Grass Roots

Indsidder, senere gårdmand i Løjet ved arv. Gården havde jordtilliggende både i Løjet og på Stibanken, i alt ca. 90 tdr. land. Efter fortælling af en gammel smed i Tjennemarke, havde Henrik i sin ungdom nær mistet livet. Han var i hele sit liv en ivrig hesteopdrætter og havde altid avlshingste paa sin stald, og en tidlig morgen blev han og hans tjenestekarl uenige nede i stalden, og det endte med, at karlen hævede sin skovl og gav husbonden et slag i hovedet med den. Husbonden faldt besvimet om, og da karlen troede, at han var død, slæbte han ham ind under hingsten, for at det skulde se ud, som om hingsten havde sparket ham ihjel. Hustruen, der havde hørt skænderiet, kom heldigvis ilende til og fik trukket sin besvimede mand bort fra båsen, og derved reddede hun hans Liv. Henrik var en dygtig landmand og kastede sig særligt over hesteavlen. Han havde altid 7-8 fede heste paa stald, og hans heste var præmie dyr, der vakte opsigt paa skuerne. Koholdet spillede ikke saa stor rolle dengang. Der fandt kun hjemmekærning sted, og det smør, der ikke blev brugt i husholdningen, blev solgt i småpartier til købmændene, der saa solgte det videre til kunderne. Når køerne var på græs på Stibanken, måtte gårdens piger eller døtre med mælkespande bærende i åg over skuldrene vandre de ca. 4 km 2 gange om dagen for at malke og bringe mælken i hus - et besværligt og ikke meget lønnende arbejde. Senere blev de ca. 30 tdr. land afhændet fra gården. Henrik var en munter mand, som forstod at sætte liv i sine omgivelser. Han kunde fløjte med sine læber som en ren mester. Når han paa sine gamle dage havde besøg af sine børnebørn, fløjtede han valse og polkaer, som børnene dansede efter. Kilde: John Voigts Anebog.