Grass Roots

Kongevejen 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det nuværende hus blev opført i 1936, hvor det afløste en ejendom, der blev opført i 1793 til byfoged Jacob Bertelsen (se nedenfor om ham og andre beboere i 1700- og 1800-tallet)

På bygningens vestgavl sidder et relief, som er overført fra den tidligere ejendom på stedet. Det forestiller fru Justitia, og ovenover initialerne C-J-B, der nok står for Christine og Jacob Bertelsen.

På bygningen sidder en tavle med indskriften ”Dragørs første købmandshandel oprettedes her 20. juni 1766 af Grith Hansdatter.”

Selv om noget står mejslet i sten, behøver det ikke være rigtigt, for vi ved faktisk ikke med sikkerhed, om der var en købmandsforretning her. At den skulle være Dragørs første, er nok også en tilsnigelse, for hvor skulle folk i byen ellers få deres købmandsvarer før 1766?

Om butikken præcist lå her, er der ikke sikre beviser for. Vi ved dog helt sikkert, at Grith Hansdatter drev en forretning, for i 1766 udstedes der en kongelig bevilling til at hun kan drive en forretning med ”galanteri-, urte- og isenkram”. Men året efter leverer hun grøn sæbe til smøring af en maskine, som bruges til uddybning af havnen. Senere får hun også lov at handle med snustobak.

Vi ved ikke ret meget om Grith – udover at hun døde i 1786 og ikke efterlod sig arvinger. Men senere i historien, blev der indrettet købmandshandel i ejendommen. I 1800-tallet drev bogholder ved lodseriet, Peter Jepsen en forretning. Jepsen havde en broget karriere, og havde fået titlen ”søkrigskommisær”.

Da han døde, førte hans to døtre Trine og Juliane, forretningen videre og fik tilladelse til at ”forhandle alle slags destilerede drikke i stort og småt”.

Senere var her en fiskeforretning med levende fisk i støbte bassiner. Derefter kom der et brødudsalg, hvor man også kunne købe is og konfekture, og bagefter skomagermester Sjonsti, og efter ham en legetøjsforretning og inden bygningen blev revet ned, husede den en parfumeforretning, drevet af Barnum, der kørte varer ud til kunderne på slæde og optrådte som konfrencier ved Strandhotellets ”Københavneraftener”.

Den nuværende bygning blev opført 1936 af Carl Schepler, der havde grundlagt en lille butikskæde af smør- og kaffeforretninger. Butikkerne fik efterhånden navnet Irma, fordi de solgte margarine fra en fabrik, der hed Johannes Rasmussens Margarinefabrik.

Irma-afdelingen i Dragør, startede på Kongevejen 11, men her på hjørnet af Kongevejen kom de nye tider til byen i 1950’erne, hvor Irma indførte selvbetjening, så man ikke behøvede at ulejlige kommissen med at finde varerne frem.

Irma flyttede senere til Kongevejen 18, og Schous Sæbehus indrettede butik i Kongevejen 2.

Læs Dines Bogøs artikler om Irma-forretningens historie del 1 og del 2.

Siden 1967 er det Dragør Bistro, der har haft til huse i bygningen.

Beboere i 1700-tallet Det kan ikke klarlægges, hvornår hjørnegrunden Kongevejen 2 er blevet bebygget.

Skipper Bertel Jacobsen er i hvert fald den første beboer, der kan spores til dette sted, og han blev gift i 1728.

Bertel var søn af en fattig skrædder fra Strandgade 24, og hans hustru, Nele Carlsdatter, blev forældreløs som lille pige. Neles manglebrædt, dateret 1723, findes i dag bevaret hos en af hendes efterkommere. Bertel havde jagten "Fire Brødre" på 14½ læster.

Nele og Bertel døde i 1750-51, og de efterlod sig fem børn, hvoraf den yngste var 6 år. Deres pasning blev vistnok overtaget af deres farmor, Gerdte Rasmusdatter, og hendes anden ægtemand, Dirch Aagesen, der flyttede ind, indtil ældste søn Jacob Bertelsen ved sit giftermål i 1754 kunne overtage huset.

De fem børn - Jacob, Trein, Rasmus, Carl og Cornelis - kom alle godt i vej, ja Jacob og Rasmus opnåede endda efter tur at beklæde fogedembedet i byen.

Jacob Bertelsen blev selvfølgelig også skipper. Hans skib var i mange år galeasen "Tre Søstre" på 22 læster.

I 1773 blev han udnævnt til byens foged - et embede han beklædte til 1796. Han var en yderst selvbevidst person, der samarbejdede dårligt med schouten i Store Magleby og tit var i modsætningsforhold til befolkningsgrupper i byen.

Han var gift to gange - første gang 1754 med Grith Pieter Valentinsen fra Lodsstræde 4 og anden gang 1784 med Kirstine Hansdatter, som vist nok stammede fra Tårnby sogn.

I 1793 lod han sit hus nedrive og byggede på grunden en statelig ejendom med have foran og prydet med et fornemt relief, der viser fru Justitia. Denne udsmykning blev i 1930'erne overført til vestgavlen af den nuværende bygning.

Omkring 1800 blev Jacob Bertelsen træt af Dragør og flyttede til Maglebylille, hvor han erhvervede gården "Østergård". Han beholdt dog ejendommen Kongevejen 2. Han døde i 1819 og blev begravet her i sognet, og indtil da bosatte Jacob Bertelsens yngste datter Grith sig i huset med sine to ægtemænd.

Herefter blev ejendommen overtaget af lodsbogholder og søkrigskommisær Peter Jepsen, der stammede fra Slesvig. Han etablerede her en større købmandshandel, bistået af sine tre døtre.

På et tidspunkt blev virksomheden udvidet med nabohuset, Kongevejen 4. På hjørnet af Nørregade og E.C.Hammersvej ejede Jacob Bertelsen en husplads (matrikel nr. 10), som må være fulgt med i salget af Kongevejen 2. Her etablerede Peter Jepsen sin private beboelse.

Hans yngste datter, Trine Jepsen, giftede sig i 1870’erne med den 20 år yngre kommis Jens Nic. Ravn fra Frederikssund, og dette par fortsatte købmandsvirksomheden på Kongevejen 4.

I begyndelsen af 1900-tallet har mange forskellige butikker haft til huse på adressen Kongevejen 2, men i 1936 blev den gamle ejendom revet ned, og den københavnske grosserer Carl Schepler, der startede butikskæden ”Irma”, byggede her en moderne ejendom.

På muren blev opsat en mindeplade med indskriften: "Dragørs første Købmandshandel oprettedes her 20. juni 1766 af Grith Hansdatter. Denne Bygning opførtes 1936". Denne Grith Hansdatter må være identisk med den Gerdte Hansdatter, som 20.6.1766 fik kongelig tilladelse til fortsat at handle med ”galanteri-, isen-, og urtekram”.

Selv om der igennem en længere periode i 1800-tallet har været drevet købmandshandel i dette hus, er der intet, der indikerer, at Gerdte Hansdatters urtekrams- og galanteributik skulle have ligget her. Måske har den derimod ligget på Kongevejen 11-13.

Husets ejere efter 1935:

1935-1942 Carl Schepler

1942-1944 Carl Scheplers Efterfølger (IRMA-fabrikkerne)

1944-1962 Direktør J. H. Schumann

1962-1967 IRMA-fabrikkerne A/S

1967-1975 Tandlæge Aage Gall

1975-1977 Svend Aage Hansen

(Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979)

Kongevejen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Navnet Kongevejen er måske det ældste vejnavn i Dragør.

Vejen fandtes allerede i middelalderen, og var byen hovedgade, der førte trafikken ned til havnen. Allerede dengang delte den sig to, som omsluttede et område, hvor der lå en kirke eller et kapel.

Kirken tilhørte Gråbrødre Kloster i København og betjente det samfund af købmænd og fiskere, som opstod hvert år i sildemarkedstiden om efteråret.

Til kirken hørte et landbrug, og derfor lå der en gård ved det nuværende Neels Torv. Torvet har sit navn efter en enke, der i 1500-tallet drev gården. I 1600-tallet blev gården delt så der opstod endnu et landbrug inde midt i byen. De to gårde havde landbrugsdrift langt op i 1900-tallet.

Mellem kirken og stranden lå et herberg, samme sted som nutidens Strandhotel.

Den del af Kongevejen, som i dag er gågade, hed dengang Kødmangergaden. Her lå slagterboder, hvor københavnske slagtere i 1443 fik tilladelse til at sælge ”flået kød”.

Nutidens Toldergade hed Toldbodgade, og fik sit navn, fordi den førte ned til Toldboden ved havnen.

Omkring 1790 blev Kongevejen brolagt. Den kongelige vejkommission betalte udgiften, og det fortæller, at vejen og sikkert ikke mindst havnen, havde stor betydning. Dragør’erne ønskede imidlertid en lidt finere belægning, end den staten tilbød, og måtte selv betale merudgiften.

I forbindelse med brolægningen, blev der midt på Kongevejen opsat en milepæl, der markerede afstanden (1½ mil) til København.

I starten af 1800-tallet fik Dragørs gader deres navne, og mange af dem svarede til de københavnske gadenavne. Kongevejen var indtil da ofte blot blevet betegnet ”gaden”, men nu fik den det finere navn Store Kongensgade.

Dette navn blev brugt til 1930, hvor Dragør blev pålagt at bruge gadenavne, der ikke kunne forveksles med de københavnske. Fra den tid hed vejen så igen Kongevejen.

I forbindelse med omlægning af trafikken i Dragør i slutningen af 1960’erne, blev den sydlige del af Kongevejen lukket for biltrafik og lavet til gågade i 1968.

I 2013 har gaden igen fået ny brolægning.

Kongevejen 2 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Det nuværende hus blev opført i 1936, hvor det afløste en ejendom, der blev opført i 1793 til byfoged Jacob Bertelsen (se nedenfor om ham og andre beboere i 1700- og 1800-tallet)

På bygningens vestgavl sidder et relief, som er overført fra den tidligere ejendom på stedet. Det forestiller fru Justitia, og ovenover initialerne C-J-B, der nok står for Christine og Jacob Bertelsen.

På bygningen sidder en tavle med indskriften ”Dragørs første købmandshandel oprettedes her 20. juni 1766 af Grith Hansdatter.”

Selv om noget står mejslet i sten, behøver det ikke være rigtigt, for vi ved faktisk ikke med sikkerhed, om der var en købmandsforretning her. At den skulle være Dragørs første, er nok også en tilsnigelse, for hvor skulle folk i byen ellers få deres købmandsvarer før 1766?

Om butikken præcist lå her, er der ikke sikre beviser for. Vi ved dog helt sikkert, at Grith Hansdatter drev en forretning, for i 1766 udstedes der en kongelig bevilling til at hun kan drive en forretning med ”galanteri-, urte- og isenkram”. Men året efter leverer hun grøn sæbe til smøring af en maskine, som bruges til uddybning af havnen. Senere får hun også lov at handle med snustobak.

Vi ved ikke ret meget om Grith – udover at hun døde i 1786 og ikke efterlod sig arvinger. Men senere i historien, blev der indrettet købmandshandel i ejendommen. I 1800-tallet drev bogholder ved lodseriet, Peter Jepsen en forretning. Jepsen havde en broget karriere, og havde fået titlen ”søkrigskommisær”.

Da han døde, førte hans to døtre Trine og Juliane, forretningen videre og fik tilladelse til at ”forhandle alle slags destilerede drikke i stort og småt”.

Senere var her en fiskeforretning med levende fisk i støbte bassiner. Derefter kom der et brødudsalg, hvor man også kunne købe is og konfekture, og bagefter skomagermester Sjonsti, og efter ham en legetøjsforretning og inden bygningen blev revet ned, husede den en parfumeforretning, drevet af Barnum, der kørte varer ud til kunderne på slæde og optrådte som konfrencier ved Strandhotellets ”Københavneraftener”.

Den nuværende bygning blev opført 1936 af Carl Schepler, der havde grundlagt en lille butikskæde af smør- og kaffeforretninger. Butikkerne fik efterhånden navnet Irma, fordi de solgte margarine fra en fabrik, der hed Johannes Rasmussens Margarinefabrik.

Irma-afdelingen i Dragør, startede på Kongevejen 11, men her på hjørnet af Kongevejen kom de nye tider til byen i 1950’erne, hvor Irma indførte selvbetjening, så man ikke behøvede at ulejlige kommissen med at finde varerne frem.

Irma flyttede senere til Kongevejen 18, og Schous Sæbehus indrettede butik i Kongevejen 2.

Læs Dines Bogøs artikler om Irma-forretningens historie del 1 og del 2.

Siden 1967 er det Dragør Bistro, der har haft til huse i bygningen.

Beboere i 1700-tallet Det kan ikke klarlægges, hvornår hjørnegrunden Kongevejen 2 er blevet bebygget.

Skipper Bertel Jacobsen er i hvert fald den første beboer, der kan spores til dette sted, og han blev gift i 1728.

Bertel var søn af en fattig skrædder fra Strandgade 24, og hans hustru, Nele Carlsdatter, blev forældreløs som lille pige. Neles manglebrædt, dateret 1723, findes i dag bevaret hos en af hendes efterkommere. Bertel havde jagten "Fire Brødre" på 14½ læster.

Nele og Bertel døde i 1750-51, og de efterlod sig fem børn, hvoraf den yngste var 6 år. Deres pasning blev vistnok overtaget af deres farmor, Gerdte Rasmusdatter, og hendes anden ægtemand, Dirch Aagesen, der flyttede ind, indtil ældste søn Jacob Bertelsen ved sit giftermål i 1754 kunne overtage huset.

De fem børn - Jacob, Trein, Rasmus, Carl og Cornelis - kom alle godt i vej, ja Jacob og Rasmus opnåede endda efter tur at beklæde fogedembedet i byen.

Jacob Bertelsen blev selvfølgelig også skipper. Hans skib var i mange år galeasen "Tre Søstre" på 22 læster.

I 1773 blev han udnævnt til byens foged - et embede han beklædte til 1796. Han var en yderst selvbevidst person, der samarbejdede dårligt med schouten i Store Magleby og tit var i modsætningsforhold til befolkningsgrupper i byen.

Han var gift to gange - første gang 1754 med Grith Pieter Valentinsen fra Lodsstræde 4 og anden gang 1784 med Kirstine Hansdatter, som vist nok stammede fra Tårnby sogn.

I 1793 lod han sit hus nedrive og byggede på grunden en statelig ejendom med have foran og prydet med et fornemt relief, der viser fru Justitia. Denne udsmykning blev i 1930'erne overført til vestgavlen af den nuværende bygning.

Omkring 1800 blev Jacob Bertelsen træt af Dragør og flyttede til Maglebylille, hvor han erhvervede gården "Østergård". Han beholdt dog ejendommen Kongevejen 2. Han døde i 1819 og blev begravet her i sognet, og indtil da bosatte Jacob Bertelsens yngste datter Grith sig i huset med sine to ægtemænd.

Herefter blev ejendommen overtaget af lodsbogholder og søkrigskommisær Peter Jepsen, der stammede fra Slesvig. Han etablerede her en større købmandshandel, bistået af sine tre døtre.

På et tidspunkt blev virksomheden udvidet med nabohuset, Kongevejen 4. På hjørnet af Nørregade og E.C.Hammersvej ejede Jacob Bertelsen en husplads (matrikel nr. 10), som må være fulgt med i salget af Kongevejen 2. Her etablerede Peter Jepsen sin private beboelse.

Hans yngste datter, Trine Jepsen, giftede sig i 1870’erne med den 20 år yngre kommis Jens Nic. Ravn fra Frederikssund, og dette par fortsatte købmandsvirksomheden på Kongevejen 4.

I begyndelsen af 1900-tallet har mange forskellige butikker haft til huse på adressen Kongevejen 2, men i 1936 blev den gamle ejendom revet ned, og den københavnske grosserer Carl Schepler, der startede butikskæden ”Irma”, byggede her en moderne ejendom.

På muren blev opsat en mindeplade med indskriften: "Dragørs første Købmandshandel oprettedes her 20. juni 1766 af Grith Hansdatter. Denne Bygning opførtes 1936". Denne Grith Hansdatter må være identisk med den Gerdte Hansdatter, som 20.6.1766 fik kongelig tilladelse til fortsat at handle med ”galanteri-, isen-, og urtekram”.

Selv om der igennem en længere periode i 1800-tallet har været drevet købmandshandel i dette hus, er der intet, der indikerer, at Gerdte Hansdatters urtekrams- og galanteributik skulle have ligget her. Måske har den derimod ligget på Kongevejen 11-13.

Husets ejere efter 1935:

1935-1942 Carl Schepler

1942-1944 Carl Scheplers Efterfølger (IRMA-fabrikkerne)

1944-1962 Direktør J. H. Schumann

1962-1967 IRMA-fabrikkerne A/S

1967-1975 Tandlæge Aage Gall

1975-1977 Svend Aage Hansen

(Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979)

Kongevejen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Navnet Kongevejen er måske det ældste vejnavn i Dragør.

Vejen fandtes allerede i middelalderen, og var byen hovedgade, der førte trafikken ned til havnen. Allerede dengang delte den sig to, som omsluttede et område, hvor der lå en kirke eller et kapel.

Kirken tilhørte Gråbrødre Kloster i København og betjente det samfund af købmænd og fiskere, som opstod hvert år i sildemarkedstiden om efteråret.

Til kirken hørte et landbrug, og derfor lå der en gård ved det nuværende Neels Torv. Torvet har sit navn efter en enke, der i 1500-tallet drev gården. I 1600-tallet blev gården delt så der opstod endnu et landbrug inde midt i byen. De to gårde havde landbrugsdrift langt op i 1900-tallet.

Mellem kirken og stranden lå et herberg, samme sted som nutidens Strandhotel.

Den del af Kongevejen, som i dag er gågade, hed dengang Kødmangergaden. Her lå slagterboder, hvor københavnske slagtere i 1443 fik tilladelse til at sælge ”flået kød”.

Nutidens Toldergade hed Toldbodgade, og fik sit navn, fordi den førte ned til Toldboden ved havnen.

Omkring 1790 blev Kongevejen brolagt. Den kongelige vejkommission betalte udgiften, og det fortæller, at vejen og sikkert ikke mindst havnen, havde stor betydning. Dragør’erne ønskede imidlertid en lidt finere belægning, end den staten tilbød, og måtte selv betale merudgiften.

I forbindelse med brolægningen, blev der midt på Kongevejen opsat en milepæl, der markerede afstanden (1½ mil) til København.

I starten af 1800-tallet fik Dragørs gader deres navne, og mange af dem svarede til de københavnske gadenavne. Kongevejen var indtil da ofte blot blevet betegnet ”gaden”, men nu fik den det finere navn Store Kongensgade.

Dette navn blev brugt til 1930, hvor Dragør blev pålagt at bruge gadenavne, der ikke kunne forveksles med de københavnske. Fra den tid hed vejen så igen Kongevejen.

I forbindelse med omlægning af trafikken i Dragør i slutningen af 1960’erne, blev den sydlige del af Kongevejen lukket for biltrafik og lavet til gågade i 1968.

I 2013 har gaden igen fået ny brolægning.