Matros Peter Petersen Magleby, 1802–1879 (77 år gammel)
- Navn
- Matros Peter Petersen /Magleby/
- Navnepræfiks
- Matros
- Fornavne
- Peter Petersen
- Efternavn
- Magleby
Født | 4. juli 1802 |
---|---|
Ægteskab | Neel Dirk Jans — Vis familie Ja |
Søns fødsel | Threin Peter Magleby 1825 (22 år gammel) |
Søns fødsel | Jan Petersen Magleby 1827 (24 år gammel) |
Søns fødsel | Styrmand Jens Petersen Magleby 8. oktober 1829 (27 år gammel) Adresse: Dragóe |
Søns dåb | Styrmand Jens Petersen Magleby 11. oktober 1829 (27 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: ? Peder Nielsen maglebye Matros Peder Jantsen Junker, Ungk Johanne N Jørgens Jens Jantsens Kone alle af Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Datters fødsel | Khirsten Peter Magleby 1833 (30 år gammel) |
Folketælling | 18. februar 1834 (31 år gammel) Adresse: Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 32, Nørregade 13/Wismarstræde 9 ], 207, Forbindelser: Matros Peter Petersen Magleby (31 år gammel) — ham selv Forbindelser: Neel Dirk Jans (37 år gammel) — hustru Forbindelser: Threin Peter Magleby (9 år gammel) — søn Forbindelser: Jan Petersen Magleby (7 år gammel) — søn Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (4 år gammel) — søn Forbindelser: Khirsten Peter Magleby (1 år gammel) — datter Nørregade 13, Dragør, København Amt Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her. Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs. Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset. Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg. Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien. Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk. I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ. |
Folketælling | 18. februar 1834 (31 år gammel) Adresse: Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 32, Nørregade 13/Wismarstræde 9 ], 207, Forbindelser: Matros Peter Petersen Magleby (31 år gammel) — ham selv Forbindelser: Neel Dirk Jans (37 år gammel) — hustru Forbindelser: Threin Peter Magleby (9 år gammel) — søn Forbindelser: Jan Petersen Magleby (7 år gammel) — søn Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (4 år gammel) — søn Forbindelser: Khirsten Peter Magleby (1 år gammel) — datter Nørregade 13, Dragør, København Amt Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her. Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs. Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset. Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg. Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien. Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk. I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ. |
Folketælling | Styrmand Jens Petersen Magleby 18. februar 1834 (31 år gammel) |
Folketælling | 18. februar 1834 (31 år gammel) |
Folketælling | 18. februar 1834 (31 år gammel) |
Folketælling | Neel Dirk Jans 18. februar 1834 (31 år gammel) |
Folketælling | Threin Peter Magleby 18. februar 1834 (31 år gammel) |
Folketælling | Jan Petersen Magleby 18. februar 1834 (31 år gammel) |
Folketælling | Khirsten Peter Magleby 18. februar 1834 (31 år gammel) |
Datters fødsel | Niel Petersen Magleby 1840 (37 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1845 (42 år gammel) Adresse: Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, 58, et Huus [ Matr. 32, Nørregade 13/Wismarstræde 9 ], 265, Forbindelser: Matros Peter Petersen Magleby (42 år gammel) — ham selv Forbindelser: Neel Dirk Jans (48 år gammel) — hustru Forbindelser: Styrmand Jens Petersen Magleby (15 år gammel) — søn Forbindelser: Khirsten Peter Magleby (12 år gammel) — datter Forbindelser: Niel Petersen Magleby (5 år gammel) — datter Note: Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1845 KIPnr: b8376 Lbnr: 1663 Kommentar: Peder Pedersen Maglebye, født… Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1845 KIPnr: b8376 Lbnr: 1663 Kommentar: Peder Pedersen Maglebye, født 04 jul 1802, døbt 11 jul 1802 i Store Magleby Nørregade 13, Dragør, København Amt Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her. Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs. Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset. Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg. Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien. Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk. I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ. |
Folketælling | Styrmand Jens Petersen Magleby 1. februar 1845 (42 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1845 (42 år gammel) |
Folketælling | Neel Dirk Jans 1. februar 1845 (42 år gammel) |
Folketælling | Khirsten Peter Magleby 1. februar 1845 (42 år gammel) |
Folketælling | Khirsten Peter Magleby 1. februar 1845 (42 år gammel) |
Folketælling | Niel Petersen Magleby 1. februar 1845 (42 år gammel) |
Barns ægteskab | Styrmand Jens Petersen Magleby — Syerske Marchen Jan Pynt — Vis familie 14. oktober 1860 (58 år gammel) Forlovere: Peter Petersen Magleby Jens Hansen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barnebarns fødsel | Styrmand Peter Petersen Magleby 17. april 1862 (59 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Styrmand Peter Petersen Magleby 1862 (59 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Matros Peter Petersen Magleby Trein Peter Petersen Magleby Slagter Carl Kindlevs Hustru i Dragør Pigen Ane Crilles Corneliusdatter i Storemagleby Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Hustrus dødsfald | Neel Dirk Jans 31. august 1863 (61 år gammel) |
Hustrus begravelse | Neel Dirk Jans 4. september 1863 (61 år gammel) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Barnebarns fødsel | Væverske Neel Jensine Magleby 18. marts 1865 (62 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Hovmester Jan Julius Magleby 23. februar 1868 (65 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Hovmester Jan Julius Magleby 29. marts 1868 (65 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Theis Jensen Theisen Grith Peter Pouls Skipper Hans Pynths Hustru Pigen Niel Peter Magleby alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Folketælling | 1. februar 1870 (67 år gammel) Adresse: Store Magleby, Dragør, Huus 1.fam.[ Matr. 279, Strandstræde 39 ], 583, Forbindelser: Matros Peter Petersen Magleby (67 år gammel) — ham selv Forbindelser: Niel Petersen Magleby (30 år gammel) — datter Note: Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1870 KIPnr: B2103 Lbnr: 2650 Kommentar: Ejer af huset. Peder Pedersen… Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1870 KIPnr: B2103 Lbnr: 2650 Kommentar: Ejer af huset. Peder Pedersen Maglebye, født 04 jul 1802 i Dragør, død 29 nov 1879; enkemand efter Niel Dirk Jansen Rasmuss (1797-1863) Strandstræde 39, Dragør, København Amt Strandstræde 39 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 279 Den første beboer, det er muligt at finde tilbage til, er Knud Jensen, der var født omkring 1680 i Falsterbo. Som 25-årig og endnu ugift blev han i 1705 optaget i sørullen, og 2 år senere giftede han sig med Martjen Christensdatter, datter af væver Christen Sørensen. Knud havde ikke blot tilnavnet "Falsterbo", men også tilnavnet "Schipper" - et navn som gik videre i næste generation. Knud og Martjen fik tre sønner og en datter, der nåede frem til voksenalderen, mens fire små børn døde i en tidlig alder. Om sønnen Hans Knudsen forlød det i 1740, at han opholdt sig i Holland, og han vendte vist ikke tilbage til Dragør. Sønnerne Jens og Christen blev begge gifte og bosatte sig i henholdsvis Strandgade 6 og Chr. Mølstedsgade 4, mens deres søster Kirsten i 1749 blev gift med en skåning, Peder Andersen, som tog navnet "Skipper" som tilnavn. Knud døde i 1733 og Martjen i 1758, men hun giftede sig ikke igen. Huset, der i 1759 var på 5½ fag, blev overtaget af Kirsten og Peder. De fik fire børn, der alle døde som spæde. Peder var ifølge sørullen undersætsig med sortbrunt krøllet hår. I 1749 var han udkommanderet i 7 måneder til den eskadre af orlogsskibe, som ledsagede Frederik den 5. på hans rejse til Norge. I 1756 blev han ejer af halvparten af jagten "Elisabeth" på 14 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. På sine gamle dage nøjedes han med at være matros, og han må formodentlig være omkommet omkring 1788. Kirsten døde i 1789. Da Kirsten og Peder ikke havde nogen livsarvinger, gik huset på fremmede hænder. Det blev overtaget af matros Ingemar Dirchsen, der i 1790 blev gift med Ingeborg Christian Heller - en smededatter fra Store Magleby. Ingemar stammede fra Nørregade 13. Parret fik to døtre, Marchen og Kirsten. Marchen fik 30 år gammel en datter - uægte - med en 50-årig ungkarl Niels Pedersen Busk også kaldt Finne fra Byskriverstræde 4. Man kan gætte på, at han har lovet hende ægteskab, men det blev så ikke til noget. I mange år boede Marchen med sin datter Ane hjemme i barndomshjemmet. Senere boede hun forskellige steder til leje. Hun kaldte sig da enke og ernærede sig ved at væve. Sidst i 1840'erne forsvandt hendes datter fra byen. Hendes søster, Kirsten Ingemars, blev gift med matros Svend Svendsen Præst, og de overtog Strandstræde 39. Kirsten fødte fire børn, der alle døde under eller lige efter fødslen. Der var derfor ingen arvinger til at overtage huset. I 1853 gik det på auktion. Det blev erhvervet af matros Peder Pedersen Magleby, gift med Nele Dirch Jansen Rasmus. Dette par havde tidligere boet i Nørregade 13. I 1870 var Peder Magleby enkemand og boede her sammen med sin yngste, ugifte datter Neel. 1877 solgte Magleby sit hus til arbejdsmand Morten Peder Mogensen, som havde huset i de næste 14 år, hvorefter det blev erhvervet af sømand Hans Niels Jansen. |
Folketælling | 1. februar 1870 (67 år gammel) |
Folketælling | Niel Petersen Magleby 1. februar 1870 (67 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Sømand John Jacob Magleby 31. oktober 1872 (70 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Sømand John Jacob Magleby 8. december 1872 (70 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Kirsten Peter Petersen Arbejdsmand Morten Mogensens Hustru Grethe Theisen alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Død | 29. november 1879 (77 år gammel) Adresse: Dragør |
Begravelse | 5. december 1879 (6 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
ham selv |
1802–1879
Født: 4. juli 1802 Død: 29. november 1879 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1797–1863
Født: 1797 Død: 31. august 1863 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — — |
søn | |
3 år
søn |
|
3 år
søn |
1829–1880
Født: 8. oktober 1829
27
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. november 1880 |
4 år
datter |
|
8 år
datter |
1840–
Født: 1840
37
43 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Folketælling | Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1845 KIPnr: b8376 Lbnr: 1663 Kommentar: Peder Pedersen Maglebye, født 04 jul 1802, døbt 11 jul 1802 i Store Magleby |
---|---|
Folketælling | Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1870 KIPnr: B2103 Lbnr: 2650 Kommentar: Ejer af huset. Peder Pedersen Maglebye, født 04 jul 1802 i Dragør, død 29 nov 1879; enkemand efter Niel Dirk Jansen Rasmuss (1797-1863) |
Begravelse | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 Søgning Søg på hjemmesiden Søg |
Folketælling | Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her. Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs. Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset. Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg. Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien. Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk. I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ. |
---|---|
Folketælling | Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her. Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs. Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset. Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg. Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien. Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk. I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ. |
Folketælling | Matrikel nr. 32 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Det har voldt en del problemer at klarlægge, hvem der boede her, men der er stor sandsynlighed for, at det var matrosen Clemmens Olufsen, der bosatte sig her. Han stammede fra København og blev i 1709 gift med Anna Andersdatter - vist nok en fremmed pige. Clemmens forsvandt sidst i 1720'erne - formodentlig er han omkommet til søs. Enken giftede sig med Sybrandt Tønnesen, der stammede fra Ullerup. Hendes 40-årige datter Bodil Clemmensdatter overtog ved sit giftermål i 1753 huset, der i 1759 var på 3½ fag. Men Bodil døde allerede ½ år senere og blev begravet med sin dødfødte søn. Hendes mand, Christen Sørensen Krag, giftede sig snart igen og blev boende i huset. Han var født i Jylland, var matros og gik under navnet "Christen Grønlænder". Hvorfor han har fået dette tilnavn, er ikke klarlagt. I 1763 var han forhyret med skipper Ole Gertsen Smed på en rejse til St. Petersborg. Han fik kun ét barn, en søn Søren, der døde i 1772 som skibsdreng på fregatten "Sophie Christina" på en rejse til Vestindien. Efter Christen Grønlænders død i 1786 blev huset overtaget af snedker Carl Sinsmeyer, der døde i 1794. Siden var det matros og skåning Jens Hansen Møller og hustru Bente Mouridsdatter, der boede i huset. Det var fremmede folk. I 1831 blev huset overtaget af matros Peder Pedersen Magleby gift med Niel Dirch Jansen Rasmus. Han stammede fra Badstuevælen 7, mens hun var født på hjørnet af Chr. Mølstedsgade og Blegerstræde på den grund, hvor der i dag står et stort lindetræ. |
Folketælling | Strandstræde 39 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 279 Den første beboer, det er muligt at finde tilbage til, er Knud Jensen, der var født omkring 1680 i Falsterbo. Som 25-årig og endnu ugift blev han i 1705 optaget i sørullen, og 2 år senere giftede han sig med Martjen Christensdatter, datter af væver Christen Sørensen. Knud havde ikke blot tilnavnet "Falsterbo", men også tilnavnet "Schipper" - et navn som gik videre i næste generation. Knud og Martjen fik tre sønner og en datter, der nåede frem til voksenalderen, mens fire små børn døde i en tidlig alder. Om sønnen Hans Knudsen forlød det i 1740, at han opholdt sig i Holland, og han vendte vist ikke tilbage til Dragør. Sønnerne Jens og Christen blev begge gifte og bosatte sig i henholdsvis Strandgade 6 og Chr. Mølstedsgade 4, mens deres søster Kirsten i 1749 blev gift med en skåning, Peder Andersen, som tog navnet "Skipper" som tilnavn. Knud døde i 1733 og Martjen i 1758, men hun giftede sig ikke igen. Huset, der i 1759 var på 5½ fag, blev overtaget af Kirsten og Peder. De fik fire børn, der alle døde som spæde. Peder var ifølge sørullen undersætsig med sortbrunt krøllet hår. I 1749 var han udkommanderet i 7 måneder til den eskadre af orlogsskibe, som ledsagede Frederik den 5. på hans rejse til Norge. I 1756 blev han ejer af halvparten af jagten "Elisabeth" på 14 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. På sine gamle dage nøjedes han med at være matros, og han må formodentlig være omkommet omkring 1788. Kirsten døde i 1789. Da Kirsten og Peder ikke havde nogen livsarvinger, gik huset på fremmede hænder. Det blev overtaget af matros Ingemar Dirchsen, der i 1790 blev gift med Ingeborg Christian Heller - en smededatter fra Store Magleby. Ingemar stammede fra Nørregade 13. Parret fik to døtre, Marchen og Kirsten. Marchen fik 30 år gammel en datter - uægte - med en 50-årig ungkarl Niels Pedersen Busk også kaldt Finne fra Byskriverstræde 4. Man kan gætte på, at han har lovet hende ægteskab, men det blev så ikke til noget. I mange år boede Marchen med sin datter Ane hjemme i barndomshjemmet. Senere boede hun forskellige steder til leje. Hun kaldte sig da enke og ernærede sig ved at væve. Sidst i 1840'erne forsvandt hendes datter fra byen. Hendes søster, Kirsten Ingemars, blev gift med matros Svend Svendsen Præst, og de overtog Strandstræde 39. Kirsten fødte fire børn, der alle døde under eller lige efter fødslen. Der var derfor ingen arvinger til at overtage huset. I 1853 gik det på auktion. Det blev erhvervet af matros Peder Pedersen Magleby, gift med Nele Dirch Jansen Rasmus. Dette par havde tidligere boet i Nørregade 13. I 1870 var Peder Magleby enkemand og boede her sammen med sin yngste, ugifte datter Neel. 1877 solgte Magleby sit hus til arbejdsmand Morten Peder Mogensen, som havde huset i de næste 14 år, hvorefter det blev erhvervet af sømand Hans Niels Jansen. |
Begravelse | |
Medie objekt | Strandstræde 39 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 279 Den første beboer, det er muligt at finde tilbage til, er Knud Jensen, der var født omkring 1680 i Falsterbo. Som 25-årig og endnu ugift blev han i 1705 optaget i sørullen, og 2 år senere giftede han sig med Martjen Christensdatter, datter af væver Christen Sørensen. Knud havde ikke blot tilnavnet "Falsterbo", men også tilnavnet "Schipper" - et navn som gik videre i næste generation. Knud og Martjen fik tre sønner og en datter, der nåede frem til voksenalderen, mens fire små børn døde i en tidlig alder. Om sønnen Hans Knudsen forlød det i 1740, at han opholdt sig i Holland, og han vendte vist ikke tilbage til Dragør. Sønnerne Jens og Christen blev begge gifte og bosatte sig i henholdsvis Strandgade 6 og Chr. Mølstedsgade 4, mens deres søster Kirsten i 1749 blev gift med en skåning, Peder Andersen, som tog navnet "Skipper" som tilnavn. Knud døde i 1733 og Martjen i 1758, men hun giftede sig ikke igen. Huset, der i 1759 var på 5½ fag, blev overtaget af Kirsten og Peder. De fik fire børn, der alle døde som spæde. Peder var ifølge sørullen undersætsig med sortbrunt krøllet hår. I 1749 var han udkommanderet i 7 måneder til den eskadre af orlogsskibe, som ledsagede Frederik den 5. på hans rejse til Norge. I 1756 blev han ejer af halvparten af jagten "Elisabeth" på 14 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. På sine gamle dage nøjedes han med at være matros, og han må formodentlig være omkommet omkring 1788. Kirsten døde i 1789. Da Kirsten og Peder ikke havde nogen livsarvinger, gik huset på fremmede hænder. Det blev overtaget af matros Ingemar Dirchsen, der i 1790 blev gift med Ingeborg Christian Heller - en smededatter fra Store Magleby. Ingemar stammede fra Nørregade 13. Parret fik to døtre, Marchen og Kirsten. Marchen fik 30 år gammel en datter - uægte - med en 50-årig ungkarl Niels Pedersen Busk også kaldt Finne fra Byskriverstræde 4. Man kan gætte på, at han har lovet hende ægteskab, men det blev så ikke til noget. I mange år boede Marchen med sin datter Ane hjemme i barndomshjemmet. Senere boede hun forskellige steder til leje. Hun kaldte sig da enke og ernærede sig ved at væve. Sidst i 1840'erne forsvandt hendes datter fra byen. Hendes søster, Kirsten Ingemars, blev gift med matros Svend Svendsen Præst, og de overtog Strandstræde 39. Kirsten fødte fire børn, der alle døde under eller lige efter fødslen. Der var derfor ingen arvinger til at overtage huset. I 1853 gik det på auktion. Det blev erhvervet af matros Peder Pedersen Magleby, gift med Nele Dirch Jansen Rasmus. Dette par havde tidligere boet i Nørregade 13. I 1870 var Peder Magleby enkemand og boede her sammen med sin yngste, ugifte datter Neel. 1877 solgte Magleby sit hus til arbejdsmand Morten Peder Mogensen, som havde huset i de næste 14 år, hvorefter det blev erhvervet af sømand Hans Niels Jansen. |