Grass Roots

Sankt Mortens Kirke i Randers, Aarhus Stift, bygget omkr. 1490-1520.

Kirken er en statelig teglstensbygning, opført som afløser for en ældre kirke på stedet, nævnt 1346. Den er den eneste bevarede af byens middelalderkirker. Bygningen består af et langt, lavt kor og et treskibet, basilikalt skib med en høj, korsarmslignende udbygning mod syd, Kong Hans' Kapel. Opbygningen af nordre sideskib vidner om at kirken skulle have været forbundet med et kloster - Helligåndsklostret - og indrettet med tribune til dets beboere. Tårnet med løgkuppel er fra 1790'erne. Inventaret omfatter en skibsmodel fra 1632, der skal være Danmarks ældste, prædikestol fra 1686, orgelfacade fra 1751 og skulptursmykket altertavle fra 1765. Døbefonten i keramik af Jais Nielsen opsattes i 1951.

Niels Krog Bredal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Niels Krog Bredal Fra Trondheim Byarkiv Niels Krog Bredal (12. september 1733 i Trondheim– 26. januar 1778) var en norsk syngespildigter, musikdramatiker og teaterdirektør der fra 1770 virkede i København.

Bredals navn er blandt andet kendt som forfatter af det første danske sangdrama Gram og Signe (1756) i pseudoklassisk stil.

1761-70 var Bredal borgmester i sin fødeby, men flyttede da til København, hvor han 1771 blev meddirektør ved Det Kongelige Teater. Han viste sig her ivrig for at fremme det nationale synge- og sørgespil i nær tilslutning til Johannes Ewalds bestræbelser. Selv søgte han at give sit bidrag med et nyt syngespil Tronfølgen i Sidon.

Men da den første danske teaterkritiker – Peder Rosenstand-Goiske i Den dramatiske Journal – havde givet dette en ublid medfart, hævnede Bredal sig ved at skrive en efterkomedie Den dramatiske Journal, som opførtes efter Tronfølgen 25. november 1771.

Denne uhørte fremgangsmåde gav anledning til stort spektakel i teatret, og aftenen endte med slagsmål mellem "de røde" (officererne), som tog embedsmandens parti, og "de sorte" (studenterne), som tog intelligensens og kritikkens parti. Politimesteren nedlagde forbud mod gentagelse af efterstykket, og Johannes Ewald forevigede teaterskandalen i sin lille, satiriske komedie, De brutale Klappere.

Bredals fortjeneste består deri, at han indførte det danske sangdrama på nationalscenen og derved forberedte banen for et klassisk arbejde som Ewalds Fiskerne.

Kilde[redigér | redigér wikikode] Opslag af bibliotekar J. Clausen i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 3, s. 897)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode] Et lidt større opslag om Bredal af dr. phil H. Schwanenflügel i Dansk biografisk leksikon, bd. 3, s. 32 Fortalen til det første danske sangdrama Gram og Signe 1756 – fra Modersmaalet.dk