Sømand John Jacob Magleby, 1872–
- Navn
- Sømand John Jacob /Magleby/
- Navnepræfiks
- Sømand
- Fornavne
- John Jacob
- Efternavn
- Magleby
Født | 31. oktober 1872
43
41 Adresse: Dragør |
---|---|
Dåb | 8. december 1872
43
41 (1 måned gammel) Adresse: Dragør Faddere: Kirsten Peter Petersen Arbejdsmand Morten Mogensens Hustru Grethe Theisen alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Farfars død | Matros Peter Petersen Magleby 29. november 1879 (7 år gammel) Adresse: Dragør |
Farfars begravelse | Matros Peter Petersen Magleby 5. december 1879 (7 år gammel) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Folketælling | 1. februar 1880 (7 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør By, et Huus [ Matr. 71b, Vognmandsgade 10/Badstuevælen 9 ], 300, Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (50 år gammel) — far Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (49 år gammel) — mor Forbindelser: Væverske Neel Jensine Magleby (14 år gammel) — storesøster Forbindelser: Hovmester Jan Julius Magleby (11 år gammel) — storebror Forbindelser: Sømand John Jacob Magleby (7 år gammel) — ham selv Vognmandsgade 10, Dragør Vognmandsgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var tidligere en del af ejendommen Badstuevælen 7, men blev udskilt i midten af 1800-tallet. Indtil da lå et brændehus på stedet. Huset fik i 1970'erne tilføjet kviste både på øst- og vestsiden. Husets ejere fra 1800-tallet og frem fra 1855 Skipper Gert Jansen Passers enke, Marchen Niels Magleby indtil 1872 Styrmand Jan Gertsen Passer 1872-1921 Styrmand Jens Petersen Magleby 1921-1934 Frk. Neel Jensine Magleby 1934-1944 Lodsmedhjælper Jens Chr. Jørgensen 1944-1952 Arbejdsmand Charles H. Riis 1952-1975 Fru Anna Elise Riis 1975- David Rehling Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979. Husene i Vognmandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk er formodentlig nyopført i 1730’erne. Gaden hed tidligere Vognmagergade, men det nuværende navn skyldes, at der gennem årene har boet flere vognmænd her. Disse vognmænd havde deres køretøjer parkeret i en indhegning på Badstuevælen. |
Folketælling | Væverske Neel Jensine Magleby 1. februar 1880 (7 år gammel) |
Folketælling | Hovmester Jan Julius Magleby 1. februar 1880 (7 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1880 (7 år gammel) |
Fars død | Styrmand Jens Petersen Magleby 19. november 1880 (8 år gammel) Omkommet ved forlis på Jyllands Vestkyst, Klitmøller Se kirkebog vedr Marchen Jan Pynt død |
Folketælling | 1. februar 1890 (17 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, , 425, Forbindelser: Syerske Marchen Jan Pynt (59 år gammel) — mor Forbindelser: Styrmand Peter Petersen Magleby (27 år gammel) — storebror Forbindelser: Væverske Neel Jensine Magleby (24 år gammel) — storesøster Forbindelser: Hovmester Jan Julius Magleby (21 år gammel) — storebror Forbindelser: Sømand John Jacob Magleby (17 år gammel) — ham selv |
Folketælling | Syerske Marchen Jan Pynt 1. februar 1890 (17 år gammel) |
Folketælling | Styrmand Peter Petersen Magleby 1. februar 1890 (17 år gammel) |
Folketælling | Væverske Neel Jensine Magleby 1. februar 1890 (17 år gammel) |
Folketælling | Hovmester Jan Julius Magleby 1. februar 1890 (17 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1890 (17 år gammel) |
Søskendes ægteskab | Hovmester Jan Julius Magleby — Væverske Marchen Henrik Jans — Vis familie før 1900 (27 år gammel) |
Mors død | Syerske Marchen Jan Pynt 1919 (46 år gammel) Adresse: Dragør |
Mors begravelse | Syerske Marchen Jan Pynt 4. november 1919 (47 år gammel) Adresse: Dragør Kirkegård
Store Magleby Sogn Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
Brors dødsfald | Hovmester Jan Julius Magleby 11. marts 1926 (53 år gammel) Adresse: Dragør |
Brors begravelse | Hovmester Jan Julius Magleby 16. marts 1926 (53 år gammel) Adresse: Dragør Kirkegård Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
Søsters dødsfald | Væverske Neel Jensine Magleby 14. august 1933 (60 år gammel) |
Brors dødsfald | Styrmand Peter Petersen Magleby 1. oktober 1936 (63 år gammel) Adresse: Dragør |
Brors begravelse | Styrmand Peter Petersen Magleby 6. oktober 1936 (63 år gammel) Adresse: Dragør Kirkegård Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
Død | Ja |
far |
1829–1880
Født: 8. oktober 1829
27
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. november 1880 |
---|---|
mor |
1830–1919
Født: 23. december 1830
42
43 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1919 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 14. oktober 1860 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
12 år
ham selv |
1872–
Født: 31. oktober 1872
43
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
1868–1926
Født: 23. februar 1868
38
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. marts 1926 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
1865–1933
Født: 18. marts 1865
35
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, kØBENHAVN aMT, dnk Død: 14. august 1933 — Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, DNK |
|
1862–1936
Født: 17. april 1862
32
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. oktober 1936 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Dåb | Faddere: Kirsten Peter Petersen Arbejdsmand Morten Mogensens Hustru Grethe Theisen alle i Dragør |
---|---|
Dåb | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Dåb | |
---|---|
Folketælling | Vognmandsgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var tidligere en del af ejendommen Badstuevælen 7, men blev udskilt i midten af 1800-tallet. Indtil da lå et brændehus på stedet. Huset fik i 1970'erne tilføjet kviste både på øst- og vestsiden. Husets ejere fra 1800-tallet og frem fra 1855 Skipper Gert Jansen Passers enke, Marchen Niels Magleby indtil 1872 Styrmand Jan Gertsen Passer 1872-1921 Styrmand Jens Petersen Magleby 1921-1934 Frk. Neel Jensine Magleby 1934-1944 Lodsmedhjælper Jens Chr. Jørgensen 1944-1952 Arbejdsmand Charles H. Riis 1952-1975 Fru Anna Elise Riis 1975- David Rehling Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979. Husene i Vognmandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk er formodentlig nyopført i 1730’erne. Gaden hed tidligere Vognmagergade, men det nuværende navn skyldes, at der gennem årene har boet flere vognmænd her. Disse vognmænd havde deres køretøjer parkeret i en indhegning på Badstuevælen. |