Grass Roots

El slagstage fra 1840'erne

Af Finn Askgaard

I de gamle huse i Dragør gemmer der sig utvivlsomt stadig mange upåagtede og dog interessante ting. Det er ikke blot under gulve­ne, at man kan finde kanonkugler.

Hvad er der mon ikke tilbage på de mange kun delvis ryddede lof­ter? Sikkert adskillige, gode sager, som kunne fortjene at blive draget frem, støvet af og undersøgt lidt nærmere. Lad mig tage et eksempel fra vores eget loft, hvor vi inde under stråtaget fandt et langt smalt bræt med nogle bogstaver og årstallet 1844. Det hang siden i længere tid på væggen i et gæsteværelse uden at vække særlig opmærksomhed.

Først da vi så fhv. lokalarkivar Svend Jans' film om det gamle Dragør, der er ved at forsvinde, blev vor nysgerrighed for alvor vakt.

Heri fik man et glimt fra Knud Jørgensens bageri, hvor mester selv var i funktion. Han trak således med sikker hånd en række nybagte franskbrød ud af ovnen med et langt, fladt bræt magen til vores. Så vidste vi det. Bagermester Knud Erik Kold har venligst oplyst mig om, at et sådant redskab hedder en slagstage.

Vor slagstage er 141 cm lang og 9 cm bred. Den er temmelig orm­stukken, men i øvrigt i god stand. Det særligt bemærkelsesvær­dige ved den er, at der øverst på håndtaget er indskåret bogsta­verne A.C.J.D.

Da man kunne gå ud fra, at stagen havde tilhørt et familiemedlem i huset, var det let at finde frem til den op­rindelige ejerinde. Det måtte være Ane (Anna) Carl Jans-Datter, der blev gift med sønnen i huset (Sønderstræde 13) Bertel Ma­thiasen Riber den 2. november 1843.

Udlægningen af bogstaverne A.C.J.D. bekræftes af en nylig fun­den hylde, hvorpå der med samtidig indskrift står:

18 - Ane Carl Jans Datter - 44

Bruden var da 20½ år, mens brudgommen var en moden 27-årig skip­per.

Det var utvivlsomt en solid skipperfamilie, Ane blev indgiftet i. Brudgommen Bertels farfar var Albert Hansen Riber. Han var blevet skipper i 1771, hvor han som 23-årig erhvervede halv part i jagten 2 Søstre (10 læster).

I 1780'erne førte han for­trinsvis jagten Anna Cathrina (17½ læster). I 1790'erne var han medlem af Købehavns Skipperlav, men siden 1798 registreredes han atter som Dragørskipper.

Han lagde tilsyneladende op året før han blev foged i byen 1807. Efter sin afgang i 1809 undlod han at gå på søen igen, skønt han først døde i 1822, 72 år gam­mel.

Bertels far Mathias Albertsen Riber blev også Dragørfoged i sine sidste år, 1833-41. Han var allerede skipper som 16-årig, hvor han førte jagten Cathrine på 19 læster. I 1798 overtog han galeasen Caroline Henriette (22½ læster), og fra 1806 stod han bag roret på galeasen De 4 Brødre (42 læster).

Under kanonbådskrigen 1807-14 var han efter sigende en fremgangs­rig kaperskipper. Bertel selv gik på søen som skipper i året 1835, hvor han 18 år gammel blev optaget i Københavns Skipperlav efter at have aflagt navigationsprøve med karakteren "bequem".

I 1845 førte han galeasen Ane Dorothea og i 1852-55 ejede han sluppen De 2 Søstre på 45 læster. I 1856 købte han skonnerten Arnold på 48 læster af firmaet Peter Heering i København. Han døde 1897.

Selv kom Ane Jansdatter fra et af byens største hjem, idet hen­des far var den kendte skipper og reder Carl Jansen Jans, hvis initialer C.J.S.J- endnu kan ses på hans bolig Vestgrønningen 18. Han var søn af Jan Dirchsen Jans, der i en alder af 18 år tog styrmandseksamen (februar 1753) for 8 år senere at blive skipper.

Sønnen Carl gik i hans fodspor og førte fra 1799 galeasen Doro­thea på 31 læster, fra 1801 galeasen Ane Sophie på 35 læster, og fra 1807 galeasen Ane Margrethe på 40 læster.

Han sejlede meget flittigt mellem København og provinsen under det meste af Kanon­bådskrigen. Men i 1808-09 holdt han en pause, der udnyttedes til kaperi.

Hans kaperbåd i 1809 hed Jægeren III (1 læst); den havde en besætning på 12 mand og var udrustet med en svingbasse (ræ­lingskanon). Efter krigen erhvervede han sig flere større skibe, f. eks. skonnerten Havfruen (116 brt. - ca. 58 læster) i 1842. Den fo­retagsomme skipper var gift tre gange og fik ialt 14 børn, der­iblandt Ane (født 1823) i det tredie ægteskab. Han døde 1854.

Det kunne være nærliggende at tro, at vor slagstage havde været en del af Anes brudeudstyr eller en bryllupsgave. I så tilfælde var den imidlertid dateret forkert, hvad er usandsynligt.

Nej, det er langt mere rimeligt, at stagen og hylden kan henføres til en anden hændelse. Der skete nemlig i 1844 den betydningsfulde familiebegivenhed, at Anes svigermor Neel Corneliusdatter døde den 22. marts. Det betød igen, at hele huset nu kunne overtages af familien: Ane - Bertel. Der blev da behov for mere bohave, og det er rimeligvis blevet bragt til veje som gaver; hvem ved, må­ske i forbindelse med en slags house-warming party.

I min fantasi forestiller jeg mig, at Ane har lært husgerning hos Bertels agtværdige onkel, Dragørs kendte bager, Dannebrogs­mand Dirk Albertsen Riber, Rønne Alle 40. Han har i så fald vil­let minde hende om dette med sin gave, som hun dog næppe ville få meget brug for, da huset manglede bageovn.

Hvorom alting er, så fortæller vor slagstage en historie om in­teressante mennesker. Og det er da værd at glæde sig over, at den stadig er bevaret i sin oprindelige ejerindes hus godt 90 år efter hendes død i 1892.

P.S. Lokalarkivar Birthe Hjort har venligst gjort mig opmærk­som på, at Albert Hansen Riber, Mathias Albertsen Riber og Carl Jansen Jans er medlemmer af Københavns Skipper-lav i 1818 tillige med 45 andre Dragørskippere.

Artiklen stod i Beboer-Bladet 1984, nr. 1.