Skipper og Foged Hans Olsen Wass, 1801–1860 (58 år gammel)
- Navn
- Skipper og Foged Hans Olsen /Wass/
- Navnepræfiks
- Skipper og Foged
- Fornavne
- Hans Olsen
- Efternavn
- Wass
Født | 19. juli 1801 |
---|---|
Ægteskab | Trein Tønnes Pietersen — Vis familie før 1826 (24 år gammel) |
Religiøst ægteskab | Niel Hans Svane — Vis familie mellem 1827 og 1829 (27 år gammel) |
Hustrus dødsfald | Trein Tønnes Pietersen 1827 (25 år gammel) |
Datters fødsel | Trein Hans Wass 9. maj 1829 (27 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Trein Hans Wass 17. maj 1829 (27 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Skibscaptain Jens Johansen Hein Ane Jacobsdatter ?nTønes Frises Hustru Pigen Emm Oles Wass alle af Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters fødsel | Marchen Hans Wass 14. januar 1831 (29 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Marchen Hans Wass 23. januar 1831 (29 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Styrmand Ole O Wass Trein Niels Kromans ? Jens Johs. Heins Kone Pigen Trein Rasmus Theys de 2 første af Dragør den sidste af byen Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Family census | Niel Hans Svane — Vis familie 18. februar 1834 (32 år gammel) Adresse: Dragør Søndre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 272, Søgade 6, Dragør Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Datters fødsel | Neel Hans Olsen Wass 23. oktober 1834 (33 år gammel) Adresse: Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters dødsfald | Neel Hans Olsen Wass 12. november 1834 (33 år gammel) Adresse: Dragør |
Begravelse af datter | Neel Hans Olsen Wass 16. november 1834 (33 år gammel) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters fødsel | Neel Hans Wass 21. november 1835 (34 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Neel Hans Wass 20. december 1835 (34 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Marchen, Ole Wasses Enke Karen, Niels Kromanns Datter Jens Hansen Svane, Loda alle i Dragør Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Family census | Niel Hans Svane — Vis familie 1. februar 1840 (38 år gammel) Adresse: Dragør Søndre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 189, Søgade 6, Dragør Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Family census | Niel Hans Svane — Vis familie 1. februar 1845 (43 år gammel) Adresse: Dragør Søndre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 209, Søgade 6, Dragør Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Family census | Niel Hans Svane — Vis familie 1. februar 1850 (48 år gammel) Adresse: Dragør Søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 228, Søgade 6, Dragør Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Barnebarns fødsel | Niel Isbrandt Schmidts 17. november 1853 (52 år gammel) |
Family census | Niel Hans Svane — Vis familie 1. februar 1855 (53 år gammel) Adresse: Dragør søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 390, Søgade 6, Dragør Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Hustrus dødsfald | Niel Hans Svane 15. juli 1858 (56 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Lungebetændelse |
Hustrus begravelse | Niel Hans Svane 19. juli 1858 (57 år gammel) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Folketælling | 1. februar 1860 (58 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør søndre Skoledistrikt, Hus [ Matr. 283d, Søgade 6/Strandstræde 41 ], 391, Forbindelser: Skipper og Foged Hans Olsen Wass (58 år gammel) — ham selv Søgade 6, Dragør Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Folketælling | 1. februar 1860 (58 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Neel Hansine Steffensen 1860 (0 efter dødsfald) |
Død | 12. april 1860 (58 år gammel) Adresse: Søgade 6, Dragør |
Begravelse | 17. april 1880 (20 år efter dødsfald) Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
ham selv |
1801–1860
Født: 19. juli 1801 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. april 1860 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1805–1858
Født: 18. juni 1805
27
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 15. juli 1858 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — mellem 1827 og 1829 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
2 år
datter |
1829–1894
Født: 9. maj 1829
27
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 15. september 1894 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
21 måneder
datter |
1831–1893
Født: 14. januar 1831
29
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. oktober 1893 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
4 år
datter |
1834–1834
Født: 23. oktober 1834
33
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. november 1834 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
13 måneder
datter |
1835–1929
Født: 21. november 1835
34
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 3. marts 1929 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ham selv |
1801–1860
Født: 19. juli 1801 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. april 1860 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1802–1827
Født: 1802 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1827 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — før 1826 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Begravelse | Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
---|
Family census | Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
---|---|
Family census | Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Family census | Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Family census | Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Family census | Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Folketælling | Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |
Begravelse | |
Medie objekt | Søgade 4-6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 283 Her for enden af Strandstræde på byen yderkant ser det ud, som om Kromann-familien fra Nørregade 12 i 1720’erne har haft et jord- eller haveareal – et sted, hvor nogle af familiens medlemmer kunne skaffe sig husly. Det drejer sig om Niels Cornelissen Kromanns kones børn fra hendes tidligere ægteskaber – Christian Madsens datter Kirsten, gift med Niels Jensen Ingemar, og Rasmus Nielsens datter Marchen, gift med Povel Pedersen, som bosatte sig på matrikel nr. 283. Hertil skal også lægges samme Rasmus Nielsens søn Niels, gift med Trein Asmus Madsen, som bosatte sig i genbohuset matrikel nr. 327, Strandlinien 57-59. Kirsten, Marchen og Niels var stedbørn til ovennævnte Niels Cornelissen Kromand, hvis far, Cornelis Jansen, havde tilnavnet Krogmand og var bosat henne omkring Strandlinien 37, så måske er det oprindeligt hans haveareal. Man må formode, at Kirsten og Marchens ægtefæller her i fællesskab har bygget dette hus. I 1759 rådede Kirsten over seks fag, mens søsteren havde fem fag til rådighed. Niels Jensen Ingemar var lods. Han var i 1728 blevet gift med Kirsten, som fødte syv børn, hvoraf kun en søn, Jens Nielsen med tilnavnet Rose, nåede giftealderen. Jens blev skipper og giftede sig til Kongevejen 8. Niels døde i 1758, mens Kirsten levede til 1763. Kirstens halvsøster, Marchen Rasmusdatter giftede sig i 1729 med Povel Pedersen. Han var skåning og ernærede sig som fisker. De fik nogle børn, som ikke nåede ud over småbarnsalderen. Povel druknede i 1758 – samme år, hvor også Kirsten blev enke. Men Marchen giftede sig året efter med matrosen Anders Pedersen Klokker fra Hollandsfed. Han var nærmest professionel orlogsmatros, der havde været udkommanderet mange gange – i 1743 med orlogsskibet ”Nordstiernen”, i 1749 med ”Oldenborg” og ”Fyen”, i 1753 med ”Frederik & Louise”, i 1757 med ”Island” og i 1759 var han så uheldig at blive udkommanderet til fregatten ”Møen”s famøse togt til Vestindien, hvilket han ikke overlevede, hvad 40 af hans kammerater fra Dragør heller ikke gjorde. Anders døde 20. november, efter at skibet på hjemvejen netop havde søgt nødhavn i Egersund syd for Stavanger. Til hans ligkiste medgik for 63 skilling materialer: 8 stk. granbrædder, 30 stk. 4 tommer søm og 20 stk. 3 tommer søm. Dette beløb blev fratrukket hans tilgodehavende hyre, som Marchen senere fik udbetalt. Marchen giftede sig ikke igen. Hun døde i 1788. Formodentlig omkring 1763, hvor Kirsten var død, og Marchen sad alene tilbage, købte skipper Hans Jensen Wass ejendommen. Om Marchen er blevet boende eller hun er flyttet til en anden familie, er ikke til at sige. Hans Jensen Wass, der stammede fra Skanør, giftede sig i 1760 med Kirsten, en datter af matros Mogens Olsen Malling fra Strandlinien 45-47. Hans og Kirsten blev stamforældre til den dragørske Wass-slægt. Kirsten fødte en del børn, men kun to sønner, Anders og Ole, slap levende gennem barndomsårene. Allerede i 1751 står han anført som indrulleret matros. I 1754-55 sejlede han som kok og matros med skipper Jørgen Jansen. Året efter var han udkommanderet på orlogsskibet ”Hvideørn”. I februar 1757 tog han styrmandseksamen og var samme år udkommanderet på orlogsskibet ”Island” og senere som styrmand på ”Vesuvius”. I 1764 fik han skøde på galeasen ”Inger Kirstine” på 26 læster, med hvilken han i de følgende år sejlede på Danzig, Königsberg og Riga. Hans Wass var ”mådelig høj med mørkt krøllet hår”. Han døde i 1804, mens hans kone levede til 1811. Det blev den yngste søn, Ole Hansen Wass, der overtog huset. Han var skipper ligesom sin far, og han ejede gennem årene forskellige skibe, bl.a. jagten ”De to Brødre”. Han blev endvidere en af Dragørs ivrigste kaperskippere under Englandskrigen, idet han løste kaperbrev i 1807, lige så snart det blev tilladt. Med båden ”Laxen” på 1½ læster, armeret med en kanon og en besætning på 12 mand, drev han legaliseret sørøveri i Øresund. Han var med sammen med tre andre både fra Dragør til at opbringe det armerede engelske handelsskib ”Arcade” i 1807. Ole var gift tre gange. Hans anden kone, Marchen Dirch Jansen Ulspil, en gårdmandsdatter fra ”Marienlyst” i Store Magleby, fødte ham ni livskraftige børn, der alle kom godt i vej. Gennem deres ægteskaber blev de fleste af dem indgiftet i byens store kreds af skippere og skibsredere – f.eks. blev datteren Ehm gift med skibsreder Jan Carlsen Jans, Lodsstræde 15, og efter hans død førte hun selvstændigt rederivirksomheden videre til sin død. Ole Hansen Wass døde i 1829, 60 år gammel, af vattersot. To af hans børn delte huset imellem sig: I den østlige ende sønnen Hans Olsen Wass og i den vestlige ende datteren Marchen Ole Wass, enke efter skipper Jan Hansen Rasmus. Marchen ernærede sig som den ene af byens to jordemødre, men under den store koleraepidemi i 1853 døde hun. Søgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Denne gade fik først sit navn omkring 1930 ved byens store gadenavne-revision. Tidligere havde de få huse, der lå her, adresser til henholdsvis Strandstræde/Store Strandstræde og Byskriverstræde/ Lille Brøndstræde. Disse huses historie kan føres tilbage til omkring 1730. |