm Ian Pynts Theis Iansens Hustru ? Marchen Christians alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Hustrus dødsfaldNeel Jans
3. august 1843 (54 år gammel)
Adresse: Dragør
Hustrus begravelseNeel Jans
7. august 1843 (54 år gammel)
Barns ægteskabStyrmand Jacob Jansen PyntMarchen Christian CastrupVis familie
før 1844 (55 år gammel)

Barnebarns fødselJan Hendrik Mangor
9. december 1844 (56 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbJan Hendrik Mangor
26. januar 1845 (56 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: ? Jacob Jansen Pynt Marchen Jacob Schmidts Murer Jens Hansens Hustru Ungkarl Hendrik Hansen Mangor alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Folketælling 1. februar 1845 (56 år gammel)
Adresse: Strandgade 27/Vægterstræde 2 Matr.Nr. 242,330b-c
Forbindelser: Matros Jan Hansen Pynt (56 år gammel) — ham selv
Forbindelser: Skibsfører Hans Jansen Pynt (19 år gammel) — søn
Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (14 år gammel) — datter
Vægterstræde 2. Dragør
Vægterstræde 2. Dragør

Note: Vægterstræde 2

Vægterstræde 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Foto: Jørgen D. Petersen.

Foto tilhører Dragør Lokalarkiv.

Billedet viser huset i 1961.

Matrikel nr. 242

Huset har siden 1600-tallet hørt sammen med de to øst for beliggende matrikelnumre (243b+a, se Strandgade 27-29) og beboet af den samme familie, der i sidste halvdel af 1700-tallet var repræsenteret ved skipper Eibert Andersen og hustru Gerdte Jacob Kurvemager.

Deres tre ældste børn flyttede ved deres giftermål andre steder hen, men den yngste datter, Marchen Eibertsdatter, blev i 1784 gift med skipper Jan Pietersen Tiemann og bosatte sig i husets vestlige ende, der siden blev til den selvstændige ejendom matrikel nr. 242 med adressen Vægterstræde 2.

Jan Pietersen Tiemann var søn af skippper Pieter Gertsen og hustru Griet Jan Tiemann på Kongevejen 11.

Jan og Marchen efterlod sig en datter Neel, som overtog sit barndomshjem. Hun var første gang gift med lodsen Jacob Pietersen Schmidt og anden gang med matros Jan Hansen Pynt. Deres slægt beboede huset til midten af 1800-tallet.

I begyndelsen af 1900-tallet blev huset lagt sammen med den midterste del – matrikel nr. 243b – af den gamle familieejendom.

Note: Vægterstræde

Vægterstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Vægterstræde har rødder tilbage til 1600-tallet.

Gaden, der forbinder Strandgade og Von Ostensgade, hed tidligere Pistolstræde. Hvis man regner det sydligste stykke med til gaden, kan den ligesom sin navnefælle i København, minde om formen på en pistol. Nu hører "håndtaget" på pistolen til Hollandsfed.

I 1930’erne fik den som andre gader i Dragør navn efter byens gamle erhverv, men ud til gaden boede faktisk byens vægter, Hendrik Crillesen Jans.

Folketælling 1. februar 1845 (56 år gammel)
Søns dødsfaldStyrmand Jacob Jansen Pynt
1. september 1845 (56 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag: Druknet om natten under fiskeri på Øresund
Søns begravelseStyrmand Jacob Jansen Pynt
11. september 1845 (56 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barnebarns fødselLene Jacobine Mangor
24. oktober 1846 (58 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbLene Jacobine Mangor
6. december 1846 (58 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Styrmand Albert Mathiasen Riber Malem. Jørgen Blichmann ? Hans Andersen ? Pige Grith Jan Pynths alle Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Folketælling 1. februar 1850 (61 år gammel)
Adresse: Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 242,330b,c, Vægterstræde 2/Strandgade 27 ], 438,
Forbindelser: Smed Dines Bredahl Mangor (41 år gammel) — svigersøn
Forbindelser: Anna Jan Pynt (40 år gammel) — datter
Forbindelser: Ane Marie Mangor (14 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Smedemester Hans Peter Mangor (12 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Grovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor (10 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Johanne Hansine Mangor (8 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Martha Christiane Mangor (6 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Jan Hendrik Mangor (5 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Lene Jacobine Mangor (3 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Matros Jan Hansen Pynt (61 år gammel) — ham selv
FolketællingJohanne Hansine Mangor
1. februar 1850 (61 år gammel)
FolketællingJan Hendrik Mangor
1. februar 1850 (61 år gammel)
Folketælling 1. februar 1850 (61 år gammel)
Family censusSmed Dines Bredahl MangorAnna Jan PyntVis familie
1. februar 1850 (61 år gammel)
Family censusSmed Dines Bredahl MangorAnna Jan PyntVis familie
1. februar 1850 (61 år gammel)
Barnebarns fødselDine Bredahline Emilie Mangor
10. april 1850 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbDine Bredahline Emilie Mangor
9. juni 1850 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Murer Jens Hansen Ekm Jan Pynths Lars Theis Jensens Hustru Ane Jan Peters ? alle i Dragør

Barns ægteskabSkibsfører Hans Jansen PyntGrith PietersdatterVis familie
før 1854 (65 år gammel)

Barns ægteskabSkibsfører Hans Jansen PyntGrith PietersdatterVis familie
før 1854 (65 år gammel)
Folketælling 1. februar 1855 (66 år gammel)
Adresse: Store Magleby, Dragør nordre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 5, "Byens Materielhus" nu Dragør Museum, Strandlinien 4 ], 232,
Forbindelser: Smed Dines Bredahl Mangor (46 år gammel) — svigersøn
Forbindelser: Anna Jan Pynt (45 år gammel) — datter
Forbindelser: Smedemester Hans Peter Mangor (17 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Grovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor (15 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Johanne Hansine Mangor (13 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Martha Christiane Mangor (11 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Jan Hendrik Mangor (10 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Lene Jacobine Mangor (8 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Dine Bredahline Emilie Mangor (4 år gammel) — barnebarn
Forbindelser: Matros Jan Hansen Pynt (66 år gammel) — ham selv
Strandlinien 4, Dragør
Strandlinien 4, Dragør

Note: Strandlinien 4

Strandlinien 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Foto: Jørgen D. Petersen.

Huset rummer i dag Dragør Museum.

Den ældste del af huset kan stamme helt tilbage fra 1682. I løbet af 1700-tallet blev bygningen udvidet flere gange og i 1810 blev den omtalt som ”Byens Sejlmager- og Materielhus”. I stueetagen var der dels beboelse, dels pakhus. På 1. sal var der sejlmagerværksted.

Dragørs bjergningsvæsen holdt til her. Bjergerne hjalp skibe, der var gået på grund i Øresund, ved at bjerge deres last over i mindre både og pramme. Så blev det grundstødte skib lettere, og kunne komme videre.

Da huset blev brugt af bjergningsvæsenet, var der på taget et lille udkigstårn, hvorfra man kunne holde øje med grundstødte skibe i sundet. Tårnet blev fjernet i 1914.

I bygningen har der været mødelokale for Dragør Byforstanderskab (datidens kommunalbestyrelse), indtil Dragør Kommune fik sit rådhus på Stationsvej 5 i 1914.

Efter i en periode at have været værksted, overtog Dragør Museum huset i 1932 efter en gennemgribende restaurering.

Husets snoede skorsten har næppe haft en egentlig funktion, men er en form for udsmykning. Skorstenen er fra slutningen af 1800-tallet, og formentlig bygget af murermester R. P. Guldborg.

Strandlinien 4 - før 1914. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv.

Byens hus har haft mange funktioner, bl.a. rummede det bjergningsvæsenet, som brugte udkigstårnet på taget for at kunne holde øje med grundstødte skibe. Tårnet blev fjernet i 1914.

Note: Byens hus

Byens hus Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

I 1931 skrev læge Poul Dich nedenstående artikel om huset. Den bygger på arkitekt Egil Fischers undersøgelser af bygningens udviklingshistorie og er suppleret med oplysninger fra redaktør Christian Nicolaisen.

Det ældste Pakhus Det første man hører om Byg­ningen forefindes i Byens Regn­skaber Aar 1682 hvor man finder anført Anskaffelsen af Egestolper til Byens Pakhus. Det maa formo­des, at dette Pakhus har tjent til Oplagsrum for Materiellet, som an­vendtes ved Bjergningen, samt for de bjergede Varer, idet Bjergnin­gen netop paa denne Tid begynd­te at florere.

Den oprindelige Bygnings Læng­de synes kun at have været tre Fag. Det, der tyder herpaa, er først og fremmest de to Stolper paa Nord- og Sydsiden, som sidder to Fag fra Vestgavlen. I Modsætning til de andre Stolper, med Undta­gelse af Hjørnestolperne, er der i disse udskaaret for et Løsholt i Brystningshøjden, som om de tid­ligere havde været Hjørnestolper.

I samme Retning tyder det, at Gulvbrædderne paa Loftet er smal­lere over disse tre Fag end over de næste to Fag mod Øst og Vest, samt at Vand- eller Gesimsbrædtet er skaaret skraat af 2 Fag fra Vest.

Bygningen har sikkert først været opført paa lignende Maade som andre Landbygninger paa den syd­lige Del af Amager, med Egetræs­bindingsværk paa Kampestenssok­kel, lerklinede Vægge og Straatag.

Om bindingsværkshuse Det skal i Sammenhæng hermed, til Belysning af det følgende, brin­ges i Erindring, at man ved den ældste Form for Bindingsværk slet og ret gravede Stolperne ned i Jor­den. I Løbet af det 15. og 16. Aar­hundrede kom der forskellige Paa­bud om, at sætte Stolperne paa Sten og ikke jordgrave dem „Sko­vene til Fordærv" (de maatte jo forholdsvis ofte fornyes, da de raadnede op fra Grunden).

I det 18. Aarhundrede sattes Stolperne paa Sten ca. 1 Kvarter over Jorden.

I sin mest udviklede Form an­bragtes Stolperne paa et vandret Stykke Fodtømmer, "Fodremmen", og denne anbragtes atter paa Sten ca. 1 Kvarter over Jorden.

Stenene, hvorpaa Stolper eller Fodrem hviler, kaldes "Syldsten”. Bjælken, som forløber vandret ved Tagskægget kaldes "Tagremmen”. Bjælken imellem Tag- og Fodrem kaldes Løsholt.

Afstanden imellem de lodrette Stolper kaldes „Fag”.

De firkantede Felter eller Tavl i Væggen imellem Bjælkerne udfyl­des paa forskellig Maade, enten med Lerklining om Risfletning, "Vendreværk", eller Udfyldning af Ler uden Fletværk, eller med Strand­sten klinede op med Ler. Sidenhen, i den senere Halvdel af det 18. Aarhundrede, lukkedes Felterne undertiden med Teglsten.

I Bindingsværkets mest udviklede Former forekommer flere vandrette og lodrette, samt skraa Tømmer­stykker.

Fodremmen eller Fodtømmeret er et vandret gennemgaaende Styk­ke Tømmer, som ovenfor beskrevet. Nogle Steder i Danmark findes i Stedet herfor ,"Syldstykker”, det vil sige indskudte Bjælker imellem Stolperne, de lægges paa Sten ligesom Fodremmen og de tjener til at for­hindre Stolperne i at glide fra "Syldstenene”.

Af andet Fyldtømmer kan næv­nes "Skraastivere" , (Skraa baand), endvidere lodret Fyldtømmer "Peb­linge.' og "Dokker".

De modstaaende Facaders Stol­per forenedes ved Tværbjælker, som dannede Loft i Rummene i Stueetagen. Disse Tværbjælkers En­der dannede Bjælkehoveder som ragede frem paa Facaden under Tagskægget.

Tagkonstruktionen omfattede i de ældre Bygninger: Rygaasen, et Stykke vandret Tømmer, der ligger øverst i Rygnin­gen og er gennemgaaende i hele Bygningens Længde.

Spærfag, hvilende som to Pas­serben paa den Del af Stol­perne, som ragede op over Tagremmen. Spærfagene forenedes et Stykke oppe af tværgaaende "Ha­nebjælker”.

Underlaget for Tagtækket var i Begyndelsen Rafter, det vil sige unge Træer med Barken paa, som an­bragtes parallelt med Tagspærene, hvilende paa Aasen og Remmen og paa tværs af hvilke man an­bragte Risbøgekviste, som Halmen syedes paa med Pilevidjer eller Halmbaand (Simer).

Senere erstattedes Rafterne af Lægterne, som anbragtes paa tværs af Spærfagene.

Af særlige Tagkonstruktioner skal nævnes Højremshuset, ogsaa kal­det Udskudshuset, som er karakte­riseret derved, at Taget paa den ene eller begge Sider af Huset i en kortere eller længere Udstræk­ning forlænges udover et Rum, der kaldes Udskudet, en Slags "Sideskib”. Taget strækker sig ofte langt ned mod Jorden, saa Yder­væggen bliver lav.

Endvidere Sulehuset, der kende­tegnes ved svære Stolper, Suler, (altså: Søjler), som anbragt i Byg­ningens Længdeakse bar Ryg­aasen.

1 skovrige Egne, med let Til­gang til Træ, var Bindingsværket altid rigest udviklet. (Se nærmere herom i H. Zangenberg: Danske Bøndergaarde).

En spartansk bygning Vender vi efter denne Digres­sion tilbage til vort gamle Pakhus, finder vi, at dette tilhører den me­re enkle Bindingsværkstype. Stolperne hviler her paa en Kampe­stenssokkel.

Medens Bindingsværksfagene el­lers er 2½ Alen brede, er Fagene her paa Amagers sydlige Del bre­dere, ca. 3 Alen, som Tegn paa en vis Sparsommelighed med Tømme­ret.

Lodret Fyldtømmer og „Skraa­baand” forefindes ikke. Løsholterne er forskudt i Forhold til hinanden, for at ikke Hjørnestolperne skal svækkes ved to Indskæringer i sam­me Højde.

Medens den almindelige Spær­afstand for Tegltag er 3 Fod, reg­nes Straataget at være saa meget lettere, at det kan taale 5 Fods Spærafstand og her er endda 6 Fods Afstand. Paa Grund af denne store Afstand er Lægterne gjort særlig svære. Baade Spærafstanden og den tidligere nævnte Gesims ved Vandbrædtet tyder saaledes paa, at det ældste Hus har været straatækt.

Gavlene har - paa Grund af Husets ringe Længde - næppe været afvalmede, men forsynet med Bræddegavle og Vindskeder.

Resten af den ældste Indgang saas, inden Bygningens sidste Re­staurering i 1932, i det midterste Fag.

I Bræddegavlene har der sand­synligvis været Lemme, som eneste Adgang til Tagrummet.

I Byens Regnskaber findes 1775 et Notat om at Byens Kasse mod­tog 10 Rigsdaler i Pakhusleje.

Udvidelse i 1700-tallet - 2. byggestadium Den første Udvidelse bestod an­tagelig i, at der føjedes to Fag til, baade mod Øst og Vest. I Byens Regnskaber noteredes 1782: Køb af Egestolper til „Byens Hus".

Gavlene afvalmedes da op til de gamle Gavlspær, og der sattes en Kvist med Lem i begge Gavle. Taget paa Gavlkvistene og det øvrige Tag var dækket med Straa; derom vidner Kvistenes Byggemaa­de med Vindskeder.

Døren paa Nordsiden er maaske allerede da blevet muret til og det er muligvis Trappestenen fra denne Dør, som nu forefindes ved Sokkelen paa Vestgavlen. Om der her har været en Dør, kan iøvrigt ikke med Sikkerhed afgøres.

Maaske stammer Indgangen paa Sydsiden til Loftstrappen fra denne Udvidelse. Døren er ganske vist for­nyet, men Vinduet ved Siden af den er ialtfald gammelt og kan have siddet over Løsholtet uden at overskære dette.

De lerklinede Vægge var som almindeligt forsynede med Flet­værk med lodrette Pinde (Væger), der gik ind i Huller i Rem og Løsholt og vandrette Vidier (Ven­der), flettet ind derimellem.

Om Tidspunktet for Opførelsen af den nordre Kvist er det vanske­ligt at udtale sig med Bestemthed.

Vindskederne tyder paa, at Huset har været straatækt ved Opførelsen. Det brede Spærfag, der er anbragt her nærmest den gamle Vestgavl, kunde tyde paa, at Kvisten allerede har været paatænkt, muligvis opført ved den første Udvidelse. I samme Retning tyder det, at man i Byens Regnskaber 1789 læser at „Byens Hus” har været udlejet til Sejlmagerværksted. Det maa for­mentlig have været Loftet der har været udlejet til Værksted, idet Byens Protokol angiver, at Bystuen blev taget i Brug 1790.

Et Sejlmagerværksted paa Loftet maa vel som Forudsætning have krævet denne Kvist, som gav god Arbejdsplads og godt Lys til Loftet.

Imod denne Tydning kan anføres at nogle Løsholter, som maa an­tages at være fjernede, da de ler­klinede Vægge blev erstattede med Murværk, det vil sige under 3. Bygge­stadie, er blevet fundne som Over­liggere af lodret Karm i den nord­lige Kvist; det er dog muligt at de stammer andetsteds fra, eller fra en Reparation.

Forlængelse mod øst - 3. byggestadium Den sidste Udvidelse mod Øst fandt antagelig Sted omkring Aar 1800.

Bygningen forlængedes da mod Øst, idet Bindingsværksgavlen med det ene Nordfag, de afvalmede Spærfag og Kvisten flyttedes ud i den nye (nuværende) Østgavl. Iøvrigt opførtes Tilbygningen af Murværk, og ved samme Lejlighed har den øvrige Del af Huset maa­ske, som omtalt ovenfor, faaet de lerklinede Vægge erstattet med Murværk.

Der er, som før omtalt, en Mulighed for, at nordre Kvist kan stamme fra det 3. Byggestadium. Denne Kvists Vind­skeder og Spærafstanden i den nye østlige Del, der er lige saa stor som Spærafstanden i den vestlige Del, tyder paa at Taget i Begyn­delsen af 3. Byggestadium har væ­ret straatækt. Det kan ikke med Sikkerhed afgøres, hvornaar Taget i sin Helhed blev tækket om med Tegl.

Den sydlige Kvist er utvivlsomt først opført samtidig med at dette fandt Sted.

Sandsynligvis stammer Havne­kontoret ogsaa fra denne Tid, op­ført ud for det flyttede Østfag og mellem dette og den gamle Gavl fra 2. Byggestadium anbragtes en Dobbeltport med en Skodde sym­metrisk i Forhold til denne paa hver Side.

Det karakteristiske og dekorative Beghus stammer antagelig ogsaa fra denne Tid. Over en aaben Ild kogtes her i Jerngryder Beg til Kalfatring af Baadene og de store Skibe, naar de kølhaledes, og Tjæ­re til Tjæring af Tømmer og Fiske­garn.

Det synes at fremgaa af Byens Protokol, at Bystuen blev taget i Brug 1790 og at Delingen af Bjerg­ningspengene fandt Sted her.

Det er sandsynligt at Udvidel­sen mod Øst omkring Aar 1800 er foraarsaget heraf, idet "Bystu­en”, "Bylokalet” med sin Forstue og Trapperummet, nu lagde Beslag paa 4 af Bygningens 7 Fag.

Det var naturligt at Udvidelsen mod Øst ikke anvendtes til Bystue, men til Oplagsrum, fordi dette der­ved kom nærmest Havnen, og blandt andet kunde faa Lem i Gavlen mod Øst.

Om Udskuddet langs Bygningens Sydside er opført samtidigt eller senere, kan ikke med Sikkerhed af­gøres. Sandsynligvis er den dog opført paa dette Tidspunkt bestemt for "Svedekassen”, en Kasse, hvori Træet, der skulde bøjes til Skibsbygningsbrug, blødgjordes ved Ind­virkning af Vanddamp.

Bystuen Bystuens Forstue blev altsaa i 2. Bygningsstadium indrettet i de 2 østligste Fag af den gamle Bygning med Udgang i det østligste Fag og Vindue i det næste. Ved at afskildre Trappen til Loftet fra Forstuen med et Træskillerum med to Vinduer i, opnaaede man at kunne komme fra Syddøren til Loftet uden at pas­sere Bylokalerne.

Selve Bystuen indrettedes i de to Fag vest for Forstuen og for­synedes med to Vinduer mod Syd og Ovn til en ny Skorsten, med den ejendommelige spiralt drejede Skorstenspibe.

De to østligste og vestligste Spærfag i den nuværende Bygning er temmelig smalle og erindrer man at Østvalmen er flyttet fra den tid­ligere Østgavl (2. Byggestadium), ser man at dens 2det Spærfag fra Gavlen har haft sin Plads umid­delbart øst for Skorstenen og langs Trappens Østside.

Der har da for­modentlig været en bedre Afstiv­ning mellem dette og det næste Spær for Skorstenen, hvis denne og dermed Bystuen har været ind­rettet allerede inden den sidste Ud­videlse, hvilket synes at være Til­fældet. Det fjernede Spærfag langs Skorstenens og Trappens Østside svarer til en Valm, med Fald som den nuværende og ikke fladere end at Skorstenen kunde have været ført op i Rygningen allerede før den sidste Udvidelse.

Udkigstårnet Oprindeligt holdt Lodserne Vagt ved Østgavlen af "Byens Hus” ind­til Lodshuset og den søndre Sme­die opførtes 1823.

Udkigstaarnet paa Lodshuset be­nyttedes først og fremmest af Lod­serne, men Skipperne fik dog og­saa Lov at benytte det.

Paa Grund af Uenighed imellem Lodserne og Skipperne byggede Skipperne deres eget Taarn paa Byens Hus. Taarnet, der hvilede paa Tagrygningen, var firkantet og var forsynet med Rækværk.

Adgangen til Taarnet har formentlig været fra Trappe­rummet mod Syd i Stueetagen, men det synes som om man har villet undgaa at komme ind paa det vestlige Loft og at man derfor har skilt Taget nærmest den gamle Østgavl fra ved et Bræddeskille­rum og ført en Trappestige gen­nem en Lem op til dette, hvorfra der atter var Passage ind gennem en Dør til det nye Østloft og der­fra til Taarnet.

Da Taarnet blev brøstfældigt, og Bjergningerne sjældnere, maatte det nedrives ca. 1910, og Skipperne fik Adgang til det nye fritstaaende Lodstaarn, som Staten lod bygge.

Husets indretning Skillerummet, der staar hvor den gamle Østgavl var, er bygget til Erstatning for den flyttede Bindings­værksgavl og med spinklere Stol­per end denne. Der er i det afsat Plads til en Dør, der muligvis har givet Forbindelse med Bystuens Forstue, men senere er tilmuret.

I Bystuen har der som sagt væ­ret en Ovn, muligvis med Kakler bag. Det har ikke været en Bilæg­gerovn, da Pladsen bag den i For­stuen har været optaget af Skor­stenen, men det kan have været en firkantet Ovn af samme Form som Bilæggerovnene, men med Indfyring fra Bystuen - eller en anden gam­meldags Kakkelovn.

Panelet i Bystuen er med lodrette Brædder foroven og vandrette forneden.

I de to sydlige Hjørner har der været Hjørnehylder med Plads for nogle „russiske Træboller", der har været brugt til Pengene, som for­deltes herfra.

I Stuens venstre Skillerum fand­tes inden sidste Restaurering en tilmuret Dør. Døren, som var en Revledør med Fyldinger mod Stu­en, er opbevaret.

I Døren til Bystuens Forstue har Udraaberen - Bytjeneren - staaet og kaldt Byens Folk sammen til Uddelingen af Bjergeløn ved at tude i sit Horn. Bystuens Lokaler er bevaret urørt, som Rammen om de for Byens Historie saa minderige Begivenheder vedrørende Bjerg­ningstiden og de Minder der knyt­ter sig til Bygningen i dens Egen­skab af Byens gamle Raadhus.

Bystyret forsamledes i Bystuen indtil 1914.

Efter denne Tid har Bygningen været udlejet til Snedkerværksted og Smedie og forskellige Døre og Vinduer blev indsat paa Bygnin­gens Syd-, Vest- og Nordside.

Dragør Museum Efter Museumsforeningens Dan­nelse i 1930 arbejdede dens Besty­relse med det Maal for Øje at ind­rette et Søfarts-, Fiskeri- og By­museum i det gamle Raadhus.

Foreningen til gamle Bygningers Bevaring støttede Foreningen i dens Formaal, idet Dr. phil. Vilhelm Lorenzen holdt et Foredrag i Mu­seumsforeningen om Dragørs Ar­kitektur, i hvilket han særligt frem­hævede det gamle Raadhus som værdigt til Fredning. Yderligere skænkede Foreningen en Sum som Støtte til Raadhusets Restaurering.

Kommunalbestyrelsen overdrog definitivt den gamle Bygning til Museumsforeningen i Foraaret 1932 og bevilgede et Beløb som Bidrag til Tagets Istandsættelse.

I Løbet af Sommeren 1932 re­staureredes Bygningen under Le­delse af Arkitekt Egil Fischer, hvis Planer i det væsentlige er fulgt under Arbejdet.

Hvad Bygningens Ydre angaar, genskabte man dens oprindelige Bindingsværkspræg og dens Karakter af Pakhus, idet man dog paa visse Punkter har valgt en Løsning, der i museumsmæssig Henseende var mere tilfredsstillende end den strengt historisk korrekte.

At føre Bygningen tilbage til et bestemt Byggestadium frembød vis­se Vanskeligheder, man valgte der­for at reproducere Bindingsværket fordi denne Løsning baade genskabte Facadens ældste Struktur og forekom mest dekorativ.

Som det vil fremgaa af det fo­regaaende, er denne Løsning et Kompromis, men alligevel af en saadan Art, at Bygningens oprin­delige Udseende delvis bevaredes og en passende Skønhedsvirkning opnaaedes, samtidig med at Byg­ningen gjordes tjenlig til Muse­umsbygning.

Arkitekt Egil Fischer var mest tilbøjelig til at undlade at sætte Løsholter i, at bevare de vertikale Stolper og foretage Udmuring, blot saaledes at Vinduer og Døre af senere Aargange fjernedes; han vil­de paa det nærmeste ved at følge denne Anvisning genskabe Byg­ningens 3. Byggestadium.

Naar Løsholterne alligevel ind­sattes skete det efter Bestyrelsens Ønske udfra æstetiske Betragtnin­ger, idet man dog ogsaa mente, at det var historisk forsvarligt.

Taget underkastedes en grundig Afstivning og Reparation.

Den nordre Facade blev delvis nedrevet, idet Vinduer og Døre af senere Aargange blev fjernet, hvor­imod de to Vinduer i Gavlen mod Vest bibeholdtes for at faa Lys til Museumsrummene, og i Facaderne indsattes Løsholter paa de gamle Steder.

Som Dør til Forstuen indsattes en gammel Revledør som har sid­det i Tømrer Kromanns Hus i Strand­stræde.

Denne Dørtype - med to Halv­døre - med den fintprofilerede Karm og den dekorative Beklæd­ning af Dørfladerne med staffede Brædder, synes at have været al­mindelig i Smaahusene i Dragør.

Som Vindue til Forstuen ind­købtes et gammelt Vindue fra Sko­magerhuset paa Hjørnet af Jens Eyberts Plads og Strandgade.

Museets indretning Hvad Bygningens Indre angaar skal følgende noteres:

Forstuen er i det væsentlige uforandret. Kun er den gamle Revledør i Træskillerummet erstattet med en af de gamle typiske Fyldingsdøre med en fint profileret marmoreret Karm.

„Bystuen” er indrettet til „Sø­fartsstue”. Udstillingsborde er væg­fast indbygget i Stuen og de op­rindelige Døre er her fjernede for at give Plads for to dekorative Fyldingsdøre, som stammer fra Hu­set paa Hjørnet af Badstuevælen og Lillegade.

I det næste smalle Værelse har man opsat to Paneler, begge stammende fra Dragør. Stuen rummer Broderier, udskaarne Træsager, (Kærestegaver, Karvesnit, Mangle-brædder etc.), samt Billeder af for­skellig Art.

I de to vestligste Fag har man installeret Jens Eyberts Stue, samt en Vævestue.

"Jens Eyberts Stue" er overflyt­tet fra Jens Eyberts Hus paa Jens Eyberts Plads.

Stuen er med stor Omhu overflyttet og installeret i de nøjagtige originale Proportioner.

Træloftet, Døren, Alkoveindfat­ningen og Panelerne er smukt de­korerede i Oliemaling, Loftsdeko­rationen er nærmest i Rokokostil. Tapetet er bevaret. Man har møb­leret Stuen med Møbler og Ting fra hin Tid, for at skabe et Bille­de af en "Skipperstue”.

Om "Jens Eybert", (han hed egentlig Eybertsen ; Eybert var et almindeligt Hollændernavn), ved man, at han var Skipper omkring 1802; han stammede fra Hollæn­derbyen, og er kendt for at have stiftet et Legat, som endnu uddeles i Dragør.

Nabostuen er en Vævestue. Naar man erindrer, at der omkring 1870 var en Væv i saa godt som et­hvert Hus i Dragør, er Indrettel­sen af dette Rum naturlig.

Loftsetagen er gjort disponibel for fremtidige Arrangementer, men er for Øjeblikket nærmest Oplags­rum. For at gøre Tagrummet pas­sabelt maatte de lavtsiddende Ha­nebjælker fjernes og Tagafstivning foretoges ved Hjælp af Stole an­bragt paa Dragere.

Det ses af det foregaaende, at Museet til sin Disposition har hele den Del af Huset, som forefandtes inden den sidste Udvidelse om­kring Aar 1800. Den øvrige Del benyttes endnu som Oplagsrum for Havnens Materialer, men det vil være naturligt, at ogsaa denne Del med Tiden tilfalder Museet.

Dragør Havns huse Dragør Havn har i de sidste Aaringer undergaaet en kendelig Forbedring i skønhedsmæssig Hen­seende.

Mod Nord har man fjernet den hæslige Biograf, og frigjort det gamle Blokhus, som efter sin Re­staurering fremtræder i sin fulde Skønhed og falder smukt sammen med Toldhuset og Greisens Pak­hus (tidligere Kjempes Hus).

Mod Syd ligger der en Gruppe Huse, som i arkitektonisk Henseende er samhørige, nemlig det gamle Raad­hus, Havnekontoret, Beghuset, Lodshuset, søndre Smedie og Lod­sernes Pakhus, Disse Bygninger er alle smukke og særprægede og uerstattelige i Havnebilledet.

Det er at ønske, at Beghuset kan befries for de Nødtørftshuse, der er klistret op ad det paa en skæm­mende Maade, ligesom man maa ønske, at den Garagebygning, der skamskænder Raadhusets søndre Facade, snarest vil blive fjernet.

Museumsforeningens Indsats bør værdsættes paa rette Maade, igen­nem en fortsat Renselse af Havnen for skæmmende Bygninger, og det bør forlanges, at man ved fremti­dige eventuelle Nybygninger tager passende Hensyn til den Bygnings­stil som er fremherskende.

Dragør Havn er et Valfartssted for Byens Borgere, Landliggere og Turister, og det bør være alles Opgave at værne om de Værdier og den Attraktion, der ligger i Dragør Havns Skønhed.

Minderne om Dragørs Historie og Storhedstid knytter sig især til Havnen: Hansetiden, Skippertiden, Lodstiden og Bjergningen.

At værne om dette er ikke blot Museumsforeningens Opgave. Det har ogsaa Bud til Byens Venner, dens Beboere og deres Repræsen­tation: Kommunalbestyrelsen.

FolketællingJohanne Hansine Mangor
1. februar 1855 (66 år gammel)
FolketællingJan Hendrik Mangor
1. februar 1855 (66 år gammel)
Folketælling 1. februar 1855 (66 år gammel)
FolketællingDine Bredahline Emilie Mangor
1. februar 1855 (66 år gammel)
Family censusSmed Dines Bredahl MangorAnna Jan PyntVis familie
1. februar 1855 (66 år gammel)
Family censusSmed Dines Bredahl MangorAnna Jan PyntVis familie
1. februar 1855 (66 år gammel)
Brors dødsfaldStyrmand Rasmus Hansen Pynt
11. februar 1858 (69 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag: Alderdom
Brors begravelseStyrmand Rasmus Hansen Pynt
16. februar 1858 (69 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Barnebarns ægteskabSlagter Andreas Peter Engel LarsenAne Marie MangorVis familie
før 1859 (70 år gammel)

Family censusSmed Dines Bredahl MangorAnna Jan PyntVis familie
1. februar 1860 (71 år gammel)
Family censusSmed Dines Bredahl MangorAnna Jan PyntVis familie
1. februar 1860 (71 år gammel)
Barns ægteskabStyrmand Jens Petersen MaglebySyerske Marchen Jan PyntVis familie
14. oktober 1860 (72 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Peter Petersen Magleby Jens Hansen

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barnebarns fødselStyrmand Peter Petersen Magleby
17. april 1862 (73 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbStyrmand Peter Petersen Magleby
1862 (73 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Matros Peter Petersen Magleby Trein Peter Petersen Magleby Slagter Carl Kindlevs Hustru i Dragør Pigen Ane Crilles Corneliusdatter i Storemagleby

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barnebarns ægteskabSmedemester Hans Peter MangorAne Peter WassVis familie
14. juli 1862 (73 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: H. C. Berthelsen og Jens Hansen

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Død 12. januar 1864 (75 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse 18. januar 1864 (6 dage efter dødsfald)
Familie med forældre
far
Strandstræde 13, Dragør
17471816
Født: før 15. januar 1747St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 16. juni 1816St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17471830
Født: før 1. juni 1747 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 17. september 1830St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab10. oktober 1773St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
5 måneder
storebror
Skipperstræde 13, Dragør
17741858
Født: før 20. marts 1774 27 26St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 11. februar 1858St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
storesøster
1777
Født: 1777 29 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
6 år
storebror
1782
Født: 1782 34 34St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
storebror
1785
Født: 1785 37 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
ham selv
17881864
Født: før 12. oktober 1788 41 41St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 12. januar 1864St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Neel Jans
ham selv
17881864
Født: før 12. oktober 1788 41 41St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 12. januar 1864St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
17871843
Født: før 1. juli 1787 29 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 3. august 1843St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskabefter 1811St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
søn
Vestgrønningen 32, Dragør
18141845
Født: 30. november 1814 26 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1. september 1845St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
11 år
søn
Lybækstræde 2, Dragør
18261889
Født: 9. januar 1826 37 38St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 10. februar 1889Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
5 år
datter
18301919
Født: 23. december 1830 42 43St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1919Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Anne Pieter Strømberg
ham selv
17881864
Født: før 12. oktober 1788 41 41St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 12. januar 1864St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hustru
17851810
Født: før 18. december 1785 36 33St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 16. november 1810St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab19. februar 1809St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 måneder
datter
Bymandsgade 26, Dragør
18091875
Født: 26. juni 1809 20 23St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 27. juli 1875St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab
Folketælling
Note: Vægterstræde 2

Vægterstræde 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Foto tilhører Dragør Lokalarkiv.

Billedet viser huset i 1961.

Matrikel nr. 242

Huset har siden 1600-tallet hørt sammen med de to øst for beliggende matrikelnumre (243b+a, se Strandgade 27-29) og beboet af den samme familie, der i sidste halvdel af 1700-tallet var repræsenteret ved skipper Eibert Andersen og hustru Gerdte Jacob Kurvemager.

Deres tre ældste børn flyttede ved deres giftermål andre steder hen, men den yngste datter, Marchen Eibertsdatter, blev i 1784 gift med skipper Jan Pietersen Tiemann og bosatte sig i husets vestlige ende, der siden blev til den selvstændige ejendom matrikel nr. 242 med adressen Vægterstræde 2.

Jan Pietersen Tiemann var søn af skippper Pieter Gertsen og hustru Griet Jan Tiemann på Kongevejen 11.

Jan og Marchen efterlod sig en datter Neel, som overtog sit barndomshjem. Hun var første gang gift med lodsen Jacob Pietersen Schmidt og anden gang med matros Jan Hansen Pynt. Deres slægt beboede huset til midten af 1800-tallet.

I begyndelsen af 1900-tallet blev huset lagt sammen med den midterste del – matrikel nr. 243b – af den gamle familieejendom.

Note: Vægterstræde

Vægterstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Vægterstræde har rødder tilbage til 1600-tallet.

Gaden, der forbinder Strandgade og Von Ostensgade, hed tidligere Pistolstræde. Hvis man regner det sydligste stykke med til gaden, kan den ligesom sin navnefælle i København, minde om formen på en pistol. Nu hører "håndtaget" på pistolen til Hollandsfed.

I 1930’erne fik den som andre gader i Dragør navn efter byens gamle erhverv, men ud til gaden boede faktisk byens vægter, Hendrik Crillesen Jans.

Folketælling
Note: Vægterstræde 2

Vægterstræde 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Foto: Jørgen D. Petersen.

Foto tilhører Dragør Lokalarkiv.

Billedet viser huset i 1961.

Matrikel nr. 242

Huset har siden 1600-tallet hørt sammen med de to øst for beliggende matrikelnumre (243b+a, se Strandgade 27-29) og beboet af den samme familie, der i sidste halvdel af 1700-tallet var repræsenteret ved skipper Eibert Andersen og hustru Gerdte Jacob Kurvemager.

Deres tre ældste børn flyttede ved deres giftermål andre steder hen, men den yngste datter, Marchen Eibertsdatter, blev i 1784 gift med skipper Jan Pietersen Tiemann og bosatte sig i husets vestlige ende, der siden blev til den selvstændige ejendom matrikel nr. 242 med adressen Vægterstræde 2.

Jan Pietersen Tiemann var søn af skippper Pieter Gertsen og hustru Griet Jan Tiemann på Kongevejen 11.

Jan og Marchen efterlod sig en datter Neel, som overtog sit barndomshjem. Hun var første gang gift med lodsen Jacob Pietersen Schmidt og anden gang med matros Jan Hansen Pynt. Deres slægt beboede huset til midten af 1800-tallet.

I begyndelsen af 1900-tallet blev huset lagt sammen med den midterste del – matrikel nr. 243b – af den gamle familieejendom.

Note: Vægterstræde

Vægterstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Vægterstræde har rødder tilbage til 1600-tallet.

Gaden, der forbinder Strandgade og Von Ostensgade, hed tidligere Pistolstræde. Hvis man regner det sydligste stykke med til gaden, kan den ligesom sin navnefælle i København, minde om formen på en pistol. Nu hører "håndtaget" på pistolen til Hollandsfed.

I 1930’erne fik den som andre gader i Dragør navn efter byens gamle erhverv, men ud til gaden boede faktisk byens vægter, Hendrik Crillesen Jans.

Folketælling
Note: Strandlinien 4

Strandlinien 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Foto: Jørgen D. Petersen.

Huset rummer i dag Dragør Museum.

Den ældste del af huset kan stamme helt tilbage fra 1682. I løbet af 1700-tallet blev bygningen udvidet flere gange og i 1810 blev den omtalt som ”Byens Sejlmager- og Materielhus”. I stueetagen var der dels beboelse, dels pakhus. På 1. sal var der sejlmagerværksted.

Dragørs bjergningsvæsen holdt til her. Bjergerne hjalp skibe, der var gået på grund i Øresund, ved at bjerge deres last over i mindre både og pramme. Så blev det grundstødte skib lettere, og kunne komme videre.

Da huset blev brugt af bjergningsvæsenet, var der på taget et lille udkigstårn, hvorfra man kunne holde øje med grundstødte skibe i sundet. Tårnet blev fjernet i 1914.

I bygningen har der været mødelokale for Dragør Byforstanderskab (datidens kommunalbestyrelse), indtil Dragør Kommune fik sit rådhus på Stationsvej 5 i 1914.

Efter i en periode at have været værksted, overtog Dragør Museum huset i 1932 efter en gennemgribende restaurering.

Husets snoede skorsten har næppe haft en egentlig funktion, men er en form for udsmykning. Skorstenen er fra slutningen af 1800-tallet, og formentlig bygget af murermester R. P. Guldborg.

Strandlinien 4 - før 1914. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv.

Byens hus har haft mange funktioner, bl.a. rummede det bjergningsvæsenet, som brugte udkigstårnet på taget for at kunne holde øje med grundstødte skibe. Tårnet blev fjernet i 1914.

Note: Byens hus

Byens hus Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

I 1931 skrev læge Poul Dich nedenstående artikel om huset. Den bygger på arkitekt Egil Fischers undersøgelser af bygningens udviklingshistorie og er suppleret med oplysninger fra redaktør Christian Nicolaisen.

Det ældste Pakhus Det første man hører om Byg­ningen forefindes i Byens Regn­skaber Aar 1682 hvor man finder anført Anskaffelsen af Egestolper til Byens Pakhus. Det maa formo­des, at dette Pakhus har tjent til Oplagsrum for Materiellet, som an­vendtes ved Bjergningen, samt for de bjergede Varer, idet Bjergnin­gen netop paa denne Tid begynd­te at florere.

Den oprindelige Bygnings Læng­de synes kun at have været tre Fag. Det, der tyder herpaa, er først og fremmest de to Stolper paa Nord- og Sydsiden, som sidder to Fag fra Vestgavlen. I Modsætning til de andre Stolper, med Undta­gelse af Hjørnestolperne, er der i disse udskaaret for et Løsholt i Brystningshøjden, som om de tid­ligere havde været Hjørnestolper.

I samme Retning tyder det, at Gulvbrædderne paa Loftet er smal­lere over disse tre Fag end over de næste to Fag mod Øst og Vest, samt at Vand- eller Gesimsbrædtet er skaaret skraat af 2 Fag fra Vest.

Bygningen har sikkert først været opført paa lignende Maade som andre Landbygninger paa den syd­lige Del af Amager, med Egetræs­bindingsværk paa Kampestenssok­kel, lerklinede Vægge og Straatag.

Om bindingsværkshuse Det skal i Sammenhæng hermed, til Belysning af det følgende, brin­ges i Erindring, at man ved den ældste Form for Bindingsværk slet og ret gravede Stolperne ned i Jor­den. I Løbet af det 15. og 16. Aar­hundrede kom der forskellige Paa­bud om, at sætte Stolperne paa Sten og ikke jordgrave dem „Sko­vene til Fordærv" (de maatte jo forholdsvis ofte fornyes, da de raadnede op fra Grunden).

I det 18. Aarhundrede sattes Stolperne paa Sten ca. 1 Kvarter over Jorden.

I sin mest udviklede Form an­bragtes Stolperne paa et vandret Stykke Fodtømmer, "Fodremmen", og denne anbragtes atter paa Sten ca. 1 Kvarter over Jorden.

Stenene, hvorpaa Stolper eller Fodrem hviler, kaldes "Syldsten”. Bjælken, som forløber vandret ved Tagskægget kaldes "Tagremmen”. Bjælken imellem Tag- og Fodrem kaldes Løsholt.

Afstanden imellem de lodrette Stolper kaldes „Fag”.

De firkantede Felter eller Tavl i Væggen imellem Bjælkerne udfyl­des paa forskellig Maade, enten med Lerklining om Risfletning, "Vendreværk", eller Udfyldning af Ler uden Fletværk, eller med Strand­sten klinede op med Ler. Sidenhen, i den senere Halvdel af det 18. Aarhundrede, lukkedes Felterne undertiden med Teglsten.

I Bindingsværkets mest udviklede Former forekommer flere vandrette og lodrette, samt skraa Tømmer­stykker.

Fodremmen eller Fodtømmeret er et vandret gennemgaaende Styk­ke Tømmer, som ovenfor beskrevet. Nogle Steder i Danmark findes i Stedet herfor ,"Syldstykker”, det vil sige indskudte Bjælker imellem Stolperne, de lægges paa Sten ligesom Fodremmen og de tjener til at for­hindre Stolperne i at glide fra "Syldstenene”.

Af andet Fyldtømmer kan næv­nes "Skraastivere" , (Skraa baand), endvidere lodret Fyldtømmer "Peb­linge.' og "Dokker".

De modstaaende Facaders Stol­per forenedes ved Tværbjælker, som dannede Loft i Rummene i Stueetagen. Disse Tværbjælkers En­der dannede Bjælkehoveder som ragede frem paa Facaden under Tagskægget.

Tagkonstruktionen omfattede i de ældre Bygninger: Rygaasen, et Stykke vandret Tømmer, der ligger øverst i Rygnin­gen og er gennemgaaende i hele Bygningens Længde.

Spærfag, hvilende som to Pas­serben paa den Del af Stol­perne, som ragede op over Tagremmen. Spærfagene forenedes et Stykke oppe af tværgaaende "Ha­nebjælker”.

Underlaget for Tagtækket var i Begyndelsen Rafter, det vil sige unge Træer med Barken paa, som an­bragtes parallelt med Tagspærene, hvilende paa Aasen og Remmen og paa tværs af hvilke man an­bragte Risbøgekviste, som Halmen syedes paa med Pilevidjer eller Halmbaand (Simer).

Senere erstattedes Rafterne af Lægterne, som anbragtes paa tværs af Spærfagene.

Af særlige Tagkonstruktioner skal nævnes Højremshuset, ogsaa kal­det Udskudshuset, som er karakte­riseret derved, at Taget paa den ene eller begge Sider af Huset i en kortere eller længere Udstræk­ning forlænges udover et Rum, der kaldes Udskudet, en Slags "Sideskib”. Taget strækker sig ofte langt ned mod Jorden, saa Yder­væggen bliver lav.

Endvidere Sulehuset, der kende­tegnes ved svære Stolper, Suler, (altså: Søjler), som anbragt i Byg­ningens Længdeakse bar Ryg­aasen.

1 skovrige Egne, med let Til­gang til Træ, var Bindingsværket altid rigest udviklet. (Se nærmere herom i H. Zangenberg: Danske Bøndergaarde).

En spartansk bygning Vender vi efter denne Digres­sion tilbage til vort gamle Pakhus, finder vi, at dette tilhører den me­re enkle Bindingsværkstype. Stolperne hviler her paa en Kampe­stenssokkel.

Medens Bindingsværksfagene el­lers er 2½ Alen brede, er Fagene her paa Amagers sydlige Del bre­dere, ca. 3 Alen, som Tegn paa en vis Sparsommelighed med Tømme­ret.

Lodret Fyldtømmer og „Skraa­baand” forefindes ikke. Løsholterne er forskudt i Forhold til hinanden, for at ikke Hjørnestolperne skal svækkes ved to Indskæringer i sam­me Højde.

Medens den almindelige Spær­afstand for Tegltag er 3 Fod, reg­nes Straataget at være saa meget lettere, at det kan taale 5 Fods Spærafstand og her er endda 6 Fods Afstand. Paa Grund af denne store Afstand er Lægterne gjort særlig svære. Baade Spærafstanden og den tidligere nævnte Gesims ved Vandbrædtet tyder saaledes paa, at det ældste Hus har været straatækt.

Gavlene har - paa Grund af Husets ringe Længde - næppe været afvalmede, men forsynet med Bræddegavle og Vindskeder.

Resten af den ældste Indgang saas, inden Bygningens sidste Re­staurering i 1932, i det midterste Fag.

I Bræddegavlene har der sand­synligvis været Lemme, som eneste Adgang til Tagrummet.

I Byens Regnskaber findes 1775 et Notat om at Byens Kasse mod­tog 10 Rigsdaler i Pakhusleje.

Udvidelse i 1700-tallet - 2. byggestadium Den første Udvidelse bestod an­tagelig i, at der føjedes to Fag til, baade mod Øst og Vest. I Byens Regnskaber noteredes 1782: Køb af Egestolper til „Byens Hus".

Gavlene afvalmedes da op til de gamle Gavlspær, og der sattes en Kvist med Lem i begge Gavle. Taget paa Gavlkvistene og det øvrige Tag var dækket med Straa; derom vidner Kvistenes Byggemaa­de med Vindskeder.

Døren paa Nordsiden er maaske allerede da blevet muret til og det er muligvis Trappestenen fra denne Dør, som nu forefindes ved Sokkelen paa Vestgavlen. Om der her har været en Dør, kan iøvrigt ikke med Sikkerhed afgøres.

Maaske stammer Indgangen paa Sydsiden til Loftstrappen fra denne Udvidelse. Døren er ganske vist for­nyet, men Vinduet ved Siden af den er ialtfald gammelt og kan have siddet over Løsholtet uden at overskære dette.

De lerklinede Vægge var som almindeligt forsynede med Flet­værk med lodrette Pinde (Væger), der gik ind i Huller i Rem og Løsholt og vandrette Vidier (Ven­der), flettet ind derimellem.

Om Tidspunktet for Opførelsen af den nordre Kvist er det vanske­ligt at udtale sig med Bestemthed.

Vindskederne tyder paa, at Huset har været straatækt ved Opførelsen. Det brede Spærfag, der er anbragt her nærmest den gamle Vestgavl, kunde tyde paa, at Kvisten allerede har været paatænkt, muligvis opført ved den første Udvidelse. I samme Retning tyder det, at man i Byens Regnskaber 1789 læser at „Byens Hus” har været udlejet til Sejlmagerværksted. Det maa for­mentlig have været Loftet der har været udlejet til Værksted, idet Byens Protokol angiver, at Bystuen blev taget i Brug 1790.

Et Sejlmagerværksted paa Loftet maa vel som Forudsætning have krævet denne Kvist, som gav god Arbejdsplads og godt Lys til Loftet.

Imod denne Tydning kan anføres at nogle Løsholter, som maa an­tages at være fjernede, da de ler­klinede Vægge blev erstattede med Murværk, det vil sige under 3. Bygge­stadie, er blevet fundne som Over­liggere af lodret Karm i den nord­lige Kvist; det er dog muligt at de stammer andetsteds fra, eller fra en Reparation.

Forlængelse mod øst - 3. byggestadium Den sidste Udvidelse mod Øst fandt antagelig Sted omkring Aar 1800.

Bygningen forlængedes da mod Øst, idet Bindingsværksgavlen med det ene Nordfag, de afvalmede Spærfag og Kvisten flyttedes ud i den nye (nuværende) Østgavl. Iøvrigt opførtes Tilbygningen af Murværk, og ved samme Lejlighed har den øvrige Del af Huset maa­ske, som omtalt ovenfor, faaet de lerklinede Vægge erstattet med Murværk.

Der er, som før omtalt, en Mulighed for, at nordre Kvist kan stamme fra det 3. Byggestadium. Denne Kvists Vind­skeder og Spærafstanden i den nye østlige Del, der er lige saa stor som Spærafstanden i den vestlige Del, tyder paa at Taget i Begyn­delsen af 3. Byggestadium har væ­ret straatækt. Det kan ikke med Sikkerhed afgøres, hvornaar Taget i sin Helhed blev tækket om med Tegl.

Den sydlige Kvist er utvivlsomt først opført samtidig med at dette fandt Sted.

Sandsynligvis stammer Havne­kontoret ogsaa fra denne Tid, op­ført ud for det flyttede Østfag og mellem dette og den gamle Gavl fra 2. Byggestadium anbragtes en Dobbeltport med en Skodde sym­metrisk i Forhold til denne paa hver Side.

Det karakteristiske og dekorative Beghus stammer antagelig ogsaa fra denne Tid. Over en aaben Ild kogtes her i Jerngryder Beg til Kalfatring af Baadene og de store Skibe, naar de kølhaledes, og Tjæ­re til Tjæring af Tømmer og Fiske­garn.

Det synes at fremgaa af Byens Protokol, at Bystuen blev taget i Brug 1790 og at Delingen af Bjerg­ningspengene fandt Sted her.

Det er sandsynligt at Udvidel­sen mod Øst omkring Aar 1800 er foraarsaget heraf, idet "Bystu­en”, "Bylokalet” med sin Forstue og Trapperummet, nu lagde Beslag paa 4 af Bygningens 7 Fag.

Det var naturligt at Udvidelsen mod Øst ikke anvendtes til Bystue, men til Oplagsrum, fordi dette der­ved kom nærmest Havnen, og blandt andet kunde faa Lem i Gavlen mod Øst.

Om Udskuddet langs Bygningens Sydside er opført samtidigt eller senere, kan ikke med Sikkerhed af­gøres. Sandsynligvis er den dog opført paa dette Tidspunkt bestemt for "Svedekassen”, en Kasse, hvori Træet, der skulde bøjes til Skibsbygningsbrug, blødgjordes ved Ind­virkning af Vanddamp.

Bystuen Bystuens Forstue blev altsaa i 2. Bygningsstadium indrettet i de 2 østligste Fag af den gamle Bygning med Udgang i det østligste Fag og Vindue i det næste. Ved at afskildre Trappen til Loftet fra Forstuen med et Træskillerum med to Vinduer i, opnaaede man at kunne komme fra Syddøren til Loftet uden at pas­sere Bylokalerne.

Selve Bystuen indrettedes i de to Fag vest for Forstuen og for­synedes med to Vinduer mod Syd og Ovn til en ny Skorsten, med den ejendommelige spiralt drejede Skorstenspibe.

De to østligste og vestligste Spærfag i den nuværende Bygning er temmelig smalle og erindrer man at Østvalmen er flyttet fra den tid­ligere Østgavl (2. Byggestadium), ser man at dens 2det Spærfag fra Gavlen har haft sin Plads umid­delbart øst for Skorstenen og langs Trappens Østside.

Der har da for­modentlig været en bedre Afstiv­ning mellem dette og det næste Spær for Skorstenen, hvis denne og dermed Bystuen har været ind­rettet allerede inden den sidste Ud­videlse, hvilket synes at være Til­fældet. Det fjernede Spærfag langs Skorstenens og Trappens Østside svarer til en Valm, med Fald som den nuværende og ikke fladere end at Skorstenen kunde have været ført op i Rygningen allerede før den sidste Udvidelse.

Udkigstårnet Oprindeligt holdt Lodserne Vagt ved Østgavlen af "Byens Hus” ind­til Lodshuset og den søndre Sme­die opførtes 1823.

Udkigstaarnet paa Lodshuset be­nyttedes først og fremmest af Lod­serne, men Skipperne fik dog og­saa Lov at benytte det.

Paa Grund af Uenighed imellem Lodserne og Skipperne byggede Skipperne deres eget Taarn paa Byens Hus. Taarnet, der hvilede paa Tagrygningen, var firkantet og var forsynet med Rækværk.

Adgangen til Taarnet har formentlig været fra Trappe­rummet mod Syd i Stueetagen, men det synes som om man har villet undgaa at komme ind paa det vestlige Loft og at man derfor har skilt Taget nærmest den gamle Østgavl fra ved et Bræddeskille­rum og ført en Trappestige gen­nem en Lem op til dette, hvorfra der atter var Passage ind gennem en Dør til det nye Østloft og der­fra til Taarnet.

Da Taarnet blev brøstfældigt, og Bjergningerne sjældnere, maatte det nedrives ca. 1910, og Skipperne fik Adgang til det nye fritstaaende Lodstaarn, som Staten lod bygge.

Husets indretning Skillerummet, der staar hvor den gamle Østgavl var, er bygget til Erstatning for den flyttede Bindings­værksgavl og med spinklere Stol­per end denne. Der er i det afsat Plads til en Dør, der muligvis har givet Forbindelse med Bystuens Forstue, men senere er tilmuret.

I Bystuen har der som sagt væ­ret en Ovn, muligvis med Kakler bag. Det har ikke været en Bilæg­gerovn, da Pladsen bag den i For­stuen har været optaget af Skor­stenen, men det kan have været en firkantet Ovn af samme Form som Bilæggerovnene, men med Indfyring fra Bystuen - eller en anden gam­meldags Kakkelovn.

Panelet i Bystuen er med lodrette Brædder foroven og vandrette forneden.

I de to sydlige Hjørner har der været Hjørnehylder med Plads for nogle „russiske Træboller", der har været brugt til Pengene, som for­deltes herfra.

I Stuens venstre Skillerum fand­tes inden sidste Restaurering en tilmuret Dør. Døren, som var en Revledør med Fyldinger mod Stu­en, er opbevaret.

I Døren til Bystuens Forstue har Udraaberen - Bytjeneren - staaet og kaldt Byens Folk sammen til Uddelingen af Bjergeløn ved at tude i sit Horn. Bystuens Lokaler er bevaret urørt, som Rammen om de for Byens Historie saa minderige Begivenheder vedrørende Bjerg­ningstiden og de Minder der knyt­ter sig til Bygningen i dens Egen­skab af Byens gamle Raadhus.

Bystyret forsamledes i Bystuen indtil 1914.

Efter denne Tid har Bygningen været udlejet til Snedkerværksted og Smedie og forskellige Døre og Vinduer blev indsat paa Bygnin­gens Syd-, Vest- og Nordside.

Dragør Museum Efter Museumsforeningens Dan­nelse i 1930 arbejdede dens Besty­relse med det Maal for Øje at ind­rette et Søfarts-, Fiskeri- og By­museum i det gamle Raadhus.

Foreningen til gamle Bygningers Bevaring støttede Foreningen i dens Formaal, idet Dr. phil. Vilhelm Lorenzen holdt et Foredrag i Mu­seumsforeningen om Dragørs Ar­kitektur, i hvilket han særligt frem­hævede det gamle Raadhus som værdigt til Fredning. Yderligere skænkede Foreningen en Sum som Støtte til Raadhusets Restaurering.

Kommunalbestyrelsen overdrog definitivt den gamle Bygning til Museumsforeningen i Foraaret 1932 og bevilgede et Beløb som Bidrag til Tagets Istandsættelse.

I Løbet af Sommeren 1932 re­staureredes Bygningen under Le­delse af Arkitekt Egil Fischer, hvis Planer i det væsentlige er fulgt under Arbejdet.

Hvad Bygningens Ydre angaar, genskabte man dens oprindelige Bindingsværkspræg og dens Karakter af Pakhus, idet man dog paa visse Punkter har valgt en Løsning, der i museumsmæssig Henseende var mere tilfredsstillende end den strengt historisk korrekte.

At føre Bygningen tilbage til et bestemt Byggestadium frembød vis­se Vanskeligheder, man valgte der­for at reproducere Bindingsværket fordi denne Løsning baade genskabte Facadens ældste Struktur og forekom mest dekorativ.

Som det vil fremgaa af det fo­regaaende, er denne Løsning et Kompromis, men alligevel af en saadan Art, at Bygningens oprin­delige Udseende delvis bevaredes og en passende Skønhedsvirkning opnaaedes, samtidig med at Byg­ningen gjordes tjenlig til Muse­umsbygning.

Arkitekt Egil Fischer var mest tilbøjelig til at undlade at sætte Løsholter i, at bevare de vertikale Stolper og foretage Udmuring, blot saaledes at Vinduer og Døre af senere Aargange fjernedes; han vil­de paa det nærmeste ved at følge denne Anvisning genskabe Byg­ningens 3. Byggestadium.

Naar Løsholterne alligevel ind­sattes skete det efter Bestyrelsens Ønske udfra æstetiske Betragtnin­ger, idet man dog ogsaa mente, at det var historisk forsvarligt.

Taget underkastedes en grundig Afstivning og Reparation.

Den nordre Facade blev delvis nedrevet, idet Vinduer og Døre af senere Aargange blev fjernet, hvor­imod de to Vinduer i Gavlen mod Vest bibeholdtes for at faa Lys til Museumsrummene, og i Facaderne indsattes Løsholter paa de gamle Steder.

Som Dør til Forstuen indsattes en gammel Revledør som har sid­det i Tømrer Kromanns Hus i Strand­stræde.

Denne Dørtype - med to Halv­døre - med den fintprofilerede Karm og den dekorative Beklæd­ning af Dørfladerne med staffede Brædder, synes at have været al­mindelig i Smaahusene i Dragør.

Som Vindue til Forstuen ind­købtes et gammelt Vindue fra Sko­magerhuset paa Hjørnet af Jens Eyberts Plads og Strandgade.

Museets indretning Hvad Bygningens Indre angaar skal følgende noteres:

Forstuen er i det væsentlige uforandret. Kun er den gamle Revledør i Træskillerummet erstattet med en af de gamle typiske Fyldingsdøre med en fint profileret marmoreret Karm.

„Bystuen” er indrettet til „Sø­fartsstue”. Udstillingsborde er væg­fast indbygget i Stuen og de op­rindelige Døre er her fjernede for at give Plads for to dekorative Fyldingsdøre, som stammer fra Hu­set paa Hjørnet af Badstuevælen og Lillegade.

I det næste smalle Værelse har man opsat to Paneler, begge stammende fra Dragør. Stuen rummer Broderier, udskaarne Træsager, (Kærestegaver, Karvesnit, Mangle-brædder etc.), samt Billeder af for­skellig Art.

I de to vestligste Fag har man installeret Jens Eyberts Stue, samt en Vævestue.

"Jens Eyberts Stue" er overflyt­tet fra Jens Eyberts Hus paa Jens Eyberts Plads.

Stuen er med stor Omhu overflyttet og installeret i de nøjagtige originale Proportioner.

Træloftet, Døren, Alkoveindfat­ningen og Panelerne er smukt de­korerede i Oliemaling, Loftsdeko­rationen er nærmest i Rokokostil. Tapetet er bevaret. Man har møb­leret Stuen med Møbler og Ting fra hin Tid, for at skabe et Bille­de af en "Skipperstue”.

Om "Jens Eybert", (han hed egentlig Eybertsen ; Eybert var et almindeligt Hollændernavn), ved man, at han var Skipper omkring 1802; han stammede fra Hollæn­derbyen, og er kendt for at have stiftet et Legat, som endnu uddeles i Dragør.

Nabostuen er en Vævestue. Naar man erindrer, at der omkring 1870 var en Væv i saa godt som et­hvert Hus i Dragør, er Indrettel­sen af dette Rum naturlig.

Loftsetagen er gjort disponibel for fremtidige Arrangementer, men er for Øjeblikket nærmest Oplags­rum. For at gøre Tagrummet pas­sabelt maatte de lavtsiddende Ha­nebjælker fjernes og Tagafstivning foretoges ved Hjælp af Stole an­bragt paa Dragere.

Det ses af det foregaaende, at Museet til sin Disposition har hele den Del af Huset, som forefandtes inden den sidste Udvidelse om­kring Aar 1800. Den øvrige Del benyttes endnu som Oplagsrum for Havnens Materialer, men det vil være naturligt, at ogsaa denne Del med Tiden tilfalder Museet.

Dragør Havns huse Dragør Havn har i de sidste Aaringer undergaaet en kendelig Forbedring i skønhedsmæssig Hen­seende.

Mod Nord har man fjernet den hæslige Biograf, og frigjort det gamle Blokhus, som efter sin Re­staurering fremtræder i sin fulde Skønhed og falder smukt sammen med Toldhuset og Greisens Pak­hus (tidligere Kjempes Hus).

Mod Syd ligger der en Gruppe Huse, som i arkitektonisk Henseende er samhørige, nemlig det gamle Raad­hus, Havnekontoret, Beghuset, Lodshuset, søndre Smedie og Lod­sernes Pakhus, Disse Bygninger er alle smukke og særprægede og uerstattelige i Havnebilledet.

Det er at ønske, at Beghuset kan befries for de Nødtørftshuse, der er klistret op ad det paa en skæm­mende Maade, ligesom man maa ønske, at den Garagebygning, der skamskænder Raadhusets søndre Facade, snarest vil blive fjernet.

Museumsforeningens Indsats bør værdsættes paa rette Maade, igen­nem en fortsat Renselse af Havnen for skæmmende Bygninger, og det bør forlanges, at man ved fremti­dige eventuelle Nybygninger tager passende Hensyn til den Bygnings­stil som er fremherskende.

Dragør Havn er et Valfartssted for Byens Borgere, Landliggere og Turister, og det bør være alles Opgave at værne om de Værdier og den Attraktion, der ligger i Dragør Havns Skønhed.

Minderne om Dragørs Historie og Storhedstid knytter sig især til Havnen: Hansetiden, Skippertiden, Lodstiden og Bjergningen.

At værne om dette er ikke blot Museumsforeningens Opgave. Det har ogsaa Bud til Byens Venner, dens Beboere og deres Repræsen­tation: Kommunalbestyrelsen.

Begravelse