Marchen Isbrands, 1768–1838 (70 år gammel)
- Navn
- Marchen /Isbrands/
- Fornavne
- Marchen
- Efternavn
- Isbrands
- Vielsesnavn
- Marchen /Schmidt/
| Født | før 24. marts 1768
39
21 |
|---|---|
| Dåb | 24. marts 1768
39
21 (0 dage gammel) Faddere: Cornelis Neelsen Threin Jacobsdatter Grith Isbrandtsdatter Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Ægteskab | Kongelig Lods Pieter Matthiessen Schmidt — Vis familie Ja |
| Søns fødsel | Jacob Pietersen Schmidt før 1. februar 1795 (26 år gammel) |
| Søns dåb | Jacob Pietersen Schmidt 1. februar 1795 (26 år gammel) Faddere: Pieter Jacobsen Schmidt ? Pietersdatter Jacob Isbrandtsen Isbrand Raagaard Kirsten Jansdatter ? Mathisen Schmidtsdatter Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Datters fødsel | Marchen Pietersen Schmidt 1795 (26 år gammel) |
| Søns fødsel | Kongelig Lods Pieter Pietersen Schmidt før 21. august 1796 (28 år gammel) |
| Datters fødsel | Marchen Pietersen Schmidt 1799 (30 år gammel) |
| Søns fødsel | Matthias Pietersen Schmidt 3. juli 1800 (32 år gammel) |
| Family census | Kongelig Lods Pieter Matthiessen Schmidt — Vis familie 1. februar 1801 (32 år gammel) Adresse: Dragøe Bye, [ Matr 144, Blegerstræde 6 ], 120, Blegerstræde 6, Dragør Blegerstræde 6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 144 På gårdmand Tønnes Jansen Drakers liste over folk, der har fået udvist huspladser, står Jacob Smed anført for en grund, der kunne rumme et 6 fags hus. Det har formodentlig været omkring 1734, hvor matrosen Jacob Mathiasen Schmidt giftede sig med pigen Anna Jensdatter fra Skipperstræde 10. Jacob var søn af byens smed, Mathias Frederic Rasmussen, som boede, hvor det nuværende "Dragørhjørnet" er placeret. Han tog styrmandseksamen i 1749, og han havde da "faret" på Frankrig, Spanien, Island, Nord- og Østersøen. Siden blev han skipper med jagten "Anne" på 10 læster og en besætning på 1 mand og 1 dreng. Jacob og Anna fik seks børn, der nåede frem til voksenalderen. Den ældste søn, Mathias Jacobsen Schmidt, der blev lodsoldermand, arvede sin morfars ejendom Skipperstræde 10, og hans søn igen, Pieter Mathias Schmidt, kom tilbage og overtog Blegerstræde 6 efter den gamle Jacob Mathiasen Schmidt. Pieter Mathiasen Scmidt var kongelig lods og gift med Marchen Isbrandt Raagaard fra Sønderstræde 7. Han deltog i juni 1808 i roflotillens erobring af den engelske orlogsbrig "The Turbulent". Det var måske i den anledning, at han blev udnævnt til dannebrogsmand. Parret fik seks børn, der nåede frem til giftealderen, men ingen af dem ønskede at overtage barndomshjemmet. Sidst i 1830'erne blev huset overtaget af skomager Niels Rasmussen, gift 1838 med Ane Adrian Rasmussen. Han stammede fra Assens, mens hun var skipperdatter fra Bymandsgade 8. De fik ingen børn. I 1850 lejede de en del af huset ud til en bagersvend, Peter Westphal med familie. Ane døde i 1859 af "apopleksi og krampe", hvorefter Niels et halvt år senere giftede sig med sin nabo, den 42-årige pebermø Ane Jan Herman Jacobsen, og flyttede ind til hende i Blegerstræde 8. Her forlod han sin skomagerlæst og blev bleger. Blegerstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk hed tidligere Skt. Gjertrudsstræde. Den ældste del, længst mod nord, er formodentlig bebygget mellem 1710 og 1720, mens den sydlige ende først er opført omkring 1750. I den nordlige ende udvider strædet sig, fordi to huse - matrikel nr. 143 og 332 - er blevet nedrevet og udlagt til gadeareal. Det oprindelige gadeforløb afspejler sig stadigt i brolægningen. Den lille plads, som er opstået her, har i 1995 fået navnet Dr. Dichs Plads til minde om byens gamle doktor og æresborger, Poul Dich (1895-1990). Strædet har igennem 1800-tallet og en del af 1900-tallet været præget af flere blegerivirksomheder - i Blegerstræde 5, Blegerstræde 8, Blegerstræde 12 og Blegerstræde 16. Udhuset til nr. 12 på hjørnet af Bymandsgade er et karakteristisk blegehus eller "bygehus", hvor lærredet blev behandlet. Huset er højt for at kunne rumme den høje bygetønde, hvor det ublegede lærred blev kogt i lud. Derefter blev det kørt ud i stranden og skyllet, hvorefter de lange stofbaner blev spændt ud til solblegning på engene syd for byen. |
| Barns ægteskab | Jacob Pietersen Schmidt — Gretz Hans Larsson Leimanns — Vis familie før 1818 (49 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Jan Pietersen Schmidt 21. august 1819 (51 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Mathias Jacobsen 1822 (53 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Pieter Pietersen Schmidt 2. marts 1823 (54 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Marchen Jacobsen 1825 (56 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Mathias Pietersen Schmidt 14. maj 1826 (58 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Gert Jacobsen 1827 (58 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Byfoged Isbrandt Pietersen Schmidt 8. januar 1829 (60 år gammel) Adresse: Dragør |
| Barnebarns dåb | Byfoged Isbrandt Pietersen Schmidt 18. januar 1829 (60 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Isbrandt Pietersen Schmidt Niels Hans Pietersdatter Lods Mathias Pietersen Schmidts Hustru alle af Dragør Ungk ? ? Aage Crillesen af Magleby Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. Leksikon Bil, båd, fly m.m. Danmarks geografi og historie Erhverv, karriere og ledelse Geografi og historie It, teknik og naturvidenskab Krop, psyke og sundhed Kunst og kultur Livsstil, sport og fritid Mad og bolig Natur og miljø Samfund, jura og politik Sprog, religion og filosofi Værker Danmarks Oldtid Danmarkshistorien Dansk Biografisk Leksikon Dansk Pattedyratlas Dansk litteraturs historie Gyldendals Teaterleksikon Historien om børnelitteratur Naturen i Danmark Nordisk Mytologi Symbolleksikon Copyright Denne artikel må du ... Kilde Denne artikel stammer fra: Leksikon Historik Senest redigeret 11/12/2015 Se fuld historik og sammenlign Antal visninger 2597 besøg |
| Barns ægteskab | Jacob Pietersen Schmidt — Trein Jacob Jans — Vis familie efter 1830 (61 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Jacob Pietersen Schmidt 10. september 1831 (63 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Dirch Pietersen Schmidt 1. februar 1834 (65 år gammel) |
| Barnebarns død | Jacob Pietersen Schmidt 17. januar 1836 (67 år gammel) |
| Ægtemands dødsfald | Kongelig Lods Pieter Matthiessen Schmidt 29. marts 1837 (69 år gammel) |
| Fars død | Skipper Isbrandt Raagaard |
| Mors død | Geerdt Petersdatter |
| Død | 25. marts 1838 (70 år gammel) |
| far |
1729–
Født: 1729 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|---|---|
| mor |
1747–
Født: 1747 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| hende selv |
1768–1838
Født: før 24. marts 1768
39
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 25. marts 1838 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ægtemand |
1767–1837
Født: før 20. september 1767
32
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. marts 1837 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hende selv |
1768–1838
Født: før 24. marts 1768
39
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 25. marts 1838 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| søn |
1795–1852
Født: før 1. februar 1795
27
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 23. maj 1852 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
11 måneder
datter |
1795–
Født: 1795
27
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
20 måneder
søn |
1796–1844
Født: før 21. august 1796
28
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 6. maj 1844 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
datter |
1799–
Født: 1799
31
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
18 måneder
søn |
1800–1841
Født: 3. juli 1800
32
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. maj 1841 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Dåb | Faddere: Cornelis Neelsen Threin Jacobsdatter Grith Isbrandtsdatter |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Dåb | |
|---|---|
| Family census | Blegerstræde 6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 144 På gårdmand Tønnes Jansen Drakers liste over folk, der har fået udvist huspladser, står Jacob Smed anført for en grund, der kunne rumme et 6 fags hus. Det har formodentlig været omkring 1734, hvor matrosen Jacob Mathiasen Schmidt giftede sig med pigen Anna Jensdatter fra Skipperstræde 10. Jacob var søn af byens smed, Mathias Frederic Rasmussen, som boede, hvor det nuværende "Dragørhjørnet" er placeret. Han tog styrmandseksamen i 1749, og han havde da "faret" på Frankrig, Spanien, Island, Nord- og Østersøen. Siden blev han skipper med jagten "Anne" på 10 læster og en besætning på 1 mand og 1 dreng. Jacob og Anna fik seks børn, der nåede frem til voksenalderen. Den ældste søn, Mathias Jacobsen Schmidt, der blev lodsoldermand, arvede sin morfars ejendom Skipperstræde 10, og hans søn igen, Pieter Mathias Schmidt, kom tilbage og overtog Blegerstræde 6 efter den gamle Jacob Mathiasen Schmidt. Pieter Mathiasen Scmidt var kongelig lods og gift med Marchen Isbrandt Raagaard fra Sønderstræde 7. Han deltog i juni 1808 i roflotillens erobring af den engelske orlogsbrig "The Turbulent". Det var måske i den anledning, at han blev udnævnt til dannebrogsmand. Parret fik seks børn, der nåede frem til giftealderen, men ingen af dem ønskede at overtage barndomshjemmet. Sidst i 1830'erne blev huset overtaget af skomager Niels Rasmussen, gift 1838 med Ane Adrian Rasmussen. Han stammede fra Assens, mens hun var skipperdatter fra Bymandsgade 8. De fik ingen børn. I 1850 lejede de en del af huset ud til en bagersvend, Peter Westphal med familie. Ane døde i 1859 af "apopleksi og krampe", hvorefter Niels et halvt år senere giftede sig med sin nabo, den 42-årige pebermø Ane Jan Herman Jacobsen, og flyttede ind til hende i Blegerstræde 8. Her forlod han sin skomagerlæst og blev bleger. Blegerstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk hed tidligere Skt. Gjertrudsstræde. Den ældste del, længst mod nord, er formodentlig bebygget mellem 1710 og 1720, mens den sydlige ende først er opført omkring 1750. I den nordlige ende udvider strædet sig, fordi to huse - matrikel nr. 143 og 332 - er blevet nedrevet og udlagt til gadeareal. Det oprindelige gadeforløb afspejler sig stadigt i brolægningen. Den lille plads, som er opstået her, har i 1995 fået navnet Dr. Dichs Plads til minde om byens gamle doktor og æresborger, Poul Dich (1895-1990). Strædet har igennem 1800-tallet og en del af 1900-tallet været præget af flere blegerivirksomheder - i Blegerstræde 5, Blegerstræde 8, Blegerstræde 12 og Blegerstræde 16. Udhuset til nr. 12 på hjørnet af Bymandsgade er et karakteristisk blegehus eller "bygehus", hvor lærredet blev behandlet. Huset er højt for at kunne rumme den høje bygetønde, hvor det ublegede lærred blev kogt i lud. Derefter blev det kørt ud i stranden og skyllet, hvorefter de lange stofbaner blev spændt ud til solblegning på engene syd for byen. |