Sømand Niels Hansen Jans, 1861–1938 (77 år gammel)
- Navn
- Sømand Niels Hansen /Jans/
- Navnepræfiks
- Sømand
- Fornavne
- Niels Hansen
- Efternavn
- Jans
Født | 27. januar 1861
36 Adresse: Dragør |
---|---|
Dåb | 3. marts 1861
36 (1 måned gammel) Adresse: Dragør Faddere: ? Jan Rasmus Jansen Styrmand Lars Niels Jepsen Gaardmand Peter Jensens Hustru Ane Grith Jans alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Folketælling | 1. februar 1880 (19 år gammel) Adresse: Dragør By, et Hus [ Matr. 148, Bymandsgade 12/Blegerstræde 12 ], Forbindelser: Wæver Ehm Niels Hansen (55 år gammel) — mor Forbindelser: Marken Hans Jansen (20 år gammel) — storebror Forbindelser: Sømand Niels Hansen Jans (19 år gammel) — ham selv Fam.nr: 148 Matr.nr: et Hus [ Matr. 148, Bymandsgade 12/Blegerstræde 12 ] Stednavn: Dragør By Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1880 KIPnr: B2104 Lbnr: 654 Kommentar: Niels Hansen Jans, født 27 jan 1861 i Dragør, død 18 apr 1938 i samme hus |
Folketælling | 1. februar 1880 (19 år gammel) |
Folketælling | Wæver Ehm Niels Hansen 1. februar 1880 (19 år gammel) |
Folketælling | Marken Hans Jansen 1. februar 1880 (19 år gammel) |
Religiøst ægteskab | Mathilda Bredaline Mangor — Vis familie 1884 (22 år gammel) Forlovere: Detailhandler Dirch Jansen Mørch, Dragør Smedemester Christian Mangor, Dragør Vor Frelser Kirke, København Amt Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Vor_Frelsers_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |
Fars død | Sømand Han Jansen Pynth |
Mors død | Wæver Ehm Niels Hansen |
Død | 18. april 1938 (77 år gammel) Adresse: Bymandsgade 12/Blegerstræde 12,
Dragør |
Begravelse | 24. april 1938 (6 dage efter dødsfald) Adresse: Dragør Kirkegaard Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. |
far | |
---|---|
mor | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
storebror | |
13 måneder
ham selv |
1861–1938
Født: 27. januar 1861
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 18. april 1938 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ham selv |
1861–1938
Født: 27. januar 1861
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 18. april 1938 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1865–1940
Født: 17. april 1865
27
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 24. maj 1940 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 1884 — Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Dåb | Faddere: ? Jan Rasmus Jansen Styrmand Lars Niels Jepsen Gaardmand Peter Jensens Hustru Ane Grith Jans alle i Dragør |
---|---|
Dåb | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Folketælling | Fam.nr: 148 Matr.nr: et Hus [ Matr. 148, Bymandsgade 12/Blegerstræde 12 ] Stednavn: Dragør By Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1880 KIPnr: B2104 Lbnr: 654 Kommentar: Niels Hansen Jans, født 27 jan 1861 i Dragør, død 18 apr 1938 i samme hus |
Ægteskab | Forlovere: Detailhandler Dirch Jansen Mørch, Dragør Smedemester Christian Mangor, Dragør |
Begravelse | Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. |
Dåb | |
---|---|
Religiøst ægteskab | Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Vor_Frelsers_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |
Begravelse |