Niel Hans Svane, 18051858 (53 år gammel)

Navn
Niel Hans /Svane/
Fornavne
Niel Hans
Efternavn
Svane
Født 18. juni 1805 27 26
Adresse: Dragør
Dåb 23. juni 1805 27 26 (5 dage gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Niels Nielsen Kromand Anna Pieter Pietersen ? ? Kirsten Jansdatter

Note: Store Magleby

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Morfars dødLods Niels Nielsen
7. maj 1811 (5 år gammel)
Morfars begravelseLods Niels Nielsen
12. maj 1811 (5 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Fars dødSkipper Hans Jensen Svane
1813 (7 år gammel)
Halvbrors fødselHans Jensen Hein
5. marts 1819 (13 år gammel)
Adresse: Dragør
Halvbrors dåbHans Jensen Hein
28. marts 1819 (13 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skal nærlæses

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Religiøst ægteskabSkipper og Foged Hans Olsen WassVis familie
mellem 1827 og 1829 (23 år gammel)
Datters fødselTrein Hans Wass
9. maj 1829 (23 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbTrein Hans Wass
17. maj 1829 (23 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Skibscaptain Jens Johansen Hein Ane Jacobsdatter ?nTønes Frises Hustru Pigen Emm Oles Wass alle af Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselMarchen Hans Wass
14. januar 1831 (25 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbMarchen Hans Wass
23. januar 1831 (25 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Styrmand Ole O Wass Trein Niels Kromans ? Jens Johs. Heins Kone Pigen Trein Rasmus Theys de 2 første af Dragør den sidste af byen

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Family censusSkipper og Foged Hans Olsen WassVis familie
18. februar 1834 (28 år gammel)
Adresse: Dragør Søndre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 272,
Søgade 6, Dragør
Søgade 6, Dragør

Note: Søgade 4-6

Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 283

Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly.

Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283.

Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59.

Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal.

Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed.

Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen.

Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763.

Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen.

Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed.

Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde.

Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788.

Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige.

Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47.

Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene.

Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga.

Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”.

Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807.

Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død.

Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus.

Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun.

Note: Søgade

Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision.

Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde.

Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730.

Datters fødselNeel Hans Olsen Wass
23. oktober 1834 (29 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters dødsfaldNeel Hans Olsen Wass
12. november 1834 (29 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse af datterNeel Hans Olsen Wass
16. november 1834 (29 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Datters fødselNeel Hans Wass
21. november 1835 (30 år gammel)
Adresse: Dragør
Datters dåbNeel Hans Wass
20. december 1835 (30 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Marchen, Ole Wasses Enke Karen, Niels Kromanns Datter Jens Hansen Svane, Loda alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Family censusSkipper og Foged Hans Olsen WassVis familie
1. februar 1840 (34 år gammel)
Adresse: Dragør Søndre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 189,
Søgade 6, Dragør
Søgade 6, Dragør

Note: Søgade 4-6

Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 283

Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly.

Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283.

Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59.

Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal.

Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed.

Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen.

Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763.

Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen.

Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed.

Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde.

Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788.

Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige.

Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47.

Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene.

Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga.

Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”.

Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807.

Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død.

Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus.

Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun.

Note: Søgade

Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision.

Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde.

Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730.

Family censusSkipper og Foged Hans Olsen WassVis familie
1. februar 1845 (39 år gammel)
Adresse: Dragør Søndre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 209,
Søgade 6, Dragør
Søgade 6, Dragør

Note: Søgade 4-6

Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 283

Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly.

Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283.

Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59.

Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal.

Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed.

Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen.

Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763.

Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen.

Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed.

Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde.

Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788.

Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige.

Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47.

Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene.

Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga.

Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”.

Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807.

Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død.

Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus.

Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun.

Note: Søgade

Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision.

Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde.

Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730.

Family censusSkipper og Foged Hans Olsen WassVis familie
1. februar 1850 (44 år gammel)
Adresse: Dragør Søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 228,
Søgade 6, Dragør
Søgade 6, Dragør

Note: Søgade 4-6

Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 283

Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly.

Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283.

Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59.

Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal.

Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed.

Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen.

Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763.

Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen.

Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed.

Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde.

Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788.

Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige.

Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47.

Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene.

Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga.

Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”.

Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807.

Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død.

Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus.

Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun.

Note: Søgade

Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision.

Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde.

Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730.

Barnebarns fødselNiel Isbrandt Schmidts
17. november 1853 (48 år gammel)
Family censusSkipper og Foged Hans Olsen WassVis familie
1. februar 1855 (49 år gammel)
Adresse: Dragør søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 390,
Søgade 6, Dragør
Søgade 6, Dragør

Note: Søgade 4-6

Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 283

Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly.

Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283.

Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59.

Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal.

Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed.

Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen.

Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763.

Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen.

Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed.

Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde.

Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788.

Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige.

Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47.

Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene.

Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga.

Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”.

Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807.

Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død.

Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus.

Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun.

Note: Søgade

Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision.

Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde.

Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730.

Død 15. juli 1858 (53 år gammel)
Adresse: Dragør
Årsag for dødsfald: Lungebetændelse
Begravelse 19. juli 1858 (4 dage efter dødsfald)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Familie med forældre
far
17781813
Født: 1778St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1813St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17781870
Født: før 13. december 1778 40 35St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 14. april 1870St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab
hende selv
18051858
Født: 18. juni 1805 27 26St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 15. juli 1858St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Moders familie med Capitain Jens Johannsen Hein
stedfar
17801837
Født: 1780St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1837St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
mor
17781870
Født: før 13. december 1778 40 35St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 14. april 1870St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab
halvbror
1819
Født: 5. marts 1819 39 40St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Familie med Skipper og Foged Hans Olsen Wass
ægtemand
Søgade 6, Dragør
18011860
Født: 19. juli 1801St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 12. april 1860St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hende selv
18051858
Født: 18. juni 1805 27 26St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 15. juli 1858St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskabmellem 1827 og 1829St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
2 år
datter
18291894
Født: 9. maj 1829 27 23St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 15. september 1894Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
21 måneder
datter
18311893
Født: 14. januar 1831 29 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1. oktober 1893Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
datter
18341834
Født: 23. oktober 1834 33 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 12. november 1834St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
13 måneder
datter
18351929
Født: 21. november 1835 34 30St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 3. marts 1929Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Skipper og Foged Hans Olsen Wass + Trein Tønnes Pietersen
ægtemand
Søgade 6, Dragør
18011860
Født: 19. juli 1801St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 12. april 1860St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
partner’s partner
18021827
Født: 1802St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 1827St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Ægteskab Ægteskabfør 1826St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Dåb

Faddere: Niels Nielsen Kromand Anna Pieter Pietersen ? ? Kirsten Jansdatter

Dåb

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Begravelse

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Dåb
Family census
Note: Søgade 4-6

Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 283

Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly.

Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283.

Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59.

Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal.

Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed.

Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen.

Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763.

Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen.

Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed.

Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde.

Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788.

Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige.

Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47.

Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene.

Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga.

Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”.

Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807.

Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død.

Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus.

Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun.

Note: Søgade

Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision.

Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde.

Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730.

Family census
Note: Søgade 4-6

Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 283

Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly.

Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283.

Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59.

Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal.

Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed.

Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen.

Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763.

Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen.

Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed.

Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde.

Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788.

Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige.

Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47.

Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene.

Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga.

Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”.

Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807.

Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død.

Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus.

Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun.

Note: Søgade

Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision.

Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde.

Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730.

Family census
Note: Søgade 4-6

Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 283

Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly.

Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283.

Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59.

Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal.

Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed.

Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen.

Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763.

Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen.

Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed.

Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde.

Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788.

Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige.

Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47.

Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene.

Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga.

Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”.

Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807.

Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død.

Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus.

Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun.

Note: Søgade

Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision.

Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde.

Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730.

Family census
Note: Søgade 4-6

Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 283

Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly.

Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283.

Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59.

Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal.

Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed.

Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen.

Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763.

Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen.

Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed.

Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde.

Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788.

Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige.

Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47.

Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene.

Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga.

Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”.

Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807.

Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død.

Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus.

Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun.

Note: Søgade

Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision.

Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde.

Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730.

Family census
Note: Søgade 4-6

Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 283

Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly.

Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283.

Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59.

Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal.

Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed.

Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen.

Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763.

Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen.

Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed.

Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde.

Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788.

Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige.

Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47.

Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene.

Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga.

Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”.

Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807.

Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død.

Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus.

Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun.

Note: Søgade

Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision.

Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde.

Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730.

Begravelse