Huusmand Jørgen Nielsen, 1761–1852 (90 år gammel)
- Navn
- Huusmand Jørgen /Nielsen/
- Navnepræfiks
- Huusmand
- Fornavne
- Jørgen
- Efternavn
- Nielsen
Født | før 14. juni 1761 Adresse: Bursholm |
---|---|
Dåb | 14. juni 1761 (0 dage gammel) Adresse: Bursholm Faddere: Maren ? Nexøes bar Barnet Niels Jensen Ole Jensen Jens Nielsen Pigen ? Anne Margrete Nielsdatter alle af Bursholm Tikøb Kirke, Frederiksborg Amt Tikøb Kirke, hvis ældste dele er fra ca. 1175, er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster. Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten. Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest. |
Religiøst ægteskab | Sophie PedersDatter — Vis familie før 1794 (32 år gammel) |
Søns fødsel | Husmand Jens Jørgensen 7. april 1794 (32 år gammel) Adresse: Ømosen |
Søns dåb | Husmand Jens Jørgensen 13. april 1794 (32 år gammel) Adresse: Ømosen Faddere: Anna, Jens Nielsens Kone i Munkelund Boel Pedersdatter i Tikøb Bent Sørensen fra Langerød Jacob Pedersen og Frederik Pedersen fra Gurre Tikøb Kirke, Frederiksborg Amt Tikøb Kirke, hvis ældste dele er fra ca. 1175, er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster. Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten. Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest. |
Datters fødsel | Anne Jørgensdatter 1798 (36 år gammel) |
Family census | Sophie PedersDatter — Vis familie 1. februar 1801 (39 år gammel) Adresse: Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Tikøb, Øemosen, en stor Mose, udlagt til Jordlodder for Huusmænd, , 5, |
Barns ægteskab | Husmand Jens Jørgensen — Boel Christensdatter — Vis familie før 1816 (54 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Christen Jensen 1816 (54 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Daniel Jensen 1821 (59 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Ane Margrethe Jensdatter 1824 (62 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Plejebarn Margrethe Jensdatter 1824 (62 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Husmand og Fragtkører Johannes Jensen 5. oktober 1826 (65 år gammel) Adresse: Ømosen |
Barnebarns dåb | Husmand og Fragtkører Johannes Jensen 29. november 1826 (65 år gammel) Adresse: Ømosen Faddere: Gmd. Hans Peder Jens Ravn, Roland, Asminderöd Pigen Signe Margrethe Jensen i Tikjöb Hmd. Ole Pedersen, ? ? Ømosen Hmd. Niels Skov paa Helsingör Overdrev Hmd. Jens Sörensen i Nyerup Tikøb Kirke, Frederiksborg Amt Tikøb Kirke, hvis ældste dele er fra ca. 1175, er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster. Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten. Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest. |
Family census | Sophie PedersDatter — Vis familie 18. februar 1834 (72 år gammel) Adresse: Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Tikøb, Gurre Skoledistrict, Ømosen, et Huus, 59, |
Hustrus dødsfald | Sophie PedersDatter mellem 1835 og 1851 (89 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Plejebarn Mathias Daniel Nielsen 1840 (78 år gammel) |
Barnebarns ægteskab | Husmand og Fragtkører Johannes Jensen — Bendte Kirstine Hansdatter — Vis familie før 1851 (89 år gammel) |
Fars død | Niels Jørgensen |
Død | 1852 (90 år gammel) Adresse: Esbønderup Sygehus Esbønderup Sygehus Esbønderup - Danmarks første sygehus Historien om Esbønderup Sygehus startede i virkeligheden allerede i 1738, da amtmand Friederich von Gram fik ansat amtets anden læge, Christian Licht, der skulle tage bopæl i Esbønderup og modtage patienter fra det daværende Kronborg Amt - d.v.s. i store træk de nuværende Helsingør og Gribskov kommuner + Asminderød Sogn. Kirurg Licht skulle ikke tage ud til patienterne - de måtte selv sørge for transport til Esbønderup og evt. logi dér. Var patienten formuende, måtte han selv betale, medens fattige fik hjælp fra fattigkasser eller den kongelige kasse (statskassen). Da amtmand Friederich von Gram døde i 1741 efterfulgtes han af sønnen Friederich Carl von Gram. Han var en initiativrig embedsmand, der bl.a. byggede skoler, etablerede sandflugtsbekæmpelse samt fik bygget to af Danmarks første sygehuse. Det var således hans fortjeneste, at Kronborg Amts Sygehus i Esbønderup kunne modtage sine første patienter i 1755 - to år før Det kgl. Frederiks Hospital (Rigshospitalet) i København! Esbønderup var således Danmarks første sygehus i moderne forstand. Sygehuset i Esbønderup var en beskeden bygning - en stråtækt bindingsværksbygning, ni fag lang og tre fag bred. Bygningen eksisterer ikke mere, den blev nedrevet i 1905 - men var fra 1867 og frem til nedrivningen i brug som epidemiafdeling. |
Begravelse | 5. november 1852 (0 efter dødsfald) Tikøb kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgård by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest. Tikøb kirkes ældste afsnit er skibet og koret, som er fra ca. 1175. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster og er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger med velbevarede hjørnelisener (glatte murpiller) og buefriser, som er smukt udformet på korets langmure, hvor buerne er falsede og hviler på konsoller af brændt ler med mandshoveder eller bladværk. Skib, kor og våbenhus havde oprindelig bjælkeloft. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv, og fra samme århundrede stammer antagelig de romanske gavles kamtakker og det anséelige tårn, bygget af glaserede munkesten. Kirken overdroges 1489 af kong Hans til Esrum kloster og har vel da oprindeligt været en kongelig patronatskirke. Kirkens krydshvælvede sakristi på korets nordside, bygget af munkesten og kridtkvadre, er fra 1517. Både kirkens tårn og sakristi er udstyret med kamtakkede gavle. Af kirkens oprindelige vinduer er der kun bevaret to i skibet og et tilmuret i koret, hvor det er dækket af sakristiet, samt et i hver af våbenhusets sidemure. Også de tre tæt grupperede og meget smalle rundbuevinduer i korets østgavl skal nævnes. Kirkens døre er begge bevaret. Den mod syd, altså mandsdøren, som er tilmuret urørt og den mod nord, der nu tjener som kirkens indgangsdør. Når det blev kvindedøren, der fik lov at stå åben, hænger det sammen med våbenhusets placering mod nord, fordi både præstegården og byen ligger nordnordvest for kirken. Dørene er påfaldende slanke og bæres af en vandret stik. Endvidere kan nævnes de tydelige rester i korbuens sider af en ca. tre meter høj korskranke mellem hvis smalle sidedøre, der må have stået et Hellig-Kors alter. Tikøb Kirke, Frederiksborg Amt Tikøb Kirke, hvis ældste dele er fra ca. 1175, er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster. Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten. Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest. |
far | |
---|---|
ham selv |
1761–1852
Født: før 14. juni 1761 — Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK Død: 1852 — Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK |
ham selv |
1761–1852
Født: før 14. juni 1761 — Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK Død: 1852 — Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK |
---|---|
hustru | |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1794 — |
3 måneder
søn |
1794–1853
Født: 7. april 1794
32
23 — Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK Død: 23. december 1853 — Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK |
5 år
datter |
Dåb | Faddere: Maren ? Nexøes bar Barnet Niels Jensen Ole Jensen Jens Nielsen Pigen ? Anne Margrete Nielsdatter alle af Bursholm |
---|---|
Begravelse | Tikøb kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgård by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest. Tikøb kirkes ældste afsnit er skibet og koret, som er fra ca. 1175. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster og er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger med velbevarede hjørnelisener (glatte murpiller) og buefriser, som er smukt udformet på korets langmure, hvor buerne er falsede og hviler på konsoller af brændt ler med mandshoveder eller bladværk. Skib, kor og våbenhus havde oprindelig bjælkeloft. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv, og fra samme århundrede stammer antagelig de romanske gavles kamtakker og det anséelige tårn, bygget af glaserede munkesten. Kirken overdroges 1489 af kong Hans til Esrum kloster og har vel da oprindeligt været en kongelig patronatskirke. Kirkens krydshvælvede sakristi på korets nordside, bygget af munkesten og kridtkvadre, er fra 1517. Både kirkens tårn og sakristi er udstyret med kamtakkede gavle. Af kirkens oprindelige vinduer er der kun bevaret to i skibet og et tilmuret i koret, hvor det er dækket af sakristiet, samt et i hver af våbenhusets sidemure. Også de tre tæt grupperede og meget smalle rundbuevinduer i korets østgavl skal nævnes. Kirkens døre er begge bevaret. Den mod syd, altså mandsdøren, som er tilmuret urørt og den mod nord, der nu tjener som kirkens indgangsdør. Når det blev kvindedøren, der fik lov at stå åben, hænger det sammen med våbenhusets placering mod nord, fordi både præstegården og byen ligger nordnordvest for kirken. Dørene er påfaldende slanke og bæres af en vandret stik. Endvidere kan nævnes de tydelige rester i korbuens sider af en ca. tre meter høj korskranke mellem hvis smalle sidedøre, der må have stået et Hellig-Kors alter. |
Dåb | Tikøb Kirke, hvis ældste dele er fra ca. 1175, er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster. Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten. Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest. |
---|---|
Family census | |
Død | Esbønderup - Danmarks første sygehus Historien om Esbønderup Sygehus startede i virkeligheden allerede i 1738, da amtmand Friederich von Gram fik ansat amtets anden læge, Christian Licht, der skulle tage bopæl i Esbønderup og modtage patienter fra det daværende Kronborg Amt - d.v.s. i store træk de nuværende Helsingør og Gribskov kommuner + Asminderød Sogn. Kirurg Licht skulle ikke tage ud til patienterne - de måtte selv sørge for transport til Esbønderup og evt. logi dér. Var patienten formuende, måtte han selv betale, medens fattige fik hjælp fra fattigkasser eller den kongelige kasse (statskassen). Da amtmand Friederich von Gram døde i 1741 efterfulgtes han af sønnen Friederich Carl von Gram. Han var en initiativrig embedsmand, der bl.a. byggede skoler, etablerede sandflugtsbekæmpelse samt fik bygget to af Danmarks første sygehuse. Det var således hans fortjeneste, at Kronborg Amts Sygehus i Esbønderup kunne modtage sine første patienter i 1755 - to år før Det kgl. Frederiks Hospital (Rigshospitalet) i København! Esbønderup var således Danmarks første sygehus i moderne forstand. Sygehuset i Esbønderup var en beskeden bygning - en stråtækt bindingsværksbygning, ni fag lang og tre fag bred. Bygningen eksisterer ikke mere, den blev nedrevet i 1905 - men var fra 1867 og frem til nedrivningen i brug som epidemiafdeling. |
Begravelse | Tikøb Kirke, hvis ældste dele er fra ca. 1175, er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster. Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten. Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest. |
Medie objekt | Esbønderup - Danmarks første sygehus Historien om Esbønderup Sygehus startede i virkeligheden allerede i 1738, da amtmand Friederich von Gram fik ansat amtets anden læge, Christian Licht, der skulle tage bopæl i Esbønderup og modtage patienter fra det daværende Kronborg Amt - d.v.s. i store træk de nuværende Helsingør og Gribskov kommuner + Asminderød Sogn. Kirurg Licht skulle ikke tage ud til patienterne - de måtte selv sørge for transport til Esbønderup og evt. logi dér. Var patienten formuende, måtte han selv betale, medens fattige fik hjælp fra fattigkasser eller den kongelige kasse (statskassen). Da amtmand Friederich von Gram døde i 1741 efterfulgtes han af sønnen Friederich Carl von Gram. Han var en initiativrig embedsmand, der bl.a. byggede skoler, etablerede sandflugtsbekæmpelse samt fik bygget to af Danmarks første sygehuse. Det var således hans fortjeneste, at Kronborg Amts Sygehus i Esbønderup kunne modtage sine første patienter i 1755 - to år før Det kgl. Frederiks Hospital (Rigshospitalet) i København! Esbønderup var således Danmarks første sygehus i moderne forstand. Sygehuset i Esbønderup var en beskeden bygning - en stråtækt bindingsværksbygning, ni fag lang og tre fag bred. Bygningen eksisterer ikke mere, den blev nedrevet i 1905 - men var fra 1867 og frem til nedrivningen i brug som epidemiafdeling. |