Karen Marie Kloe, –
- Navn
- Karen Marie /Kloe/
- Fornavne
- Karen Marie
- Efternavn
- Kloe
- Vielsesnavn
- Karen Marie /Steinhauser/
Født | Ja |
---|---|
Religiøst ægteskab | Johan Friderich Steinhauser — Vis familie 3. november 1809 Garnisons Kirke siger, så beskeden den end ser ud, noget væsentligt om enevælden: Guds eksistens blev taget for givet, og den kristne tro blev set som fundament for hele den bestående orden, både i samfundsmoralsk forstand og som religiøs begrundelse af enevælden. Af begge årsager var det magtpåliggende for styret, at folket kom i kirke. ”Folket” inkluderede de mange soldater, der var indkvarteret i København, og her var der et problem: Kastellets kirkesal var alt for lille. Derfor besluttede Frederik 4. tidligt i sin regeringstid at bygge dels en rigtig kirke i Kastellet, dels en kirke til resten af byens garnison. Resultatet var Garnisons Kirke, der stod færdig i 1706. Garnisons Kirke, København Amt http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Datters fødsel | Spinderske Johanne Henriette Steinhauser 12. maj 1810 |
Datters dåb | Spinderske Johanne Henriette Steinhauser 27. maj 1810 |
Datters fødsel | Mette Marie Steinhauser før 11. december 1814 |
Datters fødsel | Christiane Marie Steinhauser før 4. oktober 1818 |
Datters dåb | Christiane Marie Steinhauser 4. oktober 1818 Note: Zebaoths Kirke ??? |
Barnebarns fødsel | Johanne Caroline Møller 1830 |
Barns ægteskab | Snedker Ole Christophersen — Spinderske Johanne Henriette Steinhauser — Vis familie 16. juli 1835 Adresse: Dragør Store Magleby Kirke er i sin nuværende skikkelse fra begyndelsen af 1600-årene, da den hollandske menighed foretog en større ombygning af den ældre kirke. Efter denne ombygning findes næppe rester af middelalderligt murværk bevaret. 1731 blev kirken atter ombygget. Bygningen, som står opført i kridtkvadre, er af langhus-typen og afsluttes med et tresidet kor. Hovedindgangen i vestgavlen og tagrytteren stammer fra ombygningen i 1731. Af inventaret kan nævnes en gammel katekismustavle fra 1580 og en romansk døbefont af granit. |
Barnebarns fødsel | Marchen Ole Christophersen 23. november 1835 Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Marchen Ole Christophersen 20. december 1835 Adresse: Dragør Faddere: ? Christopher Larsen Leisbeth Christopher Larsdatter Tømmermand Jan Johnsen Greis Hustru Sidse Peder Ols. Pige alle i Dragør |
Barnebarns fødsel | Ane Ole Christophersen 7. oktober 1838 Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Ane Ole Christophersen 4. november 1838 Adresse: Dragør Faddere: Trein Poul Jens Christian Larsen ? Hustru Skibstømrer Jan Johnsen Gunnild Siebrandt, Pige alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barnebarns fødsel | Christiane Ole Christophersen 2. juli 1841 Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Christiane Ole Christophersen 1. august 1841 Adresse: Dragør Faddere: Skipper Peder Olsen Broder Ane Peder Olsdatter Styrmend Jan Gerdtsen B? Hustru Pigen Ane Svind Neumannsdatter alle i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barnebarns død | Ane Ole Christophersen 25. juni 1846 Adresse: Dragør |
Barnebarns begravelse | Ane Ole Christophersen 1. juli 1846 Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters dødsfald | Spinderske Johanne Henriette Steinhauser 4. september 1853 Adresse: Dragør |
Begravelse af datter | Spinderske Johanne Henriette Steinhauser 6. september 1853 Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Læs mere om ombygningen af Store Magleby Kirke i 1731. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barnebarns ægteskab | Grovsmed Gerhard Christian Bredahl Mangor — Christiane Ole Christophersen — Vis familie før 1869 |
Død | Ja |
ægtemand | |
---|---|
hende selv | |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 3. november 1809 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
6 måneder
datter |
1810–1853
Født: 12. maj 1810 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 4. september 1853 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
5 år
datter |
1814–
Født: før 11. december 1814 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
4 år
datter |
1818–
Født: før 4. oktober 1818 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Ægteskab | Garnisons Kirke siger, så beskeden den end ser ud, noget væsentligt om enevælden: Guds eksistens blev taget for givet, og den kristne tro blev set som fundament for hele den bestående orden, både i samfundsmoralsk forstand og som religiøs begrundelse af enevælden. Af begge årsager var det magtpåliggende for styret, at folket kom i kirke. ”Folket” inkluderede de mange soldater, der var indkvarteret i København, og her var der et problem: Kastellets kirkesal var alt for lille. Derfor besluttede Frederik 4. tidligt i sin regeringstid at bygge dels en rigtig kirke i Kastellet, dels en kirke til resten af byens garnison. Resultatet var Garnisons Kirke, der stod færdig i 1706. |
---|
Religiøst ægteskab | http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
---|