Baadfører Peter Hansen Malm, 1820–1884 (63 år gammel)
- Navn
- Baadfører Peter Hansen /Malm/
- Navnepræfiks
- Baadfører
- Fornavne
- Peter Hansen
- Efternavn
- Malm
| Født | 18. oktober 1820
35
32 Adresse: Dragør |
|---|---|
| Dåb | 22. oktober 1820
35
32 (4 dage gammel) Adresse: Dragør Faddere: Snedker Anders Pietersen Ungkarl, Matros Pieter Nielsen Steffen Kirsten Hans Malms alle af Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Søsters fødsel | Marchen Hansen 13. september 1823 (2 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søsters dåb | Marchen Hansen 21. september 1823 (2 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Sømand Pieter Sørensen Anne Pedersdatter Styrmand Matthias Hansens Hustru Pigen Trein Pieter Sørensen alle af Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Fars død | Matros Hans Hansen Malm 1824 (3 år gammel) |
| Forældres ægteskab | Huusmand og Skomager Jan Pietersen Tysk — Ellen Peder Sørensdatter — Vis familie 11. juli 1827 (6 år gammel) Forlovere: Pieter Sørensen Blegmand Pieter Jacobsen Tÿdst |
| Halvbrors fødsel | Hans Jansen Tydsk 1. september 1828 (7 år gammel) Adresse: Dragør |
| Halvbrors dåb | Hans Jansen Tydsk 7. september 1828 (7 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Snedker og Huusmand Anders Pietersen Ungkarl Matros Dirck Jansen Tydsk Ane Pieter Tydskes Pieter Pietersen Svarts Hustru alle i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Halvsøsters fødsel | Dorthea Jan Tyskdatter 9. februar 1831 (10 år gammel) |
| Konfirmeret | 26. april 1835 (14 år gammel) Adresse: Dragør |
| Family census | Huusmand og Skomager Jan Pietersen Tysk — Ellen Peder Sørensdatter — Vis familie 1. februar 1840 (19 år gammel) |
| Søskendes ægteskab | Matros og Vægter Mogens Albertsen — Marchen Hansen — Vis familie 6. november 1848 (28 år gammel) Forlovere: Peter Petersen Tysk Albert Mogensen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Søskendes ægteskab | Vognmand Steffen Pietersen — Malene Hans Malmsdatter — Vis familie før 1857 (36 år gammel) |
| Religiøst ægteskab | Bendte Jacob Asmus — Vis familie 5. maj 1857 (36 år gammel) |
| Halvsøskendes ægteskab | Hans Jansen Tydsk — Væver Ehm Niels Hansen — Vis familie 22. april 1858 (37 år gammel) Forlovere: Peter Hansen Malm Jens Peter Jeppesen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Søns fødsel | Fisker Jakob Peter Malm 31. maj 1859 (38 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søns dåb | Fisker Jakob Peter Malm 3. juli 1859 (38 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Sømand Hans Jansen Tydsk Ellen Jacob Jansens Sømand Hans ? Hustru Ungkarl Jørgen Olsen Blaes alle i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Søskendes ægteskab | Jacob Hansen — Malene Hans Malmsdatter — Vis familie 13. maj 1860 (39 år gammel) Forlovere: Peter Hansen Peter Hansen Malm Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Søns fødsel | Fisker Christian Petersen Malm 15. november 1860 (40 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søns dåb | Fisker Christian Petersen Malm 26. december 1860 (40 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Tømmermand Peter Petersen Pouls og Hustru Maren Jacob Jans Ungkarl Jørgen Olsen Blass Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Søns fødsel | John Peter Malm 10. maj 1862 (41 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søns dåb | John Peter Malm 15. juni 1862 (41 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Baadfører Peter Petersen Malm og Hustru marchen Hans Olsens Pige Sophie Jensen i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Datters fødsel | Hansine Petrine Malm 22. januar 1866 (45 år gammel) Adresse: Dragør |
| Datters dåb | Hansine Petrine Malm 25. februar 1866 (45 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: ? Jens Madsen og Hustru Dorthe Jan Tydsk Pige Ane Jacob Jans alle i Dragór Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Datters fødsel | Emma Henriette Malm 3. marts 1867 (46 år gammel) Adresse: Dragør |
| Datters dåb | Emma Henriette Malm 31. marts 1867 (46 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Ole Anders Peters og Hustru Ellen Jørgen Pouls Pige Niel Peter Pouls alle i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Family census | Bendte Jacob Asmus — Vis familie 1. februar 1870 (49 år gammel) Adresse: Store Magleby, Dragør, Huus, Matr. 181, von Ostensgade 30 Von Ostensgade 30, Dragør Von Ostensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Von Ostensgade hed tidligere Gothersgade, men omkring 1930 ved en revision af byens gadenavne blev den omdøbt. Gadens østlige ende stammer fra engang i 1600-tallet, mens den vestlige ende først er opført omkring 1740'erne. Gaden er ikke, som nogen måske tror, opkaldt efter en bitter, men derimod efter kancelliråd, birkedommer, birkeskriver og skrifteforvalter (1828-1860) i Amager Birk, Johan Christian von Osten, der levede fra 1791 til 1872. Amager Birks kontor lå dengang på Christianshavn, og Von Osten boede ikke selv i Dragør. Men han skænkede et legat på 1.500 rigsdaler til værdigt trængende i Dragør og et orgel til Store Magleby Kirke. Det er måske derfor, at man har villet mindes hans navn med en gade. Gaden i brand Gaden blev i maj 1842 stærkt raseret af en brand, der opstod på hjørnet af Slippen og Von Ostensgade. En sindsforvirret kone her satte ild til sit stråtag, og med en kraftig øst-nordøstlig blæst spredte ilden sig og lagde 12 huse i aske, både i von Ostensgade og i Chr. Mølstedsgade, helt op til Vestgrønningen. Nogle beboere valgte at genopbygge på et af byen anvist areal bag ved skolen. Denne bebyggelse blev til gaden Nyby. Von Ostensgade 30 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Det må være i begyndelsen af 1700-tallet, at Anders Ewaldsen og Sass Pietersdatter slog sig ned her. De blev gift i 1698, og i 1699 boede de til leje hos enken Anna Hansdatter. Sass havde fra et tidligere ægteskab en søn Albert Nielsen, og med Anders Enwaldsen fik hun en datter Karen Andersdatter. Anders var indrulleret matros og er formodentlig omkommet et eller andet sted under Store Nordiske Krig. Sass døde i 1719 uden at have nået at gifte sig igen. Herefter må det være Gert Pietersen og hustru Nele Pietersdatter, der overtog huset. De blev gift i 1719, og var begge født og opvokset i Dragør. Han kom fra Hollandsfed 4, og hun var datter af lodsen Pieter Friderichsen. Gert Pietersen var skipper og havde part i jagten "St. Jørgen" sammen med sin svoger og svigerfar, Cornelis Pietersen og Pieter Friderichsen. Svigerfar var imidlertid blevet for gammel til sømandslivet, så det var Gert og Cornelis, der sejlede omkring med jagten. I 1728 blev de taget for smugleri i Køge og dømtes til at miste jagten, som skulle sættes på auktion. Det var jo ikke så godt, for gamle Pieter Friderichsen, der ejede en tredjepart, havde jo ikke deltaget i dette smugleri, så via ham og hans bønskrifter søgte de at få omstødt dommen. Men der var tilsyneladende ingen pardon, for med hensyn til Pieter Friderichsen måtte det blive en sag mellem ham og hans søn og svigersøn. Jagten blev solgt på auktion og købt af Svend Larsen fra Kongevejen 14. Senere sejlede Gert rundt med en jagt på 16 læster, som også hed "St. Jørgen". Det var brænde, han sejlede med. I 1756 søgte han om at få leverancen af brænde til hofhusholdningen på Fredensborg og Jægersborg slotte. Efter Neles død i 1772 blev ejendommen købt af bager Hans Riber, som vistnok var lidt af en ejendomsspekulant, eller også ville han blot sikre sine sammensparede penge ved at sætte dem i fast ejendom. Han skulle bruge huset til udlejning, og her indlogerede Christen Nielsen Bødker sig med kone og børn. Denne bødker havde tidligere boet til leje hos Jens Nielsen "på Hjørnet" i Lodsstræde 17. Langfredag morgen 1772 tog Christen Nielsen ud på fælleden sammen med to af sine børn - den 14-årige Bodil og den 10-årige Herman. De skulle ud for at samle vibeæg, som formodentlig skulle bruges til den forestående påske. Under deres søgen ude på fælleden kom Christen et stykke væk fra børnene, og samtidig opstod der et forrygende vejr, så det blev meget vanskeligt at orientere sig. Han ledte længe efter sine børn, men forgæves. Da han ikke var rask og ikke længere kunne nære sig for kulde, måtte han til sidst tage hjem. Senere på dagen red han ud for at lede efter dem, og den følgende dag fik han hjælp at andre folk. Påskedags eftermiddag blev Bodil og Herman imidlertid fundet af snedker Chr. Jonassen fra Store Magleby, som tilfældigt var ude på fælleden og ikke havde hørt om fredagens hændelse. Børnene lå døde ved siden af hinanden bag en stor sten ikke langt fra stranden. De blev bragt ind til kirkeladen, hvor deres far kom og genkendte dem. Hvor længe Christen Nielsen Bødker boede her, kan ikke ses, da han og hans familie ikke er kommet med i folketællingen for 1787. Derimod er der i denne liste anført en sømand Erich Nielsen, boende her på stedet. Han sad til leje og optrådte med tilnavnet "Bødker". Men efter husets ejer, bager Hans Ribers død i 1792 blev ejendommen overtaget af skibstømrer Hans Andersen Bakker, som var flyttet hertil fra Deventergade 3. Han var skibstømrer fra København, født i Jylland. I 1783 var han blevet gift med Benthe Peder Raagaard, hvorfor han også gik under navnet Hans Andersen Raagaard. Deres søn Anders omkom i 1815 ved forlis, og Benthe døde i 1819. Et par år senere giftede den 66-årige Hans sig med den 40-årige væverske Ane Pieter Schmidt fra Chr. Mølstedsgade 15. Hans Bakker døde i 1829. Herefter blev huset overtaget af Anes søsterdatter, Ane Henrich Strømberg, og hendes mand, lodsen Jacob Rasmussen Jans. Hos dem blev Ane Pieter Schmidt boende. |
| Folketælling | Emma Henriette Malm 1. februar 1870 (49 år gammel) |
| Folketælling | John Peter Malm 1. februar 1870 (49 år gammel) |
| Halvbrors dødsfald | Hans Jansen Tydsk 14. november 1874 (54 år gammel) Adresse: Dragør |
| Halvbrors begravelse | Hans Jansen Tydsk 19. november 1874 (54 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Mors død | Ellen Peder Sørensdatter 27. november 1875 (55 år gammel) Adresse: Dragør |
| Mors begravelse | Ellen Peder Sørensdatter 2. december 1875 (55 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Family census | Bendte Jacob Asmus — Vis familie 1. februar 1880 (59 år gammel) Adresse: Store Magleby, Dragør Bye, Et Hus, Matr. 181, von Ostensgade 30 |
| Folketælling | Emma Henriette Malm 1. februar 1880 (59 år gammel) |
| Folketælling | John Peter Malm 1. februar 1880 (59 år gammel) |
| Død | 13. maj 1884 (63 år gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse | 18. maj 1884 (5 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Store Magleby Kirke, 2004 (JDP) Foto: Jørgen D. Petersen. Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| far |
1785–1824
Født: 1785 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1824 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1788–1875
Født: før 31. august 1788 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. november 1875 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1817 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
11 måneder
storesøster |
1817–1885
Født: 13. november 1817
32
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. november 1885 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
ham selv |
1820–1884
Født: 18. oktober 1820
35
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 13. maj 1884 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
lillesøster |
1823–1906
Født: 13. september 1823
38
35 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. januar 1906 — Højdevang Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| stedfar |
1802–1850
Født: 21. september 1802
31
35 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: mellem 1845 og 1850 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1788–1875
Født: før 31. august 1788 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. november 1875 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 11. juli 1827 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
14 måneder
halvbror |
1828–1874
Født: 1. september 1828
25
40 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 14. november 1874 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
halvsøster |
1831–1890
Født: 9. februar 1831
28
42 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. januar 1890 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ham selv |
1820–1884
Født: 18. oktober 1820
35
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 13. maj 1884 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1830–1909
Født: 10. maj 1830
34
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. april 1909 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 5. maj 1857 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
2 år
søn |
1859–1937
Født: 31. maj 1859
38
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. juni 1937 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
18 måneder
søn |
1860–1928
Født: 15. november 1860
40
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. december 1928 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
18 måneder
søn |
1862–
Født: 10. maj 1862
41
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
datter |
1866–
Født: 22. januar 1866
45
35 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
14 måneder
datter |
1867–
Født: 3. marts 1867
46
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Dåb | Faddere: Snedker Anders Pietersen Ungkarl, Matros Pieter Nielsen Steffen Kirsten Hans Malms alle af Dragør |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Begravelse | Store Magleby Kirke Store Magleby Kirke, 2004 (JDP) Foto: Jørgen D. Petersen. Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Dåb | |
|---|---|
| Family census | Von Ostensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Von Ostensgade hed tidligere Gothersgade, men omkring 1930 ved en revision af byens gadenavne blev den omdøbt. Gadens østlige ende stammer fra engang i 1600-tallet, mens den vestlige ende først er opført omkring 1740'erne. Gaden er ikke, som nogen måske tror, opkaldt efter en bitter, men derimod efter kancelliråd, birkedommer, birkeskriver og skrifteforvalter (1828-1860) i Amager Birk, Johan Christian von Osten, der levede fra 1791 til 1872. Amager Birks kontor lå dengang på Christianshavn, og Von Osten boede ikke selv i Dragør. Men han skænkede et legat på 1.500 rigsdaler til værdigt trængende i Dragør og et orgel til Store Magleby Kirke. Det er måske derfor, at man har villet mindes hans navn med en gade. Gaden i brand Gaden blev i maj 1842 stærkt raseret af en brand, der opstod på hjørnet af Slippen og Von Ostensgade. En sindsforvirret kone her satte ild til sit stråtag, og med en kraftig øst-nordøstlig blæst spredte ilden sig og lagde 12 huse i aske, både i von Ostensgade og i Chr. Mølstedsgade, helt op til Vestgrønningen. Nogle beboere valgte at genopbygge på et af byen anvist areal bag ved skolen. Denne bebyggelse blev til gaden Nyby. Von Ostensgade 30 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Det må være i begyndelsen af 1700-tallet, at Anders Ewaldsen og Sass Pietersdatter slog sig ned her. De blev gift i 1698, og i 1699 boede de til leje hos enken Anna Hansdatter. Sass havde fra et tidligere ægteskab en søn Albert Nielsen, og med Anders Enwaldsen fik hun en datter Karen Andersdatter. Anders var indrulleret matros og er formodentlig omkommet et eller andet sted under Store Nordiske Krig. Sass døde i 1719 uden at have nået at gifte sig igen. Herefter må det være Gert Pietersen og hustru Nele Pietersdatter, der overtog huset. De blev gift i 1719, og var begge født og opvokset i Dragør. Han kom fra Hollandsfed 4, og hun var datter af lodsen Pieter Friderichsen. Gert Pietersen var skipper og havde part i jagten "St. Jørgen" sammen med sin svoger og svigerfar, Cornelis Pietersen og Pieter Friderichsen. Svigerfar var imidlertid blevet for gammel til sømandslivet, så det var Gert og Cornelis, der sejlede omkring med jagten. I 1728 blev de taget for smugleri i Køge og dømtes til at miste jagten, som skulle sættes på auktion. Det var jo ikke så godt, for gamle Pieter Friderichsen, der ejede en tredjepart, havde jo ikke deltaget i dette smugleri, så via ham og hans bønskrifter søgte de at få omstødt dommen. Men der var tilsyneladende ingen pardon, for med hensyn til Pieter Friderichsen måtte det blive en sag mellem ham og hans søn og svigersøn. Jagten blev solgt på auktion og købt af Svend Larsen fra Kongevejen 14. Senere sejlede Gert rundt med en jagt på 16 læster, som også hed "St. Jørgen". Det var brænde, han sejlede med. I 1756 søgte han om at få leverancen af brænde til hofhusholdningen på Fredensborg og Jægersborg slotte. Efter Neles død i 1772 blev ejendommen købt af bager Hans Riber, som vistnok var lidt af en ejendomsspekulant, eller også ville han blot sikre sine sammensparede penge ved at sætte dem i fast ejendom. Han skulle bruge huset til udlejning, og her indlogerede Christen Nielsen Bødker sig med kone og børn. Denne bødker havde tidligere boet til leje hos Jens Nielsen "på Hjørnet" i Lodsstræde 17. Langfredag morgen 1772 tog Christen Nielsen ud på fælleden sammen med to af sine børn - den 14-årige Bodil og den 10-årige Herman. De skulle ud for at samle vibeæg, som formodentlig skulle bruges til den forestående påske. Under deres søgen ude på fælleden kom Christen et stykke væk fra børnene, og samtidig opstod der et forrygende vejr, så det blev meget vanskeligt at orientere sig. Han ledte længe efter sine børn, men forgæves. Da han ikke var rask og ikke længere kunne nære sig for kulde, måtte han til sidst tage hjem. Senere på dagen red han ud for at lede efter dem, og den følgende dag fik han hjælp at andre folk. Påskedags eftermiddag blev Bodil og Herman imidlertid fundet af snedker Chr. Jonassen fra Store Magleby, som tilfældigt var ude på fælleden og ikke havde hørt om fredagens hændelse. Børnene lå døde ved siden af hinanden bag en stor sten ikke langt fra stranden. De blev bragt ind til kirkeladen, hvor deres far kom og genkendte dem. Hvor længe Christen Nielsen Bødker boede her, kan ikke ses, da han og hans familie ikke er kommet med i folketællingen for 1787. Derimod er der i denne liste anført en sømand Erich Nielsen, boende her på stedet. Han sad til leje og optrådte med tilnavnet "Bødker". Men efter husets ejer, bager Hans Ribers død i 1792 blev ejendommen overtaget af skibstømrer Hans Andersen Bakker, som var flyttet hertil fra Deventergade 3. Han var skibstømrer fra København, født i Jylland. I 1783 var han blevet gift med Benthe Peder Raagaard, hvorfor han også gik under navnet Hans Andersen Raagaard. Deres søn Anders omkom i 1815 ved forlis, og Benthe døde i 1819. Et par år senere giftede den 66-årige Hans sig med den 40-årige væverske Ane Pieter Schmidt fra Chr. Mølstedsgade 15. Hans Bakker døde i 1829. Herefter blev huset overtaget af Anes søsterdatter, Ane Henrich Strømberg, og hendes mand, lodsen Jacob Rasmussen Jans. Hos dem blev Ane Pieter Schmidt boende. |
| Begravelse | |
| Medie objekt | Von Ostensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Von Ostensgade hed tidligere Gothersgade, men omkring 1930 ved en revision af byens gadenavne blev den omdøbt. Gadens østlige ende stammer fra engang i 1600-tallet, mens den vestlige ende først er opført omkring 1740'erne. Gaden er ikke, som nogen måske tror, opkaldt efter en bitter, men derimod efter kancelliråd, birkedommer, birkeskriver og skrifteforvalter (1828-1860) i Amager Birk, Johan Christian von Osten, der levede fra 1791 til 1872. Amager Birks kontor lå dengang på Christianshavn, og Von Osten boede ikke selv i Dragør. Men han skænkede et legat på 1.500 rigsdaler til værdigt trængende i Dragør og et orgel til Store Magleby Kirke. Det er måske derfor, at man har villet mindes hans navn med en gade. Gaden i brand Gaden blev i maj 1842 stærkt raseret af en brand, der opstod på hjørnet af Slippen og Von Ostensgade. En sindsforvirret kone her satte ild til sit stråtag, og med en kraftig øst-nordøstlig blæst spredte ilden sig og lagde 12 huse i aske, både i von Ostensgade og i Chr. Mølstedsgade, helt op til Vestgrønningen. Nogle beboere valgte at genopbygge på et af byen anvist areal bag ved skolen. Denne bebyggelse blev til gaden Nyby. Von Ostensgade 30 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Det må være i begyndelsen af 1700-tallet, at Anders Ewaldsen og Sass Pietersdatter slog sig ned her. De blev gift i 1698, og i 1699 boede de til leje hos enken Anna Hansdatter. Sass havde fra et tidligere ægteskab en søn Albert Nielsen, og med Anders Enwaldsen fik hun en datter Karen Andersdatter. Anders var indrulleret matros og er formodentlig omkommet et eller andet sted under Store Nordiske Krig. Sass døde i 1719 uden at have nået at gifte sig igen. Herefter må det være Gert Pietersen og hustru Nele Pietersdatter, der overtog huset. De blev gift i 1719, og var begge født og opvokset i Dragør. Han kom fra Hollandsfed 4, og hun var datter af lodsen Pieter Friderichsen. Gert Pietersen var skipper og havde part i jagten "St. Jørgen" sammen med sin svoger og svigerfar, Cornelis Pietersen og Pieter Friderichsen. Svigerfar var imidlertid blevet for gammel til sømandslivet, så det var Gert og Cornelis, der sejlede omkring med jagten. I 1728 blev de taget for smugleri i Køge og dømtes til at miste jagten, som skulle sættes på auktion. Det var jo ikke så godt, for gamle Pieter Friderichsen, der ejede en tredjepart, havde jo ikke deltaget i dette smugleri, så via ham og hans bønskrifter søgte de at få omstødt dommen. Men der var tilsyneladende ingen pardon, for med hensyn til Pieter Friderichsen måtte det blive en sag mellem ham og hans søn og svigersøn. Jagten blev solgt på auktion og købt af Svend Larsen fra Kongevejen 14. Senere sejlede Gert rundt med en jagt på 16 læster, som også hed "St. Jørgen". Det var brænde, han sejlede med. I 1756 søgte han om at få leverancen af brænde til hofhusholdningen på Fredensborg og Jægersborg slotte. Efter Neles død i 1772 blev ejendommen købt af bager Hans Riber, som vistnok var lidt af en ejendomsspekulant, eller også ville han blot sikre sine sammensparede penge ved at sætte dem i fast ejendom. Han skulle bruge huset til udlejning, og her indlogerede Christen Nielsen Bødker sig med kone og børn. Denne bødker havde tidligere boet til leje hos Jens Nielsen "på Hjørnet" i Lodsstræde 17. Langfredag morgen 1772 tog Christen Nielsen ud på fælleden sammen med to af sine børn - den 14-årige Bodil og den 10-årige Herman. De skulle ud for at samle vibeæg, som formodentlig skulle bruges til den forestående påske. Under deres søgen ude på fælleden kom Christen et stykke væk fra børnene, og samtidig opstod der et forrygende vejr, så det blev meget vanskeligt at orientere sig. Han ledte længe efter sine børn, men forgæves. Da han ikke var rask og ikke længere kunne nære sig for kulde, måtte han til sidst tage hjem. Senere på dagen red han ud for at lede efter dem, og den følgende dag fik han hjælp at andre folk. Påskedags eftermiddag blev Bodil og Herman imidlertid fundet af snedker Chr. Jonassen fra Store Magleby, som tilfældigt var ude på fælleden og ikke havde hørt om fredagens hændelse. Børnene lå døde ved siden af hinanden bag en stor sten ikke langt fra stranden. De blev bragt ind til kirkeladen, hvor deres far kom og genkendte dem. Hvor længe Christen Nielsen Bødker boede her, kan ikke ses, da han og hans familie ikke er kommet med i folketællingen for 1787. Derimod er der i denne liste anført en sømand Erich Nielsen, boende her på stedet. Han sad til leje og optrådte med tilnavnet "Bødker". Men efter husets ejer, bager Hans Ribers død i 1792 blev ejendommen overtaget af skibstømrer Hans Andersen Bakker, som var flyttet hertil fra Deventergade 3. Han var skibstømrer fra København, født i Jylland. I 1783 var han blevet gift med Benthe Peder Raagaard, hvorfor han også gik under navnet Hans Andersen Raagaard. Deres søn Anders omkom i 1815 ved forlis, og Benthe døde i 1819. Et par år senere giftede den 66-årige Hans sig med den 40-årige væverske Ane Pieter Schmidt fra Chr. Mølstedsgade 15. Hans Bakker døde i 1829. Herefter blev huset overtaget af Anes søsterdatter, Ane Henrich Strømberg, og hendes mand, lodsen Jacob Rasmussen Jans. Hos dem blev Ane Pieter Schmidt boende. |