Grass Roots

Søgade 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 282

Den første beboer her, som det har været muligt at finde frem til, må være Svend Tullesen.

Han har været bygherre på dette fem-fags hus, for engang i 1730’erne har han hos byens foged, Tønnes Jansen Draker, købt sig en husplads af denne størrelse. Han var født i Skåne – måske i Ingelstorp.

I 1733 blev han gift med Lucie Nielsdatter, som vistnok også var kommet fra Skåne.

Hvad Svend har ernæret sig af den første tid i Dragør, er ikke til at sige. Han har i hvert fald ikke været sømand.

Ganske vist lod han sig i 1740 indrullere i sørullen som fisker, men det var der flere ”landkrabber”, der gjorde. De benyttede denne erhvervsbetegnelse som alibi for at kunne blive indtegnet i sørullen og dermed få lov til at deltage i de – sommetider - økonomisk givtige bjergningsassistancer.

I rullen benævntes han som søvant, hvilket er den laveste grad for matroser. Han ses heller ikke at være udskrevet til orlogsflåden.

Svend og Lucie er formodentlig kommet hertil som tjenestefolk i Store Magleby. Forloverne ved deres vielse var Pieter Jacobsen og Jacob Dirchsen – den første kan være og den anden er en Store Magleby-gårdmand.

Højst sandsynlig er Svend Tullesen broder til den Throne Tullesdatter, som i 1732 blev gift med en mand ved navn Peder Pedersen. De to familier optræder i hvert fald som faddere for hinandens børn, og navne som Sidse og Niels går igen som døbenavne.

Svend Tullesens hovednæringsvej blev imidlertid blegeri, og her boede han jo ideelt. Her kunne han på grund af terrænets fald ud mod kysten frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe ud i stranden. Endvidere var afstanden til strandkanten, hvor han kunne skylle det kogte lærred, ikke så lang.

Svend og Lucie fik fire børn, som nåede frem til giftealderen. Sønnerne Niels og Jens blev henholdsvis styrmand og matros, datteren Sidse blev blegekone, mens hendes mand sejlede som matros og den yngste datter Leisbeth blev gift med smeden Hans Carlsen og bosat på Strandlinien.

Svend og Lucie døde i 1780 og 1782, men der var tilsyneladende ingen af deres børn, der ville overtage barndomshjemmet. Men hvem der har boet der ved folketællingen i 1787, står ikke helt klart. Måske har det været lejet ud til en enke, Charlotte Amalie Kryger, som havde været gift med snedkeren Johan Kryger. Hun havde en del børn og levede af at spinde og sy. Hvor hun og manden har boet tidligere, er ikke klarlagt.

I midten af 1790’erne blev huset overtaget af skipper Henrich Henrichsen Palm, som stammede fra Lodsstræde 15.

Han var i 1795 blevet gift med Marchen Larsdatter, en skipperdatter fra Kampensgade 3.

Marchen fødte fem børn, men kun datteren Marchen opnåede at blive gift. En datter Grith døde som 20-årig, og en datter Anne døde 7 år gammel af ”forrådnelsesfeber ledsaget af krampeslag”.

Henrich Palm havde galeasen ”Martha” på 31 læster, med hvilken han fortrinsvis sejlede i indenrigsfart. Under Englandskrigen blev han kaperskipper ligesom sin nabo i nr. 4-6. Henrich havde kaperfartøjet ”Duen” på 1 læst med en besætning på 10 mand og armeret med en lille kanon.

Henrich døde i 1838. Det blev datteren Marchen og hendes mand, Hans Frederiksen, som derefter overtog huset.

Henrich Henrichsen Palm havde omkring 1810 erhvervet nabohuset Byskriverstræde 4, matrikel nr. 281, som han havde revet ned. Hustomten lod han ligge uden at bebygge den med et nyt hus.

En senere ejer af Søgade 2, Bendt Mortensen, opførte omkring 1878 på denne grund en ejendom, indrettet til beboelse og butik.

Bendt stammede fra Sverige, var arbejdsmand og havde tidligere boet på Fogdens Plads 10.

Den mortensenske familie i tre generationer kom her til at drive købmandshandel indtil engang i 1980’erne.

Stralsundstræde 5 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 20

Her finder man omkring 1700 Knud Nielsen.

Hans hus var sammenbygget med Wismarstræde 6, hvor Svend Nielsen fra Båstad boede. Måske var de brødre. De blev omkring 1690 gift med Boel Aagesdatter og Anne Aagesdatter, så måske var der en eller anden form for familieskab.

Knud efterlod sig to døtre, hvoraf den yngste, Karen Knudsdatter, overtog huset. Hendes sønner tog tilnavnet "Præst". Måske har deres far, Jens Pedersen Hermanstorp, i en periode været præstens medhjælper med hensyn til at registrere fødsler og dødsfald i Dragør.

Karens to ældste sønner, Knud og Pieter Jensen Præst, omkom begge i 1759 på fregatten "Møen"s skæbnesvangre togt til Vestindien.

Med Jens havde hun også sønnen Anders, der som voksen overtog huset. Endvidere fik hun i sit næste ægteskab med Søren Andersen en søn, Jens Sørensen Præst, som ikke må forveksles med den senere lods af samme navn. Denne Jens Sørensen Præst's senere skæbne kendes ikke.

Det blev som sagt Anders Jensen Præst, som overtog barndomshjemmet med sin gamle mor.

Han var skipper og medlem af Københavns Skipperlav, hvilket vil sige, at han sejlede med københavnske fartøjer for københavnske redere. I 1771 blev han tituleret som "sætteskipper", hvilket vil sige en skipper, der ikke er ejer af det skib, han fører. Det var hovedsagelig den sydlige østersøkyst samt Norge han besejlede.

Han var i 1761 blevet gift med en smededatter fra Store Magleby, Marchen Chresten Sørensen Smed, med hvem han fik ti børn, hvoraf de syv nåede frem til voksenalderen.

Marchen døde i 1784, mens Anders levede til 1813. Da han døde, var der endnu to døtre, som ikke var gifte, og de overtog derfor huset og blev boende. Det var datteren Marchen, der i 1819 fandt sig en svensk ægtemand, Niels Christoffersen Lundgreen, samt datteren Anna, der forblev ugift. Efter hendes død i 1822 gik huset på andre hænder.

Huset blev derefter overtaget af skipper Jens Hansen Snedker og senere dennes arvinger og blev kun benyttet til udlejning.

Stralsundstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Stralsundstræde hed tidligere Nordre Stræde. Husene her har rod tilbage til 1600-tallet.

Søgade 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 282

Den første beboer her, som det har været muligt at finde frem til, må være Svend Tullesen.

Han har været bygherre på dette fem-fags hus, for engang i 1730’erne har han hos byens foged, Tønnes Jansen Draker, købt sig en husplads af denne størrelse. Han var født i Skåne – måske i Ingelstorp.

I 1733 blev han gift med Lucie Nielsdatter, som vistnok også var kommet fra Skåne.

Hvad Svend har ernæret sig af den første tid i Dragør, er ikke til at sige. Han har i hvert fald ikke været sømand.

Ganske vist lod han sig i 1740 indrullere i sørullen som fisker, men det var der flere ”landkrabber”, der gjorde. De benyttede denne erhvervsbetegnelse som alibi for at kunne blive indtegnet i sørullen og dermed få lov til at deltage i de – sommetider - økonomisk givtige bjergningsassistancer.

I rullen benævntes han som søvant, hvilket er den laveste grad for matroser. Han ses heller ikke at være udskrevet til orlogsflåden.

Svend og Lucie er formodentlig kommet hertil som tjenestefolk i Store Magleby. Forloverne ved deres vielse var Pieter Jacobsen og Jacob Dirchsen – den første kan være og den anden er en Store Magleby-gårdmand.

Højst sandsynlig er Svend Tullesen broder til den Throne Tullesdatter, som i 1732 blev gift med en mand ved navn Peder Pedersen. De to familier optræder i hvert fald som faddere for hinandens børn, og navne som Sidse og Niels går igen som døbenavne.

Svend Tullesens hovednæringsvej blev imidlertid blegeri, og her boede han jo ideelt. Her kunne han på grund af terrænets fald ud mod kysten frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe ud i stranden. Endvidere var afstanden til strandkanten, hvor han kunne skylle det kogte lærred, ikke så lang.

Svend og Lucie fik fire børn, som nåede frem til giftealderen. Sønnerne Niels og Jens blev henholdsvis styrmand og matros, datteren Sidse blev blegekone, mens hendes mand sejlede som matros og den yngste datter Leisbeth blev gift med smeden Hans Carlsen og bosat på Strandlinien.

Svend og Lucie døde i 1780 og 1782, men der var tilsyneladende ingen af deres børn, der ville overtage barndomshjemmet. Men hvem der har boet der ved folketællingen i 1787, står ikke helt klart. Måske har det været lejet ud til en enke, Charlotte Amalie Kryger, som havde været gift med snedkeren Johan Kryger. Hun havde en del børn og levede af at spinde og sy. Hvor hun og manden har boet tidligere, er ikke klarlagt.

I midten af 1790’erne blev huset overtaget af skipper Henrich Henrichsen Palm, som stammede fra Lodsstræde 15.

Han var i 1795 blevet gift med Marchen Larsdatter, en skipperdatter fra Kampensgade 3.

Marchen fødte fem børn, men kun datteren Marchen opnåede at blive gift. En datter Grith døde som 20-årig, og en datter Anne døde 7 år gammel af ”forrådnelsesfeber ledsaget af krampeslag”.

Henrich Palm havde galeasen ”Martha” på 31 læster, med hvilken han fortrinsvis sejlede i indenrigsfart. Under Englandskrigen blev han kaperskipper ligesom sin nabo i nr. 4-6. Henrich havde kaperfartøjet ”Duen” på 1 læst med en besætning på 10 mand og armeret med en lille kanon.

Henrich døde i 1838. Det blev datteren Marchen og hendes mand, Hans Frederiksen, som derefter overtog huset.

Henrich Henrichsen Palm havde omkring 1810 erhvervet nabohuset Byskriverstræde 4, matrikel nr. 281, som han havde revet ned. Hustomten lod han ligge uden at bebygge den med et nyt hus.

En senere ejer af Søgade 2, Bendt Mortensen, opførte omkring 1878 på denne grund en ejendom, indrettet til beboelse og butik.

Bendt stammede fra Sverige, var arbejdsmand og havde tidligere boet på Fogdens Plads 10.

Den mortensenske familie i tre generationer kom her til at drive købmandshandel indtil engang i 1980’erne.