Grass Roots

Faddere: Pieter Pietersen ? Krejm JacobsDatter Rejms HansDatter

Store Magleby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Redaktionen

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Store Magleby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Redaktionen

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.