Borgmester Niels Krog Bredahl, 1701–1780 (79 år gammel)
- Navn
- Borgmester Niels Krog /Bredahl/
- Navnepræfiks
- Borgmester
- Fornavne
- Niels Krog
- Efternavn
- Bredahl
Ægteskab | Inger Maria Rasmusdatter Simonsen — Vis familie Ja |
---|---|
Mors død | Margrethe Thomasdatter Meyer 1695 ( gammel) |
Født | 6. januar 1701
50
40 |
Forældres ægteskab | Sognepræst Peder Eriksen Bredahl — Adelucia Thomasdatter Montagne — Vis familie før 1706 (4 år gammel) |
Halvsøsters fødsel | Thomasina Christina Bredahl 1706 (4 år gammel) |
Halvsøsters fødsel | Anna Wilhelmine Bredahl 19. marts 1709 (8 år gammel) |
Halvsøsters dødsfald | Anna Wilhelmine Bredahl 27. oktober 1709 (8 år gammel) |
Fars død | Sognepræst Peder Eriksen Bredahl 1714 (12 år gammel) |
Søsters dødsfald | Johanna Alida Bredahl 23. marts 1722 (21 år gammel) |
Søskendes ægteskab | Peder Petersen Broch Angell — Anne Margrethe Bredahl — Vis familie 1726 (24 år gammel) |
Halvsøskendes ægteskab | Peder Petersen Broch Angell — Anne Margrethe Bredahl — Vis familie 1726 (24 år gammel) |
Brors dødsfald | Justitsraad og Lagmand Thomas Pedersen Bredahl 3. december 1738 (37 år gammel) Adresse: Lagmannsgaarden,
Steigen |
Søns fødsel | Vice Raadmand Veyermester Dines Bredal før 1. oktober 1744 (43 år gammel) |
Søns dåb | Vice Raadmand Veyermester Dines Bredal 1. oktober 1744 (43 år gammel) Faddere: skal nærlæses Sankt Mortens Kirke (Randers) Oprindelig forfatter Gøssing Seneste forfatter KBcke Sankt Mortens Kirke i Randers, Aarhus Stift, bygget omkr. 1490-1520. Kirken er en statelig teglstensbygning, opført som afløser for en ældre kirke på stedet, nævnt 1346. Den er den eneste bevarede af byens middelalderkirker. Bygningen består af et langt, lavt kor og et treskibet, basilikalt skib med en høj, korsarmslignende udbygning mod syd, Kong Hans' Kapel. Opbygningen af nordre sideskib vidner om at kirken skulle have været forbundet med et kloster - Helligåndsklostret - og indrettet med tribune til dets beboere. Tårnet med løgkuppel er fra 1790'erne. Inventaret omfatter en skibsmodel fra 1632, der skal være Danmarks ældste, prædikestol fra 1686, orgelfacade fra 1751 og skulptursmykket altertavle fra 1765. Døbefonten i keramik af Jais Nielsen opsattes i 1951. Sankt Mortens Kirke, Randers Amt Sankt Mortens Kirke i Randers, Aarhus Stift, bygget omkr. 1490-1520. Kirken er en statelig teglstensbygning, opført som afløser for en ældre kirke på stedet, nævnt 1346. Den er den eneste bevarede af byens middelalderkirker. Bygningen består af et langt, lavt kor og et treskibet, basilikalt skib med en høj, korsarmslignende udbygning mod syd, Kong Hans' Kapel. Opbygningen af nordre sideskib vidner om at kirken skulle have været forbundet med et kloster - Helligåndsklostret - og indrettet med tribune til dets beboere. Tårnet med løgkuppel er fra 1790'erne. Inventaret omfatter en skibsmodel fra 1632, der skal være Danmarks ældste, prædikestol fra 1686, orgelfacade fra 1751 og skulptursmykket altertavle fra 1765. Døbefonten i keramik af Jais Nielsen opsattes i 1951. |
Halvsøsters dødsfald | Thomasina Christina Bredahl 27. juli 1773 (72 år gammel) |
Barns ægteskab | Vice Raadmand Veyermester Dines Bredal — Johanne Hansine Budtz — Vis familie 9. oktober 1776 (75 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Nicoline Marie Bredal 1777 (75 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Lene Bredal 1780 (0 efter dødsfald) |
Datters fødsel | Anne Elisabet Bredahl |
Datters fødsel | Lene Bredahl |
Datters fødsel | Anna Elise Bredahl |
Datters fødsel | Mariane Cathrine Bredahl |
Barns fødsel | Unavngivet Bredahl |
Død | 28. april 1780 (79 år gammel) Adresse: Randers |
Begravelse | 5. maj 1780 (7 dage efter dødsfald) Sankt Mortens Kirke, Randers Amt Sankt Mortens Kirke i Randers, Aarhus Stift, bygget omkr. 1490-1520. Kirken er en statelig teglstensbygning, opført som afløser for en ældre kirke på stedet, nævnt 1346. Den er den eneste bevarede af byens middelalderkirker. Bygningen består af et langt, lavt kor og et treskibet, basilikalt skib med en høj, korsarmslignende udbygning mod syd, Kong Hans' Kapel. Opbygningen af nordre sideskib vidner om at kirken skulle have været forbundet med et kloster - Helligåndsklostret - og indrettet med tribune til dets beboere. Tårnet med løgkuppel er fra 1790'erne. Inventaret omfatter en skibsmodel fra 1632, der skal være Danmarks ældste, prædikestol fra 1686, orgelfacade fra 1751 og skulptursmykket altertavle fra 1765. Døbefonten i keramik af Jais Nielsen opsattes i 1951. |
far |
1651–1714
Født: 1651
44
25 — Trondheim Sogn, Strinden Herred, Søndre Trondhjem Amt, NOR Død: 1714 — Brønnøy, Nordland Amt, NOR |
---|---|
mor |
1661–1695
Født: 1661 — Trondheim, Sør-Trøndelag, NOR Død: 1695 — Brønnøy, Nordland Amt, NOR |
Ægteskab | Ægteskab — før 1681 — |
1 år
storebror |
|
2 år
storebror |
1682–1738
Født: 1682
31
21 Død: 3. december 1738 — NOR |
7 år
storesøster |
|
13 år
storesøster |
|
1 år
ham selv |
1701–1780
Født: 6. januar 1701
50
40 — Trondheim Sogn, Strinden Herred, Søndre Trondhjem Amt, NOR Død: 28. april 1780 — Randers Skt. Morten Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, DNK |
far |
1651–1714
Født: 1651
44
25 — Trondheim Sogn, Strinden Herred, Søndre Trondhjem Amt, NOR Død: 1714 — Brønnøy, Nordland Amt, NOR |
---|---|
stedmor |
1684–1768
Født: 1684 Død: 10. december 1768 — Stavanger, Rogaland, NOR |
Ægteskab | Ægteskab — før 1706 — |
1 år
halvsøster |
1706–1773
Født: 1706
55
22 Død: 27. juli 1773 — Bergen, Hordaland, NOR |
3 år
halvsøster |
1709–1709
Født: 19. marts 1709
58
25 — Stavanger, Rogaland, NOR Død: 27. oktober 1709 — Stavanger, Rogaland, NOR |
far |
1651–1714
Født: 1651
44
25 — Trondheim Sogn, Strinden Herred, Søndre Trondhjem Amt, NOR Død: 1714 — Brønnøy, Nordland Amt, NOR |
---|---|
stedmor |
1674–1700
Født: 1674 Død: 25. september 1700 — Brønnøy, Nordland Amt, NOR |
Ægteskab | Ægteskab — mellem 1696 og 1699 — |
5 år
storesøster |
ham selv |
1701–1780
Født: 6. januar 1701
50
40 — Trondheim Sogn, Strinden Herred, Søndre Trondhjem Amt, NOR Død: 28. april 1780 — Randers Skt. Morten Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1706–1783
Født: 4. november 1706 — Randers Skt. Morten Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, DNK Død: 2. februar 1783 — Randers Skt. Morten Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — — |
søn |
1744–1795
Født: før 1. oktober 1744
43
37 — Randers Skt. Morten Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, DNK Død: 22. januar 1795 — Randers Skt. Morten Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, DNK |
datter | |
datter | |
datter | |
datter | |
barn |
Begravelse | Sankt Mortens Kirke i Randers, Aarhus Stift, bygget omkr. 1490-1520. Kirken er en statelig teglstensbygning, opført som afløser for en ældre kirke på stedet, nævnt 1346. Den er den eneste bevarede af byens middelalderkirker. Bygningen består af et langt, lavt kor og et treskibet, basilikalt skib med en høj, korsarmslignende udbygning mod syd, Kong Hans' Kapel. Opbygningen af nordre sideskib vidner om at kirken skulle have været forbundet med et kloster - Helligåndsklostret - og indrettet med tribune til dets beboere. Tårnet med løgkuppel er fra 1790'erne. Inventaret omfatter en skibsmodel fra 1632, der skal være Danmarks ældste, prædikestol fra 1686, orgelfacade fra 1751 og skulptursmykket altertavle fra 1765. Døbefonten i keramik af Jais Nielsen opsattes i 1951. |
---|---|
Medie objekt | Niels Krog Bredal Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Niels Krog Bredal Fra Trondheim Byarkiv Niels Krog Bredal (12. september 1733 i Trondheim– 26. januar 1778) var en norsk syngespildigter, musikdramatiker og teaterdirektør der fra 1770 virkede i København. Bredals navn er blandt andet kendt som forfatter af det første danske sangdrama Gram og Signe (1756) i pseudoklassisk stil. 1761-70 var Bredal borgmester i sin fødeby, men flyttede da til København, hvor han 1771 blev meddirektør ved Det Kongelige Teater. Han viste sig her ivrig for at fremme det nationale synge- og sørgespil i nær tilslutning til Johannes Ewalds bestræbelser. Selv søgte han at give sit bidrag med et nyt syngespil Tronfølgen i Sidon. Men da den første danske teaterkritiker – Peder Rosenstand-Goiske i Den dramatiske Journal – havde givet dette en ublid medfart, hævnede Bredal sig ved at skrive en efterkomedie Den dramatiske Journal, som opførtes efter Tronfølgen 25. november 1771. Denne uhørte fremgangsmåde gav anledning til stort spektakel i teatret, og aftenen endte med slagsmål mellem "de røde" (officererne), som tog embedsmandens parti, og "de sorte" (studenterne), som tog intelligensens og kritikkens parti. Politimesteren nedlagde forbud mod gentagelse af efterstykket, og Johannes Ewald forevigede teaterskandalen i sin lille, satiriske komedie, De brutale Klappere. Bredals fortjeneste består deri, at han indførte det danske sangdrama på nationalscenen og derved forberedte banen for et klassisk arbejde som Ewalds Fiskerne. Kilde[redigér | redigér wikikode] Opslag af bibliotekar J. Clausen i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 3, s. 897) Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode] Et lidt større opslag om Bredal af dr. phil H. Schwanenflügel i Dansk biografisk leksikon, bd. 3, s. 32 Fortalen til det første danske sangdrama Gram og Signe 1756 – fra Modersmaalet.dk |