Bertel Jansen Mørck, 1828–1828 (19 dage gammel)
- Navn
- Bertel Jansen /Mørck/
- Fornavne
- Bertel Jansen
- Efternavn
- Mørck
| Født | 29. september 1828
24
21 Adresse: Dragør |
|---|---|
| Dåb | 17. oktober 1828
24
21 (18 dage gammel) Adresse: Dragør Faddere: Bertel Jacobsens Enke Ane Cornelius Dircks Skipper Peter Foterseus Hustru Grith Bertel Jacobsdatter Navn listede på Hjemmedåben alle Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Død | 18. oktober 1828 (19 dage gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse | 23. oktober 1828 (5 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| far |
1803–1858
Født: 20. november 1803
43
40 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 18. april 1858 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1807–1889
Født: 28. april 1807
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 28. august 1889 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| ham selv |
1828–1828
Født: 29. september 1828
24
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 18. oktober 1828 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
2 år
lillebror |
1830–
Født: 11. oktober 1830
26
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 år
lillesøster |
1832–1918
Født: 12. december 1832
29
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. april 1918 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
|
1832–1891
Født: 12. december 1832
29
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 20. januar 1891 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
16 måneder
lillesøster |
1834–1901
Født: 20. april 1834
30
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. februar 1901 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
lillesøster |
1836–
Født: 27. oktober 1836
32
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillesøster |
1839–
Født: 8. april 1839
35
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillebror |
1841–1924
Født: 25. november 1841
38
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 9. januar 1924 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
2 år
lillesøster |
1844–1916
Født: 26. februar 1844
40
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. maj 1916 |
|
2 år
lillebror |
1846–
Født: 12. juni 1846
42
39 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillebror |
1849–1885
Født: 2. juni 1849
45
42 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 14. november 1885 — London Dock, GBR |
| Dåb | Faddere: Bertel Jacobsens Enke Ane Cornelius Dircks Skipper Peter Foterseus Hustru Grith Bertel Jacobsdatter Navn listede på Hjemmedåben alle Dragør |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |