Johanne Catharine Kirstine Mangor, 1778–1869 (91 år gammel)
- Navn
- Johanne Catharine Kirstine /Mangor/
- Fornavne
- Johanne Catharine Kirstine
- Efternavn
- Mangor
- Også kendt som
- /Hanne/
Født | 2. maj 1778
39
35 Adresse: Næstved Købstad |
---|---|
Farmors død | Anne Gjertrud Wienecken 1779 (0 gammel) |
Søsters fødsel | Anna Birgitta Elisabeth Mangor 4. august 1780 (2 år gammel) Adresse: Næstved Købstad |
Brors fødsel | Friderich Mangor 28. juni 1782 (4 år gammel) |
Morfars død | Renteskriver, etatsråd, Valentin Nicolai Klagenberg 1782 (3 år gammel) |
Mormors død | Anne Andreasdatter Holst 1794 (15 år gammel) |
Søskendes ægteskab | Grosserer, Cand.jur. og fuldmægtig i Hof-og Stadsretten Valentin Nicolai Mangor — Kogebogsforfatter Anne Marie Bang — Vis familie 16. oktober 1800 (22 år gammel) |
Fars død | Dr. med., Landfysikus, Læge i Viborg Christian Elovius Mangor 17. marts 1801 (22 år gammel) |
Brors dødsfald | Grosserer, Cand.jur. og fuldmægtig i Hof-og Stadsretten Valentin Nicolai Mangor 4. april 1812 (33 år gammel) Adresse: Bag Slottet 223 |
Brors begravelse | Grosserer, Cand.jur. og fuldmægtig i Hof-og Stadsretten Valentin Nicolai Mangor 8. april 1812 (33 år gammel) Adresse: Assistens Kirkegård Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, blev først domkirke i 1924, efter at Sjællands Stift blev delt i 1922. Omkring 1200 blev kirken kollegiatkirke, dvs. en slags filialkirke til Roskilde Domkirke; efter Reformationen var den blevet universitetets kirke og blev i mange henseender anset for landets hovedkirke. Den første, romanske, kirke på stedet opførtes kort efter Havns befæstning i 1100-t. Dens gotiske efterfølger grundlagdes 1316 som en basilikabygning i røde tegl, der først senere fik et vesttårn. Kirken brændte ved bybranden i 1728; ved genopbygningen bibeholdtes det gotiske præg, men nu som hallekirke. 1742-44 opsattes et meget højt, barokt spir, der gav tårnet en samlet højde på ca. 110 m. Kirken ødelagdes ved Københavns bombardement 1807; det fortælles, at klokkespillet med 35 klokker lød under branden, sat i gang af varmen. 1811-29 genopbyggedes kirken af C.F. Hansen, der med brug af det gamle murværk, nu pudset, omformede den i klassicistisk stil. Det ydre blev en regulær blok med en dominerende dorisk tempelgavl foran indgangen (med skulpturer af Bertel Thorvaldsen) og et spirløst tårn. Det indre fik et kassetteret tøndehvælv, båret af doriske kolossalsøjler, og en halvcirkulær apsis; det smykkes af Thorvaldsens Kristus i koret og de tolv apostle på langsiderne, opstillet 1839. Stærke protester mod brygger Carl Jacobsens tilbud om at skænke et spir til tårnet gav anledning til en positiv nyvurdering af C.F. Hansens arkitektur. Kirken blev gennemgribende restaureret 1970-79 af Vilhelm Wohlert. Københavns Domkirke er optaget i Kulturkanon. Assistens Kirkegård, København Amt Kirkegårdens historie I 1711 var København blevet ramt af endnu en epidemi "Den sorte død", som alene tog 23.000 liv, og der måtte i hast anlægges seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig inden for voldene. De var imidlertid slet ikke fyldestgørende. Bare på Holmens Kirkes gravplads lå kisterne ovenpå jorden og udbredte sådan en stank, at Søværnet fik besked om at affyre kanoner på området for at skabe bevægelse i luften og tilsløre stanken noget med krudtrøg. Det var først i 1760 lang tid efter epidemien, at man besluttede at sløjfe de seks overfyldte og farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af Søerne blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket tobak på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.[1] Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Det ændredes i 1785 da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel, og efter den tid blev stedet mondænt. Det endte endda med, at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv og medbragt te. I 1804 opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri. Bl.a. florerede den historie, at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff, som blev begravet på kirkegården i 1798, kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne, da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende.[2] Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat, der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bl.a. en instruks, hvori det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. Det udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten.[3] Derudover blev det i 1813 forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende. Som det største grønne område på Nørrebro er Assistens Kirkegård blevet et yndet opholdssted for bydelens beboere. Om sommeren ses således solbadende både på selve kirkegården og i Hans Tavsens Park, som ligger langs med kirkegårdens sydvestlige side. |
Mors død | Marie Elisabeth Klagenberg 26. august 1823 (45 år gammel) |
Brors dødsfald | Christian Sigfried Mangor 30. november 1840 (62 år gammel) |
Søsters dødsfald | Anna Birgitta Elisabeth Mangor 8. juni 1845 (67 år gammel) |
Død | 20. november 1869 (91 år gammel) |
far |
1739–1801
Født: 16. januar 1739
37
24 — Gentofte Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 17. marts 1801 — København Amt, DNK |
---|---|
mor |
1743–1823
Født: 1743
34
20 — Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. august 1823 — Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — — |
storesøster |
1769–1769
Født: 1. maj 1769
30
26 — Viborg Domsogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK Død: maj 1769 — Viborg Domsogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK |
1 år
storebror |
1770–1812
Født: 14. april 1770
31
27 — Viborg Domsogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK Død: 4. april 1812 — Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
21 måneder
storebror |
1771–1840
Født: 1771
31
28 — Viborg Domsogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK Død: 30. november 1840 |
3 år
storesøster |
|
3 år
storebror |
|
3 år
hende selv |
1778–1869
Født: 2. maj 1778
39
35 — Tybjerg Herred, Præstø Amt, DNK Død: 20. november 1869 — Skibby Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt, DNK |
2 år
lillesøster |
1780–1845
Født: 4. august 1780
41
37 — Tybjerg Herred, Præstø Amt, DNK Død: 8. juni 1845 |
23 måneder
lillebror |
far |
1739–1801
Født: 16. januar 1739
37
24 — Gentofte Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 17. marts 1801 — København Amt, DNK |
---|---|
stedmor | |
Ægteskab | Ægteskab — — |