Marchen Niels Kromand, 18071889 (82 år gammel)

Navn
Marchen Niels /Kromand/
Fornavne
Marchen Niels
Efternavn
Kromand
Vielsesnavn
Marchen Niels /Mørck/
Født 28. april 1807 34
Adresse: Dragør
Dåb 3. maj 1807 34 (5 dage gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Niel Nielsen Kromand Niel ? Jansen Sidse ? Larsdatter

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

ÆgteskabLods Jan Bertelsen MørckVis familie
Ja

Farfars dødLods Niels Nielsen
7. maj 1811 (4 år gammel)
Farfars begravelseLods Niels Nielsen
12. maj 1811 (4 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Fars dødNiels Nielsen Kromand
7. oktober 1824 (17 år gammel)

Søns fødselBertel Jansen Mørck
29. september 1828 (21 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbBertel Jansen Mørck
17. oktober 1828 (21 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Bertel Jacobsens Enke Ane Cornelius Dircks Skipper Peter Foterseus Hustru Grith Bertel Jacobsdatter Navn listede på Hjemmedåben alle Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søns dødsfaldBertel Jansen Mørck
18. oktober 1828 (21 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns begravelseBertel Jansen Mørck
23. oktober 1828 (21 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søns fødselNiels Jansen Mørck
11. oktober 1830 (23 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbNiels Jansen Mørck
17. oktober 1830 (23 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Huus???? Dirck Jansen Albert Ungkarl Jan Hansen Svane Mdm Niel Nielsdatter Kromann Knud Leths Kone alla af Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselNiel Jan Mørcks
12. december 1832 (25 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns fødselSkomager Bertel Jansen Mørck
12. december 1832 (25 år gammel)
Adresse: Dragöe
Datters dåbNiel Jan Mørcks
23. december 1832 (25 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Lods Pieter N Kromann Gridt Bertelsdatter ? Peder Pedersens Hustru Pigen Karen Niels Kromanns alle Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søns dåbSkomager Bertel Jansen Mørck
23. december 1832 (25 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Styrmand Crilles Cr Major Mdm Leth Gjæstgiver Leths Hustru ? Sømand Jacob D Mørck Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselAne Jan Mørcks
20. april 1834 (26 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbAne Jan Mørcks
1834 (26 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skipper Dirck Jansen Jans Threin Karen Jans Skipper Ole Olsen Hvass Hustru Karen Niels Kromands alle Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselGrith Jan Mørch
27. oktober 1836 (29 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbGrith Jan Mørch
4. december 1836 (29 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Marianna Leth Skipper Dirk Jansen Jans Trein Lars Palm alle Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselMarchen Jan Mørks
8. april 1839 (31 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbMarchen Jan Mørks
1839 (31 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skibstømmermand Mogens Palmsen Grith Bertels ? Peter Petersen Pouls Hustru Pigen Marchen Peterson alle Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Family censusLods Jan Bertelsen MørckVis familie
1. februar 1840 (32 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Søndre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 308a, Zytfensgade 4-6/Strandlinien 33 ], 228,
Forbindelser: Ane Crilles Dirchsdatter (76 år gammel) — mor svigermor
Zytfensgade 4, Dragør
Zytfensgade 4, Dragør

Note: Zytfensgade 4

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Note: Zytfensgade

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

FolketællingSkomager Bertel Jansen Mørck
1. februar 1840 (32 år gammel)
FolketællingNiels Jansen Mørck
1. februar 1840 (32 år gammel)
FolketællingAne Jan Mørcks
1. februar 1840 (32 år gammel)
FolketællingGrith Jan Mørch
1. februar 1840 (32 år gammel)
FolketællingMarchen Jan Mørks
1. februar 1840 (32 år gammel)
FolketællingAne Crilles Dirchsdatter
1. februar 1840 (32 år gammel)
FolketællingAne Crilles Dirchsdatter
1. februar 1840 (32 år gammel)
Søns fødselKjøbmand Dirch Jansen Mørck
25. november 1841 (34 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbKjøbmand Dirch Jansen Mørck
5. december 1841 (34 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Gjæstgiver Dirch Jensen Karen Kromanns Styrmand Dirch Olsen Wass Enke Ungkarl Peter Petersn Pouls alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselTrein Jan Mørchs
26. februar 1844 (36 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbTrein Jan Mørchs
marts 1844 (36 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skipper Albert Jansen Niels Hans Svanes Skipper Hans Olsen Wass Hustru Pigen Niel Peter Kromanns alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Family censusLods Jan Bertelsen MørckVis familie
1. februar 1845 (37 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Søndre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 308a,d,e, Zytfensgade 4-6/Strandlinien 33 ], 172,
Forbindelser: Ane Crilles Dirchsdatter (81 år gammel) — mor svigermor
FolketællingSkomager Bertel Jansen Mørck
1. februar 1845 (37 år gammel)
FolketællingNiels Jansen Mørck
1. februar 1845 (37 år gammel)
FolketællingAne Jan Mørcks
1. februar 1845 (37 år gammel)
FolketællingGrith Jan Mørch
1. februar 1845 (37 år gammel)
FolketællingMarchen Jan Mørks
1. februar 1845 (37 år gammel)
FolketællingAne Crilles Dirchsdatter
1. februar 1845 (37 år gammel)
FolketællingKjøbmand Dirch Jansen Mørck
1. februar 1845 (37 år gammel)
FolketællingTrein Jan Mørchs
1. februar 1845 (37 år gammel)
Søns fødselJan Jansen Mørch
12. juni 1846 (39 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbJan Jansen Mørch
2. august 1846 (39 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Gjæstgiver Dirch Jensen ? John ? Skipper Peter Petersens Hustru Ungkarl Niels Petersen Kromann alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Søns fødselNiels Jansen Mørch
2. juni 1849 (42 år gammel)
Adresse: Dragør
Søns dåbNiels Jansen Mørch
8. juli 1849 (42 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Seilmager Frederik Wilhelm Arnesen Niel Niels Kromanns Gjæstgiver Jensens Hustru Ungkarl Bertel Jansen Mórch

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Family censusLods Jan Bertelsen MørckVis familie
1. februar 1850 (42 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 308, Zytfensgade 4-6/Strandlinien 33 ], 175,
FolketællingAne Jan Mørcks
1. februar 1850 (42 år gammel)
FolketællingGrith Jan Mørch
1. februar 1850 (42 år gammel)
FolketællingMarchen Jan Mørks
1. februar 1850 (42 år gammel)
FolketællingKjøbmand Dirch Jansen Mørck
1. februar 1850 (42 år gammel)
FolketællingTrein Jan Mørchs
1. februar 1850 (42 år gammel)
FolketællingJan Jansen Mørch
1. februar 1850 (42 år gammel)
FolketællingNiels Jansen Mørch
1. februar 1850 (42 år gammel)
Family censusLods Jan Bertelsen MørckVis familie
1. februar 1855 (47 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 308, Zytfensgade 4-6/Strandlinien 33 ], 451,
FolketællingSkomager Bertel Jansen Mørck
1. februar 1855 (47 år gammel)
FolketællingNiels Jansen Mørck
1. februar 1855 (47 år gammel)
FolketællingAne Jan Mørcks
1. februar 1855 (47 år gammel)
FolketællingGrith Jan Mørch
1. februar 1855 (47 år gammel)
FolketællingMarchen Jan Mørks
1. februar 1855 (47 år gammel)
FolketællingKjøbmand Dirch Jansen Mørck
1. februar 1855 (47 år gammel)
FolketællingTrein Jan Mørchs
1. februar 1855 (47 år gammel)
FolketællingJan Jansen Mørch
1. februar 1855 (47 år gammel)
FolketællingNiels Jansen Mørch
1. februar 1855 (47 år gammel)
Ægtemands dødsfaldLods Jan Bertelsen Mørck
18. april 1858 (50 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag: Kræft i Lungerne
Ægtemands begravelseLods Jan Bertelsen Mørck
23. april 1858 (50 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Barnebarns fødselJan Bertel Mørchs
30. juli 1858 (51 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbJan Bertel Mørchs
5. september 1858 (51 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: ??? Dirch Blichmann Marchen Niels Kromann, Enke efter Lods Jan Bertelsen Mørck i Dragør Ungkarl Peter Jacobsen Bacher i St. Magleby

Barnebarns fødselKrydstoldbetjent Jan Henrik Jansen
24. oktober 1859 (52 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbKrydstoldbetjent Jan Henrik Jansen
11. december 1859 (52 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skibskapitain Cornelius Carl Jansen Marchen Niels Kromann ??? Jens Bertelsen Mørk i Dragør Købmand Micael Bødker i St. Magleby

Folketælling 1. februar 1860 (52 år gammel)
Adresse: Amt København Herred Sokkelund Sogn Store Magleby Stednavn Dragør søndre Skoledistrikt
Forbindelser: Marchen Niels Kromand (52 år gammel) — hende selv
Forbindelser: Grith Jan Mørch (23 år gammel) — datter
Forbindelser: Marchen Jan Mørks (20 år gammel) — datter
Forbindelser: Trein Jan Mørchs (15 år gammel) — datter
Forbindelser: Jan Jansen Mørch (13 år gammel) — søn
Forbindelser: Niels Jansen Mørch (10 år gammel) — søn
Forbindelser: Kjøbmand Dirch Jansen Mørck (18 år gammel) — søn
Note: "frav., Amerika" Dirch Jansen Mørch, født 25 nov 1841 i Dragør, død 09 jan 1924 i Dragør

"frav., Amerika" Dirch Jansen Mørch, født 25 nov 1841 i Dragør, død 09 jan 1924 i Dragør Indtasters kommentar

Folketælling 1. februar 1860 (52 år gammel)
FolketællingGrith Jan Mørch
1. februar 1860 (52 år gammel)
FolketællingMarchen Jan Mørks
1. februar 1860 (52 år gammel)
FolketællingKjøbmand Dirch Jansen Mørck
1. februar 1860 (52 år gammel)
FolketællingTrein Jan Mørchs
1. februar 1860 (52 år gammel)
FolketællingJan Jansen Mørch
1. februar 1860 (52 år gammel)
FolketællingNiels Jansen Mørch
1. februar 1860 (52 år gammel)
Barnebarns fødselJan Hendrik Jans
1860 (52 år gammel)
Barnebarns fødselNiel Henrik Jans
27. august 1862 (55 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbNiel Henrik Jans
28. september 1862 (55 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skibscaptain Niels Jansen ??? Niel Trein Carls, enker efter Skipper Carl Jans Pige Trein Jan Mørk Alle i Dragør

Barnebarns fødselJan Bertelsen Mørch
11. december 1862 (55 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbJan Bertelsen Mørch
18. januar 1863 (55 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Gæstgiver Dirch Jansen Marchen Niels Krohmann Lods Jan Bertelsen Mørck Kapt. Jan Jansen Mørk alle i Dragør

Barnebarns fødselJohan Christian Mørch
18. juni 1864 (57 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbJohan Christian Mørch
27. juli 1864 (57 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Faderen Dirch Jansen Mørk Ane Rose, Enke efter ??? Christopher Krause Pige Trein Mørk

Barnebarns fødselDirk Jansen Mørch
17. januar 1867 (59 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbDirk Jansen Mørch
24. februar 1867 (59 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Gjæstgiver Dirch Jansen og Hustru Grith Jan Mørk Pigen Trein Jan Mørk alle i Dragør

Barnebarns fødselJohan Wilhelm Mørch
24. september 1868 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns fødselVæverske Marchen Henrik Jans
25. september 1868 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbVæverske Marchen Henrik Jans
1. november 1868 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skibsredder Cornelius Carl Jansen og Hustru Emilie Giese Jomfru Trine Jansen Alle i Dragør

Barnebarns dåbJohan Wilhelm Mørch
8. november 1868 (61 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Faderen ??? Karen Niels Kromann, Enke efter Styrmand Dirh Olsen Wass Pigen Trein Jan Mørk alle i Dragør

Barnebarns fødselSømand Knud Jakob Mørck
24. marts 1870 (62 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbSømand Knud Jakob Mørck
8. maj 1870 (63 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Gårdmand Flemming Leth og Hustru Ungkarl Knud Leth alle af Ullerup

Barnebarns fødselAlfred Theodor Mørch
17. juni 1871 (64 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dødAlfred Theodor Mørch
4. september 1871 (64 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns begravelseAlfred Theodor Mørch
8. september 1871 (64 år gammel)
Barnebarns fødselGrethe Henrik Jans
26. juni 1872 (65 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbGrethe Henrik Jans
28. juli 1872 (65 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Faderen Henrik Carl Jansen Leisbeth ? Jansen, Enke efter Skibsredder Niels Jansen ??? Pige Sigrid Kirstine ??? Alle i Dragør

Barnebarns fødselNelly Neelsine Mørck
12. december 1872 (65 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbNelly Neelsine Mørck
26. januar 1873 (65 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Forældrene Anna Krause af København

Barnebarns fødselNiels Henrik Jans
22. februar 1874 (66 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbNiels Henrik Jans
6. april 1874 (66 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skibsfører Niels Jansen Mørck Marchen Niels Kromann, Enke efter Lods Jan Bertelsen Mørck Ungkarl Jan Henrik Jansen Alle i Dragør

Søns dødsfaldNiels Jansen Mørch
14. november 1885 (78 år gammel)
Årsag: Kulosforgiftning
Barnebarns ægteskabLods Jakob Peter SchmidtNiel Henrik JansVis familie
25. september 1888 (81 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Lods Peter Jakobsen Schmidt Lods Cornelius Jakob Jans begge i Dragør

Mors dødKirsten Larsdatter

Død 28. august 1889 (82 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse 3. september 1889 (6 dage efter dødsfald)
Note: Dragør Kirke

Dragør Kirke

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model.

Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Familie med forældre
far
17731824
Født: før 14. marts 1773 34 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 7. oktober 1824
mor
Ægteskab Ægteskab
hende selv
18071889
Født: 28. april 1807 34St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 28. august 1889Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Lods Jan Bertelsen Mørck
ægtemand
18031858
Født: 20. november 1803 43 40St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 18. april 1858St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hende selv
18071889
Født: 28. april 1807 34St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 28. august 1889Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab
søn
18281828
Født: 29. september 1828 24 21St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 18. oktober 1828St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
søn
1830
Født: 11. oktober 1830 26 23St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
2 år
datter
18321918
Født: 12. december 1832 29 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1. april 1918Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
søn
18321891
Født: 12. december 1832 29 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 20. januar 1891St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
16 måneder
datter
18341901
Født: 20. april 1834 30 26St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 12. februar 1901Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 år
datter
Dragør Kro, Dragør
1836
Født: 27. oktober 1836 32 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
datter
1839
Født: 8. april 1839 35 31St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
søn
Slippen 3, Dragør
18411924
Født: 25. november 1841 38 34St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 9. januar 1924Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
datter
18441916
Født: 26. februar 1844 40 36St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 30. maj 1916
2 år
søn
1846
Født: 12. juni 1846 42 39St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
søn
18491885
Født: 2. juni 1849 45 42St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 14. november 1885London Dock, GBR
Dåb

Faddere: Niel Nielsen Kromand Niel ? Jansen Sidse ? Larsdatter

Dåb

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Folketælling

"frav., Amerika" Dirch Jansen Mørch, født 25 nov 1841 i Dragør, død 09 jan 1924 i Dragør Indtasters kommentar

Begravelse

Dragør Kirke

At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn.

I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model.

Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning.

Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd.

Dåb
Family census
Note: Zytfensgade 4

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Note: Zytfensgade

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.

Begravelse