Ane Peter Wass, 1841–1874 (32 år gammel)
- Navn
- Ane Peter /Wass/
- Fornavne
- Ane Peter
- Efternavn
- Wass
- Vielsesnavn
- Ane Peter /Mangor/
| Født | 10. juli 1841
30
27 |
|---|---|
| Dåb | 29. august 1841
30
27 (1 måned gammel) Faddere: Skipper Hans Andersen Wass, Grith Theis Carlsens, Skipper Jan Wass Hustru, Pigen Ane Niels Lunds, alle i Dragøe Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Brors fødsel | Anders Peter Wass 1844 (2 år gammel) |
| Søsters fødsel | Grith Peter Wass 1847 (5 år gammel) |
| Fars død | Styrmand Pieter Andersen Wass 10. september 1850 (9 år gammel) Adresse: Dragør |
| Fars begravelse | Styrmand Pieter Andersen Wass 16. september 1850 (9 år gammel) |
| Religiøst ægteskab | Smedemester Hans Peter Mangor — Vis familie 14. juli 1862 (21 år gammel) Forlovere: H. C. Berthelsen og Jens Hansen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Datters fødsel | Anna Petrine Mangor 22. oktober 1862 (21 år gammel) Adresse: Dragør |
| Datters dåb | Anna Petrine Mangor 23. november 1862 (21 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Enkemand Snedker Jacob Jan Larsen Ane Jan Pynths, Enke efter Sømand Dines Mangor Pige Marchen Peter Wass alle i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Datters fødsel | Mathilda Bredaline Mangor 17. april 1865 (23 år gammel) Adresse: Dragør Note: Se vielse 1869 - 1891, Vor Frelser side 101 opslag 104 |
| Datters dåb | Mathilda Bredaline Mangor 21. maj 1865 (23 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Faderen Hans Peter Mangor Ane Carl Bertelsen Lods Jacob Bertelsens Hustru Pige Ane Henrik Bertelsen alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| Søns fødsel | Dines Andreas Mangor 31. oktober 1868 (27 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søns dåb | Dines Andreas Mangor 6. december 1868 (27 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Smed Gerhard Christian Bredal Mangor ? Peter Wass Johan ? Hustru Pige Mette Jacob ? alle i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Family census | Smedemester Hans Peter Mangor — Vis familie 1. februar 1870 (28 år gammel) Adresse: Store Magleby, Dragør, Huus 1.fam.[ Matr. 220, Bymandsgade 26/Fogdens Plads 9 ], 461, Forbindelser: Anna Jan Pynt (60 år gammel) — mor
— svigermor
Bymandsgade 26, Dragør Billedet viser huset i 1930. Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 220 Rasmus Haagensen Busk er den første beboer her på stedet, hvor han formodentlig i midten af 1740'erne byggede sig et hus på 5 fag. Han var i 1745 blevet gift med Marchen Dirchsdatter, der stammede fra Strandgade 12. I 1756 fik Rasmus skøde på jagten "De tre Brødre" på 18 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. Han havde dog kun 1/3 part i jagten. Ifølge sørullen var han mådelig høj med mørkt krøllet hår. Han har formodentlig kun sejlet med brænde i de hjemlige farvande. Rasmus og Marchen fik fire børn, hvoraf kun de to nåede gennem barndommen, men ingen af disse to blev gift. Rasmus faldt i 1777 over bord ved Kalvehave og druknede. Marchen levede til 1786. Det blev herefter de to ugifte søskende, Dirch og Marchen, der beboede huset. Dirch sejlede og hun førte hus for ham. Han var skipper, og i 1790'erne sejlede han rundt med jagten "De to Søskende" på 11 læster - formodentlig udelukkende med brænde. Dirch døde i 1829 og Marchen i 1831. Næste beboere var hjulmager Hans Fredriksen, søn af en hjulmager i Store Magleby og gift med Marchen Henrik Palm fra Søgade 2. Dette par boede her til midten af 1800-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet var der indrettet en privat realskole her i ejendommen. Bymandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto: Jørgen D. Petersen. Bymandsgade hed tidligere Lille Kongensgade. Den vestlige ende er den yngste. Husene her er på den nordlige side opført i 1750'erne, mens dem på den sydlige side stammer fra 1800-tallet. Husene i gadens østlige ende er opført omkring 1730'erne i udkanten af det haveareal, der siden 1600-tallet strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde. Blegeri har været levebrødet for en stor del af beboerne her, ligesom i Blegerstræde og Byskriverstræde. Det var nemlig hovedsagelig i byens sydlige udkant, at blegerfamilierne bosatte sig, for på grund af terrænets fald kunne man her frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe gennem rendestenene ud i stranden. Blegeriet var et erhverv, som man først hører om i 1750'erne, hvor schouten forbød dragørerne at blege lærred på engene inden for Vierdiget. Men måske er der blevet bleget tidligere. På det tidspunkt, hvor schouten kom med sine forbud, var Dragørs fælled så godt som udbygget. Der var ikke flere ledige arealer, hvor man kunne lægge lærredsbaner ud til bleg, hvorefter man har måttet søge andre græsgange. Det var først i 1810, at Dragør fik mulighed for at erhverve et engareal på 200 tønder land langs kysten syd for byen. Det er karakteristisk for en del af husene, at nogle har i 1700-tallet været store huse, som siden er blevet delt til mindre beboelser, og andre har været mindre huse, som i 1800-tallet er blevet sammenlagt til en større enhed. Bymandsgade omkring 1960. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv. |
| Folketælling | Anna Jan Pynt 1. februar 1870 (28 år gammel) |
| Folketælling | Anna Petrine Mangor 1. februar 1870 (28 år gammel) |
| Folketælling | Mathilda Bredaline Mangor 1. februar 1870 (28 år gammel) |
| Folketælling | Dines Andreas Mangor 1. februar 1870 (28 år gammel) |
| Søns fødsel | Peter Julius Mangor 23. marts 1872 (30 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søns dåb | Peter Julius Mangor 28. april 1872 (30 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Barnets Fader Hans Peter Mangor ? Carl Bertelsen Skipper Jan Nielsen Maglebyes Hustru ? Dines Bredahline Emilie Mangor alle af Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Død | 8. juni 1874 (32 år gammel) Adresse: Dragør Årsag for dødsfald: Efter barsel |
| Begravelse | 14. juni 1874 (6 dage efter dødsfald) |
| far |
1810–1850
Født: 8. september 1810
45
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 10. september 1850 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1813–1881
Født: 13. september 1813 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. januar 1881 — Vordingborg Sogn, Baarse Herred, Præstø Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 16. august 1839 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
5 måneder
storesøster |
1839–
Født: 1839
28
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
hende selv |
1841–1874
Født: 10. juli 1841
30
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 8. juni 1874 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
4 år
lillebror |
1844–
Født: 1844
33
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
lillesøster |
1847–
Født: 1847
36
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ægtemand |
1837–1884
Født: 13. oktober 1837
29
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. september 1884 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hende selv |
1841–1874
Født: 10. juli 1841
30
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 8. juni 1874 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 14. juli 1862 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 måneder
datter |
1862–1937
Født: 22. oktober 1862
25
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: efter 1937 |
|
3 år
datter |
1865–1940
Født: 17. april 1865
27
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 24. maj 1940 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
4 år
søn |
1868–1876
Født: 31. oktober 1868
31
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 8. december 1876 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
søn |
1872–1937
Født: 23. marts 1872
34
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 3. juni 1937 — Edinburgh, SCT |
| Dåb | Faddere: Skipper Hans Andersen Wass, Grith Theis Carlsens, Skipper Jan Wass Hustru, Pigen Ane Niels Lunds, alle i Dragøe |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Ægteskab | Forlovere: H. C. Berthelsen og Jens Hansen |
| Ægteskab | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Dåb | |
|---|---|
| Religiøst ægteskab | |
| Family census | Billedet viser huset i 1930. Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 220 Rasmus Haagensen Busk er den første beboer her på stedet, hvor han formodentlig i midten af 1740'erne byggede sig et hus på 5 fag. Han var i 1745 blevet gift med Marchen Dirchsdatter, der stammede fra Strandgade 12. I 1756 fik Rasmus skøde på jagten "De tre Brødre" på 18 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. Han havde dog kun 1/3 part i jagten. Ifølge sørullen var han mådelig høj med mørkt krøllet hår. Han har formodentlig kun sejlet med brænde i de hjemlige farvande. Rasmus og Marchen fik fire børn, hvoraf kun de to nåede gennem barndommen, men ingen af disse to blev gift. Rasmus faldt i 1777 over bord ved Kalvehave og druknede. Marchen levede til 1786. Det blev herefter de to ugifte søskende, Dirch og Marchen, der beboede huset. Dirch sejlede og hun førte hus for ham. Han var skipper, og i 1790'erne sejlede han rundt med jagten "De to Søskende" på 11 læster - formodentlig udelukkende med brænde. Dirch døde i 1829 og Marchen i 1831. Næste beboere var hjulmager Hans Fredriksen, søn af en hjulmager i Store Magleby og gift med Marchen Henrik Palm fra Søgade 2. Dette par boede her til midten af 1800-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet var der indrettet en privat realskole her i ejendommen. Bymandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Foto: Jørgen D. Petersen. Bymandsgade hed tidligere Lille Kongensgade. Den vestlige ende er den yngste. Husene her er på den nordlige side opført i 1750'erne, mens dem på den sydlige side stammer fra 1800-tallet. Husene i gadens østlige ende er opført omkring 1730'erne i udkanten af det haveareal, der siden 1600-tallet strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde. Blegeri har været levebrødet for en stor del af beboerne her, ligesom i Blegerstræde og Byskriverstræde. Det var nemlig hovedsagelig i byens sydlige udkant, at blegerfamilierne bosatte sig, for på grund af terrænets fald kunne man her frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe gennem rendestenene ud i stranden. Blegeriet var et erhverv, som man først hører om i 1750'erne, hvor schouten forbød dragørerne at blege lærred på engene inden for Vierdiget. Men måske er der blevet bleget tidligere. På det tidspunkt, hvor schouten kom med sine forbud, var Dragørs fælled så godt som udbygget. Der var ikke flere ledige arealer, hvor man kunne lægge lærredsbaner ud til bleg, hvorefter man har måttet søge andre græsgange. Det var først i 1810, at Dragør fik mulighed for at erhverve et engareal på 200 tønder land langs kysten syd for byen. Det er karakteristisk for en del af husene, at nogle har i 1700-tallet været store huse, som siden er blevet delt til mindre beboelser, og andre har været mindre huse, som i 1800-tallet er blevet sammenlagt til en større enhed. Bymandsgade omkring 1960. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv. |