Grass Roots

Sankt Olai Kirke http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Frederiksborg_0039-0289.pdf

Med sit høje tårn er Sankt Olai Kirke meget synlig i bybilledet. Kirken blev grundlagt allerede i 1200-tallet, og den er et af byens vigtigste levn fra middelalderen. I 1961 blev kirken ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør Stift.

Da Erik af Pommern indførte Øresundstolden, begyndte Sankt Olai Kirke en forvandling. Kirken skulle matche Helsingørs voksende betydning for landet, og i 1450, 1521 og 1559 blev kirken udvidet af flere omgange.

I 1600-tallet blev det katolske inventar udskiftet, og kirken er i dag kendt for sine mange borgerlige portrætter.

I begyndelsen af 1600-tallet blev udvidelsen komplet, da det lille kamtakkede tårn i 1614 blev forsynet med et imponerende spir, der var endnu højere end det nuværende spirs 69 meter.

Spiret fik navnet ”Helsingørs jomfru”, og det var byens vartegn indtil 1736, hvor det blæste ned. De næste 162 år stod Sankt Olai uden spir, indtil det nuværende spir blev rejst i 1888.

Siden 1961 har Sankt Olai Kirke haft status af domkirke, da det nordlige Sjælland blev udskilt fra Københavns Stift og gjort til Helsingør stift.

På grund af den senere befolkningsvækst er Helsingør stift i dag Danmarks største. Udover de kirkelige handlinger lægger Skt. Olai også rum til en række klassiske koncerter.

Tikøb Kirke, hvis ældste dele er fra ca. 1175, er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster. Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten.

Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest.