Ehm Hans Strømberg, 1747–1830 (83 år gammel)
- Navn
- Ehm Hans /Strømberg/
- Fornavne
- Ehm Hans
- Efternavn
- Strømberg
| Født | før 1. juni 1747
25 |
|---|---|
| Dåb | 1. juni 1747
25 (0 dage gammel) Faddere: Pieter Pietersen ? Hans ? Pieter Povelsen Store Magleby Kirke Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Mors død | Anna Pietersdatter 1770 (22 år gammel) |
| Religiøst ægteskab | Skipper Hans Rasmussen Pynt — Vis familie 10. oktober 1773 (26 år gammel) Forlovere: Anders Pedersen Holm, Brudgommens Stiffader Pieter Hansen Strómberg, Brudens Fader |
| Søns fødsel | Styrmand Rasmus Hansen Pynt før 20. marts 1774 (26 år gammel) |
| Søns dåb | Styrmand Rasmus Hansen Pynt 20. marts 1774 (26 år gammel) Faddere: Pieter Povelsen Marchen Pietersdatter Isbrandt Cornelius Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Datters fødsel | Anne Hans Pynt 1777 (29 år gammel) |
| Søns fødsel | Matros Hans Hansen Pynt 1782 (34 år gammel) |
| Søns fødsel | John Hansen Pynt 1785 (37 år gammel) |
| Family census | Skipper Hans Rasmussen Pynt — Vis familie 1. juli 1787 (40 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragøe Bye, [ Matr. 252, Strandstræde 13/von Ostensgade 33 ], , Strandstræde 13, Dragør Strandstræde 13 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto: Jørgen D. Petersen. Matrikel nr. 252 Her på hjørnet af von Ostensgade boede omkring 1700 Christen Stephensen, der var født inde i Sundby. Efter konens død i 1717 giftede han sig med en enke, Maritje Madsdatter fra Strandgade 30, og tilsyneladende flyttede han der hen, idet han overlod sit hus til datteren Anna og hendes mand Oluf Brodersen. Dette pars datter, Dorthe Ole Broders, gift med styrmand Jens Jensen Smed, flyttede derefter ind. Huset var da betegnet som et 4-fags hus. Syv måneder efter deres bryllup fødte Dorthe tvillinger - to små piger, hvoraf den ene var dødfødt. Dorthe selv overlevede ikke denne fødsel og blev begravet samme dag, som den anden lille pige blev døbt og fik sin mors navn. Den lille Dorthe opnåede dog kun at blive 10 måneder gammel. Jens giftede sig igen. Det var med Anna Mads Wærth fra Kongevejen 11. De fik nogle børn, som ikke levede ud over spædbarnsalderen. Men i slutningen af september 1766 druknede Jens inde i København ved "Asiatisk Compagnis grav". Hans lig blev ført hjem og begravet fra Store Magleby kirke 4 dage derefter. Anna giftede sig senere med en enkemand og vognmand Niels Erichsen med tilnavnet "den yngre" for ikke at blive forvekslet med lodsen Niels Erichsen. Niels boede da på Vestgrønningen 32, og parret har formodentlig kort tid efter taget ophold her. Huset blev derefter overtaget af Annas lillebroder, vægter og skomager Jacob Madsen Wærth og hustru Marie Pedersdatter. Jacob døde 35 år gammel en vinternat i 1783, mens han var på arbejde. Præsten skrev i kirkebogen, at han "blev funden død på gaden søndag morgen den 21. december, men ved obduktionsforretningen befunden ej at være tilføjet nogen skade eller overlast af nogen". Det må være kort tid herefter, at huset blev overtaget af skipper Hans Rasmussen Pynt og hustru Ehm Hans Strømberg. De var blevet gift i 1774 og havde allerede 3-4-børn. Hans var født henne i Strandstræde 21, mens Ehm havde trådt sine børnesko i Lybækstræde 4. Det ser ud, som om Hans hovedsagelig har været skipper på københavnske fartøjer. Han døde i 1816, mens Ehm levede til 1830. Ehms sølv-hovedvandsæg blev engang i 1980'erne solgt på auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen. Efter Ehms død blev huset overtaget af matros Claes Nielsen Finne, der var født i nabohuset, Strandstræde 17. Han var gift med Gerdte Tønnes Jansen, som stammede fra Vestgrønningen 30. Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle. Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn. Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger. |
| Folketælling | Anne Hans Pynt 1. juli 1787 (40 år gammel) |
| Folketælling | Matros Hans Hansen Pynt 1. juli 1787 (40 år gammel) |
| Folketælling | Styrmand Rasmus Hansen Pynt 1. juli 1787 (40 år gammel) |
| Søns fødsel | Matros Jan Hansen Pynt før 12. oktober 1788 (41 år gammel) |
| Family census | Skipper Hans Rasmussen Pynt — Vis familie 1. februar 1801 (53 år gammel) Adresse: Strandstræde 13
Dragøe Bye
Matr.Nr.252 |
| Barnebarns fødsel | Afh Rasmus Pynt 1802 (54 år gammel) |
| Barns ægteskab | Matros Jan Hansen Pynt — Anne Pieter Strømberg — Vis familie 19. februar 1809 (61 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Anna Jan Pynt 26. juni 1809 (62 år gammel) Adresse: Dragør |
| Barnebarns dåb | Anna Jan Pynt 2. juli 1809 (62 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Pieter Henriksen Anna Pietersdatter Anna Hansdatter |
| Barns ægteskab | Matros Jan Hansen Pynt — Neel Jans — Vis familie efter 1811 (63 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Peter Hansen Pynt 1814 (66 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Styrmand Jacob Jansen Pynt 30. november 1814 (67 år gammel) Adresse: Dragør |
| Barnebarns dåb | Styrmand Jacob Jansen Pynt 4. december 1814 (67 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: skal nærlæses Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Barnebarns fødsel | Trein Hans Pyntsdatter 1815 (67 år gammel) |
| Ægtemands dødsfald | Skipper Hans Rasmussen Pynt 16. juni 1816 (69 år gammel) Adresse: Dragør |
| Ægtemands begravelse | Skipper Hans Rasmussen Pynt 20. juni 1816 (69 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| Barnebarns fødsel | Plejebarn Ehm Jan Pyntsdatter 1819 (71 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Jens Hansen Pynt 1823 (75 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Skibsfører Hans Jansen Pynt 9. januar 1826 (78 år gammel) Adresse: Dragør |
| Barnebarns fødsel | Skibsfører Hans Jansen Pynt 9. januar 1826 (78 år gammel) |
| Barnebarns dåb | Skibsfører Hans Jansen Pynt 16. januar 1826 (78 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Styrmand Rasmus H Pynt Ahf Rasmus Pynts ? Søren Johnsons Hustru Matros Pieter And. Sk? alle i Dragør Store Magleby Kirke Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Barnebarns ægteskab | Hans Hansen Jans — Anna Jan Pynt — Vis familie 7. februar 1830 (82 år gammel) |
| Fars død | Skipper Hans Hansen Strømberg |
| Død | 17. september 1830 (83 år gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse | 21. september 1830 (4 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| far | |
|---|---|
| mor | |
| hende selv |
1747–1830
Født: før 1. juni 1747
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 17. september 1830 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ægtemand |
1747–1816
Født: før 15. januar 1747 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. juni 1816 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hende selv |
1747–1830
Født: før 1. juni 1747
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 17. september 1830 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 10. oktober 1773 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
5 måneder
søn |
1774–1858
Født: før 20. marts 1774
27
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. februar 1858 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
4 år
datter |
1777–
Født: 1777
29
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
6 år
søn |
1782–
Født: 1782
34
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
søn |
1785–
Født: 1785
37
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
søn |
1788–1864
Født: før 12. oktober 1788
41
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. januar 1864 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Dåb | Faddere: Pieter Pietersen ? Hans ? Pieter Povelsen |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Ægteskab | Forlovere: Anders Pedersen Holm, Brudgommens Stiffader Pieter Hansen Strómberg, Brudens Fader |
| Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Dåb | |
|---|---|
| Family census | Strandstræde 13 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto: Jørgen D. Petersen. Matrikel nr. 252 Her på hjørnet af von Ostensgade boede omkring 1700 Christen Stephensen, der var født inde i Sundby. Efter konens død i 1717 giftede han sig med en enke, Maritje Madsdatter fra Strandgade 30, og tilsyneladende flyttede han der hen, idet han overlod sit hus til datteren Anna og hendes mand Oluf Brodersen. Dette pars datter, Dorthe Ole Broders, gift med styrmand Jens Jensen Smed, flyttede derefter ind. Huset var da betegnet som et 4-fags hus. Syv måneder efter deres bryllup fødte Dorthe tvillinger - to små piger, hvoraf den ene var dødfødt. Dorthe selv overlevede ikke denne fødsel og blev begravet samme dag, som den anden lille pige blev døbt og fik sin mors navn. Den lille Dorthe opnåede dog kun at blive 10 måneder gammel. Jens giftede sig igen. Det var med Anna Mads Wærth fra Kongevejen 11. De fik nogle børn, som ikke levede ud over spædbarnsalderen. Men i slutningen af september 1766 druknede Jens inde i København ved "Asiatisk Compagnis grav". Hans lig blev ført hjem og begravet fra Store Magleby kirke 4 dage derefter. Anna giftede sig senere med en enkemand og vognmand Niels Erichsen med tilnavnet "den yngre" for ikke at blive forvekslet med lodsen Niels Erichsen. Niels boede da på Vestgrønningen 32, og parret har formodentlig kort tid efter taget ophold her. Huset blev derefter overtaget af Annas lillebroder, vægter og skomager Jacob Madsen Wærth og hustru Marie Pedersdatter. Jacob døde 35 år gammel en vinternat i 1783, mens han var på arbejde. Præsten skrev i kirkebogen, at han "blev funden død på gaden søndag morgen den 21. december, men ved obduktionsforretningen befunden ej at være tilføjet nogen skade eller overlast af nogen". Det må være kort tid herefter, at huset blev overtaget af skipper Hans Rasmussen Pynt og hustru Ehm Hans Strømberg. De var blevet gift i 1774 og havde allerede 3-4-børn. Hans var født henne i Strandstræde 21, mens Ehm havde trådt sine børnesko i Lybækstræde 4. Det ser ud, som om Hans hovedsagelig har været skipper på københavnske fartøjer. Han døde i 1816, mens Ehm levede til 1830. Ehms sølv-hovedvandsæg blev engang i 1980'erne solgt på auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen. Efter Ehms død blev huset overtaget af matros Claes Nielsen Finne, der var født i nabohuset, Strandstræde 17. Han var gift med Gerdte Tønnes Jansen, som stammede fra Vestgrønningen 30. Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle. Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn. Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger. |
| Begravelse |