Marie Bredaline Sophie Mouritzen, 1866–
- Navn
- Marie Bredaline Sophie /Mouritzen/
- Fornavne
- Marie Bredaline Sophie
- Efternavn
- Mouritzen
| Født | 15. august 1866
19 |
|---|---|
| Dåb | 28. oktober 1866
20 (2 måneder gammel) Faddere: Sømand Hans Peter Mangor Ane Jan Pynth Enke efter Sømand D. Mangor Pigen Ane Theis Jensens Alle i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| Forældres ægteskab | Former Erik Georg Albert Engersløv — Lene Jacobine Mangor — Vis familie før 1874 (7 år gammel) |
| Halvsøsters fødsel | Henriette Amalie Engerslev 1874 (7 år gammel) |
| Mormors død | Anna Jan Pynt 27. juli 1875 (8 år gammel) Adresse: Dragør |
| Mormors begravelse | Anna Jan Pynt 1. august 1875 (8 år gammel) |
| Folketælling | 1. februar 1880 (13 år gammel) Adresse: København (Staden), Østerbrogade (ulige numre), Østerbrogade 57, No. 157 B Lod 5, 30 F 213, Forbindelser: Former Erik Georg Albert Engersløv (26 år gammel) — stedfar Forbindelser: Lene Jacobine Mangor (33 år gammel) — mor Forbindelser: Henriette Amalie Engerslev (6 år gammel) — halvsøster Forbindelser: Marie Bredaline Sophie Mouritzen (13 år gammel) — hende selv |
| Folketælling | 1. februar 1880 (13 år gammel) |
| Folketælling | Henriette Amalie Engerslev 1. februar 1880 (13 år gammel) |
| Family census | Former Erik Georg Albert Engersløv — Lene Jacobine Mangor — Vis familie 1. februar 1880 (13 år gammel) |
| Folketælling | 1. februar 1885 (18 år gammel) Adresse: København (Staden), Østerbrogade (ulige numre), Udb.Klædebo Kvarter, Østerbrogade 57,Lægeforen.Bolig Litra H Sal, 4, Forbindelser: Former Erik Georg Albert Engersløv (31 år gammel) — stedfar Forbindelser: Lene Jacobine Mangor (38 år gammel) — mor Forbindelser: Henriette Amalie Engerslev (11 år gammel) — halvsøster Forbindelser: Marie Bredaline Sophie Mouritzen (18 år gammel) — hende selv |
| Folketælling | 1. februar 1885 (18 år gammel) |
| Folketælling | Henriette Amalie Engerslev 1. februar 1885 (18 år gammel) |
| Family census | Former Erik Georg Albert Engersløv — Lene Jacobine Mangor — Vis familie 1. februar 1885 (18 år gammel) |
| Fars død | Micael Mouritzen |
| Mors død | Lene Jacobine Mangor |
| Død | Ja |
| far | |
|---|---|
| mor |
1846–
Født: 24. oktober 1846
38
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| hende selv |
1866–
Født: 15. august 1866
19 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| stedfar |
1853–
Født: 24. maj 1853
25
35 — Gentofte Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|---|---|
| mor |
1846–
Født: 24. oktober 1846
38
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1874 — |
|
1 år
halvsøster |
| Dåb | Faddere: Sømand Hans Peter Mangor Ane Jan Pynth Enke efter Sømand D. Mangor Pigen Ane Theis Jensens Alle i Dragør |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |