Marchen Niels Kromand, 1807–1889 (82 år gammel)
- Navn
- Marchen Niels /Kromand/
- Fornavne
- Marchen Niels
- Efternavn
- Kromand
- Vielsesnavn
- Marchen Niels /Mørck/
Født | 28. april 1807
34 Adresse: Dragør |
---|---|
Dåb | 3. maj 1807
34 (5 dage gammel) Adresse: Dragør Faddere: Niel Nielsen Kromand Niel ? Jansen Sidse ? Larsdatter Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Ægteskab | Lods Jan Bertelsen Mørck — Vis familie Ja |
Farfars død | Lods Niels Nielsen 7. maj 1811 (4 år gammel) |
Farfars begravelse | Lods Niels Nielsen 12. maj 1811 (4 år gammel) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Fars død | Niels Nielsen Kromand 7. oktober 1824 (17 år gammel) |
Søns fødsel | Bertel Jansen Mørck 29. september 1828 (21 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns dåb | Bertel Jansen Mørck 17. oktober 1828 (21 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Bertel Jacobsens Enke Ane Cornelius Dircks Skipper Peter Foterseus Hustru Grith Bertel Jacobsdatter Navn listede på Hjemmedåben alle Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Søns dødsfald | Bertel Jansen Mørck 18. oktober 1828 (21 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns begravelse | Bertel Jansen Mørck 23. oktober 1828 (21 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Søns fødsel | Niels Jansen Mørck 11. oktober 1830 (23 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns dåb | Niels Jansen Mørck 17. oktober 1830 (23 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Huus???? Dirck Jansen Albert Ungkarl Jan Hansen Svane Mdm Niel Nielsdatter Kromann Knud Leths Kone alla af Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters fødsel | Niel Jan Mørcks 12. december 1832 (25 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns fødsel | Skomager Bertel Jansen Mørck 12. december 1832 (25 år gammel) Adresse: Dragöe |
Datters dåb | Niel Jan Mørcks 23. december 1832 (25 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Pieter N Kromann Gridt Bertelsdatter ? Peder Pedersens Hustru Pigen Karen Niels Kromanns alle Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Søns dåb | Skomager Bertel Jansen Mørck 23. december 1832 (25 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Styrmand Crilles Cr Major Mdm Leth Gjæstgiver Leths Hustru ? Sømand Jacob D Mørck Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters fødsel | Ane Jan Mørcks 20. april 1834 (26 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Ane Jan Mørcks 1834 (26 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Skipper Dirck Jansen Jans Threin Karen Jans Skipper Ole Olsen Hvass Hustru Karen Niels Kromands alle Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters fødsel | Grith Jan Mørch 27. oktober 1836 (29 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Grith Jan Mørch 4. december 1836 (29 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Marianna Leth Skipper Dirk Jansen Jans Trein Lars Palm alle Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters fødsel | Marchen Jan Mørks 8. april 1839 (31 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Marchen Jan Mørks 1839 (31 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Skibstømmermand Mogens Palmsen Grith Bertels ? Peter Petersen Pouls Hustru Pigen Marchen Peterson alle Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Family census | Lods Jan Bertelsen Mørck — Vis familie 1. februar 1840 (32 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Søndre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 308a, Zytfensgade 4-6/Strandlinien 33 ], 228, Forbindelser: Ane Crilles Dirchsdatter (76 år gammel) — mor —
svigermor
Zytfensgade 4, Dragør Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring. Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen. Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen. På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone. Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg. Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen. Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret". Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter. Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige. Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være. Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813. Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden. Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind. Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet. Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned. Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked. Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3. Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede. Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn. Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden. |
Folketælling | Skomager Bertel Jansen Mørck 1. februar 1840 (32 år gammel) |
Folketælling | Niels Jansen Mørck 1. februar 1840 (32 år gammel) |
Folketælling | Ane Jan Mørcks 1. februar 1840 (32 år gammel) |
Folketælling | Grith Jan Mørch 1. februar 1840 (32 år gammel) |
Folketælling | Marchen Jan Mørks 1. februar 1840 (32 år gammel) |
Folketælling | Ane Crilles Dirchsdatter 1. februar 1840 (32 år gammel) |
Folketælling | Ane Crilles Dirchsdatter 1. februar 1840 (32 år gammel) |
Søns fødsel | Kjøbmand Dirch Jansen Mørck 25. november 1841 (34 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns dåb | Kjøbmand Dirch Jansen Mørck 5. december 1841 (34 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Gjæstgiver Dirch Jensen Karen Kromanns Styrmand Dirch Olsen Wass Enke Ungkarl Peter Petersn Pouls alle i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters fødsel | Trein Jan Mørchs 26. februar 1844 (36 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Trein Jan Mørchs marts 1844 (36 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Skipper Albert Jansen Niels Hans Svanes Skipper Hans Olsen Wass Hustru Pigen Niel Peter Kromanns alle i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Family census | Lods Jan Bertelsen Mørck — Vis familie 1. februar 1845 (37 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Søndre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 308a,d,e, Zytfensgade 4-6/Strandlinien 33 ], 172, Forbindelser: Ane Crilles Dirchsdatter (81 år gammel) — mor —
svigermor
|
Folketælling | Skomager Bertel Jansen Mørck 1. februar 1845 (37 år gammel) |
Folketælling | Niels Jansen Mørck 1. februar 1845 (37 år gammel) |
Folketælling | Ane Jan Mørcks 1. februar 1845 (37 år gammel) |
Folketælling | Grith Jan Mørch 1. februar 1845 (37 år gammel) |
Folketælling | Marchen Jan Mørks 1. februar 1845 (37 år gammel) |
Folketælling | Ane Crilles Dirchsdatter 1. februar 1845 (37 år gammel) |
Folketælling | Kjøbmand Dirch Jansen Mørck 1. februar 1845 (37 år gammel) |
Folketælling | Trein Jan Mørchs 1. februar 1845 (37 år gammel) |
Søns fødsel | Jan Jansen Mørch 12. juni 1846 (39 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns dåb | Jan Jansen Mørch 2. august 1846 (39 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Gjæstgiver Dirch Jensen ? John ? Skipper Peter Petersens Hustru Ungkarl Niels Petersen Kromann alle i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Søns fødsel | Niels Jansen Mørch 2. juni 1849 (42 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns dåb | Niels Jansen Mørch 8. juli 1849 (42 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Seilmager Frederik Wilhelm Arnesen Niel Niels Kromanns Gjæstgiver Jensens Hustru Ungkarl Bertel Jansen Mórch Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Family census | Lods Jan Bertelsen Mørck — Vis familie 1. februar 1850 (42 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 308, Zytfensgade 4-6/Strandlinien 33 ], 175, |
Folketælling | Ane Jan Mørcks 1. februar 1850 (42 år gammel) |
Folketælling | Grith Jan Mørch 1. februar 1850 (42 år gammel) |
Folketælling | Marchen Jan Mørks 1. februar 1850 (42 år gammel) |
Folketælling | Kjøbmand Dirch Jansen Mørck 1. februar 1850 (42 år gammel) |
Folketælling | Trein Jan Mørchs 1. februar 1850 (42 år gammel) |
Folketælling | Jan Jansen Mørch 1. februar 1850 (42 år gammel) |
Folketælling | Niels Jansen Mørch 1. februar 1850 (42 år gammel) |
Family census | Lods Jan Bertelsen Mørck — Vis familie 1. februar 1855 (47 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 308, Zytfensgade 4-6/Strandlinien 33 ], 451, |
Folketælling | Skomager Bertel Jansen Mørck 1. februar 1855 (47 år gammel) |
Folketælling | Niels Jansen Mørck 1. februar 1855 (47 år gammel) |
Folketælling | Ane Jan Mørcks 1. februar 1855 (47 år gammel) |
Folketælling | Grith Jan Mørch 1. februar 1855 (47 år gammel) |
Folketælling | Marchen Jan Mørks 1. februar 1855 (47 år gammel) |
Folketælling | Kjøbmand Dirch Jansen Mørck 1. februar 1855 (47 år gammel) |
Folketælling | Trein Jan Mørchs 1. februar 1855 (47 år gammel) |
Folketælling | Jan Jansen Mørch 1. februar 1855 (47 år gammel) |
Folketælling | Niels Jansen Mørch 1. februar 1855 (47 år gammel) |
Ægtemands dødsfald | Lods Jan Bertelsen Mørck 18. april 1858 (50 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Kræft i Lungerne |
Ægtemands begravelse | Lods Jan Bertelsen Mørck 23. april 1858 (50 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barnebarns fødsel | Jan Bertel Mørchs 30. juli 1858 (51 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Jan Bertel Mørchs 5. september 1858 (51 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: ??? Dirch Blichmann Marchen Niels Kromann, Enke efter Lods Jan Bertelsen Mørck i Dragør Ungkarl Peter Jacobsen Bacher i St. Magleby |
Barnebarns fødsel | Krydstoldbetjent Jan Henrik Jansen 24. oktober 1859 (52 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Krydstoldbetjent Jan Henrik Jansen 11. december 1859 (52 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Skibskapitain Cornelius Carl Jansen Marchen Niels Kromann ??? Jens Bertelsen Mørk i Dragør Købmand Micael Bødker i St. Magleby |
Folketælling | 1. februar 1860 (52 år gammel) Adresse: Amt København
Herred Sokkelund
Sogn Store Magleby
Stednavn Dragør søndre Skoledistrikt
Forbindelser: Marchen Niels Kromand (52 år gammel) — hende selv Forbindelser: Grith Jan Mørch (23 år gammel) — datter Forbindelser: Marchen Jan Mørks (20 år gammel) — datter Forbindelser: Trein Jan Mørchs (15 år gammel) — datter Forbindelser: Jan Jansen Mørch (13 år gammel) — søn Forbindelser: Niels Jansen Mørch (10 år gammel) — søn Forbindelser: Kjøbmand Dirch Jansen Mørck (18 år gammel) — søn "frav., Amerika" Dirch Jansen Mørch, født 25 nov 1841 i Dragør, død 09 jan 1924 i Dragør Indtasters kommentar |
Folketælling | 1. februar 1860 (52 år gammel) |
Folketælling | Grith Jan Mørch 1. februar 1860 (52 år gammel) |
Folketælling | Marchen Jan Mørks 1. februar 1860 (52 år gammel) |
Folketælling | Kjøbmand Dirch Jansen Mørck 1. februar 1860 (52 år gammel) |
Folketælling | Trein Jan Mørchs 1. februar 1860 (52 år gammel) |
Folketælling | Jan Jansen Mørch 1. februar 1860 (52 år gammel) |
Folketælling | Niels Jansen Mørch 1. februar 1860 (52 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Jan Hendrik Jans 1860 (52 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Niel Henrik Jans 27. august 1862 (55 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Niel Henrik Jans 28. september 1862 (55 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Skibscaptain Niels Jansen ??? Niel Trein Carls, enker efter Skipper Carl Jans Pige Trein Jan Mørk Alle i Dragør |
Barnebarns fødsel | Jan Bertelsen Mørch 11. december 1862 (55 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Jan Bertelsen Mørch 18. januar 1863 (55 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Gæstgiver Dirch Jansen Marchen Niels Krohmann Lods Jan Bertelsen Mørck Kapt. Jan Jansen Mørk alle i Dragør |
Barnebarns fødsel | Johan Christian Mørch 18. juni 1864 (57 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Johan Christian Mørch 27. juli 1864 (57 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Faderen Dirch Jansen Mørk Ane Rose, Enke efter ??? Christopher Krause Pige Trein Mørk |
Barnebarns fødsel | Dirk Jansen Mørch 17. januar 1867 (59 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Dirk Jansen Mørch 24. februar 1867 (59 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Gjæstgiver Dirch Jansen og Hustru Grith Jan Mørk Pigen Trein Jan Mørk alle i Dragør |
Barnebarns fødsel | Johan Wilhelm Mørch 24. september 1868 (61 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns fødsel | Væverske Marchen Henrik Jans 25. september 1868 (61 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Væverske Marchen Henrik Jans 1. november 1868 (61 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Skibsredder Cornelius Carl Jansen og Hustru Emilie Giese Jomfru Trine Jansen Alle i Dragør |
Barnebarns dåb | Johan Wilhelm Mørch 8. november 1868 (61 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Faderen ??? Karen Niels Kromann, Enke efter Styrmand Dirh Olsen Wass Pigen Trein Jan Mørk alle i Dragør |
Barnebarns fødsel | Sømand Knud Jakob Mørck 24. marts 1870 (62 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Sømand Knud Jakob Mørck 8. maj 1870 (63 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Gårdmand Flemming Leth og Hustru Ungkarl Knud Leth alle af Ullerup |
Barnebarns fødsel | Alfred Theodor Mørch 17. juni 1871 (64 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns død | Alfred Theodor Mørch 4. september 1871 (64 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns begravelse | Alfred Theodor Mørch 8. september 1871 (64 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Grethe Henrik Jans 26. juni 1872 (65 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Grethe Henrik Jans 28. juli 1872 (65 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Faderen Henrik Carl Jansen Leisbeth ? Jansen, Enke efter Skibsredder Niels Jansen ??? Pige Sigrid Kirstine ??? Alle i Dragør |
Barnebarns fødsel | Nelly Neelsine Mørck 12. december 1872 (65 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Nelly Neelsine Mørck 26. januar 1873 (65 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Forældrene Anna Krause af København |
Barnebarns fødsel | Niels Henrik Jans 22. februar 1874 (66 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Niels Henrik Jans 6. april 1874 (66 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Skibsfører Niels Jansen Mørck Marchen Niels Kromann, Enke efter Lods Jan Bertelsen Mørck Ungkarl Jan Henrik Jansen Alle i Dragør |
Søns dødsfald | Niels Jansen Mørch 14. november 1885 (78 år gammel) Årsag: Kulosforgiftning |
Barnebarns ægteskab | Lods Jakob Peter Schmidt — Niel Henrik Jans — Vis familie 25. september 1888 (81 år gammel) Forlovere: Lods Peter Jakobsen Schmidt Lods Cornelius Jakob Jans begge i Dragør |
Mors død | Kirsten Larsdatter |
Død | 28. august 1889 (82 år gammel) Adresse: Dragør |
Begravelse | 3. september 1889 (6 dage efter dødsfald) Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. |
far |
1773–1824
Født: før 14. marts 1773
34
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. oktober 1824 |
---|---|
mor | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
hende selv |
1807–1889
Født: 28. april 1807
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 28. august 1889 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ægtemand |
1803–1858
Født: 20. november 1803
43
40 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 18. april 1858 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hende selv |
1807–1889
Født: 28. april 1807
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 28. august 1889 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — — |
søn |
1828–1828
Født: 29. september 1828
24
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 18. oktober 1828 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
2 år
søn |
1830–
Født: 11. oktober 1830
26
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
2 år
datter |
1832–1918
Født: 12. december 1832
29
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. april 1918 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
1832–1891
Født: 12. december 1832
29
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 20. januar 1891 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
16 måneder
datter |
1834–1901
Født: 20. april 1834
30
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. februar 1901 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
3 år
datter |
1836–
Født: 27. oktober 1836
32
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
3 år
datter |
1839–
Født: 8. april 1839
35
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
3 år
søn |
1841–1924
Født: 25. november 1841
38
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 9. januar 1924 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
2 år
datter |
1844–1916
Født: 26. februar 1844
40
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. maj 1916 |
2 år
søn |
1846–
Født: 12. juni 1846
42
39 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
3 år
søn |
1849–1885
Født: 2. juni 1849
45
42 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 14. november 1885 — London Dock, GBR |
Dåb | Faddere: Niel Nielsen Kromand Niel ? Jansen Sidse ? Larsdatter |
---|---|
Dåb | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Folketælling | "frav., Amerika" Dirch Jansen Mørch, født 25 nov 1841 i Dragør, død 09 jan 1924 i Dragør Indtasters kommentar |
Begravelse | Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. |
Dåb | |
---|---|
Family census | Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring. Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen. Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen. På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone. Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg. Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen. Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret". Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter. Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige. Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være. Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813. Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden. Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind. Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet. Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned. Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked. Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3. Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede. Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn. Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden. |
Begravelse |