Grass Roots

Holeby kirke

ligger på et højdedrag i den vestlige del af Holeby sogn. Oprindelig lå kirken i byens midte, der dengang var en samling gårde; men da disse flyttedes ud, og byen iøvrigt blev stationsby og centrum derfor rykkede østpå, kom kirken til at ligge alene.

Holeby kirke er bygget i midten af 1200-tallet under Valdemar Sejr. Den er oprindeligt indviet til Sankt Johannes Chrysostomos. I middelalderen kunne man sejle fra Østersøen til Holeby Kirke, og sejlrenden kan stadig følges i landskabet. Indtil 1915 var kirken privat ejendom under Søholt gods. Derefter blev den selvejende.

Den romanske bygning, der er enklere end de fleste andre samtidige kirker på Lolland, er opført af meget store, røde munkesten på skråkantsokkel og består af et romansk kor og skib med et sengotisk våbenhus med hvælving fra 1800-tallets slutning. Våbenhuset er delvist muret af glaserede munkesten og har kamtakket blændingsgavl og tre spidsbuede højblændinger. Koret, der er opført først, har nyere gesims. På sydsiden en (vistnok ikke oprindelig) præstedør, der er tilmuret. Skibet har en gesimsfrise under tagskægget, bestående af kvadratiske blændinger under et savskifte. Skibets rundbuede døre sidder begge i svage portalfremspring - norddøren (kvindernes indgang) er tilmuret, mens syddøren, der er i brug, er uændret. Kirkens loft er fladt. Den er uden tårn, men blev i 2002 forsynet med en klokkestabel.

Døbefonten er senromansk og er fremstillet af gotlandske kalksten. Alteret fra 1816 og prædikestolen fra 1586. I koret er der indmuret et gravminde, og der er sat 2 andre gravminder i våbenhuset. I korbuen hang en af de få virkelig kendte genstande fra denne kirke: Holeby-krucifikset. Det er fra højgotikkens periode (første halvdel af 1300-tallet). Det gør indtryk med størrelsen - og sit mærkeligt levende udtryk, som om Jesus siger: ”Jeg tørster!” Men Holeby-krucifikset er fjernet fra kirken, fordi det ville gå til i kirkens indeklima. Det kan ses på Maribo museum.

Til kirken hører ”Posselts Hus”, 2 fredede bindingsværksbygninger, opført i 1850 af præsten Henrik Posselt, oprindelig som bolig for forpagteren af præstegården. Nu anvendes de som mandskabsbygning til graveren og menighedshus. Bygningerne blev i henholdsvis 1991 og 1994 grundigt restaureret og ført tilbage til den oprindelige indretning.