Anna Christine Magdalene Jørgensen, 1868–1946 (77 år gammel)
- Navn
- Anna Christine Magdalene /Jørgensen/
- Fornavne
- Anna Christine Magdalene
- Efternavn
- Jørgensen
Født | 28. september 1868
25
27 Adresse: Blaagaardsgade 33 |
---|---|
Dåb | 26. december 1868
25
27 (2 måneder gammel) Adresse: Blaagaardsgade 33 |
Ægteskab | Barber Niels Christian Emil Winther — Vis familie Ja |
Farfars død | Jørgen Christensen 15. juli 1872 (3 år gammel) Adresse: Fredsó |
Farfars begravelse | Jørgen Christensen 21. juli 1872 (3 år gammel) |
Konfirmeret | 1882 (13 år gammel) Adresse: Brohusgade 8, 3. |
Morfars død | Weber Christen Jørgensen Raun 16. april 1883 (14 år gammel) Adresse: Taarning |
Morfars begravelse | Weber Christen Jørgensen Raun 26. april 1883 (14 år gammel) |
Fars død | Tømrersvend Christoffer Jørgensen 28. november 1888 (20 år gammel) |
Fars begravelse | Tømrersvend Christoffer Jørgensen 4. december 1888 (20 år gammel) |
Farmors død | Væver Anne Pedersdatter 27. oktober 1890 (22 år gammel) Adresse: Fredsó |
Farmors begravelse | Væver Anne Pedersdatter 2. november 1890 (22 år gammel) |
Mormors død | Ingeborg Veng 25. januar 1894 (25 år gammel) |
Mormors begravelse | Ingeborg Veng 31. januar 1894 (25 år gammel) |
Datters fødsel | Paalæggerske Oda Marie Winther 19. august 1901 (32 år gammel) Adresse: Ærøvej 2, st. |
Datters dåb | Paalæggerske Oda Marie Winther 3. november 1901 (33 år gammel) Adresse: Ærøvej 2, st Faddere: Saddelmager L. Christensen, ? 58 Enkefru Jørgensen Bogøvej 5, 3 Frk. Jørgensen, Bogøvej 8, 4 Forældrene |
Ægtemands dødsfald | Barber Niels Christian Emil Winther 1903 (34 år gammel) Adresse: Helgesvej 17, st. |
Ægtemands begravelse | Barber Niels Christian Emil Winther 1903 (34 år gammel) Adresse: Ass. Kirkegaard
Assistens Kirkegård, København Amt Kirkegårdens historie I 1711 var København blevet ramt af endnu en epidemi "Den sorte død", som alene tog 23.000 liv, og der måtte i hast anlægges seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig inden for voldene. De var imidlertid slet ikke fyldestgørende. Bare på Holmens Kirkes gravplads lå kisterne ovenpå jorden og udbredte sådan en stank, at Søværnet fik besked om at affyre kanoner på området for at skabe bevægelse i luften og tilsløre stanken noget med krudtrøg. Det var først i 1760 lang tid efter epidemien, at man besluttede at sløjfe de seks overfyldte og farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af Søerne blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket tobak på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.[1] Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Det ændredes i 1785 da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel, og efter den tid blev stedet mondænt. Det endte endda med, at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv og medbragt te. I 1804 opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri. Bl.a. florerede den historie, at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff, som blev begravet på kirkegården i 1798, kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne, da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende.[2] Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat, der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bl.a. en instruks, hvori det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. Det udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten.[3] Derudover blev det i 1813 forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende. Som det største grønne område på Nørrebro er Assistens Kirkegård blevet et yndet opholdssted for bydelens beboere. Om sommeren ses således solbadende både på selve kirkegården og i Hans Tavsens Park, som ligger langs med kirkegårdens sydvestlige side. |
Mors død | Maren Ravn 1904 (35 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Erik Robert Johannes Grave 6. december 1918 (50 år gammel) Adresse: Svanevej 24A |
Barnebarns dåb | Erik Robert Johannes Grave 1919 (50 år gammel) Adresse: Svanevej 24A Faddere: Barnets Fader Bryggeriarbejder Robert Vennervald, Maglekildevej 18 Barnets Moder boende s. Sted Fru Bertha Sofie Petersen, Oehlenschlægergade 29 |
Datters dødsfald | Paalæggerske Oda Marie Winther 1946 (0 efter dødsfald) Adresse: Frederik d. 7.Gade, 17 |
Død | 26. juli 1946 (77 år gammel) Adresse: Ringergaarden 3/Bispebjerg Hospital |
Kremeret | 1. august 1946 (6 dage efter dødsfald) Adresse: Bispebjerg Krematorium |
far |
1843–1888
Født: 19. februar 1843
38
32 — Lødderup Sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted Amt, DNK Død: 28. november 1888 — Kommunehospitalet Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
mor |
1841–1904
Født: 12. februar 1841
29
26 — Tyrstrup Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt, DNK Død: 1904 |
Ægteskab | Ægteskab — — |
hende selv |
1868–1946
Født: 28. september 1868
25
27 — Skt. Johannes Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. juli 1946 — Bispebjerg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ægtemand |
1871–1903
Født: 8. december 1871 Død: 1903 — Skt. Lukas Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hende selv |
1868–1946
Født: 28. september 1868
25
27 — Skt. Johannes Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. juli 1946 — Bispebjerg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — — |
datter |
1901–1946
Født: 19. august 1901
29
32 — Skt. Thomas Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1946 — Simeon Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |