Anders Rasmussen Bredahl, 15781630 (52 år gammel)

Navn
Anders Rasmussen /Bredahl/
Fornavne
Anders Rasmussen
Efternavn
Bredahl
Også kendt som
Vedele, Wedle, /Vædle/
Født 1578 55 20
Fars dødRasmus Nielsen Bredahl
20. august 1602 (24 år gammel)
Mors dødDorette Hustru til Rasmus Nielsen Bredal
1603 (25 år gammel)

ÆgteskabAnna Nielsdatter FriisVis familie
1606 (28 år gammel)
Søns fødselBiskop i Trondheim Erik Andersen Bredahl
1607 (29 år gammel)
Note: Biskop i Nidaros, Biskop i Nidaros 1643, Sogneprest til Rudkøbing Biskop den 22 jan.1643 i Nidaros,…

Biskop i Nidaros, Biskop i Nidaros 1643, Sogneprest til Rudkøbing Biskop den 22 jan.1643 i Nidaros, MAGISTER, SOGNEPREST, Biskop i Trondheim, Biskop i Tr. Heim, BISKOP

Hustrus dødsfaldAnna Nielsdatter Friis
6. juli 1623 (45 år gammel)
ÆgteskabAbigail ChristensdatterVis familie
1626 (48 år gammel)

Beskrivelse
Anders Rasmussen Bredal
1630 (0 efter dødsfald)

Note: Anders Rasmussen Bredal (Vedele, Wedle, Vædle)

Anders Rasmussen Bredal (Vedele, Wedle, Vædle) Født 1578, Vejle ?2. Død 17 feb. 16302. I 1595 var han kapellan i Veile og fikk da forleningsbrev på Kronens part av korntienden av Nykirke sogn i Nörvongs herred, kvitt og fritt.1 Anders Bredal siges at være født i Vindinge ved Vejle 1578. J.Bloch skriver dog, at han blev født »udi Weyle Købstad«, og dette sandsynliggøres ved, at han underskrev sig Anders Bredal Vedele, hvilket Bloch selv har set. Han blev Sognepræst i Rudkøbing 1597, blev Provst [i Nørre herred] 1604 og døde i Embedet 1630. Som rimeligvis alle de foregaaende og efterfølgende Præster, der døde her før 1805, blev ogsaa han begravet i Kirkens Kor, og han fik over sig lagt en Ligsten, som desværre igen blev optaget i 1691. Kirkebogen meddeler herom, skrevet af Sognepræsten Niels Giødsøn: »Dette stod skrevet paa den Sten, som blev optaget udi Koret i Rudkiøbings Kirke, og Gud ved, det var meget mod min Vilje. Den blev optagen VI 7bris 1691. -o- Jeg veed, at min Fresere lefver hos Faderens høyre Haand oc troer han skal i sin Herlighed igienkomme beskiket Dommere af Gud ofver levende oc døde, oc saa skal jeg see hannem af mit Kiød. Joh. XIV: Matth. XXV: Act. XX. -o- Her ligger begraven hæderlig og vellærde Mand Her Anders Bredal Vedle, Provst og Sogneprest udi Rudkiøbing, som christeligen i Herren hensof Anno 1630 den 17. Febr. udi hans Alders 52 Aar og udi hans Embedis 32 Aar, disligeste hans kierre Hustrug erlig oc gudfrygtig Quinde Anne Niels Datter, som saligen i Herren døde 1623 den 6 Julij«. [Kirkebog 1691, Fol. 373b.] Anders Bredal var gift 2 Gange. Hans første Hustru var Anne Nielsdatter, der døde 1623, og det var kun med Betænkelighed, at han paany indtraadte i Ægteskab, antagelig i 1626, med Abigael Christiansdatter. J.Bloch mener dog, at hun hed Abigael Christensdatter, og han fortæller, at Anders Bredal d. 12. Maj 1626 raadførte sig med Biskoppen, før han tog den endelige Beslutning. Abigael overlevede Anders Bredal og giftede sig med hans Efterfølger Lauritz Jacobsen. J.Bloch meddeler desuden, at Mag. Alb. Thura i hist. litt. Danorum, p. 379, regner Anders Bredal som en af de danske Poeter, og at han i 1610 lod udgive en Ligprædiken over Fru Anne Rønnow, Hr. Erich Hardenbergs. Byfoged Friederichsen indsendte i 1720 en Skrivelse til Biskoppen, hvori han bl.a. gør Rede for de Epitafier, som paa dette Tidspunkt fandtes i Rudkøbing Kirke. Der var 8 ialt, og Friederichsen nævner dem alle samt meddeler, hvem de var ophængt over eller skænket af. Et af disse Epitafier var ophængt til Minde over Provst Anders Bredal. Friederichsen skriver herom: »Først eet over Sakristidøren, som sal. Dr. Erich Bredal, Biskop i Norge, haver ladet opsætte over sin salig Fader, sal. Hr. Anders Bredal, som var Sognepræst her udi Sognene og Provst udi Herredet, Anno 1633«. At Bredal efter sin Død fik sit Epitafium, er altsaa sikkert nok, og iflg. Friederichsens Redegørelse synes det ogsaa at have været det eneste Præste-Epitafium, som fandtes i 1720. Af de omtalte Epitafier er der endnu bevaret 2, som begge hænger paa Kirkens Sydvæg, og da det ene af disse, er ophængt til Minde om en Præst, er det nærliggende at slutte, at det er Provst Anders Bredals Epitafium, der her er bevaret [Epitafiet er gengivet fotografisk i bogen.]2

Død 17. februar 1630 (52 år gammel)

Familie med forældre
far
15231602
Født: 1523Vinding Sogn, Holmans Herred, Vejle Amt, DNK
Død: 20. august 1602Vinding Sogn, Holmans Herred, Vejle Amt, DNK
mor
Ægteskab Ægteskabfør 1578
1 år
ham selv
15781630
Født: 1578 55 20Vejle Skt. Johannes Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, DNK
Død: 17. februar 1630
Familie med Anna Nielsdatter Friis
ham selv
15781630
Født: 1578 55 20Vejle Skt. Johannes Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, DNK
Død: 17. februar 1630
hustru
15781623
Født: 1578Hesselager Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 6. juli 1623Rudkøbing Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab1606Rudkøbing Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
2 år
søn
16071672
Født: 1607 29 29Rudkøbing Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 1672Trondheim Sogn, Strinden Herred, Søndre Trondhjem Amt, NOR
Familie med Abigail Christensdatter
ham selv
15781630
Født: 1578 55 20Vejle Skt. Johannes Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, DNK
Død: 17. februar 1630
hustru
1636
Født:
Død: 1636Rudkøbing Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab1626
Beskrivelse

Anders Rasmussen Bredal (Vedele, Wedle, Vædle) Født 1578, Vejle ?2. Død 17 feb. 16302. I 1595 var han kapellan i Veile og fikk da forleningsbrev på Kronens part av korntienden av Nykirke sogn i Nörvongs herred, kvitt og fritt.1 Anders Bredal siges at være født i Vindinge ved Vejle 1578. J.Bloch skriver dog, at han blev født »udi Weyle Købstad«, og dette sandsynliggøres ved, at han underskrev sig Anders Bredal Vedele, hvilket Bloch selv har set. Han blev Sognepræst i Rudkøbing 1597, blev Provst [i Nørre herred] 1604 og døde i Embedet 1630. Som rimeligvis alle de foregaaende og efterfølgende Præster, der døde her før 1805, blev ogsaa han begravet i Kirkens Kor, og han fik over sig lagt en Ligsten, som desværre igen blev optaget i 1691. Kirkebogen meddeler herom, skrevet af Sognepræsten Niels Giødsøn: »Dette stod skrevet paa den Sten, som blev optaget udi Koret i Rudkiøbings Kirke, og Gud ved, det var meget mod min Vilje. Den blev optagen VI 7bris 1691. -o- Jeg veed, at min Fresere lefver hos Faderens høyre Haand oc troer han skal i sin Herlighed igienkomme beskiket Dommere af Gud ofver levende oc døde, oc saa skal jeg see hannem af mit Kiød. Joh. XIV: Matth. XXV: Act. XX. -o- Her ligger begraven hæderlig og vellærde Mand Her Anders Bredal Vedle, Provst og Sogneprest udi Rudkiøbing, som christeligen i Herren hensof Anno 1630 den 17. Febr. udi hans Alders 52 Aar og udi hans Embedis 32 Aar, disligeste hans kierre Hustrug erlig oc gudfrygtig Quinde Anne Niels Datter, som saligen i Herren døde 1623 den 6 Julij«. [Kirkebog 1691, Fol. 373b.] Anders Bredal var gift 2 Gange. Hans første Hustru var Anne Nielsdatter, der døde 1623, og det var kun med Betænkelighed, at han paany indtraadte i Ægteskab, antagelig i 1626, med Abigael Christiansdatter. J.Bloch mener dog, at hun hed Abigael Christensdatter, og han fortæller, at Anders Bredal d. 12. Maj 1626 raadførte sig med Biskoppen, før han tog den endelige Beslutning. Abigael overlevede Anders Bredal og giftede sig med hans Efterfølger Lauritz Jacobsen. J.Bloch meddeler desuden, at Mag. Alb. Thura i hist. litt. Danorum, p. 379, regner Anders Bredal som en af de danske Poeter, og at han i 1610 lod udgive en Ligprædiken over Fru Anne Rønnow, Hr. Erich Hardenbergs. Byfoged Friederichsen indsendte i 1720 en Skrivelse til Biskoppen, hvori han bl.a. gør Rede for de Epitafier, som paa dette Tidspunkt fandtes i Rudkøbing Kirke. Der var 8 ialt, og Friederichsen nævner dem alle samt meddeler, hvem de var ophængt over eller skænket af. Et af disse Epitafier var ophængt til Minde over Provst Anders Bredal. Friederichsen skriver herom: »Først eet over Sakristidøren, som sal. Dr. Erich Bredal, Biskop i Norge, haver ladet opsætte over sin salig Fader, sal. Hr. Anders Bredal, som var Sognepræst her udi Sognene og Provst udi Herredet, Anno 1633«. At Bredal efter sin Død fik sit Epitafium, er altsaa sikkert nok, og iflg. Friederichsens Redegørelse synes det ogsaa at have været det eneste Præste-Epitafium, som fandtes i 1720. Af de omtalte Epitafier er der endnu bevaret 2, som begge hænger paa Kirkens Sydvæg, og da det ene af disse, er ophængt til Minde om en Præst, er det nærliggende at slutte, at det er Provst Anders Bredals Epitafium, der her er bevaret [Epitafiet er gengivet fotografisk i bogen.]2