Hovmester Jan Julius Magleby, 1868–1926 (58 år gammel)
- Navn
- Hovmester Jan Julius /Magleby/
- Navnepræfiks
- Hovmester
- Fornavne
- Jan Julius
- Efternavn
- Magleby
Født | 23. februar 1868
38
37 Adresse: Dragør |
---|---|
Dåb | 29. marts 1868
38
37 (1 måned gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Theis Jensen Theisen Grith Peter Pouls Skipper Hans Pynths Hustru Pigen Niel Peter Magleby alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Folketælling | 1. februar 1870 (1 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, Huus 1.fam.[ Matr. 308e, Zytfensgade 4 ], 440, Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (40 år gammel) — far Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (39 år gammel) — mor Forbindelser: Styrmand Peter Petersen Magleby (7 år gammel) — storebror Forbindelser: Væverske Neel Jensine Magleby (4 år gammel) — storesøster Forbindelser: Hovmester Jan Julius Magleby (1 år gammel) — ham selv Zytfensgade 4, Dragør Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring. Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen. Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen. På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone. Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg. Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen. Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret". Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter. Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige. Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være. Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813. Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden. Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind. Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet. Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned. Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked. Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3. Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede. Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn. Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden. |
Folketælling | Syerske Marchen Jan Pynt 1. februar 1870 (1 år gammel) |
Folketælling | Styrmand Jens Petersen Magleby 1. februar 1870 (1 år gammel) |
Folketælling | Styrmand Peter Petersen Magleby 1. februar 1870 (1 år gammel) |
Folketælling | Væverske Neel Jensine Magleby 1. februar 1870 (1 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1870 (1 år gammel) |
Brors fødsel | Sømand John Jacob Magleby 31. oktober 1872 (4 år gammel) Adresse: Dragør |
Brors dåb | Sømand John Jacob Magleby 8. december 1872 (4 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Kirsten Peter Petersen Arbejdsmand Morten Mogensens Hustru Grethe Theisen alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Farfars død | Matros Peter Petersen Magleby 29. november 1879 (11 år gammel) Adresse: Dragør |
Farfars begravelse | Matros Peter Petersen Magleby 5. december 1879 (11 år gammel) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Folketælling | 1. februar 1880 (11 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør By, et Huus [ Matr. 71b, Vognmandsgade 10/Badstuevælen 9 ], 300, Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (50 år gammel) — far Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (49 år gammel) — mor Forbindelser: Væverske Neel Jensine Magleby (14 år gammel) — storesøster Forbindelser: Hovmester Jan Julius Magleby (11 år gammel) — ham selv Forbindelser: Sømand John Jacob Magleby (7 år gammel) — lillebror Vognmandsgade 10, Dragør Vognmandsgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var tidligere en del af ejendommen Badstuevælen 7, men blev udskilt i midten af 1800-tallet. Indtil da lå et brændehus på stedet. Huset fik i 1970'erne tilføjet kviste både på øst- og vestsiden. Husets ejere fra 1800-tallet og frem fra 1855 Skipper Gert Jansen Passers enke, Marchen Niels Magleby indtil 1872 Styrmand Jan Gertsen Passer 1872-1921 Styrmand Jens Petersen Magleby 1921-1934 Frk. Neel Jensine Magleby 1934-1944 Lodsmedhjælper Jens Chr. Jørgensen 1944-1952 Arbejdsmand Charles H. Riis 1952-1975 Fru Anna Elise Riis 1975- David Rehling Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979. Husene i Vognmandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk er formodentlig nyopført i 1730’erne. Gaden hed tidligere Vognmagergade, men det nuværende navn skyldes, at der gennem årene har boet flere vognmænd her. Disse vognmænd havde deres køretøjer parkeret i en indhegning på Badstuevælen. |
Folketælling | Væverske Neel Jensine Magleby 1. februar 1880 (11 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1880 (11 år gammel) |
Folketælling | Sømand John Jacob Magleby 1. februar 1880 (11 år gammel) |
Fars død | Styrmand Jens Petersen Magleby 19. november 1880 (12 år gammel) Omkommet ved forlis på Jyllands Vestkyst, Klitmøller Se kirkebog vedr Marchen Jan Pynt død |
Folketælling | 1. februar 1890 (21 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, , 425, Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (59 år gammel) — mor Forbindelser: Styrmand Peter Petersen Magleby (27 år gammel) — storebror Forbindelser: Væverske Neel Jensine Magleby (24 år gammel) — storesøster Forbindelser: Hovmester Jan Julius Magleby (21 år gammel) — ham selv Forbindelser: Sømand John Jacob Magleby (17 år gammel) — lillebror |
Folketælling | Syerske Marchen Jan Pynt 1. februar 1890 (21 år gammel) |
Folketælling | Styrmand Peter Petersen Magleby 1. februar 1890 (21 år gammel) |
Folketælling | Væverske Neel Jensine Magleby 1. februar 1890 (21 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1890 (21 år gammel) |
Folketælling | Sømand John Jacob Magleby 1. februar 1890 (21 år gammel) |
Ægteskab | Væverske Marchen Henrik Jans — Vis familie før 1900 (31 år gammel) |
Søns fødsel | Jens Peter Magleby 6. august 1900 (32 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns dåb | Jens Peter Magleby 12. august 1900 (32 år gammel) Adresse: Dragør Note: Død uden fremstilling i Kirken |
Søns dødsfald | Jens Peter Magleby 24. august 1900 (32 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns begravelse | Jens Peter Magleby 2. september 1900 (32 år gammel) Adresse: Dragør Kirkegård |
Datters fødsel | Ellen Maria Magleby 19. juni 1905 (37 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Ellen Maria Magleby 16. juli 1905 (37 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Styrmand Peter Magleby og Hustru Bertha Christine Lykke Dragør |
Mors død | Syerske Marchen Jan Pynt 1919 (50 år gammel) Adresse: Dragør |
Mors begravelse | Syerske Marchen Jan Pynt 4. november 1919 (51 år gammel) Adresse: Dragør Kirkegård
Store Magleby Sogn Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
Død | 11. marts 1926 (58 år gammel) Adresse: Dragør |
Begravelse | 16. marts 1926 (5 dage efter dødsfald) Adresse: Dragør Kirkegård Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
far |
1829–1880
Født: 8. oktober 1829
27
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. november 1880 |
---|---|
mor |
1830–1919
Født: 23. december 1830
42
43 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1919 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 14. oktober 1860 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
12 år
lillebror |
1872–
Født: 31. oktober 1872
43
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
1868–1926
Født: 23. februar 1868
38
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. marts 1926 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
1865–1933
Født: 18. marts 1865
35
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, kØBENHAVN aMT, dnk Død: 14. august 1933 — Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, DNK |
|
1862–1936
Født: 17. april 1862
32
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. oktober 1936 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ham selv |
1868–1926
Født: 23. februar 1868
38
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. marts 1926 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1868–
Født: 25. september 1868
35
35 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Ægteskab | Ægteskab — før 1900 — |
7 måneder
søn |
1900–1900
Født: 6. august 1900
32
31 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 24. august 1900 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
5 år
datter |
1905–
Født: 19. juni 1905
37
36 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Dåb | Faddere: Lods Theis Jensen Theisen Grith Peter Pouls Skipper Hans Pynths Hustru Pigen Niel Peter Magleby alle i Dragør |
---|---|
Dåb | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Begravelse | Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
Dåb | |
---|---|
Folketælling | Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring. Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen. Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen. På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone. Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg. Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen. Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret". Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter. Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige. Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være. Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813. Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden. Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind. Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet. Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned. Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked. Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3. Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede. Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn. Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden. |
Folketælling | Vognmandsgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var tidligere en del af ejendommen Badstuevælen 7, men blev udskilt i midten af 1800-tallet. Indtil da lå et brændehus på stedet. Huset fik i 1970'erne tilføjet kviste både på øst- og vestsiden. Husets ejere fra 1800-tallet og frem fra 1855 Skipper Gert Jansen Passers enke, Marchen Niels Magleby indtil 1872 Styrmand Jan Gertsen Passer 1872-1921 Styrmand Jens Petersen Magleby 1921-1934 Frk. Neel Jensine Magleby 1934-1944 Lodsmedhjælper Jens Chr. Jørgensen 1944-1952 Arbejdsmand Charles H. Riis 1952-1975 Fru Anna Elise Riis 1975- David Rehling Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979. Husene i Vognmandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk er formodentlig nyopført i 1730’erne. Gaden hed tidligere Vognmagergade, men det nuværende navn skyldes, at der gennem årene har boet flere vognmænd her. Disse vognmænd havde deres køretøjer parkeret i en indhegning på Badstuevælen. |
Begravelse |