Grass Roots

Skipperstræde 13 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 192

Jan Theisen og Trein Jansdatter giftede sig i 1728, og de var sandsynligvis nybyggere her på stedet. Jan var fra Strandgade 30, og Trein kom fra von Ostensgade 19.

De fik sønnerne Theis og Jan. Jan Theisen blev skipper. I begyndelsen af 1750'erne havde han jagten "St. Johannes" på 13½ læster. I 1760 var den udskiftet med jagten "Abrahams Offer" på 16 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. Jan sejlede med brænde i indenrigsfart.

Den ældste søn Theis fik styrmandseksamen i 1750 og sejlede en tid herefter med dragørskipperen Jørgen Jansen på Riga og Amsterdam.

Theis blev i 1759 gift med jordemoder Neel Jansdatter, men året efter døde han. Formodentlig er han omkommet til søs.

Lillebroderen Jan, der var 14 år yngre end Theis, kom i en ung alder ud at sejle med sin far, og i 1760 fik han som 17-årig halvpart i hans fartøj "Abrahams Offer". Dermed kunne han kalde sig skipper. Efter faderen død i 1763 - formodentlig er han også omkommet til søs - fortsatte Jan med at sejle med "Abrahams Offer".

Det blev derfor denne Jan Jansen Theis - også kaldt Jan Theisen Jans - der overtog barndomshjemmet og moderen Trein Jansdatter, der levede til 1789.

Jan blev i 1771 gift med Anna Pieter Larsen fra Blegerstræde 1. De fik fire sønner, der nåede voksenalderen. Den ældste søn, Tønnes Jansen Theis, blev styrmand og gift med Anne Jan Hermann med bopæl på Vestgrønningen 30.

Efter hans død overtog den yngste broder, Pieter, der var skomager, hans enke og hus på Vestgrønningen 30. Pieter havde forinden stået som ejer af barndomshjemmet i Skipperstræde 13. Den næstyngste broder, Lars Jansen, var skibstømrer, men han forsvandt i en ung alder fra Dragør, og hans skæbne kendes ikke.

Den næstældste broder, Theis Jansen Theis, var også skomager og gift tre gange, sidst med Ane Hans Rasmussen Pynt. Han boede på Strandlinien 57-59.

Huset Skipperstræde 13 blev, efter at Pieter Jansen Theis var flyttet ud omkring 1824, overtaget af Rasmus Hansen Pynt - en svoger til Theis. Rasmus og senere hans datter og svigersøn boede her i mange år, indtil huset i sidste halvdel af 1800-tallet blev overtaget af familien Walløe i Sønderstræde 6 - nabohuset mod vest - der her indrettede en sal eller forsamlingslokale, "Phønix", som de udlejede til baller og missionsmøder.

Engang i 1890'erne blev huset nedrevet og udlagt til have for Sønderstræde 6. Først i slutningen af 1900-tallet blev der igen bygget et hus på grunden Skipperstræde 13.

Fogdens Plads 10-12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikelnr. 272

Det er formodentligt matros Peder Madsen, som var bygherren her.

Han stammede vistnok henne fra Byskriverstræde og blev i 1754 gift med Anne Arvedsdatter, datter af matros Arved Hansen fra Kongevejen 22. Han døde i 1757.

I 1759 giftede hun sig med matrosen Niels Albertsen. Han havde gået sine første skridt henne i Skipperstræde 6.

Som indrulleret matros måtte han adskillige gange stå til orlogs. I 1757-58 med orlogsskibet "Neptunus" på et 1½ års togt rundt i Middelhavet. I 1759 med orlogsskibet "Fyhn", også til Middelhavet. Her var han dog så heldig ikke at blive udkommanderet på fregatten "Møen", hvorfra 41 dragørmatroser aldrig vendte tilbage.

Han var også udkommanderet både i 1760, 1761 og 1762. I 1766 blev han endelig slettet af rullen, "formedelst han har skade på sit syn". Herefter kunne han nøjes med at sejle med de hjemlige brændeskuder til sin død i 1772. Hans kone levede til 1789.

Anne og Niels fik en søn og en datter, som nåede frem til giftealderen. Sønnen Peder Nielsen giftede sig til ejendommen Fogdens Plads 2. Det blev datteren Anna, gift med styrmand og skåning Anders Jensen Tækker, som overtog huset.

Fogdens Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

var engang et fugtigt område, som ofte blev oversvømmet, når storme pressede vandet fra Østersøen op i Øresund – og sommetider helt ind i Dragørs gader.

Måske har her engang været gravet ler ligesom på Badstuevælen.

Det har således ikke været attraktivt for de første beboere at slå sig ned her. Det var da også fattigfolk - hovedsagelig matroser - der bosatte sig her, især langs pladsens østside. Dette gælder for øvrigt også for bebyggelsen i Byskriverstræde og den østlige ende af Bymandsgade.

At det var fattigfolk, der boede her, har gjort det vanskeligt at sætte adresser på dem. Folketællingen fra 1787 har nemlig udeladt mange fattige personer (se Birte Hjorth: Dragør i 1700-tallet, s.253). Dette forhold - sammen med manglende oplysninger fra tidlige beboerlister - har vanskeliggjort arbejdet med den topografiske placering af folk, så derfor skal de følgende beboerfortegnelser på de enkelte huse i området tages med et vist forbehold.

Tidligere var pladsen en del af en gade, der hed Store Fiolstræde. Navnet havde ikke nogen lokal tilknytning, men var inspireret af gadenavne i det gamle København.

I 1930’erne fik pladsen navn efter byens foged i årene 1870 til 1899, Isbrandt Peter Schmidt, der sammen med sin kone Trein boede på Fogdens Plads 7. Han var født i 1829 i en familie, hvor mændene igennem generationer havde været lodser. Isbrandt blev dog ikke lods, men fik andel i flere af byens skibe. Bl.a. ejede han briggen ”Augusta”, som i 1877 blev slået til vrag ved Læsø på sin tur hjem fra England med kul.

Isbrandt var i 1875 medstifter af Dragør Skibsfører- og Skibsrederforening, men det er som byens foged, han er mindet i navnet på den plads, hvor han boede.

Byfogeden var i 1700- og 1800-tallet altid valgt blandt byens skippere.

Oprindeligt var Dragør underlagt det særlige styre i Store Magleby, hvor en schout var den øverste myndighedsperson, men efterhånden fik havnebyen lov at vælge sin egen foged til sammen med kredsen af byens mænd at klare en del af sine egne anliggender.

Én af byfogedens opgaver var at organisere korpset af nattevægtere, der i Isbrandt Schmidts tid mødtes i hans hjem på Fogdens Plads, inden de skulle gå deres runde i byen. Vægterne meldte sig klar med ordene ”Vi er her alle”, men var én af den fraværende kunne det lyde: ”Vi er her alle, men Pitter mangler”!

Skipperstræde 13 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 192

Jan Theisen og Trein Jansdatter giftede sig i 1728, og de var sandsynligvis nybyggere her på stedet. Jan var fra Strandgade 30, og Trein kom fra von Ostensgade 19.

De fik sønnerne Theis og Jan. Jan Theisen blev skipper. I begyndelsen af 1750'erne havde han jagten "St. Johannes" på 13½ læster. I 1760 var den udskiftet med jagten "Abrahams Offer" på 16 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. Jan sejlede med brænde i indenrigsfart.

Den ældste søn Theis fik styrmandseksamen i 1750 og sejlede en tid herefter med dragørskipperen Jørgen Jansen på Riga og Amsterdam.

Theis blev i 1759 gift med jordemoder Neel Jansdatter, men året efter døde han. Formodentlig er han omkommet til søs.

Lillebroderen Jan, der var 14 år yngre end Theis, kom i en ung alder ud at sejle med sin far, og i 1760 fik han som 17-årig halvpart i hans fartøj "Abrahams Offer". Dermed kunne han kalde sig skipper. Efter faderen død i 1763 - formodentlig er han også omkommet til søs - fortsatte Jan med at sejle med "Abrahams Offer".

Det blev derfor denne Jan Jansen Theis - også kaldt Jan Theisen Jans - der overtog barndomshjemmet og moderen Trein Jansdatter, der levede til 1789.

Jan blev i 1771 gift med Anna Pieter Larsen fra Blegerstræde 1. De fik fire sønner, der nåede voksenalderen. Den ældste søn, Tønnes Jansen Theis, blev styrmand og gift med Anne Jan Hermann med bopæl på Vestgrønningen 30.

Efter hans død overtog den yngste broder, Pieter, der var skomager, hans enke og hus på Vestgrønningen 30. Pieter havde forinden stået som ejer af barndomshjemmet i Skipperstræde 13. Den næstyngste broder, Lars Jansen, var skibstømrer, men han forsvandt i en ung alder fra Dragør, og hans skæbne kendes ikke.

Den næstældste broder, Theis Jansen Theis, var også skomager og gift tre gange, sidst med Ane Hans Rasmussen Pynt. Han boede på Strandlinien 57-59.

Huset Skipperstræde 13 blev, efter at Pieter Jansen Theis var flyttet ud omkring 1824, overtaget af Rasmus Hansen Pynt - en svoger til Theis. Rasmus og senere hans datter og svigersøn boede her i mange år, indtil huset i sidste halvdel af 1800-tallet blev overtaget af familien Walløe i Sønderstræde 6 - nabohuset mod vest - der her indrettede en sal eller forsamlingslokale, "Phønix", som de udlejede til baller og missionsmøder.

Engang i 1890'erne blev huset nedrevet og udlagt til have for Sønderstræde 6. Først i slutningen af 1900-tallet blev der igen bygget et hus på grunden Skipperstræde 13.

Fogdens Plads 10-12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikelnr. 272

Det er formodentligt matros Peder Madsen, som var bygherren her.

Han stammede vistnok henne fra Byskriverstræde og blev i 1754 gift med Anne Arvedsdatter, datter af matros Arved Hansen fra Kongevejen 22. Han døde i 1757.

I 1759 giftede hun sig med matrosen Niels Albertsen. Han havde gået sine første skridt henne i Skipperstræde 6.

Som indrulleret matros måtte han adskillige gange stå til orlogs. I 1757-58 med orlogsskibet "Neptunus" på et 1½ års togt rundt i Middelhavet. I 1759 med orlogsskibet "Fyhn", også til Middelhavet. Her var han dog så heldig ikke at blive udkommanderet på fregatten "Møen", hvorfra 41 dragørmatroser aldrig vendte tilbage.

Han var også udkommanderet både i 1760, 1761 og 1762. I 1766 blev han endelig slettet af rullen, "formedelst han har skade på sit syn". Herefter kunne han nøjes med at sejle med de hjemlige brændeskuder til sin død i 1772. Hans kone levede til 1789.

Anne og Niels fik en søn og en datter, som nåede frem til giftealderen. Sønnen Peder Nielsen giftede sig til ejendommen Fogdens Plads 2. Det blev datteren Anna, gift med styrmand og skåning Anders Jensen Tækker, som overtog huset.

Fogdens Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

var engang et fugtigt område, som ofte blev oversvømmet, når storme pressede vandet fra Østersøen op i Øresund – og sommetider helt ind i Dragørs gader.

Måske har her engang været gravet ler ligesom på Badstuevælen.

Det har således ikke været attraktivt for de første beboere at slå sig ned her. Det var da også fattigfolk - hovedsagelig matroser - der bosatte sig her, især langs pladsens østside. Dette gælder for øvrigt også for bebyggelsen i Byskriverstræde og den østlige ende af Bymandsgade.

At det var fattigfolk, der boede her, har gjort det vanskeligt at sætte adresser på dem. Folketællingen fra 1787 har nemlig udeladt mange fattige personer (se Birte Hjorth: Dragør i 1700-tallet, s.253). Dette forhold - sammen med manglende oplysninger fra tidlige beboerlister - har vanskeliggjort arbejdet med den topografiske placering af folk, så derfor skal de følgende beboerfortegnelser på de enkelte huse i området tages med et vist forbehold.

Tidligere var pladsen en del af en gade, der hed Store Fiolstræde. Navnet havde ikke nogen lokal tilknytning, men var inspireret af gadenavne i det gamle København.

I 1930’erne fik pladsen navn efter byens foged i årene 1870 til 1899, Isbrandt Peter Schmidt, der sammen med sin kone Trein boede på Fogdens Plads 7. Han var født i 1829 i en familie, hvor mændene igennem generationer havde været lodser. Isbrandt blev dog ikke lods, men fik andel i flere af byens skibe. Bl.a. ejede han briggen ”Augusta”, som i 1877 blev slået til vrag ved Læsø på sin tur hjem fra England med kul.

Isbrandt var i 1875 medstifter af Dragør Skibsfører- og Skibsrederforening, men det er som byens foged, han er mindet i navnet på den plads, hvor han boede.

Byfogeden var i 1700- og 1800-tallet altid valgt blandt byens skippere.

Oprindeligt var Dragør underlagt det særlige styre i Store Magleby, hvor en schout var den øverste myndighedsperson, men efterhånden fik havnebyen lov at vælge sin egen foged til sammen med kredsen af byens mænd at klare en del af sine egne anliggender.

Én af byfogedens opgaver var at organisere korpset af nattevægtere, der i Isbrandt Schmidts tid mødtes i hans hjem på Fogdens Plads, inden de skulle gå deres runde i byen. Vægterne meldte sig klar med ordene ”Vi er her alle”, men var én af den fraværende kunne det lyde: ”Vi er her alle, men Pitter mangler”!