Anna Eiberts, 1750–1820 (69 år gammel)
- Navn
- Anna /Eiberts/
- Fornavne
- Anna
- Efternavn
- Eiberts
- Vielsesnavn
- Anna /Dirksen/
| Født | før 25. oktober 1750 |
|---|---|
| Dåb | 25. oktober 1750 (0 dage gammel) Faddere: Jan Jacobsen Griet Andersdatter Johanne Andersdatter Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| Forældres ægteskab | Hans Pedersen Lund — Geerte Jacobsdatter — Vis familie efter 1751 (0 gammel) |
| Halvsøsters fødsel | Maren Hansdatter før 18. november 1753 (3 år gammel) |
| Religiøst ægteskab | Skipper Ouscher Dirksen — Vis familie 4. februar 1771 (20 år gammel) |
| Datters fødsel | Aagth Oushers Dirksdatter før 9. oktober 1774 (23 år gammel) |
| Datters dåb | Aagth Oushers Dirksdatter 9. oktober 1774 (23 år gammel) Faddere: Eÿbert Andersen Genda Jansdatter Kirsten Jensdatter Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| Family census | Skipper Ouscher Dirksen — Vis familie 1. juli 1787 (36 år gammel) Adresse: Dragøe Bye, [ Matr. 288, Magstræde 6-8 ], , Magstræde 6-8, Dragør Magstræde 8 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Ejendommen bestod indtil midten af 1800-tallet af både Magstræde 8 og Magstræde 6. Her boede omkring 1700 skåningen Ebbe Tuesen, gift med Anna Pietersdatter. Hun var steddatter til ovennævnte Pieter Pietersen Asmus i Magstræde 4, og Ebbe var hendes tredje ægtemand – de to foregående hed Jens Rasmussen og Claes Cornelisen. Hendes to døtre giftede sig begge med enkemænd, der allerede var husejere, så derfor gik huset efter Ebbe Tuesens død på fremmede hænder. Det blev erhvervet af Dirch Aagesen Fisker, der var fra Tårnby og gift med Karen Hansdatter Kylling fra Lodsstræde 1. Da dette par døde barnløse i sidste halvdel af 1770'erne, blev huset overtaget af skipper Ouscher Dirchsen og hustru Anne Eibertsdatter, der stammede fra henholdsvis Chr. Mølstedsgade 7 og Strandgade 29. Ouscher havde en jagt på 26 læster. Han havde tidligere været gift med Leisbeth Morten Tysk, men hun døde i barselsseng ved sit første barns fødsel. Ouscher og Anne fik kun datteren Agth, som nåede frem til voksenalderen. Hun blev gift med lodsen Jan Nielsen Kromann, og parret overtog huset. Efter Jans død i 1823 måtte Agth skille sig af med huset, som blev overtaget af hendes fætters søn, skipper Jacob Dirchsen Jans, der tidligere havde boet i Sønderstræde 4 med sin hustru Drøjtje Jan Hansen Strømberg. Han stammede fra Strandgade 12, mens hun kom fra Chr. Mølstedsgade 10. Huset her i Magstræde var på 11 fag. Det var meget at fylde ud for det barnløse ægtepar samt deres gamle tjenestepige. Så i 1842 udlejede de en del af huset – formodentlig den sydlige ende – til et nygift par, kaptajn Hans Nielsen Jeppesen og Leise Jens Snedker. Her fødtes deres ældste datter Ane, som siden hen skulle blive farmor til Danmarks berømte skibsreder – Mærsk Mc-Kinney Møller. Efter at Jeppesen familien i 1847 var flyttet, valgte Jacob og Drøjtje at frasælge husets fem søndre fag som en selvstændig ejendom, hvorved Magstræde 8 opstod. |
| Barnebarns fødsel | Plejebarn Marchen Jacob Schmidtsdatter 1809 (58 år gammel) |
| Fars død | Eibert Andersen |
| Mors død | Geerte Jacobsdatter |
| Død | 1. oktober 1820 (69 år gammel) |
| Begravelse | 5. oktober 1820 (4 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| far | |
|---|---|
| mor | |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 13. februar 1747 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
16 måneder
storesøster |
1748–
Født: før 9. juni 1748 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 år
hende selv |
1750–1820
Født: før 25. oktober 1750 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. oktober 1820 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| stedfar | |
|---|---|
| mor | |
| Ægteskab | Ægteskab — efter 1751 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
halvsøster |
1753–
Født: før 18. november 1753 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ægtemand |
1742–
Født: 1742 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|---|---|
| hende selv |
1750–1820
Født: før 25. oktober 1750 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. oktober 1820 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 4. februar 1771 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
4 år
datter |
1774–1854
Født: før 9. oktober 1774
32
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 21. januar 1854 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ægtemand |
1742–
Født: 1742 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|---|---|
| partner’s partner |
1743–1769
Født: 1743 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1769 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 9. januar 1769 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Dåb | Faddere: Jan Jacobsen Griet Andersdatter Johanne Andersdatter |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| Begravelse | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| Dåb | |
|---|---|
| Family census | Magstræde 8 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Ejendommen bestod indtil midten af 1800-tallet af både Magstræde 8 og Magstræde 6. Her boede omkring 1700 skåningen Ebbe Tuesen, gift med Anna Pietersdatter. Hun var steddatter til ovennævnte Pieter Pietersen Asmus i Magstræde 4, og Ebbe var hendes tredje ægtemand – de to foregående hed Jens Rasmussen og Claes Cornelisen. Hendes to døtre giftede sig begge med enkemænd, der allerede var husejere, så derfor gik huset efter Ebbe Tuesens død på fremmede hænder. Det blev erhvervet af Dirch Aagesen Fisker, der var fra Tårnby og gift med Karen Hansdatter Kylling fra Lodsstræde 1. Da dette par døde barnløse i sidste halvdel af 1770'erne, blev huset overtaget af skipper Ouscher Dirchsen og hustru Anne Eibertsdatter, der stammede fra henholdsvis Chr. Mølstedsgade 7 og Strandgade 29. Ouscher havde en jagt på 26 læster. Han havde tidligere været gift med Leisbeth Morten Tysk, men hun døde i barselsseng ved sit første barns fødsel. Ouscher og Anne fik kun datteren Agth, som nåede frem til voksenalderen. Hun blev gift med lodsen Jan Nielsen Kromann, og parret overtog huset. Efter Jans død i 1823 måtte Agth skille sig af med huset, som blev overtaget af hendes fætters søn, skipper Jacob Dirchsen Jans, der tidligere havde boet i Sønderstræde 4 med sin hustru Drøjtje Jan Hansen Strømberg. Han stammede fra Strandgade 12, mens hun kom fra Chr. Mølstedsgade 10. Huset her i Magstræde var på 11 fag. Det var meget at fylde ud for det barnløse ægtepar samt deres gamle tjenestepige. Så i 1842 udlejede de en del af huset – formodentlig den sydlige ende – til et nygift par, kaptajn Hans Nielsen Jeppesen og Leise Jens Snedker. Her fødtes deres ældste datter Ane, som siden hen skulle blive farmor til Danmarks berømte skibsreder – Mærsk Mc-Kinney Møller. Efter at Jeppesen familien i 1847 var flyttet, valgte Jacob og Drøjtje at frasælge husets fem søndre fag som en selvstændig ejendom, hvorved Magstræde 8 opstod. |
| Begravelse |