Grass Roots

http://danmarkskirker.natmus.dk/frederiksborg/asminderoed-kirke/

ASMINDERØD KIRKE i Fredensborg

Asminderød kirke er en middelalder-kirke. Den østlige del af skibet er fra første halvdel af 1100-tallet, mens den vestlige del er fra sidst i samme århundrede.

De tykke mure tyder på, at skibet oprindeligt kan have båret et tårn fra samme periode (romanske). Det nuværende tårn er formentlig bygget samtidig med kirkens hvælvinger i 1400-tallet.

Omkring 1500 udvidedes koret til sin nuværende størrelse af samme bredde som skibet. Våbenhuset mod nord er fra første halvdel af 1200-tallet, mens det lille sakristi først kom til i 1839. Det store sideskib mod syd føjedes til i 1736.

Asminderød Kirkegård rummer flere kendte gravsteder. Her skal blot nævnes to: Balletmester August Bournonvilles og forfatterens Frederik Paludan-Müllers.

Kilde: http://www.fredensborgslotskirke.dk/asminder%C3%B8d-kirke

Langstrup er beliggende i den østlige del af sognet og grænser i nord mod Højsager og Søholm, mod vest til Båstrup og Roland, i syd til Grønholt sogn (Lønholt) og Karlebo sogn (Nivå) og mod øst til Torpen og Dageløkke.(se Kort- og Matrikelstyrelsens kortudsnit over Langstrup og omegn 1:50.000). Byen, hvis gårde alle lå langs den øst-vestgående gade, er anlagt på en skrænt, der mod syd falder ned mod Langstrup Mose, mod nord stiger op mod ejerlaugets højeste punkt på 41 m over vandoverfladen. 1660 havde landsbyen Langstrup 13 gårde, de fleste dog nedbrudte efter svenskekrigene (se Asminderød sogn 1660-1700) og den var dermed sognets største landsby (se De Langstrup Gårdes historie her). Gårdene var meget forskellige i størrelse, såvel hvad gårdens størrelse (regnet i bygningsfag) som antallet og størrelsen på markernes agerstykker angik, hvilket fremgår af Chr. V.s matrikel 1688. Byen havde tre marker (vange: Store Fælleds Wang, Diuresteens Wang og Dagelycke Wang), hvoraf de 2de blev besået årliget, medens den 3die lå til fælled, hvorpå de græssede deres kreaturer (Treskiftsdrift). Til byen fandtes ingensteds på byens grund tørveskær, men bønderne nød udvisning på overdrevet af vedkommende. Jordene til byen findes gode og derpå fåes årlig god sæd.

Fra byens østligste del udgik en vej, der umiddelbart uden for byen slog et skarpt slag mod nord, førend den påny drejede mod øst mod Dageløkke og Sletten (mod nord fortsatte vejen mod Ø. og N. Torp). I byens modsatte ende (i vest) udgik vejen til Lønholt via Grønholt til Hillerød (Friderichsburg). Ved Skære Mølle drejede en sidevej mod nord for via Roland at føre til Asminderød. Den direkte vej Langstrup-Asminderød var ikke anlagt i 1600-tallet (se udskiftningskortet fra 1788). Vest for byen førte en nordgående vej mod Søholm.

Efter matriklen 1682 (modelbogen) havde Langstrup 7.132.876 kvadratalen sædejord svarende til 509½ tdr. land fordelt på de 4 sorter således: 2499680 (1. sort), 3278554 (2. sort), 1042927 (3. sort) og 311715 (4. sort), dvs. mere end 80% var af den gode jord (læs mere om jordens fordeling efter sorterne 1-4 her).

Befolkningen i Langstrup udgjorde i 1660 henimod 85 sjæle ved et skønnet gennemsnit på 5 personer pr. husstand. Denne befolkning voksede gennem årene - takket været en bedre sundhedstilstand og forbedrede sociale vilkår - til 254 i 1785 og 308 i 1801, jf. folketællingerne.

Langstrup er beliggende i den østlige del af sognet og grænser i nord mod Højsager og Søholm, mod vest til Båstrup og Roland, i syd til Grønholt sogn (Lønholt) og Karlebo sogn (Nivå) og mod øst til Torpen og Dageløkke.(se Kort- og Matrikelstyrelsens kortudsnit over Langstrup og omegn 1:50.000). Byen, hvis gårde alle lå langs den øst-vestgående gade, er anlagt på en skrænt, der mod syd falder ned mod Langstrup Mose, mod nord stiger op mod ejerlaugets højeste punkt på 41 m over vandoverfladen. 1660 havde landsbyen Langstrup 13 gårde, de fleste dog nedbrudte efter svenskekrigene (se Asminderød sogn 1660-1700) og den var dermed sognets største landsby (se De Langstrup Gårdes historie her). Gårdene var meget forskellige i størrelse, såvel hvad gårdens størrelse (regnet i bygningsfag) som antallet og størrelsen på markernes agerstykker angik, hvilket fremgår af Chr. V.s matrikel 1688. Byen havde tre marker (vange: Store Fælleds Wang, Diuresteens Wang og Dagelycke Wang), hvoraf de 2de blev besået årliget, medens den 3die lå til fælled, hvorpå de græssede deres kreaturer (Treskiftsdrift). Til byen fandtes ingensteds på byens grund tørveskær, men bønderne nød udvisning på overdrevet af vedkommende. Jordene til byen findes gode og derpå fåes årlig god sæd.

Fra byens østligste del udgik en vej, der umiddelbart uden for byen slog et skarpt slag mod nord, førend den påny drejede mod øst mod Dageløkke og Sletten (mod nord fortsatte vejen mod Ø. og N. Torp). I byens modsatte ende (i vest) udgik vejen til Lønholt via Grønholt til Hillerød (Friderichsburg). Ved Skære Mølle drejede en sidevej mod nord for via Roland at føre til Asminderød. Den direkte vej Langstrup-Asminderød var ikke anlagt i 1600-tallet (se udskiftningskortet fra 1788). Vest for byen førte en nordgående vej mod Søholm.

Efter matriklen 1682 (modelbogen) havde Langstrup 7.132.876 kvadratalen sædejord svarende til 509½ tdr. land fordelt på de 4 sorter således: 2499680 (1. sort), 3278554 (2. sort), 1042927 (3. sort) og 311715 (4. sort), dvs. mere end 80% var af den gode jord (læs mere om jordens fordeling efter sorterne 1-4 her).

Befolkningen i Langstrup udgjorde i 1660 henimod 85 sjæle ved et skønnet gennemsnit på 5 personer pr. husstand. Denne befolkning voksede gennem årene - takket været en bedre sundhedstilstand og forbedrede sociale vilkår - til 254 i 1785 og 308 i 1801, jf. folketællingerne.