Grass Roots

Faddere: Styrmand Jan O Wass Trein Carls Styrmand Ole O Wass Dreng Carl Dirck Carls Jans Dragør

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Vestgrønningen 18, matr.nr. 79

Arealet på hjørnet af Vestgrønningen og Strandgade, hvor i dag en del af "Sadolins Hus" er beliggende, blev udstykket og bebygget engang i 1730'erne, og den første bygherre her må være skipper Hans Jansen. Han står opført på den liste, som gårdmanden på Dragørgård, Tønnes Jansen Draker, førte over udstykkede "huspladser", og her ses det, at Hans Jansen erhvervede et areal, der i størrelsen svarede til et 9 fags hus. Skipper Jansen var i 1733 blevet gift med Marchen Jacob Kurvemager, og dette er nok baggrunden for hans husbyggeri. Ejendommen har dengang været en øst-vestgående længe, sandsynligvis opført i bindingsværk med stråtag.

Hans Jansen var i mange år ejer og fører af jagten "Haabet" på 13 læster med 2 mand og 1 dreng som besætning. Han har formodentlig sejlet med brænde fra provinsen til København. Efter hustruens død giftede han sig i 1750 med Ellen Ole Broders. Selv døde han i 1763 og efterlod sig fem børn. Da Ellen døde i 1771 var ingen af børnene endnu giftefærdige og rede til at overtage huset. Det kom derfor til salg og blev erhvervet af skipper Pieter Andersen Holte, der samme år blev gift med Marchen Pieter Wochmann fra Badstuevælen 12.

Pieter og Marchens ægteskab blev kort. Formodentlig er Pieter Holte druknet på en sejlads, for hans død er ikke indført i St. Magleby kirkebog. I 1777 giftede hans enke sig igen. Det var med Dragørs nyudnævnte tolder, Jørgen Hansen Guldberg, og dermed kom ejendommen til at fungere som Dragørs toldhus. Dette ægteskab blev imidlertid også kort, idet Marchen Wochmann døde i 1781, hvorefter tolderen giftede sig udensogns med en kvinde ved navn Elisabeth Friborg. Fra 1792 sad madam Guldberg som enke i huset.

I Guldbergs tid blev fløjen ud mod Strandgade ombygget til sit nuværende udsende. Den toetages bygning ud mod Vestgrønningen var endnu ikke opført. Det blev den formodentlig først i 1811, hvor skipper Carl Jansen Jans erhvervede ejendommen af Guldbergs enke. Bygmester for dette kompleks var J. H. Blichmann, og han satte sit fingeraftryk på bygningen i form af den karakteristiske "Blichmann-dør", som stadig er i brug.

Carl Jansen Jans, hvis initialer samt årstallet 1811 pryder husets facade, blev en af Dragørs store skibsredere. Han fik 11 børn med tre forskellige koner. Hans arvinger ejede ejendommen indtil 1890.

Denne side er sidst opdateret: 07 | 11 | 2012