Grass Roots

Zytfensgade 4 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med Zytfensgade 6 en del af én stor ejendom. I nr. 4 var der beboelse, mens den høje bygning ud mod Strandlinien var et pakhus, der blev brugt til opbevaring.

Huset er fredet. Læs om fredningen hos Kulturstyrelsen.

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Ejendommen var i en lang periode af 1700-tallet beboet af skipper Henrich Hansen. Han stammede fra Strandstræde 19 og var søn af Hans Madsen.

På en liste fra 1713 over umyndiges formuer, har han en fædrendearv på 1.000 sletdaler. Han må være blevet gift med en fremmed pige, Else Hansdatter, fra Flensborg. Hun er optegnet som fadder ved en dåb i maj 1715 og benævnes da som Henrich Hans Madsens kone.

Da Henrich i 1740 blev indskrevet i sørullen, oplyste han da, at han var 52 år og havde sejlet i 40 år. Han sejlede vist udelukkende i indenrigsfart med sit 4 læster store fartøj og hentede bl.a. saltede sild i Ålborg og mursten i Flensborg. Han sejlede især meget på Flensborg.

Det var et stort hus, han havde. I 1759 blev det betegnet som et 10 fags hus, og det var meget set i forhold til de øvrige huse i byen.

Efter at det i 1726 var blevet bestemt, at dragørerne skulle betale 3½ mark i skat af hvert hus til Store Magleby, blev Henrich Hansen pålagt at betale for to huse, hvilket han protesterede imod. Han måtte da med ni mænds underskrift bevidne, at hans hus "kun består af én våning, og aldrig mere deraf end som for et hus er blevet svaret".

Henrich og Else fik ingen børn, så derfor oprettede de testamente i 1738 (konfirmeret den 8. august 1749). Her bestemte de, at den længstlevende skulle arve det hele. Efter Elses død giftede han sig igen med en fremmed pige, Birgitte Christine Olsdatter.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn, så Henrich oprettede i 1755 et nyt testamente. Det fik dog først kongelig konfirmation den 13. maj 1763 - 5 dage efter at Henrich var lagt i graven. Ifølge dette testamente skulle Birgitte give 50 rigsdaler til Store Magleby kirke, 10 rigsdaler til Henrichs slægt og venner samt 3 rigsdaler til de fattige.

Resten af det sikkert velstående bo tilhørte hende alene. Hvad der ellers er blevet af Birgitte Christine, melder historien ikke noget om. Formodentlig har hun hurtigt solgt huset og er flyttet til sin hjemegn, hvor den så måtte være.

Hvem der derefter har overtaget det store hus i Zytfensgade, har ikke kunnet spores. Måske var det her, at balber - eller barber - Friderich Massach har boet. Han skal i hvert fald bo her omkring. Han opholdt sig i Dragør fra engang i 1760'erne til sin død i 1813.

Han var - hvad der svarer til - byens læge, tog sig af sårbehandling og brækkede lemmer. I 1769, da man fandt en fremmed kvinde druknet ud for Henrich Theisen Palms plankeværk (Lodsstræde 17) blev liget båret hen til besigtigelse hos Friderich Massach i hans hus ved stranden.

Det er først fra begyndelsen af 1780'erne, at det igen er muligt at få kendskab til, hvem beboerne i dette hus har været. Det var et ungt nygift par, Jan Dirch Albertsen og Anna Cornelisdatter, som flyttede ind.

Men Jan døde hurtigt, og skipper Bertel Jacobsen - fogdens søn - overtog enken og huset. Dette par bestilte bygmester Blichmann til at opføre den bygning, som står i dag. Det er også deres efterslægt, som har beboet huset igennem det meste af 1800-tallet.

Zytfensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Zytfensgade omkring 1910, set fra Strandlinien. I baggrunden, bag vandpumpen, lå dengang et hus ud mod Strandstræde. Det er nu revet ned.

Gaden er opkaldt efter den hollandske by Zuitphen, som i middelalderen havde ret til handel på Dragørs sildemarked.

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade - et navn, der er bevaret i "Tulipanhuset", Zytfensgade 3.

Det er vanskeligt at vurdere hvornår, husene er nyopførte, da de ligger i det område, hvor pesten i 1711 slog så hårdt til, og mange familier blev udryddede.

Zytfensgade er forholdsvis bred i forhold til andre gader, for her skulle der være mulighed for at køre ned til stranden og vende med en hestevogn.

Passage langs strandkanten - den nuværende Strandlinien - var nemlig ikke mulig, hvis man går mere end to hundrede år tilbage i tiden.