Anine Marie Mangor, 1803–1858 (54 år gammel)
- Navn
- Anine Marie /Mangor/
- Fornavne
- Anine Marie
- Efternavn
- Mangor
Født | 29. januar 1803
32
21 |
---|---|
Søsters fødsel | Johanne Mettea Mangor 8. juli 1804 (1 år gammel) |
Søsters dåb | Johanne Mettea Mangor 22. juli 1804 (1 år gammel) |
Søsters fødsel | Jutta Mangor 7. oktober 1807 (4 år gammel) |
Fars død | Grosserer, Cand.jur. og fuldmægtig i Hof-og Stadsretten Valentin Nicolai Mangor 4. april 1812 (9 år gammel) Adresse: Bag Slottet 223 |
Fars begravelse | Grosserer, Cand.jur. og fuldmægtig i Hof-og Stadsretten Valentin Nicolai Mangor 8. april 1812 (9 år gammel) Adresse: Assistens Kirkegård Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, blev først domkirke i 1924, efter at Sjællands Stift blev delt i 1922. Omkring 1200 blev kirken kollegiatkirke, dvs. en slags filialkirke til Roskilde Domkirke; efter Reformationen var den blevet universitetets kirke og blev i mange henseender anset for landets hovedkirke. Den første, romanske, kirke på stedet opførtes kort efter Havns befæstning i 1100-t. Dens gotiske efterfølger grundlagdes 1316 som en basilikabygning i røde tegl, der først senere fik et vesttårn. Kirken brændte ved bybranden i 1728; ved genopbygningen bibeholdtes det gotiske præg, men nu som hallekirke. 1742-44 opsattes et meget højt, barokt spir, der gav tårnet en samlet højde på ca. 110 m. Kirken ødelagdes ved Københavns bombardement 1807; det fortælles, at klokkespillet med 35 klokker lød under branden, sat i gang af varmen. 1811-29 genopbyggedes kirken af C.F. Hansen, der med brug af det gamle murværk, nu pudset, omformede den i klassicistisk stil. Det ydre blev en regulær blok med en dominerende dorisk tempelgavl foran indgangen (med skulpturer af Bertel Thorvaldsen) og et spirløst tårn. Det indre fik et kassetteret tøndehvælv, båret af doriske kolossalsøjler, og en halvcirkulær apsis; det smykkes af Thorvaldsens Kristus i koret og de tolv apostle på langsiderne, opstillet 1839. Stærke protester mod brygger Carl Jacobsens tilbud om at skænke et spir til tårnet gav anledning til en positiv nyvurdering af C.F. Hansens arkitektur. Kirken blev gennemgribende restaureret 1970-79 af Vilhelm Wohlert. Københavns Domkirke er optaget i Kulturkanon. Assistens Kirkegård, København Amt Kirkegårdens historie I 1711 var København blevet ramt af endnu en epidemi "Den sorte død", som alene tog 23.000 liv, og der måtte i hast anlægges seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig inden for voldene. De var imidlertid slet ikke fyldestgørende. Bare på Holmens Kirkes gravplads lå kisterne ovenpå jorden og udbredte sådan en stank, at Søværnet fik besked om at affyre kanoner på området for at skabe bevægelse i luften og tilsløre stanken noget med krudtrøg. Det var først i 1760 lang tid efter epidemien, at man besluttede at sløjfe de seks overfyldte og farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af Søerne blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket tobak på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.[1] Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Det ændredes i 1785 da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel, og efter den tid blev stedet mondænt. Det endte endda med, at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv og medbragt te. I 1804 opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri. Bl.a. florerede den historie, at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff, som blev begravet på kirkegården i 1798, kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne, da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende.[2] Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat, der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bl.a. en instruks, hvori det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. Det udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten.[3] Derudover blev det i 1813 forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende. Som det største grønne område på Nørrebro er Assistens Kirkegård blevet et yndet opholdssted for bydelens beboere. Om sommeren ses således solbadende både på selve kirkegården og i Hans Tavsens Park, som ligger langs med kirkegårdens sydvestlige side. |
Mormors død | Anna Sybille Terkelsen 1822 (18 år gammel) |
Farmors død | Marie Elisabeth Klagenberg 26. august 1823 (20 år gammel) |
Søskendes ægteskab | Kommandant Niels Christian von Lunding — Jutta Mangor — Vis familie 22. november 1833 (30 år gammel) |
Ægteskab | Kammerråd og Justitsråd Frederik Wilhelm Thiele — Vis familie før 1838 (34 år gammel) |
Søns fødsel | Inspektør ved Den Kgl Kobberstiksamling Johan Rudolph Thiele 10. januar 1838 (34 år gammel) |
Søskendes ægteskab | Inspektør ved De Kgl Lysthaver og Etatsråd Rudolph Rothe — Johanne Mettea Mangor — Vis familie efter 1841 (37 år gammel) |
Død | 1858 (54 år gammel) |
far |
1770–1812
Født: 14. april 1770
31
27 — Viborg Domsogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK Død: 4. april 1812 — Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
mor |
1781–1865
Født: 12. juli 1781
41
35 — Skt. Nikolaj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. maj 1865 — Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 16. oktober 1800 — |
2 år
hende selv |
|
18 måneder
lillesøster |
1804–1894
Født: 8. juli 1804
34
22 — Skt. Nikolaj Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. april 1894 — Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
3 år
lillesøster |
1807–1894
Født: 7. oktober 1807
37
26 — Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. oktober 1894 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ægtemand |
1791–
Født: 22. juni 1791
54
32 — Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
---|---|
hende selv | |
Ægteskab | Ægteskab — før 1838 — |
|
1838–1914
Født: 10. januar 1838
46
34 — Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 25. oktober 1914 — Sokkelund Herred, København Amt, DNK |