Grass Roots

Strandstræde 33b Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 261

Det må være skåningen Poul Pedersen med tilnavnet Makker, som var den første der byggede her. Han blev gift med Kirsten Andersdatter fra Strandstræde 32, og hun var steddatter af Hans Hansen Makker.

Poul var indrulleret matros, men han oplevede aldrig at blive udkommanderet til tjeneste på orlogsflåden. I 1757 blev han slettet af hovedrullen "som udygtig til kongens tjeneste". Herefter sejlede han kun som matros i indenrigsfart med lokale skippere - bl.a. med sin svigersøn Ole Theisen Makker.

Poul og Kirsten fik tre døtre, der nåede frem til voksenalderen. Datteren Anna blev gift med matros Andreas Strømberg i Strandlinien 57, Kirsten forblev ugift og Else blev gift med ovennævnte skipper Ole Theisen, som tog Makker-navnet til sig.

Poul Pedersen Makker døde den 30. januar 1770. Det var samme dag, som hans datter Anna også døde, og 2 uger forinden var datteren Kirsten død.

Det var en epidemi, der huserede i byen og bragt hertil af nogle udkommanderede matroser, som var blevet smittet på orlogsskibet "Prindsesse Wilhelmine Caroline". Sygdommen skulle være "en slags frisler", som gav en masse hududslet med svære feberanfald. I slutningen af februar 1770 var mere end 30 personer døde i Dragør (se "Dragør i 1700-tallet", side 194-95).

Huset, som i 1759 blev betegnet som et 8 fags hus, blev formmodentlig efter Pouls død overtaget af skipper Crilles Dirchsen, gift med Anne Mortensdatter Tysk. Han var født i von Ostensgade 27, og hun var lodsoldermandsdatter fra Kongevejen 20. De fik tre døtre, som nåede frem til giftealderen. Crilles havde jagten "Catrine" på 22½ læster.

Den 21. juli 1771 fik Crilles sig en kedelig oplevelse. Han kom med sit skib en tidlig morgen krydsende ud for Kastelspynten mellem Kastellet og vagtskibet. Her lå - formentlig på hans kurs - et af marinens fartøjer, en brig; men Crilles antog det fejlagtigt for at være et koffardiskib (handelsskib) og råbte flere gange til mandskabet om at vige, men fik til svar: "Vi stikker ej for den koffardisnude".

Herover blev Crilles så opbragt, at han svarede igen i samme flabede tone. Derefter blev der fra briggen sendt en jolle med 4 mænd og en hilsen fra kaptajnen med ordre om, at han straks skulle komme om bord, da man ville tale med ham - en ordre som Crilles villigt adlød.

Da han kom om bord, befalede en mand iført slåbrok og hat - som skulle være en løjtnant Lütken - to mænd at surre Crilles fast til masten og give ham tamp. Crilles bad så mindeligt om at slippe for så hård en straf og tilbød at betale sig fra det. Men løjtnanten var ubønhørlig og forlangte, at straffen straks skulle eksekveres. Han beordrede to mand til at efterkomme dommen, og Crilles fik herefter 80-100 tampeslag, hvorefter han stærkt forpint blev sat i land ved toldboden

Crilles klagede sin nød til amtmanden, der kontaktede admiralitetet. Endnu i november verserede skrivelser angående denne sag.

Crilles Dirchsen døde i januar 1797. En måned senere blev hans yngste datter, Marchen, gift med skipper Crilles Jensen Major og flyttede ind i huset, som de senere overtog. Crilles Jensen Major var søn af skipper Jens Hansen Svane på Kongevejen 6. Major-navnet havde han arvet fra sin mors familie.

Marchens mor, Anne Mortensdatter Tysk, døde i 1814.

Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.