Grass Roots

Lybækstræde 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 35 og 36

Denne ejendom var gennem hele 1700-tallet og indtil 1852 indrettet som et tofamilieshus - matrikel nr. 35 mod øst og matrikel nr. 36 mod vest. For bekvemt at kunne komme til den vestre ende havde beboerne adgang gennem en smøge fra Kongevejen, beliggende mellem nr. 12 og nr. 14.

Omkring 1700 bestod husets to familier af skipper Pieter Palmsen og hustru samt deres datter og svigersøn Dirch Jansen - en gårdmandssøn fra Store Magleby, der havde akklimatiseret sig i Dragør og antaget tilnavnet Palm.

Skipper Pieter Palmsen sejlede bl.a. med brænde, og i maj 1711 lå han ved Grønsund færgested for at indtage en ladning til Københavns slot. Med om bord havde han sin søn Theis Pietersen Palm, og ved siden af lå dragørskipperen Adrian Sibrandtsen med sit skib. Her om bord hos Adrian gik det en aften lystigt til med drikkeri.

Med i selskabet var også færgemanden Søren Møller, der var kendt for at holde smugkro sammen med sin kone Marie Grubbe - Frederik IIIs tidligere svigerdatter. På et tidspunkt blev dette drikkeri imidlertid for meget for Adrian Sibrandtsen, og han smed selskabet ud. Men de andre fortsatte fylderiet oppe i Borrehuset hos Marie Grubbe, der dog havde gjort et forsøg på at tale dem til fornuft, hvilket imidlertid var forgæves. Pieter Palmsen skulle have udtalt, at han ikke ville gå om bord igen, så længe han kunne synke en tår, og i samfulde 10 år havde han aldrig haft det så lystigt. Ud på morgenstunden kom svirebrødrene imidlertid i heftigt klammeri, hvorved Søren greb sin bøsse, der gik af og ramte Pieter Palmsen, som sank død om. Søren dømtes først til galgen, men blev siden benådet, for måske var det et vådeskud. Han blev så dømt til at arbejde i jern på Bremerholm, hvorfra han senere overførtes til Kronborg, og her taber man sporet af ham.

Theis Pietersen Palm måtte således sejle hjem til Dragør og fortælle familien i Lybækstræde 2 om den sørgelige begivenhed.

I næste generation blev det Pieter Palmsens søn, skipper Jan Pietersen Palm, der delte huset med Dirch Jansen Palms datter Anna, gift med skipper Niels Jensen Præst.

I 1759 stod Niels Præst anført for en 3-fags bolig, formodentlig i den østre ende, og i den vestre ende Jan Pietersen Palm, der rådede over 5 fag.

Niels Præst havde galeasen "Anna Dorothea" på 26 læster. Med den hentede han i pendulfart hør og hamp i Riga og Kønigsberg samt tørfisk og tømmer i Bergen. Sommetider lossede han i forbifarten en del hør i Dragør til eget forbrug, formodentlig til hans kone og døtre at væve af. Han havde tre døtre, Kirsten, Leudo og Marchen, som alle blev gift med skippere.

Jan Pietersen Palm i den vestre ende havde to døtre. Den yngste datter, Leudo Jan Palm, var godt gift med Jan Jansen Captain og bosat Kongevejen 1, mens den ældste datter, Anna, og hendes mand, Jacob Gertsen Bacher(bosat Vestgrønningen 20), begge døde i en ung alder.

Jan Pietersen Palms dattersøn, den forældreløse Pieter Jacobsen Bacher, var i 1759 udkommanderet på fregatten "Møen". Mens det store orlogsskib lå sejlklar på Københavns Red, ville Jan Pietersen Palm sejle forbi og vinke farvel til Pieter, som vistnok skulle ud på sin første langfart. Men da morfar navigerede agten om fregatten, var han så uheldig at beskadige skibets store flag, så der måtte rekvireres et nyt flag, inden orlogsskibet kunne lette med kurs mod Vestindien.

Da ingen af Jans to døtre kunne overtage barndomshjemmet, blev det derfor to af Niels Præsts døtre, som kom til at bebo Lybækstræde 2. I den østre ende boede Leudo Niels Præst og ægtemand skipper Gert Pietersen Skriver, mens hendes søster, Marchen Niels Præst, og ægtefælle, skipper Hans Stephensen, slog sig ned i den vestre ende.

Leudo og Gert efterlod sig ingen arvinger. Derimod har Gert efterladt sig sin håndskrevne lærebog i "Styrmandskunst", og heri har han som ungt menneske i 1769 tegnet jagten "Jomfru Ane". Denne tegning er formodentlig et af de ældste skibsportrætter, der findes i Danmark. (Ved et skibsportræt forstår man en afbildning af et bestemt, navngivet skib). Gerts lærebog med tegningen af "Jomfru Ane" opbevares i dag på Amagermuseet.

I sit modne liv sejlede Gert med jagten "Anna Sophia" på 20 læster og senere med galeasen "Lydia" på 32½ læster. Leudo og Gerts del af huset blev efter deres død overtaget af en datter og svigersøn inde ved siden af.

Marchen og Hans Stephensen i den vestre ende af huset havde nogle sønner, Niels og Dirch, som tog Præst-navnet til sig. Deres datter, Ane Hans Stephens, blev gift med Crilles Jansen Passer, og dette par overtog som nævnt den barnløse moster Leudos del af huset ved siden af.

Marchen og Hans Stephensens del gik derimod på fremmede hænder, idet den blev overtaget af havnefoged Pieter Pietersen Pouls, som i sin høje alderdom nedskrev sine erindringer om sit liv til søs under Englandskrigen 1807-14 (kan læses på Lokalarkivet).

I 1852 nedbrændte Lybækstræde 2 sammen med en del andre huse der omkring. På tomten blev der opført et enfamiliehus, som herefter blev beboet af enken Ane Hans Stephens og hendes datter, mens havnefoged P. P. Pouls valgte at flytte til Nyby 15 for der at genopføre sit hjem.

Lybækstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed i ældre tid Løkkestræde.

Hele strædet samt omkringliggende huse i Wismarstræde, Nørregade, Stettinstræde og Kongevejen blev den 1. august 1852 hærget af en voldsom ildebrand, der lagde 18 huse mere eller mindre i aske. De fleste af familierne havde ikke indboforsikret og blev derfor hårdt ramt.

Der var kvinder, der mistede både 2 og 3 væve. Den samlede tabsliste over mistet indbo beløb sig til 4.494 rigsbankdaler. Der blev indsamlet bidrag til de brandlidte, hvilket indbragte 2.989 rigsbankdaler - heri var 300 rigsbankdaler fra Det Reierske Fond til anskaffelse af væve.

Stralsundstræde 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 14 og 15

Det var formodentlig her på matrikel nr. 14, at skomager Gunder Olufsen boede i en del år.

Han flyttede engang i 1680'erne hertil fra Store Magleby, men omkring 1700 flyttede han hen på Kongevejen. I stedet for må snedker Hans Jensen være flyttet ind. Af skattemandtallet for 1705 virker det, som om det ikke gik rigtig godt for ham: - "han er fremmed her på stedet og har lidt eller såre intet at nære sig med. Beklager sig også, at andre går ham i næringen, når de er hjemme fra farten".

Under Store Nordiske Krig blev der i 1711 opkastet to skanser ved havnen i Dragør, og her var opstillet fire kanoner, som i første række skulle betjenes af byens håndværkere. Om Hans Jensen Snedker forlød det, at han var "i sommer blevet anskrevet til stykkerne (kanonerne) på Dragør skanse". Det samme var tilfældet for byens smed og skrædder.

Hans Jensens slægt, der antog slægtsnavnet "Snedker" sad på dette hus (matrikel nr. 14) gennem hele 1700-tallet. Det var i første omgang sønnen Jens Hansen Snedker, som ernærede sig som skibstømrer. Han havde to sønner og en datter. Yngste søn, Hans Jensen Snedker, gift med en udensogns pige, Giertrud Andersdatter, overtog huset efter Jens' død i 1775.

Han var lods. I de kritiske dage op til slaget på Reden 2. april 1801 blev han sendt på en særlig mission, fordi han var den "bedste, pålideligste og ædrueligste" af lodserne. Han skulle rejse over Malmø til Landskrona for derfra at lodse en svensk eskadre, der forventedes at komme Danmark til undsætning. På grund af ugunstige vindforhold nåede svenskerne aldrig frem.

Engang i det første årti af 1800-tallet solgte Hans Jensen Snedker sit hus og flyttede hen i Lybækstræde 4. Køberen var bygmester Johan Henrich Jørgensen Blichmann, og efter hans død i 1815 blev det hans søn, snedkermester Jørgen Johansen Blichmann. Denne familie har igennem mange år brugt huset som værksted for deres omfattende byggerier.

Tilbage til den gamle snedker Hans Jensen, som udover sønnen Jens også havde en datter, Bodil Hans Snedker. Hun giftede sig i 1733 med lodsen Thomas Jensen og parret bosatte sig på matrikel nr. 15 vest for matrikel nr.14.

De fik tre sønner, hvoraf den ene forsvandt under fregatten "Møen"s togt til Vestindien i 1759.

Det blev Bodils niece inde ved siden af, Gerdte Jens Hansen Snedker, der senere overtog dette hus. Hun var først gift med matros Hans Larsen Tækker og efter hans død i 1770 med Rasmus Larsen Lytken "en fattig sømand".

Deres svigersøn, styrmand Niels Povelsen Kromann overtog i en årrække huset, inden det blev erhvervet af Blichmann-familien.

Stralsundstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Stralsundstræde hed tidligere Nordre Stræde. Husene her har rod tilbage til 1600-tallet.

Nyby Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Bebyggelsen Nyby lidt vest for Dragørs gamle bydel, er opført i midten af 1800-tallet.

Efter to bybrande i 1842 og 1852 var det nødvendigt at genopføre de nedbrændte huse.

De ramte familier, der var blevet hjemløse, fik af kommunen anvist en gratis byggegrund vest for byen på et areal der efterhånden blev bebygget og derfor fik navnet Nyby.

Lybækstræde 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 35 og 36

Denne ejendom var gennem hele 1700-tallet og indtil 1852 indrettet som et tofamilieshus - matrikel nr. 35 mod øst og matrikel nr. 36 mod vest. For bekvemt at kunne komme til den vestre ende havde beboerne adgang gennem en smøge fra Kongevejen, beliggende mellem nr. 12 og nr. 14.

Omkring 1700 bestod husets to familier af skipper Pieter Palmsen og hustru samt deres datter og svigersøn Dirch Jansen - en gårdmandssøn fra Store Magleby, der havde akklimatiseret sig i Dragør og antaget tilnavnet Palm.

Skipper Pieter Palmsen sejlede bl.a. med brænde, og i maj 1711 lå han ved Grønsund færgested for at indtage en ladning til Københavns slot. Med om bord havde han sin søn Theis Pietersen Palm, og ved siden af lå dragørskipperen Adrian Sibrandtsen med sit skib. Her om bord hos Adrian gik det en aften lystigt til med drikkeri.

Med i selskabet var også færgemanden Søren Møller, der var kendt for at holde smugkro sammen med sin kone Marie Grubbe - Frederik IIIs tidligere svigerdatter. På et tidspunkt blev dette drikkeri imidlertid for meget for Adrian Sibrandtsen, og han smed selskabet ud. Men de andre fortsatte fylderiet oppe i Borrehuset hos Marie Grubbe, der dog havde gjort et forsøg på at tale dem til fornuft, hvilket imidlertid var forgæves. Pieter Palmsen skulle have udtalt, at han ikke ville gå om bord igen, så længe han kunne synke en tår, og i samfulde 10 år havde han aldrig haft det så lystigt. Ud på morgenstunden kom svirebrødrene imidlertid i heftigt klammeri, hvorved Søren greb sin bøsse, der gik af og ramte Pieter Palmsen, som sank død om. Søren dømtes først til galgen, men blev siden benådet, for måske var det et vådeskud. Han blev så dømt til at arbejde i jern på Bremerholm, hvorfra han senere overførtes til Kronborg, og her taber man sporet af ham.

Theis Pietersen Palm måtte således sejle hjem til Dragør og fortælle familien i Lybækstræde 2 om den sørgelige begivenhed.

I næste generation blev det Pieter Palmsens søn, skipper Jan Pietersen Palm, der delte huset med Dirch Jansen Palms datter Anna, gift med skipper Niels Jensen Præst.

I 1759 stod Niels Præst anført for en 3-fags bolig, formodentlig i den østre ende, og i den vestre ende Jan Pietersen Palm, der rådede over 5 fag.

Niels Præst havde galeasen "Anna Dorothea" på 26 læster. Med den hentede han i pendulfart hør og hamp i Riga og Kønigsberg samt tørfisk og tømmer i Bergen. Sommetider lossede han i forbifarten en del hør i Dragør til eget forbrug, formodentlig til hans kone og døtre at væve af. Han havde tre døtre, Kirsten, Leudo og Marchen, som alle blev gift med skippere.

Jan Pietersen Palm i den vestre ende havde to døtre. Den yngste datter, Leudo Jan Palm, var godt gift med Jan Jansen Captain og bosat Kongevejen 1, mens den ældste datter, Anna, og hendes mand, Jacob Gertsen Bacher(bosat Vestgrønningen 20), begge døde i en ung alder.

Jan Pietersen Palms dattersøn, den forældreløse Pieter Jacobsen Bacher, var i 1759 udkommanderet på fregatten "Møen". Mens det store orlogsskib lå sejlklar på Københavns Red, ville Jan Pietersen Palm sejle forbi og vinke farvel til Pieter, som vistnok skulle ud på sin første langfart. Men da morfar navigerede agten om fregatten, var han så uheldig at beskadige skibets store flag, så der måtte rekvireres et nyt flag, inden orlogsskibet kunne lette med kurs mod Vestindien.

Da ingen af Jans to døtre kunne overtage barndomshjemmet, blev det derfor to af Niels Præsts døtre, som kom til at bebo Lybækstræde 2. I den østre ende boede Leudo Niels Præst og ægtemand skipper Gert Pietersen Skriver, mens hendes søster, Marchen Niels Præst, og ægtefælle, skipper Hans Stephensen, slog sig ned i den vestre ende.

Leudo og Gert efterlod sig ingen arvinger. Derimod har Gert efterladt sig sin håndskrevne lærebog i "Styrmandskunst", og heri har han som ungt menneske i 1769 tegnet jagten "Jomfru Ane". Denne tegning er formodentlig et af de ældste skibsportrætter, der findes i Danmark. (Ved et skibsportræt forstår man en afbildning af et bestemt, navngivet skib). Gerts lærebog med tegningen af "Jomfru Ane" opbevares i dag på Amagermuseet.

I sit modne liv sejlede Gert med jagten "Anna Sophia" på 20 læster og senere med galeasen "Lydia" på 32½ læster. Leudo og Gerts del af huset blev efter deres død overtaget af en datter og svigersøn inde ved siden af.

Marchen og Hans Stephensen i den vestre ende af huset havde nogle sønner, Niels og Dirch, som tog Præst-navnet til sig. Deres datter, Ane Hans Stephens, blev gift med Crilles Jansen Passer, og dette par overtog som nævnt den barnløse moster Leudos del af huset ved siden af.

Marchen og Hans Stephensens del gik derimod på fremmede hænder, idet den blev overtaget af havnefoged Pieter Pietersen Pouls, som i sin høje alderdom nedskrev sine erindringer om sit liv til søs under Englandskrigen 1807-14 (kan læses på Lokalarkivet).

I 1852 nedbrændte Lybækstræde 2 sammen med en del andre huse der omkring. På tomten blev der opført et enfamiliehus, som herefter blev beboet af enken Ane Hans Stephens og hendes datter, mens havnefoged P. P. Pouls valgte at flytte til Nyby 15 for der at genopføre sit hjem.

Lybækstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed i ældre tid Løkkestræde.

Hele strædet samt omkringliggende huse i Wismarstræde, Nørregade, Stettinstræde og Kongevejen blev den 1. august 1852 hærget af en voldsom ildebrand, der lagde 18 huse mere eller mindre i aske. De fleste af familierne havde ikke indboforsikret og blev derfor hårdt ramt.

Der var kvinder, der mistede både 2 og 3 væve. Den samlede tabsliste over mistet indbo beløb sig til 4.494 rigsbankdaler. Der blev indsamlet bidrag til de brandlidte, hvilket indbragte 2.989 rigsbankdaler - heri var 300 rigsbankdaler fra Det Reierske Fond til anskaffelse af væve.

Stralsundstræde 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 14 og 15

Det var formodentlig her på matrikel nr. 14, at skomager Gunder Olufsen boede i en del år.

Han flyttede engang i 1680'erne hertil fra Store Magleby, men omkring 1700 flyttede han hen på Kongevejen. I stedet for må snedker Hans Jensen være flyttet ind. Af skattemandtallet for 1705 virker det, som om det ikke gik rigtig godt for ham: - "han er fremmed her på stedet og har lidt eller såre intet at nære sig med. Beklager sig også, at andre går ham i næringen, når de er hjemme fra farten".

Under Store Nordiske Krig blev der i 1711 opkastet to skanser ved havnen i Dragør, og her var opstillet fire kanoner, som i første række skulle betjenes af byens håndværkere. Om Hans Jensen Snedker forlød det, at han var "i sommer blevet anskrevet til stykkerne (kanonerne) på Dragør skanse". Det samme var tilfældet for byens smed og skrædder.

Hans Jensens slægt, der antog slægtsnavnet "Snedker" sad på dette hus (matrikel nr. 14) gennem hele 1700-tallet. Det var i første omgang sønnen Jens Hansen Snedker, som ernærede sig som skibstømrer. Han havde to sønner og en datter. Yngste søn, Hans Jensen Snedker, gift med en udensogns pige, Giertrud Andersdatter, overtog huset efter Jens' død i 1775.

Han var lods. I de kritiske dage op til slaget på Reden 2. april 1801 blev han sendt på en særlig mission, fordi han var den "bedste, pålideligste og ædrueligste" af lodserne. Han skulle rejse over Malmø til Landskrona for derfra at lodse en svensk eskadre, der forventedes at komme Danmark til undsætning. På grund af ugunstige vindforhold nåede svenskerne aldrig frem.

Engang i det første årti af 1800-tallet solgte Hans Jensen Snedker sit hus og flyttede hen i Lybækstræde 4. Køberen var bygmester Johan Henrich Jørgensen Blichmann, og efter hans død i 1815 blev det hans søn, snedkermester Jørgen Johansen Blichmann. Denne familie har igennem mange år brugt huset som værksted for deres omfattende byggerier.

Tilbage til den gamle snedker Hans Jensen, som udover sønnen Jens også havde en datter, Bodil Hans Snedker. Hun giftede sig i 1733 med lodsen Thomas Jensen og parret bosatte sig på matrikel nr. 15 vest for matrikel nr.14.

De fik tre sønner, hvoraf den ene forsvandt under fregatten "Møen"s togt til Vestindien i 1759.

Det blev Bodils niece inde ved siden af, Gerdte Jens Hansen Snedker, der senere overtog dette hus. Hun var først gift med matros Hans Larsen Tækker og efter hans død i 1770 med Rasmus Larsen Lytken "en fattig sømand".

Deres svigersøn, styrmand Niels Povelsen Kromann overtog i en årrække huset, inden det blev erhvervet af Blichmann-familien.

Stralsundstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Stralsundstræde hed tidligere Nordre Stræde. Husene her har rod tilbage til 1600-tallet.