Afh Rasmus Pynt, 1802–
- Navn
- Afh Rasmus /Pynt/
- Fornavne
- Afh Rasmus
- Efternavn
- Pynt
Født | 1802
27
31 |
---|---|
Ægteskab | Skrædder Søren John Pedersen — Vis familie Ja |
Farfars død | Skipper Hans Rasmussen Pynt 16. juni 1816 (14 år gammel) Adresse: Dragør |
Farfars begravelse | Skipper Hans Rasmussen Pynt 20. juni 1816 (14 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Farmors død | Ehm Hans Strømberg 17. september 1830 (28 år gammel) Adresse: Dragør |
Farmors begravelse | Ehm Hans Strømberg 21. september 1830 (28 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Family census | Skrædder Søren John Pedersen — Vis familie 18. februar 1834 (32 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Søndre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 192, Skipperstræde 13 ], Forbindelser: Styrmand Rasmus Hansen Pynt (59 år gammel) — svigerfar —
far
Forbindelser: Ane Peter Rodesdatter (63 år gammel) — svigermor —
mor
Skipperstræde hed tidligere St. Pederstræde. Den nordlige ende er ældst, idet 2-3 huse her må være bygget engang i slutningen af 1600-tallet, mens husnumrene til og med nr. 12 (matrikel nr.214) på den østre side er bygget inden 1710. Den sydlige ende er kommet til midt i 1740'erne. Igennem den nordlige ende løb en af byens hovedrendestene. Mellem nr. 12 og nr. 14 drejede den østover gennem nuværende Skippergangen og fortsatte mod syd ad Fogdens Plads. Dens løb gennem Skippergangen var i 1800-tallet afspærret med plankeværk i hver ende. Kun byens vægtere havde adgang hertil. Denne side er sidst opdateret: 08 | 11 | 2007 Skipperstræde 13, Dragør Skipperstræde 13 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 192 Jan Theisen og Trein Jansdatter giftede sig i 1728, og de var sandsynligvis nybyggere her på stedet. Jan var fra Strandgade 30, og Trein kom fra von Ostensgade 19. De fik sønnerne Theis og Jan. Jan Theisen blev skipper. I begyndelsen af 1750'erne havde han jagten "St. Johannes" på 13½ læster. I 1760 var den udskiftet med jagten "Abrahams Offer" på 16 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. Jan sejlede med brænde i indenrigsfart. Den ældste søn Theis fik styrmandseksamen i 1750 og sejlede en tid herefter med dragørskipperen Jørgen Jansen på Riga og Amsterdam. Theis blev i 1759 gift med jordemoder Neel Jansdatter, men året efter døde han. Formodentlig er han omkommet til søs. Lillebroderen Jan, der var 14 år yngre end Theis, kom i en ung alder ud at sejle med sin far, og i 1760 fik han som 17-årig halvpart i hans fartøj "Abrahams Offer". Dermed kunne han kalde sig skipper. Efter faderen død i 1763 - formodentlig er han også omkommet til søs - fortsatte Jan med at sejle med "Abrahams Offer". Det blev derfor denne Jan Jansen Theis - også kaldt Jan Theisen Jans - der overtog barndomshjemmet og moderen Trein Jansdatter, der levede til 1789. Jan blev i 1771 gift med Anna Pieter Larsen fra Blegerstræde 1. De fik fire sønner, der nåede voksenalderen. Den ældste søn, Tønnes Jansen Theis, blev styrmand og gift med Anne Jan Hermann med bopæl på Vestgrønningen 30. Efter hans død overtog den yngste broder, Pieter, der var skomager, hans enke og hus på Vestgrønningen 30. Pieter havde forinden stået som ejer af barndomshjemmet i Skipperstræde 13. Den næstyngste broder, Lars Jansen, var skibstømrer, men han forsvandt i en ung alder fra Dragør, og hans skæbne kendes ikke. Den næstældste broder, Theis Jansen Theis, var også skomager og gift tre gange, sidst med Ane Hans Rasmussen Pynt. Han boede på Strandlinien 57-59. Huset Skipperstræde 13 blev, efter at Pieter Jansen Theis var flyttet ud omkring 1824, overtaget af Rasmus Hansen Pynt - en svoger til Theis. Rasmus og senere hans datter og svigersøn boede her i mange år, indtil huset i sidste halvdel af 1800-tallet blev overtaget af familien Walløe i Sønderstræde 6 - nabohuset mod vest - der her indrettede en sal eller forsamlingslokale, "Phønix", som de udlejede til baller og missionsmøder. Engang i 1890'erne blev huset nedrevet og udlagt til have for Sønderstræde 6. Først i slutningen af 1900-tallet blev der igen bygget et hus på grunden Skipperstræde 13. |
Mors død | Ane Peter Rodesdatter 3. april 1841 (39 år gammel) Adresse: Dragør |
Mors begravelse | Ane Peter Rodesdatter 8. april 1841 (39 år gammel) |
Fars død | Styrmand Rasmus Hansen Pynt 11. februar 1858 (56 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Alderdom |
Fars begravelse | Styrmand Rasmus Hansen Pynt 16. februar 1858 (56 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Død | Ja |
far |
1774–1858
Født: før 20. marts 1774
27
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. februar 1858 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
mor |
1771–1841
Født: 1771 Død: 3. april 1841 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — — |
hende selv |
far |
1774–1858
Født: før 20. marts 1774
27
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. februar 1858 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
stedmor |
1789–1865
Født: før 6. december 1789 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 24. april 1865 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — — |
ægtemand | |
---|---|
hende selv | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
Folketælling | Skipperstræde hed tidligere St. Pederstræde. Den nordlige ende er ældst, idet 2-3 huse her må være bygget engang i slutningen af 1600-tallet, mens husnumrene til og med nr. 12 (matrikel nr.214) på den østre side er bygget inden 1710. Den sydlige ende er kommet til midt i 1740'erne. Igennem den nordlige ende løb en af byens hovedrendestene. Mellem nr. 12 og nr. 14 drejede den østover gennem nuværende Skippergangen og fortsatte mod syd ad Fogdens Plads. Dens løb gennem Skippergangen var i 1800-tallet afspærret med plankeværk i hver ende. Kun byens vægtere havde adgang hertil. Denne side er sidst opdateret: 08 | 11 | 2007 |
---|
Family census | Skipperstræde 13 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 192 Jan Theisen og Trein Jansdatter giftede sig i 1728, og de var sandsynligvis nybyggere her på stedet. Jan var fra Strandgade 30, og Trein kom fra von Ostensgade 19. De fik sønnerne Theis og Jan. Jan Theisen blev skipper. I begyndelsen af 1750'erne havde han jagten "St. Johannes" på 13½ læster. I 1760 var den udskiftet med jagten "Abrahams Offer" på 16 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. Jan sejlede med brænde i indenrigsfart. Den ældste søn Theis fik styrmandseksamen i 1750 og sejlede en tid herefter med dragørskipperen Jørgen Jansen på Riga og Amsterdam. Theis blev i 1759 gift med jordemoder Neel Jansdatter, men året efter døde han. Formodentlig er han omkommet til søs. Lillebroderen Jan, der var 14 år yngre end Theis, kom i en ung alder ud at sejle med sin far, og i 1760 fik han som 17-årig halvpart i hans fartøj "Abrahams Offer". Dermed kunne han kalde sig skipper. Efter faderen død i 1763 - formodentlig er han også omkommet til søs - fortsatte Jan med at sejle med "Abrahams Offer". Det blev derfor denne Jan Jansen Theis - også kaldt Jan Theisen Jans - der overtog barndomshjemmet og moderen Trein Jansdatter, der levede til 1789. Jan blev i 1771 gift med Anna Pieter Larsen fra Blegerstræde 1. De fik fire sønner, der nåede voksenalderen. Den ældste søn, Tønnes Jansen Theis, blev styrmand og gift med Anne Jan Hermann med bopæl på Vestgrønningen 30. Efter hans død overtog den yngste broder, Pieter, der var skomager, hans enke og hus på Vestgrønningen 30. Pieter havde forinden stået som ejer af barndomshjemmet i Skipperstræde 13. Den næstyngste broder, Lars Jansen, var skibstømrer, men han forsvandt i en ung alder fra Dragør, og hans skæbne kendes ikke. Den næstældste broder, Theis Jansen Theis, var også skomager og gift tre gange, sidst med Ane Hans Rasmussen Pynt. Han boede på Strandlinien 57-59. Huset Skipperstræde 13 blev, efter at Pieter Jansen Theis var flyttet ud omkring 1824, overtaget af Rasmus Hansen Pynt - en svoger til Theis. Rasmus og senere hans datter og svigersøn boede her i mange år, indtil huset i sidste halvdel af 1800-tallet blev overtaget af familien Walløe i Sønderstræde 6 - nabohuset mod vest - der her indrettede en sal eller forsamlingslokale, "Phønix", som de udlejede til baller og missionsmøder. Engang i 1890'erne blev huset nedrevet og udlagt til have for Sønderstræde 6. Først i slutningen af 1900-tallet blev der igen bygget et hus på grunden Skipperstræde 13. |
---|