Grass Roots

Fogdens Plads 7 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset var oprindeligt sammen med bygningen med vest (Skipperstræde 16) én ejendom, men blev i begyndelsen af 1960’erne delt i to selvstændige ejendomme.

I midten af 1800-tallet var der ud mod Fogdens Plads en urtekræmmerforretning, drevet af Joseph Fischer.

Omkring 1866 blev huset overtaget skibsfører Isbrandt Petersen Schmidt, der fungerede som byfoged, og dermed gav Fogdens Plads sit navn. Hos ham mødtes nattevægterne om aftenen og meldte sig til tjeneste.

Husets beboere i 1700-tallet Pieter Andersen Tysk blev gift i 1743, og det skal nok passe, at huset, der var på 6 fag, er opført omkring dette tidspunkt.

Han var født på Strandlinien 37 som søn af matrosen Anders Mortensen Tysk. Hans kone, Mette Larsdatter, var datter af en snedker Laurens Hansen, men hvor hun har trådt sine barnesko, vides ikke. Pieter og Mette fik tre børn, som nåede frem til voksenalderen. Den ældste søn døde dog allerede som 20-årig.

Pieter var lods, og i 1765 omkom han under dramatiske omstændigheder, da han skulle om bord og lodse et engelsk skib, idet dette fartøjs udenbords takkelage greb fat i lodsbådens mast, så den kæntrede og sank.

Mette døde i 1770, og huset blev overtaget af datteren Anna, som netop samme år blev gift med styrmand Jacob Olsen Rebslager, der senere blev lods. De fik tre døtre.

Rebslager-tilnavnet havde Jacob fra sin far, Ole Guttormsen, og sin farfar, Guttorm Larsen - Dragørs første rebslager.

Anna Pieter Tysk døde i 1781, hvorefter Jacob giftede sig med Anna Jan Wærth, en datter af skipper Jan Hansen Wærth fra Kongevejen 13.

De fik kun en datter, Anna, opkaldt efter den afdøde hustru. Jacob døde i 1799. Denne datter giftede sig i 1804 med skipper Jan Cornelius Rasmussen, og parret overtog huset, der i 1818 var på 6 fag plus en tilbygning på 1 fag.

På et tidspunkt skulle Jan og Anna have forladt Dragør og være flyttet til Kalundborg.

Husets ejere:

omkring 1797 Lods Jacob Olsen

indtil 1821 Skipper Jan Cornelius Rasmussen og hans hustru Ane Jacobsdatter

1821-1866 Peter Petersen Schmidt

1866-1901 Skibsfører,skibsreder og byfoged Isbrandt Petersen Schmidt

1901-1929 Lodsbogholder Dirch Jansen Jans

1929-1962 Kontrollør Chr. Peter Christensen

1962-? Elektriker Herluf Bendtsen

Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979.

Fogdens Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

var engang et fugtigt område, som ofte blev oversvømmet, når storme pressede vandet fra Østersøen op i Øresund – og sommetider helt ind i Dragørs gader.

Måske har her engang været gravet ler ligesom på Badstuevælen.

Det har således ikke været attraktivt for de første beboere at slå sig ned her. Det var da også fattigfolk - hovedsagelig matroser - der bosatte sig her, især langs pladsens østside. Dette gælder for øvrigt også for bebyggelsen i Byskriverstræde og den østlige ende af Bymandsgade.

At det var fattigfolk, der boede her, har gjort det vanskeligt at sætte adresser på dem. Folketællingen fra 1787 har nemlig udeladt mange fattige personer (se Birte Hjorth: Dragør i 1700-tallet, s.253). Dette forhold - sammen med manglende oplysninger fra tidlige beboerlister - har vanskeliggjort arbejdet med den topografiske placering af folk, så derfor skal de følgende beboerfortegnelser på de enkelte huse i området tages med et vist forbehold.

Tidligere var pladsen en del af en gade, der hed Store Fiolstræde. Navnet havde ikke nogen lokal tilknytning, men var inspireret af gadenavne i det gamle København.

I 1930’erne fik pladsen navn efter byens foged i årene 1870 til 1899, Isbrandt Peter Schmidt, der sammen med sin kone Trein boede på Fogdens Plads 7. Han var født i 1829 i en familie, hvor mændene igennem generationer havde været lodser. Isbrandt blev dog ikke lods, men fik andel i flere af byens skibe. Bl.a. ejede han briggen ”Augusta”, som i 1877 blev slået til vrag ved Læsø på sin tur hjem fra England med kul.

Isbrandt var i 1875 medstifter af Dragør Skibsfører- og Skibsrederforening, men det er som byens foged, han er mindet i navnet på den plads, hvor han boede.

Byfogeden var i 1700- og 1800-tallet altid valgt blandt byens skippere.

Oprindeligt var Dragør underlagt det særlige styre i Store Magleby, hvor en schout var den øverste myndighedsperson, men efterhånden fik havnebyen lov at vælge sin egen foged til sammen med kredsen af byens mænd at klare en del af sine egne anliggender.

Én af byfogedens opgaver var at organisere korpset af nattevægtere, der i Isbrandt Schmidts tid mødtes i hans hjem på Fogdens Plads, inden de skulle gå deres runde i byen. Vægterne meldte sig klar med ordene ”Vi er her alle”, men var én af den fraværende kunne det lyde: ”Vi er her alle, men Pitter mangler”!