Grith Hendrich Wijbrandtsens, 1752–1814 (62 år gammel)
- Navn
- Grith Hendrich /Wijbrandtsens/
- Fornavne
- Grith Hendrich
- Efternavn
- Wijbrandtsens
- Vielsesnavn
- Grith Hendrich /Gerdtsen/
Født | før 16. januar 1752 |
---|---|
Dåb | 16. januar 1752 (0 dage gammel) Faddere: Cornelis Pietersen Martsen Wijbrasik Górel ?? Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Religiøst ægteskab | Kurvemager Pieter Gerdtsen — Vis familie før 1781 (28 år gammel) |
Søns fødsel | Gerdt Pietersen 1781 (28 år gammel) |
Søns fødsel | Wijbrandt Pietersen 25. januar 1784 (32 år gammel) |
Søns fødsel | Crilles Pietersen 1785 (32 år gammel) |
Family census | Kurvemager Pieter Gerdtsen — Vis familie 1. juli 1787 (35 år gammel) Adresse: Amt København
Herred Sokkelund
Sogn Store Magleby
Stednavn Store Maglebye
Forbindelser: Gerdt Pietersen (6 år gammel) — søn —
søn
Forbindelser: Wijbrandt Pietersen (3 år gammel) — søn —
søn
Forbindelser: Crilles Pietersen (2 år gammel) — søn —
søn
|
Ægtemands dødsfald | Kurvemager Pieter Gerdtsen 15. oktober 1800 (48 år gammel) |
Fars død | Hendrich Wybrogssen |
Mors død | Grieth Cornelisdatter |
Død | 26. januar 1814 (62 år gammel) |
far | |
---|---|
mor | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
hende selv |
1752–1814
Født: før 16. januar 1752 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. januar 1814 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ægtemand |
1722–1800
Født: 18. maj 1722 — Taarnby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 15. oktober 1800 |
---|---|
hende selv |
1752–1814
Født: før 16. januar 1752 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. januar 1814 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1781 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
1 år
søn |
1781–
Født: 1781
58
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
3 år
søn |
1784–1831
Født: 25. januar 1784
61
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. juni 1831 |
2 år
søn |
1785–
Født: 1785
62
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
ægtemand |
1722–1800
Født: 18. maj 1722 — Taarnby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 15. oktober 1800 |
---|---|
partner’s partner | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
stedsøn |
1758–1831
Født: før 30. april 1758
35
18 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 13. november 1831 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Dåb | Faddere: Cornelis Pietersen Martsen Wijbrasik Górel ?? |
---|---|
Dåb | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |