Lods Niels Nielsen, 1738–1811 (73 år gammel)
- Navn
- Lods Niels /Nielsen/
- Navnepræfiks
- Lods
- Fornavne
- Niels
- Efternavn
- Nielsen
- Også kendt som
- Niels Nielsen /Kromand/
Født | før 4. maj 1738 |
---|---|
Dåb | 4. maj 1738 (0 dage gammel) Faddere: Anders Mortenson Lysbeth Crillesdatter Niels Joensen Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Ægteskab | Nele Jansdatter — Vis familie Ja |
Søns fødsel | Kongelig Lods Jan Nielsen før september 1769 (31 år gammel) |
Søns dåb | Kongelig Lods Jan Nielsen september 1769 (31 år gammel) Faddere: Niels Jensen Leuthe Jansdatter Piter Nielsen Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Søns fødsel | Niels Nielsen Kromand før 14. marts 1773 (34 år gammel) |
Søns dåb | Niels Nielsen Kromand 14. marts 1773 (34 år gammel) Faddere: Rasmus Nielsen Kromand Anne Dirksdatter Søren Pedersen Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Datters fødsel | Høkerske Trein Niels Kromand før 13. december 1778 (40 år gammel) Fam.nr: 178 Matr.nr: Huus [ Matr. 76, Strandgade 10 ] Stednavn: Dragør nordre Skoledistrikt Sogn: Store Magleby Kilde: FT-1855 KIPnr: C5380 Lbnr: 1106 Kommentar: Trein Niels Nielsen Kromanns, født i Dragør, døbt 13 dec 1778, død 14 apr 1870 i samme hus; enke efter skipper Hans Jensen Svane (1778-1813) og fyrskibskaptajn Jens Johannsen Hein (1780-1837) |
Family census | Nele Jansdatter — Vis familie 1. juli 1787 (49 år gammel) Adresse: Dragøe Bye Strandgade 10, Dragør Strandgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 76 Kirsten Rasmusdatter må være den første beboer her. Det er uvist, om hun så er flyttet ind med sin første ægtemand, Svend Pedersen, som hun blev gift med i 1711, eller det først er sket omkring 1719, hvor hun blev gift anden gang, og ægtemanden hed Jan Truidsen. Kirsten stammede fra Nørregade 6. Jan Truidsen var vist nok matros. De fik en søn og en datter, som begge bosatte sig andre steder i byen. Derfor gik huset efter deres død i 1767/68 på andre hænder. Den nye ejer blev lodsen Niels Nielsen Kromann, gift med Niel Jan Palm. Han var fra Strandstræde 57-59 og hun fra Nørregade 12. De fik to sønner og en datter. Denne datter, Trein Niels Kromann, overtog huset. Hun blev i 1803 gift med skipper Hans Jensen Svane, foged Jens Hansen Svanes søn. Hans fik en sørgelig skæbne. I kirkebogen har pastor Schmitto skrevet i anledning af hans død i 1813: "Hans Jensen Svane, 34 år, skipper fra Dragør. Sygdommen havde sin oprindelse fra hans barndom, da han engang ved uforsigtighed havde nydt en sådan mængde rottekrudt, at hans liv med megen besværlighed blev reddet. Siden den tid har han næsten intet helbred haft, men bestandigen lidt meget af ophovnelse i fødderne, opkastning efter mindste nydelse, uudståelig tørst og flere tilfælde, der vidnede om, at hans indvortes organer vare beskadigede af arsenikken. Sådanne onder kan uforsigtighed afstedkomme! Den afdødes fader havde nemlig forgiftede svesker i skibet stående for rotter, og disse fandt barnet og spiste". Trein Niels Kromann sad tilbage som enke med fire små børn. I 1816 giftede hun sig igen. Denne gang med skipper Jens Johansen Hein. Han var født i Nørregade 6 som søn af en skoflikker, Johan Johansen Hein, der var tilflyttet fra Vemmetofte. Under Englandskrigen var han kaper og opnåede også at sidde i engelsk fangenskab. I 1829 blev han udnævnt til skibsfører på Danmarks første fyrskib, "Trindelen" ved Læsø. Så familien måtte bosætte sig der. I 1837 døde Jens pludselig, idet han blev ramt af apopleksi. Jens og Trein fik kun en søn, Hans. Trein flyttede derefter hjem til Strandgade 10 og ernærede sig herefter som spækhøkerske. Som en service overfor sine kunder fra Badstuevælen og Vognmandsgade, så de ikke skulle gå den lange vej omkring Vestgrønningen til hendes butik, ekspederede hun varerne ud gennem et af husets nordre vinduer. Hun drev også en slags herberg for fremmede fiskere, der i sildetiden lå med deres åbne både i Dragør havn. Det var især fiskere fra Tårbæk. De kunne overnatte hos hende, få morgenkaffe og få stegt deres sild til frokost. Trein Niels Kromann døde i 1870, 91 år gammel. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
Barnebarns fødsel | Niel Hans Svane 18. juni 1805 (67 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Niel Hans Svane 23. juni 1805 (67 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Niels Nielsen Kromand Anna Pieter Pietersen ? ? Kirsten Jansdatter Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barnebarns fødsel | Marchen Niels Kromand 28. april 1807 (68 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Marchen Niels Kromand 3. maj 1807 (68 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Niel Nielsen Kromand Niel ? Jansen Sidse ? Larsdatter Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Fars død | Niels Rasmussen |
Mors død | Sidsel Povelsdatter |
Død | 7. maj 1811 (73 år gammel) |
Begravelse | 12. maj 1811 (5 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
far | |
---|---|
mor | |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 1736 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
2 år
ham selv |
1738–1811
Født: før 4. maj 1738 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. maj 1811 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ham selv |
1738–1811
Født: før 4. maj 1738 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. maj 1811 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1743–
Født: før 7. juli 1743 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Ægteskab | Ægteskab — — |
søn |
1769–1824
Født: før september 1769
31
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 8. august 1824 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
4 år
søn |
1773–1824
Født: før 14. marts 1773
34
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. oktober 1824 |
6 år
datter |
1778–1870
Født: før 13. december 1778
40
35 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 14. april 1870 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Dåb | Faddere: Anders Mortenson Lysbeth Crillesdatter Niels Joensen |
---|---|
Dåb | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Begravelse | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
Dåb | |
---|---|
Family census | Strandgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 76 Kirsten Rasmusdatter må være den første beboer her. Det er uvist, om hun så er flyttet ind med sin første ægtemand, Svend Pedersen, som hun blev gift med i 1711, eller det først er sket omkring 1719, hvor hun blev gift anden gang, og ægtemanden hed Jan Truidsen. Kirsten stammede fra Nørregade 6. Jan Truidsen var vist nok matros. De fik en søn og en datter, som begge bosatte sig andre steder i byen. Derfor gik huset efter deres død i 1767/68 på andre hænder. Den nye ejer blev lodsen Niels Nielsen Kromann, gift med Niel Jan Palm. Han var fra Strandstræde 57-59 og hun fra Nørregade 12. De fik to sønner og en datter. Denne datter, Trein Niels Kromann, overtog huset. Hun blev i 1803 gift med skipper Hans Jensen Svane, foged Jens Hansen Svanes søn. Hans fik en sørgelig skæbne. I kirkebogen har pastor Schmitto skrevet i anledning af hans død i 1813: "Hans Jensen Svane, 34 år, skipper fra Dragør. Sygdommen havde sin oprindelse fra hans barndom, da han engang ved uforsigtighed havde nydt en sådan mængde rottekrudt, at hans liv med megen besværlighed blev reddet. Siden den tid har han næsten intet helbred haft, men bestandigen lidt meget af ophovnelse i fødderne, opkastning efter mindste nydelse, uudståelig tørst og flere tilfælde, der vidnede om, at hans indvortes organer vare beskadigede af arsenikken. Sådanne onder kan uforsigtighed afstedkomme! Den afdødes fader havde nemlig forgiftede svesker i skibet stående for rotter, og disse fandt barnet og spiste". Trein Niels Kromann sad tilbage som enke med fire små børn. I 1816 giftede hun sig igen. Denne gang med skipper Jens Johansen Hein. Han var født i Nørregade 6 som søn af en skoflikker, Johan Johansen Hein, der var tilflyttet fra Vemmetofte. Under Englandskrigen var han kaper og opnåede også at sidde i engelsk fangenskab. I 1829 blev han udnævnt til skibsfører på Danmarks første fyrskib, "Trindelen" ved Læsø. Så familien måtte bosætte sig der. I 1837 døde Jens pludselig, idet han blev ramt af apopleksi. Jens og Trein fik kun en søn, Hans. Trein flyttede derefter hjem til Strandgade 10 og ernærede sig herefter som spækhøkerske. Som en service overfor sine kunder fra Badstuevælen og Vognmandsgade, så de ikke skulle gå den lange vej omkring Vestgrønningen til hendes butik, ekspederede hun varerne ud gennem et af husets nordre vinduer. Hun drev også en slags herberg for fremmede fiskere, der i sildetiden lå med deres åbne både i Dragør havn. Det var især fiskere fra Tårbæk. De kunne overnatte hos hende, få morgenkaffe og få stegt deres sild til frokost. Trein Niels Kromann døde i 1870, 91 år gammel. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
Begravelse | |
Medie objekt | Strandgade 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 76 Kirsten Rasmusdatter må være den første beboer her. Det er uvist, om hun så er flyttet ind med sin første ægtemand, Svend Pedersen, som hun blev gift med i 1711, eller det først er sket omkring 1719, hvor hun blev gift anden gang, og ægtemanden hed Jan Truidsen. Kirsten stammede fra Nørregade 6. Jan Truidsen var vist nok matros. De fik en søn og en datter, som begge bosatte sig andre steder i byen. Derfor gik huset efter deres død i 1767/68 på andre hænder. Den nye ejer blev lodsen Niels Nielsen Kromann, gift med Niel Jan Palm. Han var fra Strandstræde 57-59 og hun fra Nørregade 12. De fik to sønner og en datter. Denne datter, Trein Niels Kromann, overtog huset. Hun blev i 1803 gift med skipper Hans Jensen Svane, foged Jens Hansen Svanes søn. Hans fik en sørgelig skæbne. I kirkebogen har pastor Schmitto skrevet i anledning af hans død i 1813: "Hans Jensen Svane, 34 år, skipper fra Dragør. Sygdommen havde sin oprindelse fra hans barndom, da han engang ved uforsigtighed havde nydt en sådan mængde rottekrudt, at hans liv med megen besværlighed blev reddet. Siden den tid har han næsten intet helbred haft, men bestandigen lidt meget af ophovnelse i fødderne, opkastning efter mindste nydelse, uudståelig tørst og flere tilfælde, der vidnede om, at hans indvortes organer vare beskadigede af arsenikken. Sådanne onder kan uforsigtighed afstedkomme! Den afdødes fader havde nemlig forgiftede svesker i skibet stående for rotter, og disse fandt barnet og spiste". Trein Niels Kromann sad tilbage som enke med fire små børn. I 1816 giftede hun sig igen. Denne gang med skipper Jens Johansen Hein. Han var født i Nørregade 6 som søn af en skoflikker, Johan Johansen Hein, der var tilflyttet fra Vemmetofte. Under Englandskrigen var han kaper og opnåede også at sidde i engelsk fangenskab. I 1829 blev han udnævnt til skibsfører på Danmarks første fyrskib, "Trindelen" ved Læsø. Så familien måtte bosætte sig der. I 1837 døde Jens pludselig, idet han blev ramt af apopleksi. Jens og Trein fik kun en søn, Hans. Trein flyttede derefter hjem til Strandgade 10 og ernærede sig herefter som spækhøkerske. Som en service overfor sine kunder fra Badstuevælen og Vognmandsgade, så de ikke skulle gå den lange vej omkring Vestgrønningen til hendes butik, ekspederede hun varerne ud gennem et af husets nordre vinduer. Hun drev også en slags herberg for fremmede fiskere, der i sildetiden lå med deres åbne både i Dragør havn. Det var især fiskere fra Tårbæk. De kunne overnatte hos hende, få morgenkaffe og få stegt deres sild til frokost. Trein Niels Kromann døde i 1870, 91 år gammel. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |